Jacob Kvistgaard, Robert Kvistgaard

Rødekro licensløb 25. marts 2018 – Robert Kvistgaard & Jacob Kvistgaard

Robert Kvistgaard

Jeg er siden sidst blevet sygemeldt med stress frem til efter påsken. Jeg arbejder i denne periode kun nogle få dage. Herefter vil jeg starte op på deltid, og langsomt komme op på fuld tid igen. Vi har fået ansat en afløser til min stilling, og jeg har mødt hende, og er sikker på, at det bliver en rigtig god løsning.

Hun starter allerede efter påsken, så det har også givet ro på, at der ikke skulle gå flere måneder før der ville være en løsning.

Det har også gjort at min krop er begyndt at opføre sig nogenlunde normalt igen. Jeg føler at jeg kan få restitueret igen, så min træning igen er begyndt at gøre formen bedre.

I weekenden inden Rødekro fik jeg kørt test.

Om lørdagen kørte jeg 20 min og 5 min på hometrainer. Jeg kørte hhv. 282 watt og 318 watt, hvilket var en forbedring på ca. 3-4% i forhold til måneden før, men stadigvæk lå jeg 2-3% under hvad jeg kørte samme tid sidste år.

Om søndagen kørte jeg 1 min og 5 sek udendøres. Her kørte jeg hhv. 536 watt og 1045 watt. Jeg havde ikke kørt disse tests siden december og jeg var 5-6% under tallene for december. Men dog var jeg på højde, eller en smule over, hvad jeg var på samme tid sidste år.

I forhold til mine mål for hvor jeg gerne ville være til sæsonstarten lå jeg 5-10% under på alle tests. Alligevel følte jeg at det gik fremad, og jeg havde fået trænet godt i 5 dage, før jeg havde 3 dages pause inden sæsonstarten i Rødekro.

Så jeg var begyndt at glæde mig. Sidste år kom jeg lige akkurat med feltet hjem, så måske jeg kunne gøre det igen. Jeg ville i hvert fald forsøge.

Men natten før løbet, vågnede jeg kl. 3.00 med smerter i ryggen ved skulderbladet. Jeg prøvede at flytte mig lidt rundt, for at se om jeg kunne ligge på en måde så smerterne forsvandt. Men smerterne blev ikke mindre – tværtimod. Det var konstante smerter og de blev bare værre og værre. Jeg var i tvivl om det var muskelsmerter, for det blev ikke rigtig værre, når jeg bevægede armen. Smerterne var der bare hele tiden, og det var umuligt at sove. Jeg fik taget nogle smertestillende piller og lagt en ispose på. Men det blev ikke bedre, og jeg kunne næsten ikke være i mig selv. Jeg stod op og gik lidt rundt. Der var vist ingen chance for at jeg kunne sidde på en cykel om nogle få timer.

Så jeg måtte blive hjemme imens Janni og Jacob kørte til Rødekro.

Senere på dagen tog jeg til vagtlæge for at få tjekket, at det ikke var noget alvorligt. Heldigvis mente lægen at det kun var muskulært.

I løbet af dagen aftog smerterne meget, og havde cykelløbet været sent om eftermiddagen, havde jeg nok kørt det.

Dagen efter var det meget bedre, og jeg vil lige ud og prøve at rulle en tur på cyklen. Jeg havde kun meget moderate smerter, og da det ikke føltes som om at det blev værre af at cykle, tænkte jeg, at jeg ville prøve at køre en 20 min test. Dels for at se forskellen på en test på hometrainer (som jeg jo havde kørt ugen inden) og en test udenfor, men også for at se om formen stadig gik den rigtige vej efter 4 dages restitution.

Det gik faktisk rigtig godt. Jeg kørte for første gang i lang tid en test hvor jeg ikke gik ned undervejs. Jeg lå hele vejen på gns. På 299-302 watt, og sluttede på 300 watt, svarende til en FTP på 285 watt. Da vægten sagde 75,9 kg var de en FTP på 3,75 watt pr. kg. Så det tyder på at jeg er på rette vej.

Så forhåbentligt kan jeg fortsætte med at bygge på formen her i april, hvor der, når 3 Dage i Nord er overstået ikke er så mange løb. Så der skulle være mulighed for at lægge noget god træning ind. Men det afhænger selvfølgelig af om jeg bliver stresset igen, når jeg starter på arbejde. Men min fornemmelse er god.

