Robert Kvistgaard

Løbsrapport 3 Dage i Nord (Hjørring 20. april, Thy 21. april & Aalborg 22. april 2019) + Djurs (28. april 2019).

 

Efter et par lige ved og næsten resultater i sæsonens 3 første løb, havde jeg i påsken hele 3 chancer for at få sæsonens første points, da jeg skulle køre alle 3 løb i den cup der hedder 3 Dage i Nord.

Knæet var i bedring og jeg synes at formen var ganske god, synes jeg. Men de første løb havde også vist, at der er en del ryttere i D-feltet, som er en del stærkere end mig, så jeg havde ikke de helt store forhåbninger om at være med helt fremme. Kunne jeg få points i et enkelt af løbene, ville det være en succes.

 

 

Hjørring

Rundstrækningen er 21,4 km, og vi skal køre 4 omgange. Der er over 700 højdemeter, og der er 3 hårde stigninger på hver omgang. Opløbet stiger også lidt. Herudover er vejene ekstremt dårlige. Der er virkelig mange grimme huller i asfalten, og af samme grund vælger jeg at tape min Garmin fast til holderen.

Der er 48 tilmeldte, og således points til top-14. Jeg har kun en holdkammerat med, Daniel Eriksen. Han er til gengæld super stærk.

Jeg får en lidt dårlig start og sidder hurtigt nede i den tunge ende. Der går ikke langt tid før der er 2 mand der kører væk. Senere kører endnu en mand væk, men en af de 3 bliver hentet igen.

Der er lidt vind, men ikke nok til at der bliver kørt sidevindskørsel. Jeg får kørt mig lidt frem, da vi rammer bakken første gang. Jeg synes at der er OK power i benene, og jeg kommer fint med op. Efter bakken sidder jeg nede midt i feltet, og her bliver jeg siddende det meste af omgangen. Jeg kører mig lidt frem en gang i mellem, men kommer aldrig helt frem til fronten.

De næste 2 bakker kommer jeg også fint op af. Der er vist et par stykker, der bliver sat, men ellers er det et samlet felt, på nær de to udbrydere, som vi vist er er små 2 minutter efter.

Egentlig sker der ikke det helt store de næste par omgange. Det mest sindsoprivende er, når vi skal køre nedkørsel på vel nok en af Danmarks ringeste veje. Her gælder det virkelig om at undgå at køre ned i de værste huller. Det lykkedes nogenlunde for mig.

På bakkerne er jeg begyndt at have det lidt hårdt, men det kan jeg se at der er andre der også har. Der ryger en enkelt rytter af i ny og næ, men vi er stadig ca. 40 mand i feltet.

På 3. omgang sker der så det, at vi går lidt i stå, og pludselig kommer Dame A feltet op bagfra. Damerne samt deres bilkortege kører forbi os. Men der går ikke langt tid før vi kører forbi dem igen. Pludselig er der et voldsomt uheld, hvor der er en ambulance, og hvor der ligger ryttere på vejen. Det gør at vi er helt nede i fart, og selvfølgelig bliver der givet max gas, når folk er forbi uheldet, og da jeg sidder meget langt nede, bliver der lavet en del huller foran mig, og jeg må jagte i lang tid. At der kommer en bakke kort efter, gør det ikke nemmere, men det ender med at stort set alle ryttere kommer op igen.

Herefter hygger vi os i en omgangs tid med skiftevis at overhale damerne, og lade dem overhale os. Det er virkelig noget rod, og i forvirringen er der så åbenbart 2 ryttere der kører væk. Der bliver snakket om at de er kørt væk og har sat sig på hjul af Dame A feltet, men om det er rigtigt ved jeg ikke.

Vi nærmer os nu de sidste 10 km, og der bliver snakket om at de 2 udbrydere allerforrest er umulige at hente, og at de 2 andre sikkert bliver disket, så vi kan lige så godt tage den med ro, give Dame A feltet tid til at køre væk, så vi kan køre en ren finale uden indblanding af andre felter. Farten bliver sat noget ned, og Dame A feltet kører lige så stille væk. Men jeg kan godt fornemme, at de ikke er langt nok væk. Kun ca. 30-40 sek., da vi rammer den sidste bakke, og her bliver der givet lidt gas, og vi kommer igen nærmere Dame feltet. På toppen bliver farten igen sænket, og jeg får kørt mig godt frem i feltet. Vi er stadig de her 30-40 sek. efter damerne, og da vi har opløb, uden at de har det, er jeg næsten sikker på, at vi nok skal indhente dem op mod mål, når først positionskampen går i gang for alvor.

