Jeg har den senest uge været så heldig at køre et par motionsløb sammen med Jacob. To meget forskellige motionsløb. Men mere om det senere. Først lige en update på hvordan det går med træningen og formen.
Siden sidste opdatering fra mig for ca. 4 uger siden, har jeg fået cyklet en masse. Mine stats for juli siger ca. 57 timer, 3300 TSS og 1600 km. Det er rigtig mange år siden, at jeg har kørt så meget på en måned.
Min nakke har det bedre. Det gik meget fremad i starten, men nu går det kun langsomt fremad. Jeg er dog i stand til at dreje nakken ca. 90% af hvad jeg normalt har kunnet. Men der går nok lang tid før det er helt som før.
På trods af en del timer på cyklen, så har træningen ikke gået helt som jeg har håbet på. Pga. mine 3 måneder med halskrave, har mine ryg og nakke muskler været virkelig svage, hvilket bl.a. har gjort at jeg i lange perioder har haft smerter omkring skulderbladene. Jeg har forsøgt langsomt at øge intensiteten og køre flere og flere korte intervaller, men min krop har ikke helt været klar til den belastning det giver, når man f.eks. kører 10-60 sek. intervaller hvor man står op og trækker i styret.
Min plan var at der skulle køres mange hårde korte intervaller fra midt juli og frem til midt august, for at få noget eksplosivitet tilbage. Det har dog vist sig at være svært at få kørt, så det er i stedet blevet til en del flere intervaller siddende i Zone 3/4/5 – altså lige omkring syregrænsen.
Herudover har jeg også døjet lidt med nogle smerter i mit højre (gode) knæ. Det er velkendte smerter, der kommer, når jeg skruer lidt for hurtigt op for træningsmængden. Så kommer disse smerter. De plejer dog at forsvinde, når jeg lige tager 2-3 dage med let/ingen træning.
Så selvom det har været fantastisk at kunne cykle så meget igen, og ikke mindst at komme ud at køre med Jacob igen, så har jeg til tider også følt mig som en meget gammel mand, med smerter alle mulige steder efter en cykeltur.
Jeg er begyndt at lave lidt mere udstrækning og styrkeøvelser for overkroppen, men jeg er stadig ikke god til at få gjort det nok – da jeg virkelig hader at lave disse øvelser, men jeg må nok indstille mig på at det bliver mere og mere nødvendigt.
Ud over at cykle meget, har jeg også holdt ferie. Og med ferie skal det forstås, at spise usundt. Masser af sodavand, kager og is er der røget ned, hvilket har gjort at min vægt på 77-78 kg hverken er gået op eller ned i juli måned.
Jeg havde et mål om at veje 74 kg når jeg igen skulle køre løb, hvilket er allerede på søndag. De sidste 2 uger, har jeg dog endelig taget mig sammen og vægten er nu ved at være nede omkring 76 kg, men der går nok lige lidt tid endnu før jeg er nede på de 74 kg.
Formmæssigt er det gået fint fremad. D. 13/7 kørte jeg 293 watt på 20 min testen. Jeg kørte testen igen 31/7 lige efter en restitutionsperiode, og havde egentlig regnet med 300-305 watt, men det blev kun til 296 watt. Jeg tror dog at varmen har spillet ind, da det var omkring 22-24 grader og solskin da jeg kørte testen – selvom det var tidligt om formiddagen.
Jeg føler i hvert fald at jeg har forbedret mig rigtig meget de sidste 4 uger, og min FTP er nogenlunde der hvor jeg håbede at være.
Min 5 min test har jeg ikke kørt siden 3/7 hvor den var 331 watt, men jeg er ret sikker på at den også er lidt højere i dag.
Ikke helt så godt ser det ud med min 1 min test. Her kørte jeg 542 watt d. 23/7. Men som tidligere nævnt har jeg heller ikke kunnet træne intervallerne så meget som jeg gerne ville. Det er dog ikke helt skidt, men det bliver nok svært at komme over 600 watt, som jeg gerne vil.
Helt skidt er det med min spurt, som jeg stort set ikke har kunnet træne, da jeg har fået smerter i skulderen hver eneste gang jeg har prøvet.
Jeg har dog fået kørt to 5 sek. test. 913 watt d. 23/7 og 936 watt d. 31/7. Det er virkelig ynkeligt og langt fra de 1100 watt som jeg føler der skal til, for bare at kunne være med midt i D-feltet i denne disciplin.
Det bliver helt sikkert en hæmsko, når/hvis jeg begynder at kunne komme med feltet hjem. Så må jeg håbe at jeg stadig er OK til positionskampen, og at det kan hjælpe lidt, når spurten ikke er til mere.
