Siden sidst:
Det er nu 6-7 uger siden, at sæsonen sluttede. En fantastisk sæson, hvor både Jacob og jeg fik kørt nogle rigtig sjove cykelløb.
I oktober har jeg droslet noget ned på træningsmængden – ca. 50% af hvad jeg normalt træner. Ikke fordi lysten til at træne er blevet mindre, men mest fordi, der så har været lidt mere tid til at være sammen med familien i hverdagene. Jeg er ikke en af de personer, som kan lægge cyklen væk i en helt måned – så får jeg simpelthen abstinenser. Men der er blevet droslet ned – og jeg har følt mig helt frisk til hver eneste træningspas i oktober. Fra 1. november begyndte jeg at træne mere regelmæssigt igen. Dog stadig lidt mindre end normalen.
Formen forsvinder hurtigt, men den er allerede ved at stige igen, og pt. er jeg på ca. samme niveau som jeg var i februar. Dvs. at jeg er adskillige mdr. foran formmæssigt i forhold til sidste sæson – så det skal nok blive godt. Jeg er begyndt at køre i BkoolLigaen, hvilket er rigtig godt, da jeg så får styret mit konkurrencegen lidt. Der er masser af løb, ranglister og kvalifikation til DM. Men mere om det senere.
Jacob er egentlig bare fortsat med at træne som sædvanlig. Han har haft en enkelt uge hvor der ikke blev trænet så meget, men ellers har han bare kørt på. Reglen herhjemme er, at i oktober træner vi kun når vi har lyst. Men Jacob har lyst til at træne hele tiden – og han er allerede ved at snakke om næste sæson. Jacob har også kørt nogle enkelte løb i BkoolLigaen. Han er ikke helt så hooked på det, som jeg er. Men det kommer vist mere og mere. Jacob er begyndt at gå til spinning, og så er der træning i Herning en gang om ugen. Herudover er det hometrainer, og så mest på landevejen i weekenderne.
Men nu skal det handle lidt om nogle af de løb, Jacob og jeg har kørt i 2019, hvor man ikke kan se resultaterne på DCU’s App/hjemmeside. Men også nogle af de løb, jeg synes er de sjoveste. Nemlig de løb, hvor Jacob og jeg kører sammen:
Tour de Give Elementer 1. etape
Her er Jacob og jeg klar i C-klassen. Reglen er at man SKAL rykke op, hvis man vinder et løb, og da Jacob endnu ikke havde fået en sejr, var det her han hørte til. 1. etape er på en helt flad rute, så han vil sikkert også få god modstand her. Rollefordelingen er klar. Jeg er hjælperytter og Jacob er kaptajn. Intet nyt her.
Vi skal køre 3 omgange a 11 km, og taktikken er klar: Vi skal lige se tingene an på 1. omgange, og så begynde at stikke på 2. omgang. Dvs. at jeg troede at taktikken var klar, for lige så snart løbet blev givet fri, bliver der rykket – af Jacob!
Jeg havde på fornemmelsen at han ikke kunne holde sig i skindet, men det var alligevel lidt kortere tid end jeg havde regnet med. Så jeg sætter efter, og kører op til ham. Jeg prøver at se om vi kan komme afsted i en lille gruppe, men det meste af feltet kommer med op. Så nu tager vi den lidt med ro den næste omgangs tid. Vi er vel ca. 15 mand i frontgruppen.
Der er en mikro bakke, hvor vi første gang rykker på 2. omgang. Jeg rykker med Jacob på hjul, men vi bliver kørt ind. Jeg rykker et par gange mere, og feltet bliver splittet godt op. Der falder vist et par ryttere fra, men vi er stadig samlet, da en rytter slår kontra og kører alene væk. Så må jeg op og trække. Det tager noget tid, men jeg får endelig hentet ham i starten af 3. omgang på et sidevindstykke. På den lille bakke rykker Jacob og jeg igen. Vi kommer afsted sammen med 2 andre, men vi bliver lukket ned igen. Vi er nu 10 mand tilbage i gruppen, og mine kræfter er ved at slippe lidt op, da jeg også skal lukke alle angreb ned. Vi prøver et par gange mere, men det ser ikke ud til at ville lykkedes. Spurten er ned af bakke i medvind, så ikke lige noget for Jacob, så jeg sætter mig bare frem og øger langsomt tempoet med Jacob på hjul. Så kan han i det mindste starte spurten fra en god position. Med 200 m til mål bliver der åbnet bagfra. Jeg slår ud, og Jacob rykker med. Han ryger hurtigt ned på 6. pladsen, men på de sidste m får han overhalet et par stykker og slutter som nr. 4. Jacob mener selv at det var den bedste spurt han nogensinde havde kørt og var meget glad for at slutte på 4. pladsen. Vi kørte med 36,8 km/t i snit, så helt langsomt var det trods alt ikke.