Jeg får kørt mig helt frem til fronten, da der mangler ca. 2 km. Jeg får presset mig ind i 3.-4. position, og forsøger at holde placeringen så godt jeg kan. Farten stiger, og der begynder at komme folk op bagfra. Jeg sidder stadig i ca. 10. position, da vi går ind på opløbsstigningen fanger vi, helt som ventet, bagenden af Dame feltet. Jeg sidder ovre i højre side, og er noget nervøs for om jeg kan finde plads udenom damerne, eller om jeg bliver mast inde.

Heldigvis når jeg lige akkurat at komme med ind, da vi pludselig kun har en halv vejbredde at spurte i. Jeg sidder på hjul af en Vejen rytter, og ligger vel i 8.-9. position. Pludselig begynder Vejen rytteren at tabe fart. Foran opstår der små huller. Jeg kører udenom ham. Eller det prøver jeg i hvert fald på, men da jeg kommer ud i vinden med 300 m til mål, kan jeg godt fornemme, at jeg lige skal vente lidt endnu med at sætte spurten ind. Så tilbage på hjul og samle lidt kræfter til de sidste 150 meter. Der kommer et par ryttere forbi bagfra, men jeg bliver siddende. Så åbner jeg, og kører langsomt forbi Vejen rytteren.

Der kommer ikke flere ryttere forbi mig, og på de sidste meter er jeg meget tæt på at køre forbi endnu en rytter. Jeg kaster cyklen frem, men umiddelbart når jeg lige akkurat ikke at komme forbi.

Pis! Det skal nok passe, at jeg lige akkurat misser de sidste points med 10 cm, ligesom i Rødekro, for jeg kan godt fornemme at det er lige omkring 14.-15. pladsen jeg ligger.

Heldigvis bliver jeg nr. 14, og Vejen rytteren bliver nr. 15. Desværre kommer Daniel til at sidde lidt for langt tilbage til sidst og bliver kun nr. 16. De 2 ryttere der bliver nr. 3 og 4 bliver kaldt op til dommervognen, men der bliver ikke rykket ved resultatet.

Men der er altså points på min konto. Det luner gevaldigt, og gør at jeg kan køre lidt mere frit de næste par dage. Målet for de 3 løb er indfriet.

 

Thy (Hanstholm)

Så står den på løb i Hanstholm, hvor vi skal køre 4 omgang a 23 km. Der er 3 bakker på ruten. Først en meget lang stigning, der ikke er særlig stejl. Herudover er der 2 kort halvstejle bakker. Den sidste ca. 5 km før mål.

Vi er 52 til start, og der er således points til top-15. Igen var det kun Daniel og mig der repræsenterede Give CK.

Jeg kommer fint fra start, og ligger godt fremme, da vi kører ind på den første lange bakke. Farten er ikke speciel høj. Men så bliver der angrebet, og der bliver lukket. Nye forsøg, men alt bliver lukket og op mod toppen går farten lidt ned igen. Benene føltes gode, og jeg har ingen problemer med at holde min plads i feltet.

Der er lidt mere vind i dag, og der er flere steder, hvor der er mulighed for sidevindskørsel. Bl.a. på det stykke, der kommer nu. Jeg får kørt mig godt frem, men der bliver ikke rigtig kørt, før vi rammer den først lille stejle bakke, der kommer efter et skarpt højresving. Jeg kommer fint med op. Jeg kan godt fornemme at jeg ikke er blandt de hurtigste, men jeg kører kun 90-95%, og sidder alligevel med en fornemmelse af, at jeg ikke bliver sat på den her bakke i dag. Der er stadig lidt i tanken, hvis farten skulle blive endnu højere.

Efter bakken, kommer der lidt sving, hvor feltet bliver strækket godt ud, og der er flere angreb, men indtil videre er der ikke rigtig nogen der kan komme væk. Generelt bliver farten holdt højt af de mange angreb, men aldrig i længere tid af gangen end at der ikke sker den store udskilning.

Vi rammer den sidste bakke, og der ryger vist nogle ryttere af, og det er vist ikke alle der efterfølgende får lukket. Jeg selv kommer fint med op, og føler egentlig bare at benene bliver bedre og bedre. Vi er stadig ca. 40 ryttere i feltet.