Jeg regner ikke med at kunne køre med om points i 3 Dage i Nord. Men jeg skulle gerne gennemføre alle 3 løb og slutte som nr. 10-15 i den samlede cup. Den rute der nok passer mig bedst er i Aalborg, men da det er på 3. dagen, hvor jeg i modsætning til nogle af konkurrenterne, har kørt de to første løb, er det med trætte ben, hvorfor jeg nok ikke skal regne med det store.

Men jeg glæder mig rigtig meget – mere end jeg har gjort længe. Vejrudsigten siger temperaturer lige omkring frysepunktet. Dog ser det ud til at blive tørvejr, hvilket er det vigtigste. Så jeg kommer nok ikke til at fryse helt så meget som sidste år, som var noget af det koldeste jeg har oplevet på cykel.

 

Jacob Kvistgaard

I modsætning til mig, var Jacob helt klar til at køre løb i Rødekro.

Der var 13 drenge til start, og dermed points til top 5. Umiddelbart så det ud til at der var i hvert fald var 5-6 andre ryttere, som Jacob ville få svært ved at køre fra.

Hvor der i Jacobs årgang sidste år kun var ganske få der kørte stærkt, ser det ud til at der i årgangen over Jacob er ca. 15-20 ryttere i hele Danmark, der alle kører stærkt, og som alle er på nogenlunde samme niveau som Jacob. I hvert fald når det gælder udholdenhed. Når det gælder spurtstyrke, er de nok alle bedre end Jacob. Så Jacob er igen nødt til at bruge sin styrke på bakkerne til at få smidt nogle af de lidt tungere ryttere af, hvis det skal blive til points i løbene.

I Rødekro var der kun en bakke, der kom efter ca. 19 af de 24 km på ruten, der kun skulle køres en gang. Så det var her at Jacob skulle gøre en forskel.

Løbet starter og Jacob kommer fint med fra start. På billedet her ses det tydeligt, at langt de fleste konkurrenter lige er næsten et hoved højere end Jacob, som virker en smule beklemt:

 

Der bliver rykket en del, og hurtigt falder de første par ryttere af. Ude midt på ruten sker der et styrt, hvor en stærk tysk rytter må i asfalten, og da de kører ind mod bakken er de kun 6 ryttere i forreste gruppe. Det er nogle små snoede veje der fører dem ind mod bakken, og Jacob sidder bagerst, da de rammer bakken. Der bliver rykket fra start, og der kommer et hul mellem de første 3 og de sidste 3. Jacob er dog hurtig til at gå forbi, og sprinter op mod de forreste. Han får lukket hullet, og på toppen er de således 4 mand.

Herefter følger noget nedkørsel, hvor de i fronten ikke kører stærkt nok til at holde de 2 ryttere bag sig, så efter kort tid er de igen samlet 6 mand ind mod mål.

Ca. 500 meter før målstregen er der en rundkørsel, hvor de skal hele vejen rundt og ud af 3. vej. Det var her at Jacob og Noah fra Holstebro for 2 år siden havde slået hullet til de øvrige, men så kørte venstre om, før de blev stoppet og vist den rigtige vej, hvilket resulterede i, at de blev overhalet af Nikolaj fra Herning, så de i stedet kun blev nr. 2 og 3.

Frem mod rundkørslen indhenter rytterne en bil, der holder stille på vej ind i rundkørslen. Rytterne kører alle højre om, på nær en rytter, som kommer på venstre side af bilen, og må køre venstre om i rundkørslen. Jacob kommer rundt som nr. 3 i rundkørslen, dvs. nr. 4 samlet, og spurten går straks i gang, da rytteren der kørte venstre om, har fået et lille forspring.

Jacob kæmper så godt han kan, men ind mod mål kører de fra ham en efter en, og han slutter på 6. pladsen.

 

Bagefter er der lidt snak om der skal nedlægges protest mod rytteren der kørte venstre om, men det ender med at der ikke bliver gjort noget.

Jacob var godt tilfreds med sit løb, og mente ikke at han kunne have gjort så meget mere. Og spurgt om det var sjovest at køre løb i U13 eller at køre løb i U11 og vinde suverænt, var han ikke i tvivl om at det var 10 gange sjovere at køre løb i U13.

De kørte med 31,9 km/t i snit, og farten var faktisk hurtig nok til, at ville kunne give points i U15 klassen (der dog kørte 2 omgange), så de kører altså rimelig stærkt de U13 drenge.

Næste mål er 3 dage i Nord, hvor der næsten kun kommer stærke drenge, så igen bliver det noget nær umuligt for Jacob at få points. Eneste lille mulighed er nok i det første løb i Hjørring, hvor det vist stiger lidt op mod mål, men det bliver meget svært.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply