Efter jysk-fynsk mesterskab i Holstebro, var der en weekend uden licensløb, før den stod på 4 løb i sæsonens sidste løb.
Jeg havde stadig ikke opnået min målsætning med 20 points. Jeg manglede stadig 3, så det var mit første mål. Når/hvis jeg nåede dette, ville jeg prøve at køre de efterfølgende løb lidt mere offensivt.
Selvom træningsmængden var dalet lidt, var formen stadig god, og jeg havde en tro på at jeg kunne få points i alle 4 løb. Det løb jeg glædede mig mest til var Tønder, specielt hvis det blev blæsende, så ville det være et fedt løb at køre – specielt hvis man er godt kørende. Men også løbet i Odder glædede jeg mig meget til. Her var der en rigtig god lang bakke, samt en masse højdemeter. Normalt vil jeg ikke sige, at det ville være en fordel for mig, men efter at formen er blevet god, og efter jeg i Århus fandt ud af, at jeg faktisk godt kan køre godt opad, havde jeg en god fornemmelse af at jeg allerede i Odder kunne få de sidste 3 points. Det ville kræve en Top-9.
Odder
Vi er 40 ryttere til start, og der er derfor points til top-12. Som nævnt er der en god lang stigning, der kommer allerede efter ca. 4 km af den 25 km lange rute, der skal køres 3 gange. Herudover er der flere mindre bakker. Der er en del sving på ruten, dog kommer man på de sidste 5 km ud på en stor vej, med en nedkørsel til en rundkørsel ca. 1,5 km før mål, og så et venstresving ca. 500 m før mål. Det stiger en lille smule op mod mål. Vi er to ryttere fra Give CK. Kim og mig.
Selvom vejrudsigten ikke lovede meget vind, finder jeg allerede under opvarmningen ud af, at der er en del vind ude på ruten, og der er stik modvind opad den lange bakke. Ærgerligt, da der nok ikke komme den store udskilning her.
Jeg kommer fint fra start, men falder lidt tilbage inden bakken, som jeg starter i ca. 20. position. Der bliver ikke kørt så stærkt på første del af stigningen, men på sidste del bliver der givet lidt mere gas.
Jeg har ikke de store problemer med at komme med op. Nede bagved er der ryttere der kæmper med det, men den helt store udskilning bliver det ikke. Kort efter toppen drejer man til højre, og her er der faktisk lidt sidevind. Det bliver dog ikke udnyttet så meget, og feltet bliver hurtigt samlet igen. Oppe foran er der vist en enkelt rytter der er kørt væk. Han bliver dog hentet igen senere.
Der bliver rykket lidt en gang i mellem, og der er også flere gange, hvor små grupper er ved at komme væk. Men det hele bliver samlet igen. Jeg får kørt mig frem på nedkørslen frem mod rundkørslen. Vi skal med sidste vej, og det fremgår ikke tydeligt, om vi skal køre højre, eller venstre om. Der er en der siger ”vi kører samme vej som førerbilen”.
Jeg sidder i 3. position, og jeg kan godt se på de to ryttere foran mig, der ligger side om side, at de begge er i tvivl om hvilken vej de skal køre rundt. Jeg beslutter mig at følge ham til højre, så burde jeg ikke komme i problemer. De to foran mig tager hver deres vej, og jeg følger efter Vejle rytteren, der kører til højre. Men han har lidt for meget fart på i forhold til den linje han kører, og hjulet skrider under ham. Jeg når lige akkurat at korrigere, og undgår at køre ind i ham. Men jeg må ned i fart, og da det meste af feltet er kørt den kort vej venstre om, mister jeg mange placeringer, og ligger helt ned bagi, da vi kører ud på 2. omgang.
Der er stadig godt 30 mand i feltet.
Da vi rammer bakken igen, får jeg kørt mig lidt længere frem. Det er igen først henover toppen at der bliver givet gas. Men denne gang bliver der til gengæld kørt stærkt på stykket med sidevind efterfølgende. Der opstår en del huller. Jeg lukker selv hullet op til frontgruppen på 10-12 mand. Vi har et lille hul på måske 5 sek., og jeg håber at der kan opstå enighed om at køre rundt. Men inden jeg når frem til fronten, begynder det at gå i stå igen, og kort efter kommer de op bagfra.