Tour de Give Elementer 2. etape
Ugen efter er vi klar til næste etape. Denne gang på en af Jacobs yndlingsruter. En rute på ca. 18 km, som vi dog kun skal køre en enkelt gang i C-klassen.
Vi starter med en nedkørsel, hvor vi holder os fremme. Vi mister dog lidt placeringer og kommer ind på første bakke – den frygtede Tørskind stigning – som nr. 6-7 stykker. Jeg holder bare er hårdt tempo med omkring 400 watt, og langsomt falder folk fra. Jeg prøver et par gange at skrue tempoet lidt op, for at se om Jacob og jeg kan komme alene afsted, men der er et par unge ryttere, som vi ikke kan komme af med. Men på toppen er vi kun 4 tilbage. Jeg tager fronten og holder et jævnt tempo. Jeg skal lige have luft igen, og koncentrerer mig bare om at holde 2. gruppe tilpas langt bagved. På de næste par bakker, prøver jeg igen at accelerere for at se om der er nogle af de andre to drenge, som har problemer. Det lader dog ikke til at være tilfældet, så jeg fører bare videre frem mod opløbsbakken – den mindst lige så frygtede Blue Hors stigning, der flere steder er oppe på 15-20% i stigningsprocent.
Jeg kører et hårdt leadout med Jacob på hjul, og så slår så op i banen. Men Jacob har åbenbart fået sit forhjul ind til højre for mit baghjul, og må bremse lidt op, da jeg stopper med at træde. Så han mister lidt momentum, og de to andre ryttere får et lille hul. Jacob kommer dog op igen, men på de sidste par hundrede meter må han slippe, og kommer i mål som nr. 3.
Jacob var lige efter løbet ikke helt tilfreds. Han havde håbet på en sejr i dag, men modstanden fra de to andre (større) drenge var for stor.
Tour de Give Elementer 3. etape
Sidste etape, og Jacob og jeg er klar igen. Ruten er ca. 27 km og igen skal vi kun køre 1 gang. Der er kun et par små bakker på ruten, så det ville være svært. Specielt, da det kun var en af de to ryttere, som sluttede før Jacob på 2. etape, som var rykket op.
Rytteren som ville blive den største modstander havde også taget sin far med (tror jeg det var), men så var det jo også mere lige vilkår, da Jacob også havde sin egen hjælperytter.
Vi starter ud i modvind, og alle sidder bare og kigger på Mig og Jacob. Men jeg har ikke lyst til at trække hele feltet i modvinden, så vi lægger os lidt længere tilbage. Der bliver kørt VIRKELIG LANGSOMT!. Så prøver jeg at rykke med Jacob på hjul. Det bliver dog lukket. Kort efter rykker Den anden far/søn duo. Der går lidt tid før vi rykker efter. Vi kommer afsted sammen med Sofie. En U15P rytter fra Give. Vi får lukket op til de to forreste. Kort tid efter kommer endnu en rytter – Jan fra Vonge op. Samtidig siger vi farvel til den anden far, som er færdig.
Vi får gang i et samarbejde, hvor jeg tager de længste føringer. Der går dog ikke langt tid før Sofie falder fra, og så er vi kun 4 mand tilbage.
