Som nævnt i mit sidste indlæg, så var jeg meget i tvivl om hvor mange cykelløb jeg ville køre i efterårssæsonen, hvis nogen overhovedet.
Det var først, da vi nærmede os Randers Bike Week, at jeg for alvor kunne begynde at træne ordentligt. Jeg havde fået nogenlunde styr på mit siddesår. Det gjorde stadig ondt, men jeg kunne holde det ud. Samtidig var jeg begyndt at lave en del udstrækningsøvelser for mine knæ, hvilket gjorde, at jeg kunne træne hårdt et par gange i ugen, og holde smerterne nede på et acceptabelt niveau.
Jeg har gennem hele sæsonen følt mig som en meget gammel mand, og glæden ved at cykle har til tider ikke været så stort pga. smerterne.
Men jeg var klar på at give den en skalle, og så køre Randers Bike Week for at se hvor jeg stod, og så forhåbentlig komme i rigtig god form til sæsonens sidste 5 løb i de sidste 3 weekends i september: Århus, Nyborg, Odder, Tønder og Sønderborg.
Randers Bike Week 1. etape – TT
Vi er 16 ryttere til start i Master C. Vi skal køre 2 omgange, i alt 10 km, og mine forventninger er, at jeg nok ender nede som nr. 10-15. Jeg vil helst undgå sidste-pladsen .
Jeg har ingen TT cykel, så det er bare på min normale Cervelo. Jeg holder mig lige under min FTP på 295w frem mod stigningen hvor jeg ligger noget lidt over syregrænsen. Herefter er det med at få lidt luft ind på nedkørslen før 2. omgang.
Jeg kører en rimelig godt disponeret enkeltstart, og rammer 293w i snit og 302w i NP. Min puls slutter på 179 slag. Kun et par slag fra min maxpuls, så alt i alt tror jeg ikke, at jeg kan hente mange flere sekunder, i hvert fald ud fra min power. Min position på cyklen kunne nok forbedres en del – men selvom jeg nok ligner en motionsrytter meget af tiden, så føler jeg faktisk, at jeg får hovedet godt ned og er rimelig aero det meste af tiden.
Resultat rækker til en podieplads! Dog fra den forkerte ende af resultatlisten. En 14. plads bliver det til. Men trods alt kun 36 sek. fra en 5. plads og kun 1.06 fra sejren. Der plejer at være mere spredning på, så det er nok meget godt, at der ikke er nogen der bare smadrer alt og alle i år.
Randers Bike Week 2. etape
Vi har samkørsel med 8 H60’ere, og er derfor 24 til start i vores felt. Vi skal køre 4 omgang på den 4,2 km lange rundstrækning der indeholder stigningen ”Røde Krat”.
Mit mål er at komme med feltet hjem, for så passer afslutningen meget godt til mig, med er højresving og så en lang opløbsstrækning på 700-800 m der falder 2-3%.
Der er bakkespurter på 2. og 4. omgang, så jeg fokuser på at komme godt ind på bakken på de 2 omgange.
Det går fint op ad bakken på 1. omgang, og jeg kommer fint med op. Herefter bliver der kørt stærkt ned mod bakken, og jeg holder mig fint fremme, da vi rammer bakken igen. Hen mod toppen bliver der kørt spurt, og jeg falder ned bagved. Jeg kommer dog OK med uden rigtig at skulle lukke huller.
Herefter falder tempoet lidt, før der igen på nedkørslen mod næste bakkespurt på 4. omgang bliver kørt stærkt. Henover toppen bliver feltet virkelig strukket ud, og jeg hængere nede bagved, og må bruge lidt kræfter på at få lukket efter bakken.
Der er faldet nogle få af, men ellers er vi Master C ryttere stadig 14 mand samlet.
Nu skal der bare spares så meget på kræfterne som muligt, og så se om jeg kan komme med op på 7. og sidste omgang.
Der er en enkelt rytter, der kører væk, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg er i tvivl om hvornår han kører væk, da jeg ikke koncentrerer mig så meget om hvad der sker helt fremme. Men han ender med at holde hjem med 1 min.
Farten går som ventet lidt ned de næste par omgange. Jeg er dog stadig rimelig presset og skal køre tæt på all-out for at komme med op over bakken. Men jeg kommer med rundt og vi kører ud på sidste omgang.