Så er der to mand der rykker og får et godt hul. Der går lidt tid, før der endelig bliver rykket, og de to ryttere bliver hentet igen.
Herefter sker der ikke det store. Der er ikke rigtig nogen der får lov til at komme væk, og feltet er stadig samlet ud på 3. omgang.
Her bliver der lige skruet lidt på farten, da Jeppe Nytofte Petersen fra Horsens går frem. Han får 6-7 ryttere med sig, og de får et lille hul. Jeg selv sidder fremme i 2. gruppe. Der bliver kørt stærkt efter bakken, og langsomt får vi indhentet frontgruppen. Jeg får lige kigget mig omkring. Vi er ca. 25 mand tilbage, så der er trods alt faldet nogle fra på bakken.
Der er stig ikke rigtig nogen som får lov at køre væk. På et tidspunkt er jeg selv ved at komme afsted i en lille gruppe, hvor også Kim er med, men vi bliver hentet igen.
Efterhånden går farten ud af gruppen, og de fleste begynder at tænke på spurten. Pludselig med 6-7 km til mål, kan jeg fornemme, at der er uro oppe foran. Jeg sidder selv nede bagved, da jeg ved at det er nemt at køre frem, når vi kommer ud til den store vej. Der bliver råbt højt, og så ryger folk ellers bare ned. Det er et kæmpe styrt og der er nok 8-10 ryttere der ryge på halen. Jeg bremser alt hvad jeg kan, men jeg kommer bare nærmere og nærmere de faldne ryttere. Det lykkedes lige akkurat at få bremset ned, så jeg kun giver et lille skub til en rytter med mit forhjul. Oppe foran er der 10-12 ryttere, som er sluppet afsted. Resten ligger spredt ud over vejen, eller er bremset bagved.
Jeg kan ikke se nogen vej forbi ryttere og cykler, og der går lang tid, før jeg endelig kommer forbi og kan komme på cyklen igen. Jeg er den første der kommer fri. Bag mig er der 3-4 ryttere, som også har optaget jagten. Der er ca. 30 sek. Op til feltet, og ca. 10-15 sek. Ned til dem bag mig. Jeg tager en hurtig beslutning om at køre all-out i ca. 5 min for at se om jeg kan hente feltet. Jeg ved at den plejer at gå i stå ude på den store vej, så måske der er en chance.
Jeg kigger jævnlig på min Garmin, for at se hvor mange watt jeg holder, og får at se om jeg henter ind. 25 sek., 20 sek. Og efter et par skarpe sving er jeg nede på 12 sek. Men jeg kan ikke længere holde de 330-350 watt længere, og langsomt begynder jeg at tabe tid. Jeg kigger også jævnligt bagud, hvor der er en 3 mandsgruppe, der langsomt kommer tættere på.
Skal jeg forsøge at holde dem bag mig? Der kan måske være point, hvis jeg kommer først ind efter frontgruppen. Jeg er i tvivl om hvor mange de er oppe foran. Jeg har talt til mindst 10 og sandsynligvis et par stykker mere.
Jeg er ved at gå helt død, og beslutter derfor at slække på farten. Wattene ryger ned på 200-250, og jeg prøver bare at få syren ud af benene, så jeg er klar når de kommer bagfra. Der går et par min før de er oppe hos mig. Vi får gang i et godt samarbejde, men da vi nærmer os rundkørslen, kan jeg godt se, at vi ikke kan hente frontgruppen. Så jeg sætter mig ned i 3. position.
Farten går ned, og da vi rammer opløbssvinget er jeg stadig i 3. position. Jeg har kunnet mærke en snigende krampe efter min hårde jagt alene, og jeg regner dermed ikke med at jeg vil kunne vinde i spurten. Jeg er nødt til selv at åbne spurten, og måske overraske de to foran mig. Ham bagved mig virker træt.
Med ca. 250 m til mål åbner jeg med alt hvad jeg har. Men jeg skulle nok have lavet et lille ”sprinter-gap” først, får jeg har ikke fart nok på til at lave et ordentligt hul. Med 100 m til mål bliver jeg overhalet af de to ryttere, og slutter flere cykellængder bag dem, som nr. 3 i vores 4-mandsgruppe.
Det viser sig, at de var 13 mand oppe foran, så det bliver en 16. plads. Kim var med i styrtet, men har ikke slået sig alvorligt.