Jeg tænker, at hvis Jacob skal have den mindste chance for sejt i dag, skal vi have sat Jan, som nok vil slå begge de to unge herrer på stregen. Så på en lille bakke kører jeg fuld gas, med Jacob på hjul. Ungdomsrytteren kommer med, men Jan bliver sat. Han er dog ikke langt efter, og han bliver ved med at kæmpe for at komme op.
Jeg sætter mig op for at føre. Jeg får lige kortvarigt hjælp, da jeg lige skal have luft. Jeg kigger bagud flere gange. Vi øger til Jan, og jeg sætter farten ned. Da vi nærmer os de sidste 5 km, begynder jeg tænke over hvordan jeg kan få Jacob til at vinde. Men så ser jeg pludselig bagud, at Jan nu kun er 5-10 sek. efter, og så er jeg nødt til at øge farten igen, og der bliver ikke så meget taktik ind mod mål. Så må de spurte om det. Med ca. 200 meter til mål bliver der åbnet, og jeg slår ud og venter på Jan. Jacob kommer med på hjul, men kan kun lige akkurat holde hjulet, og er ikke i nærheden af sejren.
Dvs. placeringerne 4-3-2. Ærgerligt at der ikke er et 4. løb, men det må blive til næste år, at sejren kommer, så vi kan komme op i B-rækken.
Efter løbet var der i øvrigt lige tid til at Jacob kunne vise nogle af sine venner, skolen hvor han går på, da den lå 100 meter fra målområdet.
Struer Bjerg Gran Prix
Et løb som Jacob og jeg kørte første gang sidste år, og som igen i år lå på et fordelagtigt tidspunkt, så det igen kunne blive til lidt far/søn kvalitetstid. Vi havde ikke taget så meget tøj med, da vejrudsigten lovede tørvejr. Det vidste sig dog at vi endnu en gang ikke kunne stole på DMI byvejret, da det regnede kraftigt fra start til slut! Men vi var klar.
Ruten var 9,5 km, og man kunne vælge mellem 3 og 6 omgange. Vi valgte de 3 omgange. Der var 4 km masterstart, og herefter altså 3 omgange. Men da vi rammer rundstrækningen ca. 1 km efter målstregen bliver jeg lidt i tvivl om vi er på 1. omgang nu, eller om vi først skal køre de 8,5 km før vi rammer starten af de 3 omgange. Jeg er dog ret sikker på, at vi er på 1. omgang nu.
Alle ryttere starter samtidig, dvs. at alle de stærke, som skal køre 6 omgange, starter i et meget højt tempo. Jeg prøver at holde Jacob fremme, men på et tidspunkt kan han ikke længere holde hjul, og vi må lade en store gruppe på ca. 20-25 mand køre væk. Der kører yderligere nogle små grupper væk, men ret hurtigt får vi dannet en fin gruppe på 10-15 mand. Vi holder os bare nede bagved for det meste. Der er en god bakke op mod mål, og da vi rammer den, holder vi os bare oppe foran. Jacob holder sig i skindet og lader være med at rykke.
Hele den næste omgang sidder vi bare med i gruppen. Vi får aftalt at Jacob kan prøve at rykke på bakken, og så må jeg se om jeg kan komme alene op til ham efter toppen. Jacob rykker, og der er kun en rytter som kører med ham. Jeg tager lige luft ind henover toppen, og så rykker jeg alene op til Jacob. Jeg sætter mig frem, og den anden rytter falder hurtigt fra, så Jacob og jeg er alene. Vi kører 3-4 km, men bliver langsomt halet ind i modvinden. Så er der ikke andet for end at blive i gruppen, der er på 8-10 mand, og så køre fuldt ud på bakken op mod mål.
Vi rammer bakken, og Jacob flyver op. Jeg selv tager det noget mere roligt. Jeg kommer op til Jacob, og vi står og puster ud. Vi er ret sikre på at vi er de første af dem der skal køre 3 omgange. Men så kommer der pludselig en mand og siger at vi stadig mangler en omgang. Det kan vi ikke forstå, men vi beslutter at køre videre. Gruppen er allerede 30-40 sek. foran, så den bliver svær at hente. Det skal dog have et forsøg, så jeg sætter mig frem, og kører 330-350 watt. Langsomt haler vi ind på gruppen. Da vi drejer ud i modvinden bliver det dog sværere og sværere at holde farten, og på et tidspunkt må jeg bede Jacob om at tage en god lang føring, så jeg lige kan få luft igen. Det hjælper, og jeg får efterfølgende lukket det sidste stykke vej op. Jeg er pænt færdig efter et 10 min interval i høj zone 4. Faktisk er jeg så smadret, at jeg falder af gruppen et par gange. Jeg får dog lukket hver gang vi rammer nogle sving.