På 2. omgang kommer til at ligne den 1. meget. Der er stadig ikke rigtig nogen som kan komme væk, og der bliver ikke kørt hårdt nok til at der sker den store udskilning. Der bliver kørt lidt sidevindskørsel af nogle gange, og der opstår da også nogle små huller, men feltet er stadig samlet, da vi kører ud på 3. omgang.

I dag er det så vores tur til at indhente Dame A feltet, og jeg begynder at frygte, at vi nu skal til at ligge og slå med deres felt resten af vejen. Men heldigvis bliver farten holdt rimelig højt i lang tid, og vi ser ikke mere til Dame A feltet i dag. Men ligesom i går er der 2 ryttere, som kører væk i forvirringen.

Jeg sidder for det meste nede midt i feltet, og føler mig godt tilpas med at sidde her. Jeg kører mig lidt frem før bakkerne, og ellers sidder jeg bare og glæder mig til at skulle køre en spurt uden at være helt smadret. Men jeg har nok taget den lidt for meget med ro, for på en nedkørsel sidder jeg helt nede bagi, og da der så har været et uheld nede i bunden, hvor vi er tvunget til at tage farten af, bliver der igen givet gas, og feltet bliver strukket ud, og der opstår straks huller. Der opstår bl.a. et hul 2 pladser foran mig. Jeg bliver siddende på hjul, og afventer. Rytteren foran mig holder farten høj. Så længe han ikke vifter mig frem bliver jeg siddende. Oppe foran ligger rytterne en og en i venstre side, da vi er på et sidevindsstykke. Vi nærmer os de næste ryttere, men meget langsomt. Det er ved at være hårdt, men jeg har stadig et overskud. Men ingen grund til at bruge af det, så længe at rytteren foran mig bliver ved med at føre hårdt. Oppe foran er feltet ved at blive samlet igen. Vi har ca. 50 meter op. Det ser ud til at feltet går lidt i stå, og jeg lukker selv de sidste meter op, og vores lille gruppe er igen oppe i feltet.

 

Pyh! Der blev lige brugt en tændstik for meget. Men trods alt føler jeg stadig at benene er OK.

Der er måske røget et par rytter af men vi er stadig 35-40 mand i feltet. De 2 ryttere foran har vi ikke set noget til i lang tid.

På 4. omgang sker der ikke det store på de første par bakker, og det er først på de sidste 10-12 km at der for alvor sker noget. Vi bliver overhalet af Herre A-feltet med tilhørende følgebiler.

Samtidig er der igen en ambulance der holder midt på vejen, og får os ned i fart. Helt ned i fart. Og igen sidder jeg for langt tilbage, og igen bliver momentet brugt til at lave udskilning. Der opstår igen huller og jeg kommer til at sidde i en lille gruppe. Vi er 50-100 meter efter de forreste, og der bliver kørt stærkt længere fremme. Vi kæmper med A-feltet, der stadig et filtret sammen med os. Det er ret kaotisk. Oppe foran kører A- og D-feltet side om side, og nede hos os er der A-ryttere der overhaler os. Endelig er de forbi, og vi kan koncentrere os om at lukke hullet. Vi arbejder fint sammen i gruppen, og vi kommer langsomt nærmere. Langsomt når vi op. Men det skal vi også gerne for lige om lidt kommer den sidste bakke. Det lykkedes at få lukket hullet, men jeg kommer ind på bakken i rødt felt, og samtidig er der stadig A-ryttere, der gør det svært at komme længere frem, så jeg starter bakken som en af de bagerste. Der går ikke lang tid, så er der hul foran mig. Jeg forsøger bare at holde et jævnt tempo. Der er stadig en del ryttere omkring mig, så måske kan vi få lukket hullet sammen efter bakken. Der er flere ryttere, der går i stå på bakken, og på toppen begynder jeg at give den lidt mere gas. Det er stadig et kaos med A-ryttere i venstre side af vejen og D-ryttere i højre side. Igen ser det dog ud til at vores lille gruppe kommer nærmere. Med 3-4 km til mål lykkedes det at komme frem. Vores felt er gået en smule i stå, og har ladet A-feltet køre forbi. Men ikke mere end 10-20 sek, og da vi har opløb nu, og de ikke har for travlt, så kan jeg igen se hvor det bærer hen. Vi kommer til at overhale dem inde lige så snart positionskampen går i gang.

