Robert Kvistgaard

Løbsberetning licensløb Odder 17-09-2017 – Robert Kvistgaard

 

Efter en rigtig skidt weekend med mekaniske problemer i både Brædstrup og Horsens, fik jeg en sidste chance for at vise, at jeg godt kunne være med på en kuperet rute, inden årets sidste 3 løb på flad-banerne i Esbjerg, Tønder og Bov.

Formen var stadig opadgående, og jeg havde en forhåbning om, at jeg kunne komme med feltet hjem, og måske få points.

 

Odder

Ruten var godt 23 km og skulle køres 3 gange. I alt 70 km. Højdemeterne var der ikke sparet på. 622 styks. Værste bakke, var en lang satan på ca. 1 km med 5% i snit, der kom allerede ca. 3 km ude på ruten. Her ville der nok være en del der ville få det svært, og det var her at jeg ville falde af, hvis det havde været for 3 mdr. siden.  Herefter var det op og ned med en del sving på mindre veje, inden man godt 5 km før mål kommer ud på en stor vej, hvorefter der er en rundkørsel ca. 1,5 km før mål, og et venstresving ca. 600 meter før mål, hvorefter det stiger meget svagt op mod mål.

Der var 42 ryttere til start, og dermed points til de første 13.

Vi var i dag hele 6 ryttere fra Give CK, hvilket vist nok er rekord.

Jeg fik varmet godt op, og fik en god startposition, da starten gik. Der blev kørt pænt stærkt fra start. Det var tydeligt, at folk gerne ville frem i feltet inden bakken. Jeg mister lidt positioner de første km, hvor jeg forsøger at spare lidt på kræfterne, så jeg er frisk til bakken. Så jeg sidder ca. midt i feltet, da det begynder at stige. Der bliver holdt et meget højt tempo, og jeg er godt presset, dog stadig med en fornemmelse af at jeg godt kan give den en tand til, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er det dog ikke. Jeg kommer fint med henover bakken. Umiddelbart er der kun et par stykker der falder af. Der bliver angrebet flere gange inde på de små veje, men der er aldrig noget der rigtig får lov til at køre. Jeg sidder for det meste nede midt i feltet, og koncentrerer mig om at holde min placering. Da vi kommer ind til mål efter 1. omgang er jeg ret sikker på, at hvis jeg kan komme over bakken de næste 2 omgange, så kommer jeg også med hjem. På den resterende del af ruten, har jeg svært ved at se at jeg skal blive sat.

Jeg laver en hurtig tælling. Vi er godt 30 mand i feltet. Så der er alligevel røget nogle stykker af på 1. omgang heriblandt David fra Give CK.

Jeg forsøger igen at passe lidt på mig selv frem mod bakken. Det resulterer så i, at jeg sidder nede blandt de sidste 5, da vi rammer bakken. Jeg er meget opmærksom på, om der skulle opstå huller, for så skal de lukkes hurtigst muligt. Farten er ret høj, og på de sidste 200 meter bliver den lige skruet en tand op. Nede bagved er der flere der har det svært, og folk begynder at lave små huller. Jeg kører tæt på max, og kommer fint med op bagerst i feltet imens 3-4 ryttere kæmper bagved mig for at lukke hullet.

Der er igen en del angreb, og pludselig ser en enlig rytter ud til at få et godt hul. På et tidspunkt kommer der et par sving efterfulgt af en kort bakke. Her sidder jeg nede bagved, og pludselig opstår der et hul et par pladser foran mig. Jeg sidder på hjul af John fra Hobro, som jeg har tiltro til at kunne lukke hullet. Men langsomt bliver hullet foran John større og større. Så er det nu!

Jeg kører forbi ham og må kæmpe hårdt for at lukke hullet. Da jeg er oppe kigger jeg bagud. Der røg lige 3-4 ryttere igen, heriblandt Kim fra Give CK. Så nu var vi nede på ca. 25 mand, hvoraf de 4 var fra Give CK. Ikke så ringe igen.

Oppe foran havde den enlige udbryder fået et godt hul, men der var stadig langt vej hjem.

Ude på den store vej sidder jeg med fremme, og pludselig begynder folk at køre rundt. Jeg kører med rundt, og vi er 8-10 mand der får gang i et godt samarbejde. Det er ikke så hårdt, når vi er så mange der kører med. Der går dog ikke lang tid, før der bliver angrebet. Men det meste bliver hurtigt lukket ned. Men farten forbliver høj, og vi er nu tæt på at lukke udbruddet ned.

Men så går det lidt i stå igen, og han får igen et godt hul.

Da vi kører ud på sidste omgang kredser mine tanker nu kun om bakken der kommer om ganske få km. Hvordan skal jeg gribe den an for at komme med op over? Skal jeg køre mig helt frem, og lade mig glide lidt ned undervejs, eller samle kræfter og køre den fra bagerste del, og stole på at jeg er stærk nok til at lukke eventuelle huller der måtte opstå.

Det ender med at blive lidt en mellemting, men allerede halvvejs oppe begynder det at knibe lidt med kræfterne, og jeg falder længere og længere bagud. Jeg gemmer dog lidt til at kunne give fuld gas til sidst. Så længe der ikke er huller i feltet er det OK. Min holdkammerat Christian sidder også og hænger nede bagved. På de sidste 200 meter bliver farten lige skruet en anelse op. Jeg overhaler en del ryttere, bl.a. Christian, men der er opstået et lille hul foran mig. Nu giver jeg alt hvad jeg har. Kort efter toppen får jeg lukket. Bagved er der en del ryttere der hænger. Christian kommer op igen og vi er igen 4 Give ryttere i et nu meget decimeret felt på 18 ryttere. Ude foran holder den enlige lykke rider stadigvæk stand. Vi kan dog se ham det meste af tiden, og det virker til at være et spørgsmål om tid før han bliver hentet.