Endelig rammer vi bakken for 4. gang, og Jacob flyver op igen. Denne gang er vi færdige – helt færdige! Vi triller de 5 km tilbage til start, hvor vi forsøger at finde noget tørt tøj i bilen – hvilket der er alt for lidt af. Men selvom vi fryser lidt, bliver vi og får en pølse og venter på præmieoverrækkelsen, hvor Jacob vinder 1. pladsen i gruppen der kørte 3,9 omgange.
Et supersjovt løb, der dog blev skæmmet lidt af den manglende info om hvor mange omgange der skulle køres. Men jeg ved at det kommer der styr på til næste år!
Give CK klubmesterskab i enkeltstart
Selvom det kun er mig der kører for Give CK, så måtte Jacob gerne være med i løbet. Dog uden at deltage i den officielle præmierække.
Jacob har kørt løbet stort set hvert år siden han var 6 år, og der har været markante forbedringer år for år. I år var han for første gang under 30 min på den 17,4 km lange rute.
Jeg selv brugte løbet som opvarmning til enkeltstarten i Randers Bike Week. Det var første gang jeg skulle prøve at køre med bøjler i rigtig mange år, det gik helt forfærdelig dårligt. Jeg kunne slet ikke slappe af. Fik ondt i armene, og kunne ikke ligge ned i bøjlen i særlig lang tid af gangen. Løbet hjælper mig dog til at få indstillet lidt på bøjlerne, så det går nogenlunde til Randers Bike Week. Jeg kommer i mål med 37,8 km/t på den 29,4 km lange rute. Jeg træder 284 watt i snit (287 watt NP), hvilket er noget mindre end sidste år. Dog er tiden lidt hurtigere, så bøjlen har bestemt haft en positiv effekt.
Pilotløb Kolding
Som noget nyt i år, arrangerede DCU et løb, hvor de prøvede at niveau inddele børn og ungdomsrytterne. Dette var Jacob klar på at prøve. Desværre var inddelingen ikke fuldstændig på tværs af alder, da man valgte at samle U15 og U17 i klassen Ungdom og U11 og U13 blev samlet i klassen Børn. Dvs. at Jacob stadig var den stærkeste i sin klasse.
Men i stedet for at gå efter sejren, kunne han så lægge taktik sammen med sine to gode venner Rasmus og Casper, så han kunne hjælpe dem til en sejr. Det brugte de rigtig meget tid på.
Løbet foregik på køreteknisk anlæg i Kolding, så der var fine forhold for tilskuere, da hele banen kunne overskues. Først skulle de køre en enkeltstart for at niveauinddele dem. Den vandt Jacob. Ikke så meget overraskende her.
Efter enkeltstarten blev jeg kontaktet af Chef kommissæren, der spurgte om Jacob i stedet ville køre med U15-U17 rytterne. Det skulle jeg lige vende med Jacob. Hvis vi var blevet spurgt før løbet, ville vi helt sikkert have sagt ja, men nu hvor Jacob og vennerne havde brugt så meget tid på at snakke taktik og lægge skumle planer, så ville Jacob helst køre med vennerne.
Da løbet gik i gang, prøvede Jacob flere gange at rykke med enten Rasmus eller Casper på hjul. Men de kom aldrig rigtig væk, og feltet gik hele tiden i stå, så det blev et meget taktisk løb. Jacob kom nogle gange afsted sammen med Tobias fra Odense, men hvis ikke Rasmus eller Casper var med, så ville Jacob ikke føre, og de blev hentet igen. Til slut så det dog ud til at Jacob havde glemt taktikken lidt, for pludselig var han og Tobias langt foran de næste. Jeg når lige at råbe til ham, at han skal ned og hente Rasmus, som er forreste mand i et nu ret sprængt forfølgerfelt. Jacob stopper helt op og lader sig falde tilbage til Rasmus. Så sætter han fart på, og langsomt haler de ind på Tobias. Desværre har Rasmus ikke helt kræfterne til at komme med op, og kort før mål siger han ”kør” til Jacob. Det gør Jacob, og han når lige akkurat at hente Tobias, og slår ham på stregen.