Jeg er ret ærgerlig over igen at blive bremset af uheld. Det er 3. linjeløb i træk nu. Forhåbentlig er jeg mere heldig i Hobro. Et løb, hvor jeg ellers stort set altid er uheldig.
Hobro
Der er kun 25 mand til start, hvilket passer mig ganske godt. Selvom det kræver en top-9 for at få points, så burde det være muligt.
Ruten er 25 km, og der er en kort bakke ca. 6-7 km før mål. Det går lidt op og ned det meste af ruten, men ikke noget der har den store betydning. Der er heller ikke så meget vind. Finalen er på store veje. Der er et venstre + et højresving lige efter hinanden med ca. 800 m. til mål.
I dag er vi 3 ryttere fra Give. Kim, Jacob og mig. Vi er alle 3 i god form. Specielt Jacob virker til at være super kørende.
Løbet minder meget om et typisk D-løb. Der er mange ryk, men sjældent at der opstår de store huller. Farten går aldrig helt ned, da der hele tiden er nogle der sidder oppe foran og holder tempoet oppe. Jacob er meget aktiv, og er ivrig efter at komme i udbrud. Jeg selv holder mig nede midt i feltet, og sparer kræfter. Bakken kommer jeg nemt op ad, og jeg tror faktisk ikke, at der er nogen der falder af.
I starten af 2. omgang kører en gruppe på 7-8 mand væk. Vi har Kim med her. Jeg kører med, da der bliver rykket, og jeg kommer afsted i en 4-mands forfølgergruppe. Vi får lukket op til frontgruppen, men der går ikke lang tid, før vi bliver hentet af resten af feltet.
Der fortsætter med at være små forsøg, men der sker ikke noget. Heller ikke på bakken, hvor der er 3-4 ryttere, som bliver sat, men kommer op igen.
På 3. omgang bliver der kørt mere og mere roligt frem mod bakken. Det er tydeligt at det er på bakken og på stykket efterfølgende, hvor der er en del sving, at den sidste chance for at køre væk er. Der bliver da også lige kørt lidt stærkere op ad bakken. Der er 6-7 ryttere, som falder af. Jeg selv kommer med op som sidste mand. Jeg kan godt mærke benene, efter i går, men efter bakken, bliver jeg hurtig frisk igen. Der kommer et par ryttere op bagfra, så vi nu er 21 mand, som sandsynligvis skal ind og spurte om det.
På et tidspunkt går det lidt i stå, og jeg får kørt mig helt frem til fronten. Jeg for bliver i top 5 frem mod de sidste to sving. Der opstår et lille hul, og jeg tager en hurtig beslutning og kører mig helt frem, så jeg kommer først ind i venstre svinget. Jeg kunne sagtens have rykket og fået et lille hul, men venter, og lader mig falde ind i 3. position efter højresvinget. Jacob sidder lige efter mig.
Rytteren i fronten kører vildt stærkt. Det er som om, at han starter spurten allerede nu med 800 m til mål eller også kører han leadout for nogen. Men det må være nogen bag mig, for han har ikke en holdkammerat på hjul. Det er super godt, for mig, for så bliver det sværere for ryttere bagved at komme frem. Han holder farten høj, men med ca. 300 m går farten noget ned, og pludselig kommer der ryttere frem på begge sider af mig. Der går lang tid, før jeg endelig får plads til at komme forbi. Jeg lægger i 6-7 position, og har stadig ikke åbnet min spurt. Pludselig er der en, som står næsten helt stille foran mig. Jeg kører venstre om ham, men samtidig er der en Aalborg rytter til venstre for mig, som også vil frem i det samme hul. Vi kører meget tæt, og skubber lidt til hinanden. Vi må begge bremse op for at undgå at styrte. Aalborg rytteren råber lidt af mig, da han tydeligt ikke mener at jeg burde køre frem i det hul. Jeg ser han dog først, da jeg allerede er ved at overhale rytteren foran mig, og føler ikke at jeg kunne gøre andet. Men der var i hvert fald ikke plads til os begge, men heldigvis undgik vi at styrte.
Da der endelig, med under 100 m til mål bliver plads igen, forsøger jeg at få fart i cyklen igen. Jeg kommer tættere på en flok ryttere foran, men jeg når ikke at komme op i fart til at overhale nogle. Det ender dermed med en 12. plads. Jacob og Kim bliver nr. 5 og 7, så samlet set er det ret godt.