Jeg får kørt mig langt frem på nedkørslen og starter langt fremme på bakken. Denne gang bliver der igen kørt rigtig stærkt halvvejs oppe, og feltet bliver igen strukket ud. Jeg kæmper virkelig med det, og har svært ved at holde hjul. Jeg ender nede blandt de sidste 3 og må virkelig grave dybt. Der opstår lidt huller længere fremme, og jeg tænker, at det måske er slut nu. Men jeg holder på, og langsomt ser det ud til, at der er ved at blive samling oppe foran, og den går i stå igen, således, at jeg kan få lukket op til bagenden af feltet. Der er en smule vind fra venstre, og vi kører derfor i højre side. Jeg skal ikke nyde noget af at gå ud i vinden nu. Jeg skal lige have luft først.
Problemet er bare at om 500 m rammer vi højre-svinget og derfra plejer det at være all-out ned mod mål. Kommer man ikke ind i top-10 her er der ikke den store chance for at få points (top-4 i spurten).
Men så tilsmiler heldet mig. Farten øges og der bliver rykket over i venstre side, så der åbner sig en kæmpe motorvej i læsiden!
Jeg kører med stort set alt jeg har, og rykker langsomt nærmere fronten. 150 m før svinget spurter jeg, og overhaler 5-6 mand mere, således, at jeg faktisk er lige ved at kunne komme frem i 2. position. Der er dog 4 mand på linje, som jeg ikke tør prøve at køre forbi. Så det er ind i svinget i 6. position.
Herefter bliver der bare spurtet nedad med små 70 km/t. Jeg koncentrer mig om at holde hjul, og om at gøre mig så aero som muligt.
Jeg taber lidt men kommer så med, da der kommer en rytter bagfra (Jesper Larsen, Århus), men jeg kan ikke holde hans hjul. Så jeg søger lidt ind mod venstre for at finde et andet hjul. Jeg mister et par pladser, men ellers holderalle bare høj fart og der sker ikke den store ændring af placeringerne.
Jeg kommer over stregen som nr. 7, og heldigvis viser det sig, at der er 3 H60’ere foran mig, så det bliver en 5. plads og 1 points på kontoen! Det var bestemt mere end jeg havde forventet, og meget godt i betragtning af, at jeg helt sikkert var en af de absolut svageste i dag.
Randers Bike Week 3. etape
Vi skal køre 5 omgange a 12,4 km på den velkendte rute med 3 gode bakker på hver omgang. Jeg mærker med det samme, at benene er tunge, og at det kun handler om ren overlevelse i dag.
Vi starter stille og roligt ud, men allerede på 1. bakke begynder jeg at lide og falder ned bagved. Det bliver en hård dag i dag, og jeg er allerede ved at tvivle på, at jeg holder mere end en omgang eller to. Oppe foran er der en del angreb, men jeg koncentrerer mig ikke om så meget andet end at følge med, undgå at få vind på næsen, og holde hovedet nede.
På 2. og 3. bakke har jeg det igen hårdt og jeg er klar over, at jeg virkelig skal ramme hver eneste bakke langt fremme, for at have den mindste chance for at komme med op alle 15 gange.
Ude på 2. omgang bliver bene bare tungere og tungere, og jeg kan se, at jeg ikke rigtig kan få pulsen op over 170 (12 slag fra max), og jeg bliver mere og mere opgivende.
Men jeg kommer med hjem forbi målstregen. Men jeg er ikke længere i tvivl om, at den ikke bliver ved med at gå. Så i starten af 3. omgang gør jeg noget jeg ikke plejer at gøre, når jeg er helt færdig. Jeg angriber! Der er lige blevet angrebet 3 gange, og alle 3 gange har den gule trøje lukket det ned. Han må være godt brugt nu, og jeg angriber lige før et 90 graders sving. Måske er han ligeglad med mig fordi jeg ligger så langt efter i klassementet, og jeg kan måske få et lille forspring før næste bakke.
Men han kører straks efter mig, og efter 500 m er jeg lukket ned igen. Jeg når lige at luft inden næste stigning, som jeg akkurat når med op over. Men på den næste, hvor der også er en smule sidevind, kan jeg mærke at det er ved at være slut, og jeg falder bare langsomt bagud, til jeg sidder allerbagerst. Jeg kæmper med hvad jeg har, men langsomt opstår der et hul foran mig, og jeg lader mig falde af. Jeg holder dog på, såfremt den skulle gå i stå i modvinden efter bakken.
Længe ligger jeg 100 m bagved og kommer måske også lidt tættere på, før jeg endelig eksploderer helt og må se feltet køre væk fra mig.