Jeg sidder bagerst. Allerbagerst! Jeg prøver at finde huller i venstre side, så i højre side. Uden held. Så prøver jeg at presse mig lidt frem i midten. Uden det store held. Nu er der kun 2 km til mål, og vi er ikke langt bagved A-feltet. Når først vi kommer op på siden af deres felt, kan jeg godt glemme alt om at køre mig frem.

Jeg overvejer om jeg skal prøve at køre ud i rabatten, for at komme frem. Men det virker lidt for farligt, da der også står mennesker derude.

Jeg får presset mig nogle få pladser frem, men jeg kan intet gøre, for nu overhaler vi A-feltet. Der er under 1000 meter til mål. Jeg leder desperat efter et hul. Jeg er flere gange oppe at stå, for at gøre klar til at spurte, men hver gang må jeg stoppe med at træde og sætte mig ned, da der bare ikke er plads. Det ender med at jeg bare koncentrer mig om at holde min placering og undgå at styrte. Foran mig bliver der råbt og skreget. Jeg selv er også træt af at jeg ikke får lov til at spurte, men fejlen er delvis min egen, da jeg skulle have kørt mig frem for 10-15 km siden, før det hele eksploderede.

Jeg ruller over stregen med lav puls. Eneste grund til at den er over 130, er at der er lidt adrenalin i kroppen. Bagefter er jeg inde og tjekke mine watt. På de sidste 800 meter/71 sek. er min normalized power kun 153 watt! Det er altså i den lave ende af Zone1, og fortæller meget godt hvor umuligt det var at komme frem til sidst.

Jeg ender med at blive nr. 28. Jeg er irriteret over at jeg ikke får lov at spurte, da jeg føler at jeg havde masser af kræfter til sidst. Selvom jeg havde brugt mange kræfter de sidste 20 minutter, var følelsen stadig, at jeg måske kunne have fået points, hvis ikke vi var kommet i karambolage med A-feltet.

Daniel var til gengæld fint fremme, og bliver nr. 3 i spurten. Da de 2 udbrydere aldrig blev fanget, blev det således en 5. plads til Daniel.

 

Aalborg

Sidste løb er i Aalborg, og selvom der ikke er så mange højdemeter på ruten, vil den noget kraftigere vind sikkert gøre løbet hårdt. Vi skal køre 4 omgange a 17,8 km, og eneste reelle bakke er den lange bakke lige efter start. Der er dog kraftig modvind, så det vil være nemt at sidde på hjul op ad den.

Der er hele 60 tilmeldte og dermed points til top 15. Med så mange deltagere, samt det faktum, at jeg efter et par hårde løb, føler mig lidt brugt, er mine forhåbninger om points ikke så stor i dag. Der er i dag flere ryttere som kommer med friske ben, og som kun kører dette løb.

Vi er også flere fra Give CK i dag, da Christian og Kim støder til Daniel og mig.

Starten går, og jeg kommer lidt skidt fra start, selvom jeg egentlig står langt fremme.

 

Hurtigt er jeg nede midt i feltet. Da vi drejer til højre på toppen af bakken, når jeg lige at få kørt mig lidt frem. Nu kommer der nogle stykker med sidevind og også en del sving. Der går ikke langt tid før hele feltet ligger på en lang snor helt ude i siden af vejen. Der bliver kørt stærkt, men jeg holder fint min placering. Sidevindsstykkerne er ikke så lange her i starten af ruten, så der er nogenlunde samling på feltet. Der er masser af ryk, men ingen kommer rigtig væk.

Jeg sidder for det meste midt i feltet som nr. 20-30 stykker. Jeg kan godt mærke at benene er lidt tunge, men alligevel synes jeg ikke at jeg har problemer med at holde tempoet på sidevindstykkerne. For sidevind det er der i dag. På den sidste del af ruten er der et par lange stykker med side-medvind, hvor farten er meget høj.

Op mod mål er der et højresving ca. 300 meter før mål, hvor det er vigtigt at være godt fremme i finalen. Da vi kører over mål første gang, prøver jeg lige at danne mig et overblik over hvor mange der er faldet af. Vi er ca. 45-50 ryttere vil jeg mene, så der er i hvert fald nogle stykker som er faldet af.