Jeg er igen skuffet. Jeg følte mig ikke super kørende i dag. Men det gør jeg sjældent på dag 2. Alligevel er jeg ret sikker på, at jeg kunne have kørt i top-9, hvis jeg ikke var blevet bremset i spurten. Men det er selvfølgelig sjældent at man får lov til at køre spurten helt perfekt.
Heldigvis er der 2 chancer mere, og vejrudsigten siger regnvejr og hård sidevind på diget i Tønder! Så skal jeg bare ud og give den gas. Kan jeg undgå uheld, burde det blive godt.
Tønder
Sidste løbsweekend, og jeg er bare mega klar. Jeg har kørt de bedste watt nogensinde til onsdagstræning, og jeg kommer med helt friske ben. Det er rigtig lortevejr. Regn og hård vind, med meget kraftige vindstød. Side/medvind ude på diget, og så også lige nogle brosten til at krydre det med.
Vi skal køre 3 omgange på den totalt flade rute på 28,5 km. Med fra Give har jeg Kim. I alt er der 40 ryttere til start.
Inden løbet, har jeg set hvordan vinden har sprængt alle felterne i ungdomsrytterne, og det på den korte rute, hvor der kun er korte stykker med sidevind.
På vores rute, er der faktisk sidevind på ca. 80% af ruten. Enten side/modvind eller side/medvind. På diget, hvor vi hver omgang skal køre i ca. 10 min er der side/medvind. Den værste form af sidevind!
Der er nogenlunde tørvejr, da jeg varmer op. Men 3 min før start kommer der en ordentlig byge, så jeg er gennemblødt fra start, og regnen fortsætter bare gennem hele løbet.
Selvom vi allerede kort efter start rammer noget side/modvind, bliver der ikke rigtig kørt. Jeg sidder nede midt i feltet og hundefryser. Mine hænder ryster, og jeg sidder bare og tæller ned til vi drejer til højre efter ca. 8 km og rammer diget. Så skal jeg nok få varmen.
Kort før vi rammer svinget kører jeg mig helt forrest, og kører ind i højresvinget i top-5. Jeg skal IKKE blive fanget for langt tilbage i dag!
Der går lige 500 m før det bliver helt åbent og vinden kan mærkes. Vi kører nu på en lang række i højre side af vejen. Jeg sidder med et stort overskud. Der kører en del ryttere forbi i venstre side, og jeg sidder i ca. 12-14. position. Pludselig bliver der et lille hul 2 pladser foran mig. Jeg venter og vurdere hurtig om ham foran mig har tænkt sig at lukke. Åbenbart ikke! Jeg tager en hurtig beslutning og går forbi. Jeg har stadig gode ben og får lukket i løbet af 30 sek. Jeg kigger bagud. Der er hul! Stort hul!
Nu er det bare med at holde på. Folk kører stadig helt ude i højre side. Endelig bliver der lavet vifte, og efter lidt startvanskeligheder begynder alle mand at køre rundt. Jeg kigger efter Kim, men han er ikke kommet med. Jeg kigger bagud og kan ikke se ham. Så er det bare fuld gas. Vi er 12 mand, så der er lige akkurat points til os alle hvis vi holder hjem.
Vi kører stærkt. Bagved kan jeg fornemme en mindre gruppe, men de er et godt stykke bagude. På et tidspunkt drejer vi end i medvind, og her går farten lidt ned. Måske er folk bange for brostenene, der kommer lige om lidt.
Det gør at der pludselig kommer ryttere op bagfra. Heriblandt Kim. Vi er nu små 20 ryttere. Jeg rammer brostenene i ca. 6-8. position. Jeg synes ikke at der bliver kørt særlig stærkt. Men alligevel opstår der flere huller. Bl.a. et nogle placeringer foran mig. Jeg tør ikke gå væk fra midten af vejen, og må derfor lukke hullet efter brostenene. Det gør jeg til gengæld også lynhurtigt. Jeg forsøger at få folk til at køre rundt før alle mand kommer op bagfra, men det ender med at alle mand kommer op, og vi er igen 20 mand. Dog kan jeg ikke længere se Kim. Det viser sig senere at han er punkteret.