Jeg tager nu en beslutning om at udgå. Jeg beslutter mig for heller ikke at køre 4. etape, hvor jeg ved, at jeg heller ikke vil kunne følge med. Så vil jeg hellere blive hjemme i Give ved familien (Jacob kører ikke pga. en knæskeade), og så tage en træningstur i stedet.
Så her slutter mit RBW for i år. Et godt resultat på 2. etape, men ellers bare en bekræftelse af, at der skal trænes hårdt for at komme i form til de næste løb.
Af samme årsag vælger jeg ikke at køre flere løb før de sidste 5 løb, der er komprimeret på 16 dage.
Til gengæld får jeg trænet ret godt og formen er virkelig på vej op, samtidig med at vægten er på vej ned. Jeg bliver mere og mere optimistisk og melder min målsætning ud:
Jeg skal på podiet i enten Nyborg, Tønder eller Sønderborg, og så skal jeg have points i både Aarhus og Odder. De 3 første føler jeg passer bedst til mig. Specielt Tønder glæder jeg mig virkelig til.
1 uge før før Aarhus er formen virkelig god, og jeg har kørt nogle af de bedste watt i træning nogensinde.
Men så vil skæbnen, at jeg bliver syg med Corona. Resten af familien har været ramt, men det ser ud til, at jeg slipper udenom – og så alligevel ikke. Det starter med lidt kriller i halsen, og lidt træthed, og efter et par dage er jeg ikke i tvivl. Der røg den efterårssæson nok! Jeg er ret skidt, og må tage en helt uge uden cykel. I ugen op til Nyborg/Odder har jeg slet ingen energi på cyklen, og det bliver kun nogle korte Zone1/2 ture for lige at holde kroppen en smule i gang.
Først om fredagen føler jeg at jeg er nogenlunde frisk, og jeg beslutter at køre en race-prep om fredagen, hvor jeg kører de første intervaller, og så køre løbene. Ikke med tanker om at køre et resultat hjem, men for at teste om det i det hele taget giver mening at køre i Tønder/Sønderborg. Kan jeg få to hårde cykelløb og så to hårde træninger inden Tønder/Sønderborg, kan jeg måske få en smule form tilbage, så jeg kan få kørt med om points.
Nyborg
Vi er 34 til start (points til 11) og skal køre 4 omgang a 17,5 km på den gamle rute, dog er det tekniske stykke fjernet, og ruten er uden de store forhindringer, udover et par små bakker, hvor der også kan være lidt sidevind.
Jeg er meget spændt på at se hvordan kroppen reagerer. Jeg har en forventning om at jeg bliver sat lige så snart der bliver givet gas i længere tid, men håber at jeg på mirakuløs vis har bibeholdt lidt af formen.
Første gang der bliver rykket, kan jeg godt mærke at benene er lidt tunge, men ikke helt så slemt som jeg frygtet.
Der bliver heldigvis ikke kørt rigtig stærkt på 1. omgang, og jeg kommer ok med henover de to små bakker, og også fint op ad den lille bakke der flader ud op mod opløbssvinget 300 m før mål.
Første mål er fuldført. Nu skal jeg bare med rundt en omgang mere. Det er dog lige ved at gå galt, der jeg bliver sat på bakken, men jeg får lukket sammen med en rytter fra Nyborg.
Men der bliver også kørt stærkt og der er faldet mange fra før mig, så da vi kommer op, er vi kun 15 mand tilbage i feltet – og med points til top-11 kunne det godt blive sjovt .
Men den går helt i stå, og så kommer der en del op bagfra og vi er hurtigt oppe på ca. 25 ryttere.
Men trods alt positivt, at jeg styrkemæssigt er midt i feltet.
Jeg koncentrerer mig om at bruge så få kræfter som muligt, til vi rammer bakkerne igen på 3. omgang. Jeg holder mig langt fremme, men så pludselig bliver der rykket hårdt, og der bliver kørt hårdt de næste par km. Hurtigt kommer en 6 mands gruppe væk. Vi jagter dem rimelig hårdt, og i lang tid, har vi ikke så langt op til dem, men så går den i stå ind mod mål, og de forsvinder væk. Herefter falder tempoet lidt og jeg sidder nogenlunde nemt med, til vi kommer ud på bakkerne igen på sidste omgang. Her bliver der for alvor kørt cykelløb. Gruppen bliver sprængt flere gange, og jeg må selv lukke nogle huller.
Det ender med at 5 mand får sneget sig væk. Vi ligger længe kort efter og jeg overvejer om jeg skal gå med i nogle af de ryk der kommer, men jeg har ikke mange kræfter tilbage, og jeg tænker, at hvis jeg skal have den mindste chance for points, så skal jeg være så heldig at andre lukker for mig, for ellers dør jeg bare på stigningen kort før mål.