Ikke lige det, som var planen. Men for det meste er taktikken sværere at fuldføre end at lægge. Jeg var personligt lidt flov over at Jacob havde vundet. Han havde fortalt at han ikke kørte efter at vinde, og jeg havde egentlig hellere set at Tobias havde vundet, når nu det ikke kunne blive Rasmus eller Casper. Men vinderinstinktet er svært at holde ned, når Jacob kan lugte målstregen og en mulig sejr. Tredje og sidste løb var en handicap-jagt, hvor den langsommeste rytter på enkeltstarten startede, og så blev de næste sent afsted efter tilsvarende tid, som de var hurtigere på enkeltstarten. Det blev et rigtigt sjovt løb, hvor vinderen blev en ikke-licens rytter. Jacob fik hurtigt hentet Casper og Rasmus. De havde vist aftalt, at de skulle vente på Jacob, så de kunne arbejde sammen, men ingen af dem kom i nærheden af sejren, og Jacob sluttede nede i den tunge ende af feltet.
Alt i alt et rigtig godt arrangement, hvor alle børn så ud til at have det sjovt. Der blev hygget på tværs af klubber og alder, og der var også en indlagt frokost midtvejs. Super fint arrangement!
Løbet skal bruges til at vurdere om der til næste sæson skal ændres, så der køres niveauopdelt med A,B og C-klasser for hhv. Børn og Ungdom. Spændende om det bliver sådan.
Filskov løbet
Endnu et lokalt løb hvor jeg har fået lov til at være hjælperytter for Jacob. Man kan vælge at køre 5 eller 3 omgange a 11 km, hvoraf 1. omgang er med Master. Vi vælger de 3 omgange, hvilket vil sige 2 omgange race.
Da vi står klar til start spotter vi hurtigt de farligste rivaler, som er så stærke at forhåbningerne om sejr i dag bliver gemt lidt væk.
Det er John og Magnus O’Conner fra Give CK. John er nystartet licensrytter i D-klassen og Magnus kører U15, og vil slå Jacob i en spurt 999 ud af 1000 gange. Da ruten samtidig er pandekageflad, vil det blive mere end svært at vinde for Jacob.
Men vi skal bare ud og have det sjovt og give den gas! Vi starter og hurtigt går John frem og sætter et pænt tempo. Efter lidt tid tager jeg over, og kører ca. 45 sek. med 500 watt. Nu er der kun 7-8 ryttere tilbage i feltet. Udover os 4 er også Lærke med. Lærke er U11 rytter i Herning CK og en af Jacobs gode venner, og jeg må sige, at jeg er vildt imponeret over Lærkes kørsel i dag.
Da vi rammer et lille stykke med sidevind giver jeg gas, og laver selvfølgelig kun plads til Jacob på viften. Herefter er vi kun 6 mand tilbage. Udover 2 x far/søn er det en motionist, og så LÆRKE! Hold op hun kører stærkt i dag. Desværre ryger hun af kort tid efter, sammen med motionisten. Så er vi kun 4 tilbage, og vi kører ud på sidste omgang. Vi skiftes lidt til at føre. Dog sidder Jacob over. Han er godt klar over at han er den svageste på flad vej. Jeg siger til ham, at han bare kan tage korte føringer, men han springer helt over. Jeg begynder også at tage kortere og kortere føringer. Vi har jo ikke nogen at køre efter, og der kommer ingen op bagfra. Så nu gælder det om at finde en plan, selvom det virker umuligt at vinde i dag. Men så sker der noget, der ændrer det hele. Magnus angriber! Det kunne ikke være mere perfekt for Jacob, for nu kan jeg sætte mig frem og holde en afstand på 50-100 m og så hente ham lige før mål, og så vil Jacob have en chance – hvis altså John undlader at køre om sejren.