Vi får lidt gang i noget rulleskift, men det er svært med 20 mand. Farten er dog høj nok til, at der ikke kommer nogen op bagfra.
Da vi rammer diget for 2. gang bliver der igen kørt sidevindskørsel. Der er kaos, og jeg må flere gange lukke huller. Endelig får jeg gang i en vifte, og der begynder at samle sig en stor gruppe. Oppe foran er der dog 4 mand, som er kørt væk. I 2. gruppe er vi nu ca. 10-12 ryttere og bagved er der enkelte ryttere, som er sat.
Vi får godt gang i et rulleskift, der stort set fortsætter resten af løbet. De 4 oppe foran har fået et godt hul, og det er helt klart de stærkeste ryttere som er med der. Vi har dog stadig godt gang i vores rulleskift. Der er enkelte ryttere, som nogle gange sidder over, men generelt fungerer det godt. Jeg har stadig gode ben og kører med rundt.
Efter brostenene er der faldet et par ryttere fra, og vi er nede på 8 mand. Nu er jeg i det mindste sikker på points, hvis vi holder hjem.
Pludselig indhenter vi en af rytterne fra udbruddet, så nu er de kun 3 foran. Da vi kører ud på sidste omgang, kan jeg høre speakeren sige at der er 58 sek. op. Det er ikke umuligt. Vi fortsætter samarbejdet, og vi haler langsomt ind på de 3 i front. Jeg tror vi er nede på 30 sek. Men da vi rammer diget igen, forsvinder de langsomt væk.
I vores gruppe er nogle der sidder over, og pludselig ryger der 2 ryttere fra. Lidt efter er der en som punkterer, og så er vi kun 6 tilbage. Med 3 mand foran er jeg nu sikker på top-9 og ikke mindste sikker på at få mindst 3 points, så jeg kan nå mit sæsonmål.
For første gang begynder jeg at kunne mærke trætheden i mine ben. Jeg føler mig ikke længere som en af de stærkeste i gruppen. Der er dog en anden rytter, som er begyndt at sidde over, og ser ud til at have nok at gøre med at side på hjul. Da vi begynder at nærme os brostenene går samarbejdet i stykker. Jeg selv vil ikke køre med rundt uden at alle gør det. Det lykkedes et par gange at få alle med, men ellers er det nu ved at være finaletid. De 3 oppe foran er væk, og der er intet der tyder på, at der kommer nogen op bagfra. Jeg overvejer om jeg skal prøve at tage fronten på brostenene og kører fuld gas. Jeg plejer at være god på brostenene, men alligevel vurderer jeg, at der nok er større chance for at jeg bare smadrer mig selv, for benene er slet ikke så god mere som de var de første 2 gange vi kørte over brostenene. Så jeg sætter mig ned midt i gruppen og følger bare med. Århus rytteren, som havde det svært, faldt af på brostenene, men kom op igen lidt senere. Der var stadig 2-3 km til mål og nu gik den bare helt i stå. Der gik ikke lang tid før jeg hundefrøs igen. Regnen var også taget til, og der gik ikke længe før jeg sad og bævrede. Med en lille km til mål kommer jeg ind i 2. position, og rytteren foran mig øger stille og roligt tempoet. Han var åbenbart godt tilfreds med at køre spurten fra spids. Med ca. 200 m åbner han, og jeg kan kun lige akkurat holde hans hjul. Med 100 m til mål, holder jeg stadig hjulet. Stadig ingen der prøver at gå forbi bagfra. Med 50 m til mål prøver jeg selv at køre venstre om. Samtidig kommer der en rytter på min venstre side. Langsomt bliver jeg overhalet, og selvom jeg kaster cyklen frem til sidst, er jeg ret sikker på at jeg kun bliver nr. 3 i spurten.
Ganske rigtigt. En samlet 6. plads, og 6 points til kontoen. Jeg var rigtig godt tilfreds. Jeg var også fint tilfreds med at jeg lige akkurat ikke skulle til præmieoverrækkelse, for jeg frøs så meget, at det ville have været svært at overbevise mig selv om at jeg skulle det, i stedet for at gå ned til bilen og få skiftet til tørt tøj. Janni og Jacob var kørt hjem afsted til sommerhuset hvor vi overnattede, så jeg skulle selv have vores vogn og cykel med ned til bilen. Jeg frøs utrolig meget. Så meget, at jeg næsten ikke kunne få det våde tøj af. Jeg tror der gik 30 min fra jeg var kommet i mål før jeg endelig havde fået skiftet tøj, og nok 30 min i bilen med fuld varme på, før jeg følte at jeg havde fået varmen nogenlunde.