Desværre er vi stadig 10-15 sek efter da vi nærmer os bakken. Der kører en enkelt mand, men han bliver langsomt hentet ind igen.
Jeg får kørt mig frem hen imod bakken og rammer den i 2. position. Rytteren foran mig holder et højt tempo, og jeg kan kun lige akkurat følge med. Pludselig stopper han med at træde, og den går i stå et kort øjeblik.
Men så kommer de susende bagfra! Først 3 mand og så en mere, som jeg forsøger at komme på hjul af. Jeg kan dog ikke helt fange hans hjul, så det ender med at vi bare sidder 1 og 1 med korte mellemrum. Jeg kommer dog op da vi kører rundt i svunget. Men så kommer Morten Korsgaard fra Vejen, og jeg hopper på hans hjul. På de sidste 100 m forsøger jeg at gå forbi, men jeg er helt færdig, og må tage til takke med 5. pladsen i ”feltets” spurt og en samlet 16. plads.
Trods alt en bedre følelse i benene end jeg havde håbet på, og jeg beslutter mig at køre igen i Odder.
Odder
Der er 37 mand til start (points til 12) på den 25,3 km lange rute, der skal køres 3 gange, og der er ingen tvivl om, at det bliver på den frygtede Pederstrup bakke, at jeg vil få de største problemer i dag. Bakken er lang og også rimelig stejl på det sidste stykke.
Bakken kommer allerede efter 4-5 km og inden da er der også en lille bakke næsten lige med det samme. Vi starter som lyn og torden, og allerede efter 2-3 min sidder jeg med tungen langt ude af halsen. Jeg sidder bare og håber, at den går lidt i stå inden vi rammer Pederstrup, for ellers får jeg det svært.
Der kommer en nedkørsel, og her får jeg lige pulsen lidt ned, men ikke meget for så bliver der kørt stærkt igen og vi rammer bakken med halvhøj puls. Jeg får mig ikke kørt rigtig frem, så sidder nede midt i og holder bare hjul, mens jeg venter på at jeg løber tør for kræfter. Jeg ligger på 400-500 w næsten hele tiden mens pulsen bare stiger og stiger. På et tidspunkt sænker jeg farten lidt og falder en smule bagud. Med 300 m til toppen er feltet strakt langt ud. Der er nok 10-12 ryttere bag mig, og nu begynder der at opstå små huller foran mig. Jeg har stadig et lille bitte overskud, og nu kører jeg bare all-out for at se om jeg kan lukke et lille hul der opstår. Det lykkedes lige akkurat, og jeg kommer med op på hjul. Heldigvis kommer der en lille nedkørsel kort efter, hvor jeg kan få luft igen, og kan få mig kørt lidt frem. Der er en del der er sat og farten er fortsat høj. Der bliver angrebet en del oppe foran, og efter 16 min kigger jeg på min garmin: 297w i NP! Så forstår jeg bedre, at det er hårdt. Jeg kan efterfølgende se, at jeg har 8 min (indtil toppen af Pederstrup) med 317w i NP, så det er en hård start.
Resten af omgangen sidder jeg bare og passer på mig selv. Sørger for at køre mig frem når det er nemt, og så ellers holde mig frem på de små bakker og de steder med flere sving efter hinanden.
Jeg har en fornemmelse af, at det kun er på Pederstrup, at jeg vil kunne komme i problemer i dag, for ellers synes jeg egentlig at benene er OK ud fra hvor stærkt vi har kørt, og så stærkt kommer vi næppe til at køre resten af løbet.
Da vi rammer bakken på 2. omgang er det ca. samme scenarie. Jeg falder langsomt bagud, men denne gang er det tydeligt at folk er mere trætte, og der er flere, som bare dumper ud af bagdøren. Jeg selv kæmper hårdt, men igen opstår der huller foran mig. Men denne gang er jeg for langt tilbage til at jeg kan få lukket henover toppen, så jeg koncentrerer mig i stedet om at få dannet en lille 4-mands-gruppe. Jeg tager et par gode føringer, og selvom jeg kører meget forsigtigt igennem svinget på nedkørslen, så mister min 3 følgesvende alligevel 20-30 meter efter svinget, så jeg må stoppe helt med at træde og vente. Lidt længere fremme er der et venstresving hvor jeg igen kører frem og får lukket helt til gruppen. Vi er ikke meget mere end 23-25 mand tilbage nu, og bagved ser det ikke ud til, at der kommer flere op.
Samtidig med at jeg har ligget og jagtet, er der 4 mand, som er kørt væk. De får et godt forspring og er hurtigt oppe på 30 sek.
Så bliver der rykket og endnu en mand kører væk. Lidt efter endnu en. Den ene bliver dog hentet igen, men jeg tror ikke vi får hentet den anden.
Igen passer jeg på mig selv og kommer rimelig nemt igennem indtil vi rammer bakken igen på 3. omgang. Jeg er godt klar over, at jeg nok bliver sat igen, men jeg har også en tro på, at jeg så vil kunne lukke igen. Jeg skal bare helst ikke komme til at sidde alene.
Det går helt som ventet. Jeg bliver sat, men inden er der 5 mand sat før mig, så der er lidt ”sikkerhed bagude”. Jeg får lukket op til en rytter, og endnu en, så henover bakken er vi 3 mand. Og så er der også flere ryttere der hænger kort bagved.
Jeg prøver at få et samarbejde op at køre så hurtigt som muligt, men der går lidt tid, før der kommer gang i de to andre, men så begynder vi jagten. Igen må jeg køre langsomt gennem svinget og alligevel vente, og jeg kan mærke, at jeg bliver lidt irriteret. Men jeg bruger det som ekstra brændstof og tager et par gode føringer, og igen får vi lukket i venstresvinget, hvor der også er kommet et par ryttere op bagfra.
Jeg tæller hurtigt. Vi er 15-16 stykker og så må der være 4 eller 5 ude foran, som vi nok aldrig ser igen.
Yes! Det tyder på, at jeg skal hjem og køre om points. Det havde jeg ikke troet, for 1 uge siden siden, da jeg havde følelsen af, at jeg aldrig ville blive frisk igen.
Så er det bare med at spare på kræfterne, og sørge for at komme godt ind i venstresvinget ca. 800 m. før mål, og så køre en god spurt.
Tempoet går lidt ud af gruppen, og selvom der stadig er lidt ryk, så bliver der kørt mere afventende, og der sker ikke så meget før vi med ca. 7 km til mål bliver overhalet af et lille A-udbrud. Så ved vi godt, at så kommer A-feltet nok også, og måske passer det med at det med, at vi bliver overhalet i opløbet.
Heldigvis kører vi så langsomt, at A-feltet kommer bagfra med 3 km til mål. Så er det bare med at håbe, at folk kan lade være med at koble sig på bilerne, så vi kan få en fair afslutning.
I starten går det fint og A-feltet og de første biler kommer fint forbi. Men ned mod rundkørslen der er ca. 1,5 km før mål liver der sat tempo på, og der er også en der rykker væk og kører lidt zigzak mellem bilerne. Efter rundkørslen stå det klart, at vi kommer til at køre finale sammen med A-bilerne. Bilerne er dog gode til at prøve at komme væk, og får ikke afgørende betydning.
Der er som sagt en mand foran, og så får jeg timet det helt rigtigt, så jeg kommer frem som nr. 2 i svinget. Jeg ville hellere have været nede som nr. 3 eller 4, men det var ikke lige muligt. Vores felt er strakt godt ud, og rytteren foran mig kører bare en lang spurt. Nærmest et leadout. Jeg sidder bare og håber, at han kan holde tempoet, for jeg har ikke lyst til at komme ud i vinden endnu. Med 300 m til mål har han åbenbart kørt sin leadout, og han gå helt i stå. Det går stadig lidt opad, og jeg synes ikke at jeg kan åbne så tidligt, så det ender med, at jeg kommer til at sidde lidt i en ”bred front”, før der for alvor bliver åbnet. Jeg når ikke at komme med de første, men kommer med i 7.-8. position. Jeg har svært ved at finde et hjul og kommer til at køre meget af spurten ude i vinden. Jeg bliver overhalet af yderligere et par stykker.
Herefter holder jeg min position fint og ind mod mål, er jeg meget tæt på at få indhentet 2 ryttere. Jeg kaster cyklen frem, men tror lige akkurat ikke at jeg når det.
Jeg bliver nr. 8 i spurten og dermed nr. 13 samlet. 1. mand udenfor points. Men nok ikke mere end 5-10 cm fra!