Dette er jeg dog også lidt tvivlende på, da jeg for første gang nogensinde føler, at jeg er blevet mere forsigtig på cyklen. Jeg er begyndt at holde længere afstand til den forankørende, og kører ikke længere så hurtigt igennem sving som normalt. Der er altså et eller andet, der har sat sig i min krop (eller nok nærmere i min hjerne), efter mit uheld i foråret. Jeg håber, at jeg kan komme ”tilbage til normal” igen når jeg lige begynder at køre et par løb igen – men det er svært at sige, om hvor lang tid det vil tage, og om det nogensinde vil blive det samme igen.
Så alt i alt går det fremad – dog med lidt skavanker at slås med for den gamle mand.
For Jacob går det også fremad. Jacob har fået kørt rigtig meget i juli måned. Han har også nydt at komme ud og køre med sin far igen, og vi har sammen taget en del længere ture, hvilket har gjort at Jacob har fået kørt over 1300 km i juli. Det er ca. 600 km mere end Jacobs gamle rekord for en måned!
Jeg er endnu en gang blevet overrasket over hans høje niveau, og han er allerede stærkere end mig lige så snart at stigningsprocenterne nærmer sig de 2 cifre. Samtidig tror jeg ikke, at der går mere end 1-2 år, så begynder han at køre fra mig på de flade stykker. I hvert fald hvis han fortsætter sin udvikling.
Som sagt har det været helt fantastisk at komme ud og træne med den lille fartdjævel. Samtidig har vi også kørt 2 motionsløb sammen:
Kongeetapen
Jeg havde tidligere lovet Jacob at vi på et tidspunkt skulle køre en tur på 150+ km på en dag. Da vores cykelferie gik i vasken pga. mit uheld, måtte vi finde et andet tidspunkt, og det blev så kongeetapen.
Kongeetapen gik fra Viborg til Vejle. Den var 162 km og havde godt 1500 højdemeter. Da der så samtidig var solskin og op mod 30 grader de sidste 2-3 timer gjorde ikke turen nemmere.
Jacob havde tidligere i år kørt over 100 km ved flere lejligheder. Bl.a. en dag, hvor han først kørte 100 km på racer sammen med mig, og så 35 km på MTB selv bagefter, så jeg var ikke i tvivl om at han nemt kunne klare løbet, så længe han sørgede for at få drukket og spist undervejs.
Løbet var virkelig dårligt arrangeret og de to depoter bestod kun af vand og bananer. Vand løb de tør for i 2. depot, hvilket var lidt af en katastrofe med 30 grader og solskin. Jeg vil ikke bruge tid på at beskrive hvor ringe løbet var. AltOmCykling har lavet denne beskrivelse http://altomcykling.dk/kongeetapen-2018-lobet-er-blevet-til-en-malkemaskine www.altomcykling.dk/kongeetapen-2018-lobet-er-blevet-til-en-malkemaskine , hvilket jeg er 100% enig i.
Efterfølgende har DCU dog valgt at lægge sig fladt ned undskylde, samt give alle der deltog i år en gratis billet til løbet til næste år – hvilket de skal have ros for.
Man kan vælge 4 forskellige startgrupper. 25 km/t, 27 km/t, 30 km/t og 33+ km/t. Vi havde valgt 27 km/t gruppen. Jeg er ikke i tvivl om at 30 km/t gruppen ville have passet bedre til Jacob, men det vigtigste var at han fik en god oplevelse, hvor han følte at han havde overskud.
Og overskud det havde han altså!
Efter at have startet med at holde for 7-8 røde lys og et enkelt tog i Viborg kommer vi endelig ud på landevejen. Vi starter nede midt i den 70-80 mand store gruppe, men lige så snart der kommer en bakke, så rykker Jacob fremad, og snart ligger vi oppe blandt de forreste. Jeg havde fortalt Jacob at vi skulle blive i gruppen indtil 2. depot efter 100 km og så kunne vi begynde at køre lidt cykelløb.
Det resulterer så i, at Jacob ved stort set hver eneste stigning sidder fuldstændig cleanet til baghjulet af den rytter der kører først op.
Gruppen bliver delt flere gange, og vi sidder altid i den forreste gruppe. Dog bliver vi tit indhentet pga. røde lys der skal holdes for.
Efter ca. 70 km kommer første depot, og selvom vi havde aftalt at vente med at gå i depot til det næste, så stopper vi op, da Janni står i depot og tager billeder.