Det går også rigtig fint i et stykke tid. Jeg holder afstanden stabil og det er helt perfekt. Men så lige pludselig angriber Jacob! Jeg råber at han skal stoppe, men nej, han kører alt hvad han kan og får hurtigt lukket op til Magnus. Han prøver også at køre forbi ham, hvilket selvfølgelig ikke lykkedes. Nå, der røg den chance nok.
Nå, ikke noget at gøre ved det. Vi nærmer os mål, og jeg holder bare et højt tempo med Jacob på hjul. Jeg er godt brugt, og 500 m før mål slår jeg ud. Så må de tre andre spurte om det. Det bliver en drabelig spurt, hvor det faktisk længe ser ud til at Jacob har en chance, men til slut falder han fra. Magnus vinder en tæt spurt foran hans far, og Jacob bliver nr. 3.
Et sjovt løb, hvor der nåede at ske meget på de 22 km. Bagefter var Jacob godt klar over, at han lavede en fejl, men han troede, at jeg ikke kunne lukke hullet.
Bagefter var der pølser og sodavand, og Jacob kom en tur op på podiet og vandt en flaske vin, som han nok næppe får drukket i år….
Herudover var der masser af lodtrækningspræmier.
Klubmesterskab Herning CK
Jacob har også været til klubmesterskab i Herning. Jeg var desværre ikke selv med oppe og se løbet, men det gik lidt som ventet. Jacob rykkede et par gange, og kørte alene til mål. Det var vigtigt for Jacob at blive klubmester, og han var faktisk lidt nervøs inden start. Ikke så meget for om han var stærk nok, men for om han skulle punktere eller styrte. Hvilket også var årsagen til at han gerne ville køre alene så meget tid som muligt.
Udskilningsløb på Kiddesvej
Årets sidste udfordring var en af de hårde. Udskilningsløbet på Kiddesvej er altid et af højdepunkterne. Både for Jacob, men også for mig, da jeg synes det er en fed måde at køre cykelløb på, og fedt at se de lette drenge køre fra de store tykke mænd – som mig selv.
Det går meget fint de første omgange. Jacob holder sig nogenlunde i ro og bruger ikke alt for mange unødige kræfter. Han har bare en fest.
Efter ca. 7-8 omgange får Jacob pludselig et problem, da han kommer til at klikke ud af pedalen. Han bliver hurtigt overhalet af samtlige ryttere, og jeg kan høre ham råbe højlydt, samtidig med at han forgæves forsøger at komme i gang igen. Det er ikke nemt at få startet op når stigningsprocenten siger ca. 15%. Jeg holder mig bagerst i feltet, så jeg evt. kan lade mig falde tilbage og udgå, hvis ikke Jacob når at komme op. Endelig kommer han i gang. Men han er nok 100 m bagude, og der er kun 200 m til stregen, og den flader ud på toppen. Men jeg skal lige love for at han får gang i cyklen. Han sprinter op, og når at køre forbi sidste mand et godt stykke før stregen.
Han få dog ikke lov til at puste ud længe, for der køres straks videre på næste tur. Vi er nu ca. 10 tilbage, og jeg begynder at få det lidt hårdt. Jeg holder dog et par omgange mere, før jeg udgår efter 11 omgange.
Der er nu 8 ryttere tilbage. Jacob kører virkelig flot og pludselig sidder de kun 5 mand tilbage. 3 x U19, 1 x U17 og så en lille U13 fis.
Men så er det også slut for Jacob. Han kæmper flot men er endelig blevet overmatchet efter 15 omgange.
Det bliver U19 rytteren Rasmus Pedersen fra Give CK, som vinder, og får sit navn indgraveret i vandrepokalen.
Efterfølgende var der som sædvanlig kaffe og kage på toppen af Kiddesvej.
Som nævnt har det været en super god sæson, og nu ser vi frem mod den næste. Mon ikke næste indlæg kommer til at handle om BkoolLigaen, hvor vi i vinterhalvåret vil få styret vores konkurrence-gener.
No Comments