Bagefter har jeg tænkt på, om det var bedre at åbne min spurt lige så snart rytteren foran mig gik i stå, og mens feltet stadig er strakt ud. I stedet mister jeg momentum og bliver overrumplet af dem der kommer bagfra. Men det der med at tage beslutningen lige med det samme og bare køre på et instinkt, det er jeg ikke god til, hvilket gang på gang gør sig gældende. Indtil nu har det nok kun kostet nogle sekundere placeringer, men på et eller andet tidspunkt, så kan det komme til at koste mig et podie eller en sejr!
Tønder
Det bliver årets sidste licensløb, da jeg skal til floorballkamp med Christian søndag.
Vi er 31 til start (points til 11) og skal køre 3 x 24,8 km. Ruten er pandekage flad. Der er lidt vind og det er direkte sidevind ude på diget som kommer efter ca. 7-8 km og er en fuldstændig lige vej i 4-5 km hvor der er fuldstændig åbent fra vest hvor vinden kommer fra.
Vinden er ikke hård, men hård nok til, at man sagtens kan køre sidevind. Er der et hold på 3-5 mand, der sætter sig op og kører rundt, så vil hele feltet blive smadret i løbet af 2 minutter. Heldigvis plejer der ikke være nogen, der kan finde ud af at gøre dette, så tit sker der ikke så meget i sidevinden, men faktisk mere i medvinden efter sidevinden.
Under alle omstændigheder skal jeg holde mig fremme når vi kører ind på diget.
Herudover skal jeg holde mig fremme når vi kører ind på brostensstykket der kommer ca. 4 km før mål.
Her plejer jeg at synes at der bliver kørt meget langsomt, og jeg kunne derfor godt tænke mig at prøve, at komme først ind, og så bare give gas. Meget gerne på 3. omgang.
Nu er formen ikke så god som den kunne have været uden mit Corona-sjov. Var jeg ikke blevet syg, og alt var gået godt frem til løbet, ville jeg være en af favoritterne. Jeg har fået trænet godt den sidste uge, og jeg håber at formen er noget bedre, men nu er målet bare at få points. Specielt nu hvor jeg var så tæt på i Odder.
Jeg starter med at køre mig helt frem, og faktisk falder jeg stort set ikke ud af top-10 indtil vi rammer brostenene først gang. På diget bliver der kørt lidt sidevind, men ikke lang tid nok ad gangen til at det gør en forskel. Det er meget en person der sætter sig frem og tager en hård føring i 20 sek. for så at slå ud og råbe af de andre fordi de ikke følger op. Og så sker der ikke så meget mere. Jeg tror måske der falder et par stykker af. Jeg selv føler mig godt kørende, og har ingen problemer. Der er lidt udbrudsforsøg, men ikke noget alvorligt.
Desværre kommer jeg ikke så godt ind på brostenene, og ender måske som nr. 12-15 da vi rammer dem. Der bliver kørt hurtigere end tidligere år føler jeg. Men jeg holder bare min position, og tænker at det er fint, for så kan det være, at der er nogen der falder fra bagude.
Pludselig kan jeg se, at der holder en ambulance i venstre side af vejen. Der står nogle og vifter, og giver tegn til at vi skal tage det roligt.
Farten går også lidt ned, men så snart vi er forbi ambulancen bliver der øget igen. Og så sker det: Min kæde falder af! Eller det vil sige, at den kun falder ned på den lille klinge. Jeg mister hurtigt hjulet på ham foran, og jeg taber bare fart, mens jeg forsøger at få skiftet op på stor klinge. Det lykkedes ikke, og jeg må køre indtil vi er ude af brostenene før jeg kommer op på stor klinge. Foran er der en gruppe på 12-15 mand. Jeg ligger i 2. gruppe på 8-10 mand. Jeg får gang i cyklen, og får taget en god lang føring. Vi henter ind på frontgruppen, selvom vi i starten kun er 3 mand der vil føre. Men stille og roligt begynder vi at køre rundt. Der bliver kørt stærkt oppe foran, for vi henter kun lidt ind.
Jeg selv sidder med et lille overskud, som jeg heldigvis ikke får brug for, for langsomt får vi lukket det sidste.
Så er det bare med at tage det stille og roligt og spare kræfter i modvinden ud mod diget. Denne gang bliver der kørt stærkere, uden at der bliver kørt rigtig stærkt i længere tid. Jeg tror der falder nogle flere fra. Jeg selv har det fint, og er ikke i de store problemer. Jeg får læ meget af tiden, og kører kun i få tilfælde venstre om og ud i vinden for ikke at komme i klemme.
Farten er fortsat høj i medvinden. Jeg tror der er flere angreb, men vi er samlet da vi rammer brostenene igen. Jeg er meget nervøs for om min kæde igen vil drille mig, men det gør den heldigvis ikke.