 

På 2. omgang kører der 4 mand væk, og lidt senere kører endnu 2 mand væk. Herudover er det lidt det samme som på 1. omgang. Der bliver kørt stærkt i sidevinden, men ikke stærk nok til at feltet bliver helt smadret, og da vi kører ud på 3. omgang, tænker jeg, at jeg nok skal komme med feltet hjem i dag, og så vil det hele afhænge af positionskampen til sidst. De 6 mand ude foran har fået et godt forspring.

Kim og Daniel sidder for det meste lidt længere fremme end mig, hvorimod Christian er faldet fra feltet.

Da vi rammer et af sidevindsstykkerne, er der pludselig en rytter et par pladser længere fremme, der ikke kan holde hjul, og der bliver et lille hul. Jeg holder bare mit hjul, og satser på at der er andre der kan lukke. Jeg sidder stadig med et lille overskud, men vil helst ikke brænde en tændstik på selv at lukke. Der går vel ca. 1 km før hullet bliver lukket af en Århus rytter. Dagens første advarsel om at sidde for langt tilbage!

Da jeg kommer frem i feltet igen, kan jeg se at en større gruppe på 8-10 mand har fået et hul på 100-200 meter, og feltet er gået helt i stå. Det er ikke godt, for så forsvinder alle points helt væk, og Kim og Daniel er også i feltet. Daniel skulle gerne score en del points i dag, men den mulighed ser lige nu ud til at fordufte. Jeg overvejer, om jeg skal smide mine egne chancer i skraldespanden, og så prøve at være hjælperytter for Daniel i dag. Da det ikke ser ud til at farten øges, beslutter jeg mig for at blive hjælperytter. Jeg får kørt mig frem til Kim, og sider at det er skidt at der er så mange foran, og at vi er nødt til at få sat fart på feltet. Kim plejer aldrig være bleg for at hjælpe andre, og han kører med mig frem til fronten. Kim tager en føring, og så tager jeg over. Det er helt rat endelig at være fremme ved fronten, hvor man har et større overblik over hvad der sker. Jeg giver den godt med gas, og håber at der er andre der har lyst til at hjælpe med. Men det ser det ikke umiddelbart ud til. I stedet bliver der angrebet! Nu kommer der mere fart på feltet, men da det hurtigt bliver lukket, går farten ned, og jeg må frem til fronten igen. Jeg giver den godt med gas, og pludselig ser jeg, at jeg har hul. Jeg øger farten ganske lidt, men fortsætter ellers bare mit faste jævne tempo. Hvis jeg skal komme væk, skal feltet gå i stå, tænker jeg. Og så skal der komme et par ryttere op til mig. Der går ikke længe før Oliver Vad fra Vejen rykker og kommer op til mig. Han råber at jeg skal gå med, og jeg får klemt mig ind på hjul af ham. Jeg er frisk på at prøve at komme væk, men mine ben er efterhånden ved at være godt trætte, så det er begrænset hvad jeg kan hjælpe med. Der går dog heller ikke længe før vi bliver hentet igen, og der kommer nye angreb. Farten øges gevaldigt i feltet, og jeg dumper langsomt længere og længere tilbage. Først ind mod mål går farten ned igen, og jeg får kæmpet mig frem. Op ad bakken sætter jeg mig igen frem. Det er hårdt i modvinden, men jeg kan lige så godt få brugt de sidste kræfter jeg har til at holde afstanden til udbryderne nede. Halvvejs op ad bakken bliver der angrebet, og jeg falder igen bagud. Jeg er virkelig smadret, og skal lige trække luft ind, før jeg igen kan øge farten. Nu er jeg nede bagi i feltet, og skal bare koncentrere mig om at hænge på. Det er hårdt i sidevinden, men det går lige akkurat. I hvert fald i starten. Men så bliver der for alvor åbnet op over en længere periode, og jeg sider helt på grænsen. Jeg sidder og beder til at farten må gå ned, men det sker ikke. I stedet bliver der langsomt hul foran mig. Jeg sænker farten en smule og hullet vokser. Hvornår går de forbi mig bagfra tænker jeg. Men der er ingen der går forbi, og så går jeg over i den modsatte side af vejen for at lave en vifte. Vi er 7-8 mand der er sat. Jeg tager den første føring og vifter folk frem. Men det er tydeligt at alle de andre også er på grænsen, og det er ikke alle der hjælper til. Jeg kommer ned på hjul og får lige pusten lidt igen, og så går jeg frem igen og tager en god føring. Oppe foran er det hele splittet og der er masser af ryttere der falder af enkeltvis eller i små grupper. Vi henter langsomt nogle ryttere, og holder en ok fart i gruppen. Jeg føler mig selv som en af de stærkeste. Vi henter bl.a. Kim, som er gået helt i stå. Endelig begynder alle mand at køre med i rulleskift, men der er også flere ryttere, der er faldet af vores gruppe, så vi er stadig kun 6-7 mand. Der er ca. 8 km til mål, og feltet er ca. 200 meter foran os. Nu begynder folk at sidde over igen, og jeg må selv tage nogle lange føringer. Pludselig er vi kun 4 mand tilbage, og de 2 vil ikke føre. Der er kun mig og Thomas fra Silkeborg, som vil føre. Så falder der endnu en af og vi er nede på 3. Vi har hentet ind på feltet, og vi er nu kun ca. 50 meter fra, og vi nærmer os et sving, hvor vi vil kunne hente lidt. Efter min føring lader jeg mig falde bagerst for at få 3. manden til at køre med op, men han er helt færdig og laver bare hul op til Thomas. Så jeg træder an og ”spurter” op til Thomas. Så er vi kun 2 mand. I svinget får vi lukket det meste af afstanden, og vi er nu tæt på. Men bagerst i feltet bliver der accelereret efter svinget. Jeg tager en sidste føring, før Thomas lukker hullet. Det er 3. gang indenfor det seneste år hvor Thomas og jeg har siddet sammen og lukker op til feltet, og 3. gang hvor Thomas er med til at redde min røv – tak for det.