Da jeg tjekker resultatet, kan jeg i øvrigt se, at det er de sjællandske ryttere der dominerer. Bedste jyde er rytteren der lige kører forbi mig til sidst på en 5. plads. De første 4 er alle fra Sjælland. Ikke så ringe at blive næstbedste jyde i årets vel nok hårdeste løb.
Nu hvor målet var noget skulle jeg bare ud og have det sjovt dagen efter i Sønderborg.
Sønderborg
Årets sidste licensløb køres i Sønderborg på en 8,6 km lang rundstrækning, der skal køres 9 gange. Det er igen regnvejr, men ikke så blæsende som i Tønder. Vi er 39 tilmeldte heriblandt John O’Conner og mig fra Give.
Min plan er klar. Jeg vil ud og prøve at køre efter at komme i udbrud. Nu har jeg kørt ret defensivt det meste af sæsonen, så i dag skulle jeg bare dø med støvlerne på.
Allerede under opvarmningen kan jeg dog mærke at min ben er tunge i dag, så jeg bruger lige første omgang på at få lidt gang i benene. De bliver da også langsomt bedre. Ruten er på små veje, med en del sving, og jeg mærker hurtigt elastikken, når jeg kommer for langt ned i bagenden af feltet, så jeg prøver at holde mig langt fremme.
På 2. omgang er der en enkelt rytter som kører væk. Farten går ned og han får hurtigt et godt hul. Jeg sidder i ca. 6-7 position, og der åbner sig et lille hul ude i højre side. Jeg tager en hurtig beslutning og accelerer. Jeg kommer væk med god fart. Jeg kigger mig tilbage. Jeg har fået et godt hul. Jeg har stadig et godt stykke op til rytteren foran mig, men henter langsomt ind på ham. Bagved kan jeg se at der er kommet gang i feltet, men jeg fortsætter ufortrødent videre. Jeg har vel 10 sek. op til rytteren foran og 10 sek. ned til feltet. Det bliver sværere og sværere at hente ind på rytteren foran mig, men det ser dog ud til at det vil lykkeds. Men pludselig da jeg kigger mig bagud igen er feltet næsten helt oppe ved mig, og jeg stopper med at træde. Kort efter er den anden udbryder også fanget. Ca. 5 min med små 340 watt i snit blev det til. Og det kan mærkes. Jeg falder hurtigt tilbage i den tunge ende af feltet, og der går lige en omgang, før jeg er nogenlunde frisk igen. Dog er jeg noget mærket efter mit udbrudsforsøg og af at sidde nede i elastikken, så det kræver en del at få kørt mig op foran igen, og der går da heller ikke længe før, jeg langsomt mister placeringer, en efter en og igen er at finde nede bagved. Der er så småt begyndt at ske en udskilning bagfra og en del ryttere er allerede faldet fra, bl.a. min holdkammerat John.
På 4. omgang må jeg grave dybt for at lukke en del huller, og det er kun lige akkurat at jeg får røven med op ad den lille stigning der er på ruten. Vi er vel godt 20-22 mand tilbage i feltet, da vi kører ind mod målet for 4. gang. Her er der en lille gruppe der får hul, og feltet bliver spredt godt ud, da der også er lidt sidevind. Jeg sidder nede bagved og prøver at lukke huller, men det lykkedes lige akkurat ikke at få kontakt til første gruppe. Jeg ryger af som sidste mand. Jeg vil tro at de er 12-14 mand forude.
Jeg sætter farten ned og venter på at der skal komme nogen op bagfra. Det går noget tid, før vi er 4 mand, som indleder en jagt. Vi kan se frontgruppen det meste af tiden, men kommer ikke rigtig nærmere. Vi indhenter en enkelt rytter, som er blevet sat, og men kort efter mister vi en mand, og så er vi kun 4 mand igen. Jeg selv føler at benene langsomt bliver bedre, og jeg tager så rigeligt min del af føringerne. Lige i dette øjeblik er jeg irriteret over at jeg absolut skulle køre i udbrud. Lige nu ville jeg hellere have siddet ope i frontgruppen, hvilket jeg tror jeg havde gjort, hvis ikke jeg havde brugt så mange kræfter på mit udbrudsforsøg. Men det er der ikke noget at gøre ved.