Men igen kommer jeg ind lidt for langt tilbage, og pludselig opstår der et hul lidt foran mig. Jeg tør ikke køre alt for meget ude i siden, så jeg havner igen i 2. gruppe. Ja faktisk er hele feltet splittet godt op efter brostenene, og det bliver lidt et forfølgelsesløb i små grupper.
Oppe foran er der igen en større gruppe, der har fået et forspring. Men vi får godt gang i et samarbejde nede i 2. gruppe. Denne gang går der dog lidt længere tid før vi får lukket. Første efter målstregen kommer vi enelig op, og så kan vi igen ånde ud og tage den helt med ro i modvinden.
Her bliver vi overhalet af A-feltet. Dvs. at A-feltet kører lige så langsomt som os. Der åbenbart heller ingen hos dem, som tør prøve noget lige før diget. Så vi ligger egentlig bare side om side med A-feltet, helt indtil højresvinget, hvor A-rytterne sætter fart på. Jeg sørger for ikke at blive lukket inde i alt rodet, og kommer godt frem. Men der sker ikke det store. Der bliver kørt lidt en gang i mellem, men det bliver den letteste tur på diget, og nu venter kun brostenene og så enten et forfølgelsesløb ind mod mål, eller en klargøring til en sprint.
Jeg er mega fokuseret nu. Jeg skal bare ikke blive fanget på brostenene. I og med, at jeg føler at der bliver kørt hurtigere på brostenene i dag, er jeg gået lidt væk fra min plan om at komme først ind, for jeg kan nok ikke gøre den store forskel i dag. Men jeg skal helst ind i top-8. Vi er ca. 20 mand tilbage, så der er trods alt faldet lidt fra.
Frem mod brostenene er jeg ved at blive lukket inde, men jeg finder et hul, og får kørt mig frem og rammer brostenene som nr. 5. Tæt på perfekt .
Jeg holder bare hjulet, og så håber jeg, at der er nogen der ryger af bagved, og vi kan komme en mindre gruppe afsted, hvor vi kan holde farten høj.
Da vi rammer asfalten er den strakt godt ud, men der er ikke de store huller, og der er ingen der vil køre, så den går helt i stå, og stort set alle kommer op.
Nu bliver der så angrebet i øst og i vest. Jeg holder mig ud af vinden og hele tiden oppe i top-10. Jeg skal bare holde mig fremme, og så ind og køre en god sprint tænker jeg. Så kan jeg måske lave et godt resultat som en top-8 og måske en top-5.
Ind mod mål er der to rundkørsler. Den første med 1,5 km til mål, og den sidste med 800 m til mål. Vind kommer fra højre de sidste 800 m.
Jeg kommer fint igennem den første rundkørsel. Farten er stadig høj, og der er små grupper foran mig med nogle få sek. mellem grupperne.
Jeg selv sidder bare på hjul og sparer kræfter. Jeg har is i maven, og tænker, at jeg er nødt til at gemme alle kræfter til spurten.
Nu er der en enkelt rytter der får et godt hul på 5-6 sek. De næste 4-5 ryttere er ved at blive hentet. Herefter sidder jeg i 2. position. Frem mod den sidste rundkørsel kører jeg mig frem og op til de 4 ryttere foran. De går noget i stå og jeg kører forbi de første 2. Da de næste 2 nærmest bremser ind i rundkørslen kører jeg også forbi dem.
Jeg kører trykker lige lidt på speederen gennem rundkørslen. Jeg kører ikke stærkt, men åbenbart stærkt nok til at jeg får et lille hul.
Det der sker nu, har jeg gennemtænkt 100 gange siden, og jeg er alle 100 gange kommet frem til, at jeg aldrig har set nogen køre så dårlig en finale som jeg kører! Jeg har gang på gang tænkt på situationen, og har gang på gang tænkt på hvad jeg skulle gøre, og hvor underligt det er, at jeg gør det som jeg gør.
Jeg kigger mig tilbage, og kan se at jeg har 30-40 meter, og at feltet er gået helt i stå. Som i HELT I STÅ!. Foran mig sidder rytteren der var kørt væk tidligere, og han kører ikke særlig stærkt. Jeg overvejer om jeg skal lade mig hente af feltet, eller om jeg skal lukke op til ham.
Jeg vælger at lukke op til ham. Ikke vildt og voldsomt men stille og rolig henter jeg ham og sætter mig på hjul.
Jeg vender mig om og ser at feltet nu er 50-60 meter bagud. Og det er stadig bred front.
Jeg sidder med kæmpe overskud, og er sikker på, at jeg så nemt som ingen ting kan træde an og kører forbi rytteren foran mig. Der er kun 500-600 m til mål. Alligevel kigger jeg lige bagud endnu en gang. Der er stadig bred front.
Nu er det virkelig at min manglende evne til at køre på instinktet og lade være med at tænke så meget sætter ind Big-Time!
Jeg begynder at tvivle. Var det kun den første rundkørsel vi kørte igennem? Er der stadig langt hjem? Hvorfor kører feltet ikke? Hvad skal jeg gøre? Hvis jeg bruger kræfter nu, mangler jeg dem så i min spurt? Jeg kigger igen bagud. Og der er stadig rimelig bred front. Nu stivner jeg fuldstændig. Jeg kunne stadig så let som ingenting have kørt fuld gas, og jeg er 100% sikker på at de aldrig ville nå mig.
Men i momentet kunne jeg simpelthen ikke overbevise mig selv om det der ville være åbenlys for enhver anden! Kør alt hvad du kan og med 50 m forspring med under 500 m når de dig ikke, når du selv åbner før dem!
Men i stedet bliver jeg siddende på hjul ude i venstre side, og lader mig hente af feltet. Vi kører virkelig langsomt, og der lang tid før feltet endelig henter os.
Udover denne dumhed, som har kostet mig en nærmest gratis sejr, så gør jeg nu igen noget som er virkelig dumt. Jeg bliver siddende på hjulet af rytteren foran mig – ude i venstre side! Dvs. ud i vindsiden. Så da der bliver åbnet til venstre for mig, så kan jeg ikke komme i læ, men må faktisk hele vejen ned bag i feltet for at komme ind på hjul, og så er det løb jo kørt!
Jeg få dog kæmpet mig en del pladser frem, og der er faktisk god power i stængerne, men jeg er allerede 30 m fra fronten, og må bare kæmpe nede midt i feltet.
Jeg får lukket lidt med så er der et større hul, jeg ikke kan lukke, så det ender med en sikker 11. plads. Lige akkurat nok til at få points. Men det kan jeg bestemt ikke bruge til noget.
Lige da jeg kommer i mål, kan jeg slet ikke forstå hvad der lige skete de sidste 800 m. Det føltes lidt som en film jeg var med i, hvor jeg ikke selv kunne tage nogle beslutninger.
Som sagt har jeg tænkt det igennem mange gange. Har regnet lidt på hvor høj en fart jeg ville kunne holde selv og hvor hurtigt feltet ville kunne køre osv., og hver gang er jeg kommet frem til, at ligegyldigt hvilket tidspunkt jeg havde valgt at rykke efter jeg havde fået hul, så ville jeg ret sikkert have vundet løbet.
Men det hjælper jo ikke meget, at sidde og lave de her beregninger på bagkant, hvis ikke man er i stand til at køre på instinktet i finalen, hvor der ikke er tid til at regne det hele ud.
Nå, men det var trods alt kun et cykelløb. Men det havde bare været en perfekt afslutning på sæsonen. Specielt da Jacob stod ved målstregen og kunne have set sin far køre over stregen med armene over hovedet – hvis ikke det var fordi………argh!
Men samtidig perfekt fordi det nok er mit sidste licensløb i lang tid.
For jeg har beslutte, at jeg til næste år, og sandsynligvis også året efter ikke kører licensløb. Det er ikke fordi jeg er træt af at cykle. Jeg har lige fået lysten igen efter et hårdt år. Men jeg vil bare gerne prioritere andre ting. Familien først og fremmest. Så nu er jeg gået på rigtig off season, hvor jeg er helt ligeglad med hvor meget jeg træner, og hvor mange kg der kommer på kroppen.
Jeg vil stadig træne, men kun når jeg virkelig har lyst, og kun når der er tid til det. Så må vi se hvor lang tid der går før jeg igen prioriterer cyklen, får jeg regner bestemt ikke med at Tønder var mit sidste løb – jeg vil ikke kunne leve med at den kæmpe fadæse skal sætte punktum på mine licensløb.
Hvor meget der bliver skrevet her på siden ved jeg ikke. Måske jeg vil skrive lidt en gang i mellem. Måske der vil komme lidt om/fra Jacob, som jo stadig cykler rigtig meget og bliver U19 rytter til næste sæson.
Det må tiden vise.
Tak til jer som læste med – vi ses på landevejene, før eller siden!
No Comments