Der er nu kun 4 km til mål og det varer ikke længe inden positionskampen går ind. Men lige nu er farten lav, og feltet kører med bred front. Jeg har ingen anelse om hvor mange ryttere der er ude foran, men jeg ved at der er blevet kørt vanvittigt stærkt de sidste 10 km, så måske er der chance for at køre om points. Med ca. 25 mand i feltet, og med alle de ryttere der er røget af, burde der heller ikke kunne være 15 mand ude foran, så der skal nok være points at køre om. Daniel sidder stadig med fremme forrest i feltet. Jeg skal lige trække luft ind, og i første omgang kan jeg slet ikke overskue, at skulle prøve at kæmpe mig frem til Daniel. Men efter et par km, har jeg fået en smule gang i benene igen, og jeg begynder at lede efter muligheder for at komme frem. Men der er ikke meget plads, og benene er tunge, så det ender med, at jeg kun kommer 8-10 pladser frem ind mod opløbssvinget. Jeg finder et godt hjul, som jeg mere eller mindre holder helt til målstregen. Jeg bliver overhalet af et par ryttere, men ender med at blive nr. 18 i feltets spurt. Jeg finder ud af, at der kun var 5 mand ude foran, så altså en samlet 23. plads. Det er godkendt efter en dag, hvor jeg fik brugt rigtig mange kræfter på 3. omgang. Daniel bliver nr. 6 i spurten og dermed nr. 11 i løbet. Det giver kun 2 points, så ikke den store dag for Give CK. Havde mit arbejde på 3. omgang så nogen betydning for om udbryderne blev hentet? Jeg aner det ikke, og her bagefter kan jeg godt ærgre mig en smule over de mange spildte kræfter, for jeg følte mig egentlig rimelig stærk til sidst, og med friske ben ville jeg helt sikkert have kørt mig frem, så jeg kunne have kæmpet om points – vel at mærke hvis vi så også havde hentet så mange af rytterne ude foran.

Daniel bliver nr. 3 i den samlede cup, hvor jeg selv ender som nr. 14.

 

Efter de 3 dage i Nord er glad for at have fået mine første points på dag 1, men samtidig lidt ærgerlig over at jeg ikke fik mulighed for at spurte på dag 2 og over at have brugt (måske unødige) kræfter på dag 3. Jeg er lidt utilfreds med mine evner til at holde mig fremme. Det skal der arbejdes lidt på. Men jeg er tilfreds med min form, og glæder mig til næste uges løb i Djurs.

 

Djurs

Da jeg vågner om morgenen, føler jeg mig ikke 100% frisk. Jeg har kvalme, og føler mig lidt sløv. Jeg har ellers haft en rigtig fin træningsuge, og forhåbningerne om points har været store.