Vi får fyldt op med vand og kører videre. Vi finder hurtigt en mindre gruppe at køre i, og det går ganske fint frem til 2. depot efter 100 km. Gennemsnitsfarten ligger godt 30 km/t hvilket er fint. Der skal også være lidt at give af, når vi rammer de mange bakker omkring Vejle på de sidste 30 km.
Efter depotet, kommer vi til at køre alene et stykke tid. Jeg sætter mig frem og trækker i et jævnt tempo med 200-220 watt. Vi indhenter stille og roligt enkelte ryttere, og på et tidspunkt er vi oppe på 4-5 mand i gruppen. Vi begynder at køre rundt. Jeg tager de længste føringer, og farten bliver langsomt øget. Jeg siger til Jacob, at han bare skal blive på hjul, eller evt. tage meget korte føringer, hvis han kører med rundt.
Da vi har kørt pænt stærkt i 10-15 minutter bliver det pludselig for meget for Jacob. Han eksploderer, og må give slip. Vi kører helt ned i tempo. Jeg kan godt mærke på ham, at han er lidt træt af det hele lige nu. Men vi begynder langsomt at kører videre, og da der så kommer en rytter bagfra er Jacob klar igen og sætter sig på hjul af ham.
Jeg er samtidig begyndt at få ondt i knæet, så det passer mig fint at tempoet er blevet sat ned. Ind mod Vejle kører vi stille og roligt, og da vi begynder at ramme bakkerne inde ved Vejle, kan jeg godt mærke, at jeg skal passe lidt på knæet, så jeg kører meget langsomt op ad bakkerne. Jacob venter på mig, selvom han igen er ved at få overskud igen.
Da vi kører op ad Gl. Kongevej der enkelte steder stiger med over 20% går jeg helt i stå, og holder mig kun lige akkurat på cyklen. Jacob sprinter op og overhaler en masse ryttere.
På toppen venter han sammen med Janni, der igen er kommet med forsyninger til os. Jeg få en Cola, og vi holder en lille pause, inden vi begiver os ud på de sidste 30 km.
Med 5-6 hårde stigninger indenfor de sidste 25 km, føltes kilometerne meget langsomme. Med et knæ der samtidig skulle passes på, kører vi ikke særlig hurtigt. Jacob er også ved at være lidt mærket af varmen. Dog ikke mere end at han har masser af overskud på bakkerne.
Endelig kommer vi ind til Kiddesvej, og jeg siger ”kør” til Jacob, og han spurter op ad, som om han lige var startet ud. Han kører over 1 min fra mig op mod mål, og selv hvis jeg havde kørt 100% ville han stadig have kørt over 30 sek. fra mig.
Jacob bliver nr. 194 ud af 375 startende, i tiden 5 timer, 48 minutter og 57 sekunder, og officielt med 28,4 km/t i gennemsnit inkl. pauser. Samtidig får han den 42. bedste tid op ad Kiddesvej med tiden 2 min og 51 sek.
Havde det ikke været for de lange pauser vi tog, og mit dumme knæ, kunne han sagtens have kørt 30+ km/t i gennemsnit.
Undervejs var der mange, der fik snakket lidt med Jacob, og der var mange der var imponeret af hans kørsel, og syntes at det var en fantastisk flot præstation. Det var det også. Specielt når man ikke kender Jacob, og bare ser en 10 år dreng, der har forvildet sig ud på en racercykel blandt en masse voksne mænd.
Men kender man Jacob, som jeg gør, så var jeg ikke det mindste overrasket over hvor godt han klarede det, og hvor nemt det var for ham at gennemføre.
Jeg var straks mere imponeret af hans kørsel, da vi i mandags var til et helt andet form for motionsløb.
Struer Bjerg Gran Prix:
I min søgning efter motionsløb, jeg kunne komme til at køre med Jacob i år, faldt jeg over et ganske lille løb ved Struer, der blev kaldt Struer Bjerg Gran Prix. Med den titel, måtte det lige være et løb for Jacob, og med en distance på kun 56 km, lagde det op til at køre rigtig cykelløb. Specielt, da det var en rundstrækning på ca. 9 km, der skulle køres 6 gange, og hver omgang sluttede med en 600-700 meter lang stigning.
Samtidig var der en del vind. Ruten er rektangulær. Det meste af ruten var medvind og modvind, dog var der på de to korte sider sidevind.
Løbet var fantastisk godt arrangeret, og det var helt klart, at det var arrangeret af nogle folk, der elskede cykelløb. Der var styr på alt. Det startede med en klar briefing 15 min før start, hvor de 108 tilmeldte deltager fik forklaret alt om ruten, sikkerhed og hvad der skete efter løbet. Der stod hjælpere og hjemmeværnsfolk ved alle sving og enkelte steder var ruten ensrettet.
