Efter debut’en i Give glædede Jacob sig til igen at komme ud og køre med e store U13 drenge. Han var ikke så nervøs for tempoet. Han mente at han havde lært, at han for alt i verden ikke måtte slippe feltet, for så var det ikke så nemt at komme op igen. Så han ville prøve at bruge de næste løb til at øve sig i at sidde i et stort felt – og ikke nødvendigvis allerbagerst, for så kan der opstå huller, der kan blive umulige at lukke.
Brædstrup
I Brædstrup var de kun 13 mand til start, så det var et noget mindre felt end det i Give. Der var således points til de 5 første. De skulle køre 3 omgang af godt 7 km. Der var næsten ingen bakker på ruten. Jacob havde gode minder fra Brædstrup, da det var her, at han vandt sin første licens sejr sidste år.
Jacob kommer fint fra start, men finder hurtigt sin plads bagerst i feltet. Der sker ikke det helt store, og på første omgang er der kun 1 der falder af, så de er stadig 12 mand samlet i feltet. Der er et par af stærke ryttere, der prøver at komme væk, men det hele er samlet da de går ud på sidste omgang. Jacob sidder dog lidt langt tilbage, og må lukke et par huller.
Ind mod mål får de 2 stærkeste ryttere, Sebastian fra Herning og Mathias fra Horsens et lille hul til de øvrige, og bagved falder en enkelt rytter af feltet.
Sebastian, der tidligere har kørt for Give Cykelklub, og som Jacob kender rigtig godt, vinder løbet. Jacob starter sin spurt som bagerste mand, og slutter også som bagerste mand i feltet på en 11. plads.
Efter løbet var Jacob godt tilfreds med at komme med feltet hjem, hvilket var et af målene for U13-løbene i år. De kørte med omkring 33 km/t i gennemsnit, hvilket lige er lidt hurtigere end Jacob er vant til, men det er også noget nemmere at sidde i et felt end at køre alene, som han plejede at gøre i U11. Han følte i hvert fald ikke, at han havde nogen problemer med at følge med.
Horsens
Dagen efter var der løb i Horsens, og her skulle U13 køre en 3 x 8 km på en rute, der havde 2 gode bakker indenfor de første 3 km.
De var 23 til start, og dermed points til top-8. Jacob var inden start fast besluttet på ikke at sidde bagerst fra start. Han starter da også allerforrest, men inden de har kørt 300 meter, er han faldet ned bagerst i feltet. Der falder lidt ryttere af, men det er stadig et nogenlunde samlet felt der kører ud på 2. omgang.
Jacob sidder stadig bagerst, og det kommer til at koste, for på bakkerne bliver der angrebet, og oppe foran får en gruppe på 5 mand hul. Jacob får godt gang i cyklen, og på den 2. bakke er han med i en 3 mands forfølgergruppe, der hurtigt bliver til 2. Sammen med Noah fra Holstebro får Jacob lukket hullet til de forreste kort efter bakken.
De sidder nu 7 mand forrest, men der er ikke langt ned til næste gruppe på ca. 10 mand. Forspringet er omkring 20 sek. da de passerer mål efter 2. omgang.
Da de rammer bakkerne på 3. omgang angriber Jacob! Han sætter et højt tempo op af bakkerne, og det gør at Magne fra Odense må slippe.
Jacob får dog ikke noget stort hul, og bliver hurtigt hentet igen. Men nu er de kun 6 i gruppen. Jacobs ved godt at han nok er slået i en spurt, og han vil være overlykkelig for en 6. plads, så da der på de sidste km begynder at gå taktik i den, sætter han sig frem og holder et højt tempo. Ind mod opløbet bliver han som ventet oversprintet af alle 5, og ender på en 6. plads der giver Jacob sine 4 første points i U13.
Jacob var efter løbet pavestolt, og selvom pokalen ikke var så stor som mange af dem han havde vundet i år, mente han at det var den mest betydningsfulde, og at 6. pladsen var hans største resultat i år.
No Comments