Jeg vælger at tage med til Djurs. Jeg har i hvert fald ikke feber, så måske er det ikke det helt store. Ruten passer mig rigtig fint. Der er ikke de store bakker på. Største udfordring er en kort bakke, der kommer lige efter et 270 graders sving efter en nedkørsel, ca. 4 km før mål. Ind mod mål er der modvind, inden opløbssvinget, der kun er ca. 300 m fra mål. Det gælder altså om at få timet sit fremstød inden opløbssvinget rigtigt, mere end det handler om selve spurten.

Nå, men jeg får varmet op, og føler egentlig at benene er ok. Pulsen holder sig i hvert fald i ro.

Der er 45 deltagere, og vi skal køre 4 omgange a 19,7 km. Med fra Give CK er Daniel og Kim.

Jeg får stillet mig til start langt fremme, og jeg kommer nogenlunde afsted. Der går dog ikke længe før jeg bliver overhalet af flere ryttere. Jeg føler ikke rigtig at jeg kan accelerere ordentligt ud af svingene, og jeg begynder at kigge ned, om jeg har en siver eller lign. Det ser det dog ikke ud til.

Efter 3 km ligger jeg konstant nede blandt de sidste 3-4 ryttere. Jeg føler det lidt som om jeg kører på 80% kraft, og efter et sving bliver der hul foran mig. Jeg får dog hurtigt lukket, men jeg er allerede oppe i det røde felt. Hvad sker der lige? Jeg prøver at køre mig frem, men kommer kun nogle få pladser frem før næste sving. Igen bliver der hul, og igen får jeg lukket. Jeg kigger ned på min watt-måler. 280 watt i NP efter 8 min. Ikke ret meget mere end det jeg har ligget på i 2 timer til de tidligere løb. Der er altså noget helt galt. Efter at have ligget og lukket huller de næste par km, falder tempoet en smule i feltet. Min NP er faldet til 265 watt. I hvert fald ikke noget, der burde være et problem, men hver gang der bliver givet lidt gas, falder jeg af, og efter 13 km lader jeg feltet køre. Der er en enkelt rytter, som er faldet af før mig, men ellers er resten af feltet samlet. Jeg triller ind mod mål, og føler mig noget dårlig da jeg kommer af cyklen. Kvalme og ondt i maven.

Det viser sig hurtigt at jeg har fået diarre. Ja faktisk allerede, da jeg kommer hjem og tager cykelbukserne af. Fy for den! De næste 48 timer løber der bare jævnlig meget tynd væske gennem systemet, og jeg bliver mere og mere afkræftet. Først i onsdags er jeg rimelig frisk igen, og selvom jeg synes, at jeg onsdagstræningen gik bedre end frygtet, så har jeg haft meget tunge ben de sidste par dage, hvor det kun er blevet til nogle korte ture på 60-90 min.

I morgen står den på løb i Vrads. Ruten er hård. Mega hård! Med 3 hårde stigninger pr. omgang, og med  godt 300 højdemeter pr. omgang og over 1200 højdemeter i alt, bliver det helt sikkert et løb, hvor de stærke kører væk tidligt, og hvor det så gælder om at finde en god gruppe, der måske kan gøre at man kan indhente ryttere, som falder fra oppe foran, og på den måde måske kunne komme til at køre om nogle af de sidste pointgivende placeringer til sidst.

Jeg er dog ikke vildt optimistisk efter min optakt med sygdom. Kan jeg slutte i den bedste halvdel af feltet, vil jeg være godt tilfreds.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Jens Frede Rasmussen May 6, 2019 at 07:10

    Som altid spændende og beskrivende læsning. Jeg er ny i dette licens halløj, så derfor er jeg interesseret i at høre om din mening.

    Jeg er overrasket over hvor højt niveau de bedste D klasse ryttere har. Er det ekstraordinært i denne sæson eller er dette standard?

    Fortsæt det gode arbejde!

  • Reply Robert Kvistgaard May 15, 2019 at 07:41

    Hej.
    Jeg synes også at niveauet i D-klassen er meget højt i år. Men det plejer også at være højt, i hvert fald i forårssæsonen. Der er nok 10-12 ryttere, som har niveau til B-klassen, og først når disse ryttere er rykket op, begynder det at blive lidt nemmere for ryttere som mig.
    De første ryttere har allerede points nok til oprykning og i løbet af maj og juni vil der være en del af de stærkeste, som “forsvinder”. Så typisk vil niveauet dale en smule efter sommerferien.

  • Leave a Reply