Jeg begynder at få lidt ondt i knæet og overvejer kortvarigt om jeg skal stoppe, men det er årets sidste løb, og hvem ved, måske falder der flere fra oppe foran, så vi kan kæmpe om points i vores gruppe. Punkteringer vil der også være en del af i dag, med konstant våde veje.
Så jeg fortsætter ufortrødent, selvom jeg stille og roligt tager færre og færre føringer.
Feltet har været ude af vores syne i lang tid, da vi pludselig igen kan se dem. De er nok et lille minut foran, og det giver os lidt ekstra motivation. Jeg får dog smadret mig selv så meget, at jeg på sidste omgang er nødt til at sidde over. Der er dog en af de andre i gruppen, som er endnu mere smadret end mig, og vi to sidder bare på hjul til sidst.
Der er sidevind i spurten, og jeg får lagt mig op i 2. position. Da rytteren foran mig rykker med ca. 200 m til mål kan jeg ikke holde hjul. Vinden kommer fra venstre og vi ligger helt ude i højre side. Bag mig kan jeg høre en rytter råbe at jeg skal flytte mig, så han kan komme indenom. Jeg synes det er lidt morsomt, at han tror at jeg vil flytte mig, når han jo bare kan gå forbi mig i venstre side. Man kan da aldrig forvente at en rytter kører ud i vinden for at give plads til at en anden rytter kan få læ og derved køre hurtigere forbi. Han bliver dog ved med at råbe, og til sidst flytter jeg mig lidt, så han kan komme forbi. Jeg ved, at han er stærkere end mig, og da jeg alligevel er helt færdig med 100 m til mål får han lov til at køre indenom. Han suser forbi, og er også lige ved at fange rytteren foran. Det gør han dog ikke, hvilket dog alene er hans egen skyld.
Jeg bliver som ventet nr. 3 i vores spurt, hvilket bliver en samlet 15. plads. Dvs. at de var 12 mand i front der deles om alle points i dag. Så vi kørte ikke om noget i vores gruppe.
Efter løbet havde jeg en lidt blandet fornemmelse. Det var fedt at prøve at være i udbrud. Selvom det ikke varede så længe, så fik jeg da en fornemmelse af hvor meget det kræver at holde et felt bag sig helt alene. Jeg er ærgerlig over at jeg ikke fik hentet den anden udbryder, for så kunne vi nok have holdt noget længere tid, men jeg ville nok aldrig have holdt hjem uden at der ville komme flere op bagfra.
Samtidig er jeg også lidt ærgerlig over at jeg ikke sad i frontgruppen til slut. Som sædvanlig blev Sønderborg løbet et udskilningsløb bagfra, netop derfor ville det nok have været smartere, bare at sidde med, og så vente med et evt. angreb på sidste omgang. Måske det skal prøves til næste år.
Alt i alt er jeg godt tilfreds med sæsonen. Jeg indfriede stort set alle min mål. Jeg fik kørt en del finaler, og fik på trods af en del uheld i efteråret, også nogle hæderlige resultater med en 4. plads og 2 x 6. pladser. Og ikke mindst: En sæson helt uden styrt!
Nogle dage efter løbet blev jeg syg, og det er først i denne uge, at jeg er blevet helt frisk. Så det var trods alt god timing.
I resten af oktober vil jeg kun træne lidt – og kun når lysten er der. I november vil jeg så begynde med lidt mere systematisk træning, og så ellers bare øge mængden langsomt, så jeg forhåbentlig er i mindst lige så god form, når næste sæson starter omkring 1. april. Jeg vil nok begynde at køre nogle løb på hometrainer i løbet af vinteren for at få lidt konkurrence. Noget jeg savnede meget sidste vinter.
Selvom sæsonen sæsonen er slut kommer der stadig en del løbsrapporter, da jeg stadig mangler at skrive om hele Jacobs efterårssæson. Herudover har Jacob og jeg været til diverse motionsløb som jeg også regner med, at der vil blive skrevet om – på et tidspunkt.
Men foreløbig: Tak for en god sæson!
No Comments