Der kommer nu flere udbrudsforsøg, men stadigvæk ikke noget der får lov at køre. Da vi rammer den store vej går feltet i stå. Vi kan stadig se udbryderen nogle få 100 meter forude. Men der er ingen der vil tage ansvar for at køre ham ind. Men der går langt tid, hvor vi er helt nede og køre 25 km i timen. Men så bliver der angrebet igen og igen. Feltet forholder sig dog stadigvæk roligt. Pludselig har 3 mand fået hul, så 2 mere, og vi har ingen med fra Give CK. Det er kritisk. Heldigvis varer det ikke længer før både Rasmus og Heino angriber. Men nu er hele feltet oppe i fart igen, og langsomt bliver hullerne lukket og feltet samlet igen. Udbryderen har dog stadig et godt hul, så måske lykkedes det alligevel for ham.

Frem mod rundkørslen 1,5 km før mål, får jeg kørt mig helt frem i feltet. Jeg lader mig langsomt falde lidt tilbage og sidder som nr. 6-8 stykker ude i højre side. Jeg sørger for at holde mig helt ude i siden, så jeg kan køre mig frem inden det sidste venstresving 600 meter før mål.

Der er ikke den helt vilde positionskamp før svinget, så jeg kan nemt køre mig nogle pladser frem lige inden svinget, og kommer ind på opløbsstrækningen som nr. 4. Helt perfekt tænker jeg.

Med ca. 400 meter til mål bliver der så småt åbnet. Det er stadig mere en positionskamp end en spurt, og jeg sidder i anden række i feltet. Så bliver der åbnet, og folk flyver frem bagfra i både højre og venstre side. Jeg forventer at rytterne foran mig træder an, men der sker ikke det store. Jeg er fanget! Kan hverken komme frem eller ud til siden. Jeg venter……og venter…….og venter. Det føles som en evighed, men det er nok kun 5-7 sekunder, Endelig bliver der plads ude i højre side. Men der er ikke nogen jeg kan komme på hjul af, så jeg må selv starte min spurt med 300 meter igen. Et par cykellængder foran mig sidder Heino og Christian, men jeg kan ikke lukke hullet op til dem. Med ca. 100 meter til mål er jeg ved at gå død. Der kommer en rytter bagfra, som jeg febrilsk prøver at komme på hjul af. Med 50 meter til mål er jeg umiddelbart nr. 12-14 og altså tæt på pointene. På de sidste 10 meter er jeg gået helt død, og ovre i venstre side er der en rytter der kommer hurtigt bagfra og lige får kastet sin cykel ind foran min.

Jeg prøver at tælle rytterne foran mig. Det kunne godt se ud til at jeg lige misser pointsene. Jeg bliver nok nr. 14-15 stykker er min vurdering.

Da resultatet kommer, bliver jeg skuffet. Jeg bliver nr. 14, og lå altså til at få de sidste points med bare 5 meter tilbage. Øv, øv. Jeg følte ellers at jeg lå helt perfekt til spurten da vi rammer sidste sving, og benene var også OK. Så følelsen er at jeg burde have fået points i dag. Men det er der desværre ikke noget at gøre noget ved nu.

Det positive er at jeg fik vist, at jeg godt kan være med på en kuperet rute, og stadig er med hjem, selvom over halvdelen af feltet er blevet sat.

De andre 3 ryttere fra Give CK får alle points. Christian bliver bedst placeret med en 6. plads, så heller ikke den helt stor succes på trods af 4 ryttere i top-14.

Udbryderen holdt lige akkurat feltet bag sig. Men ikke mere end at han fik noteret samme tid som feltet. Bagefter hørte jeg at han havde holdt 360 watt i snit i den time han havde været i udbrud. Så er det også fortjent at han holder hjem.

 

 

Sygdom

Ugen efter skulle jeg have kørt i Esbjerg. En af mine favorit ruter, hvor jeg altid har synes at det har været nemt at sidde med hjem, så det glædede jeg mig rigtig meget til. Specielt da vi inden løbet havde snakket om at lave et tog for vores sprinter Christian, hvis feltet kom samlet hjem – og at jeg skulle være leadout mand. Det havde jeg aldrig rigtig prøvet for alvor før, men jeg tror at jeg ville kunne klare opgaven OK. Med et højresving 200 meter før mål kunne jeg måske endda selv få points ved at komme ind som en af de første i svinget.

Men alle disse taktiske overvejelser blev hurtigt nedslagtet, da jeg blev syg om torsdagen, og først blev frisk igen om tirsdagen.

Så nu var der kun Tønder og Bov tilbage. Men det var også løb jeg godt kunne lide. Specielt brostenene i Tønder glædede jeg mig til. Her plejer jeg altid at være blandt de stærkeste.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Marius October 11, 2017 at 12:04

    Hej Robert,
    Hvis du mangler inspiration til blogindlæg vinteren over, så kunne det være rigtig spændende at høre hvordan du har tænkt dig at gribe vintertræningen an.
    Hvordan din sæson er gået træningsmæssigt, har du rykket dig osv? 🙂

    • Reply Robert Kvistgaard October 11, 2017 at 12:09

      Hej Marius.

      Jeg har masser af emner til blogindlæg henover vinteren, heriblandt også dem du nævner. Lige pt. er det mere tiden der mangler, hvorfor jeg også er bagud med de sidste løbsberetninger og status på sæson, opfølgning på mål osv.

    Leave a Reply to Robert Kvistgaard Cancel Reply