Ud fra hvad jeg havde set af resultater fra 2017 udgaven, kunne jeg godt se, at det var et løb, hvor der deltog rigtig mange stærke ryttere, og de hurtigste kørte med 40+ km/t, så jeg var godt klar over, at vi nok skulle starte nede i den tunge ende.
Man starter med at køre et par km master, indtil man kommer ind på rundstrækningen. Her sørger jeg for at Jacob og jeg kommer til at lægge midt i feltet, så vi sandsynligvis kommer til at køre sammen med nogle der er ca. lige så stærke som Jacob.
Da løbet bliver givet frit, bliver der kørt stærkt. De forreste er hurtigt langt væk, og der opstår huller flere steder. Jeg har Jacob på hjul, og vi får kørt os lidt frem. Hurtigt sidder vi i en gruppe på 20-25 mand.
Da vi rammer bakken for første gang, kører vi os lidt frem. Der er allerede nogle i gruppen der har det hårdt og må kæmpe for at sidde med. Jeg siger til Jacob at vi bare skal sidde med i denne gruppe de næste par omgange, da der er meget langt op til gruppen foran.
Specielt på det lange stykke med modvind, kan vi virkelig sidde og slappe af, og jeg sørger for at Jacob husker at få drukket lidt undervejs. Lige efter modvindene drejer vi ind på et sidevindsstykke de næste par km, før en nedkørsel, et skarpt højresving, og så bakken op mod mål. I sidevinden, bliver der kørt rimelig stærkt, og der bliver ikke givet læ, så jeg må ud i vinden og skærme Jacob for vinden hver gang. Det er også OK, da jeg har godt med overskud, efter at jeg kun sidder på hjul resten af tiden.
For det meste sidder jeg bare bagved Jacob, og nyder at se ham køre. Han er blevet meget bedre til at sidde på hjul og køre tæt i et større felt. Faktisk sidder han tættere på hjul af den forankørende end jeg selv gør. Han er lynhurtig til at få accelereret efter svingene, og han virker til at have et kæmpe overskud.
Pga. nedkørslen før bakken op mod mål, kommer han tit lidt på bagkant, men alligevel er han nogle gange oppe blandt de 5-10 første på nedkørslen. På bakken har han i øvrigt heller ingen problemer med at køre sig frem.
På 2., 3. og 4. omgang sker der ikke så meget. Vi indhenter en masse enlige rytter, som er blevet sat af felter længere fremme, og samtidig falder der også hele tiden ryttere fra vores gruppe. Gruppen er dog hele tiden ret stor med 10-20 mand. Da vi rammer bakken for 3. sidste gang, er der en der rykker og kører væk. Jacob er hurtig til at køre med, og de 2 får et lille forspring. Jeg venter lige til bakken flader lidt ud. Så accelererer jeg, og kører op til Jacob. Vi er dog ikke langt foran, og jeg siger at vi bare skal tage det roligt den næste omgang, men at han kan prøve at give fuld gas næste gang på bakken, eller også vente til sidste gang. Det er op til ham. Dog er jeg 99% sikker på hvad han vælger – der skal jo køres cykelløb!
Jeg er efterhånden ved at være lidt træt i stængerne af at skulle sidde i vinden hver gang der er sidevind, så det er helt sikkert også god træning for mig.
Da vi rammer bakken for næstsidste gang, kører Jacob fuld gas fra bunden, og halvvejs oppe er han oppe ved de forreste, og han fortsætter bare. Jeg kæmper med alt hvad jeg har for bare at komme med de næstbedste op. På toppen er Jacob langt foran. Jeg trækker lige luft ind i 5 sek., og så kører jeg alt hvad jeg kan op til Jacob. Jeg får ham med på hjul, og begynder at køre et tempo jeg tror jeg kan holde de sidste 15 min. Min wattmåler havde desværre valgt at løbe tør for batteri på dette tidspunkt, så jeg havde kun min puls til at hjælpe mig. Den forsøgte jeg at holde lige omkring syregrænsen.
Jeg kigger mig tilbage et par gange. Så godt jeg nu kan med min stive nakke. Det ser ud til at vi har fået et fint forspring. Vi drejer ud i sidevinden, og Jacob sidder bare perfekt på hjul.
Nu kommer det svære stykke – modvinden. Jeg gør mig så aerodynamisk som muligt, og prøver bare at holde tempoet oppe. Da vi har kørt et par km ud i modvinden, siger Jacob pludselig ”de er oppe”. Jeg kigger tilbage og ser hele feltet på 10-15 mand på hjul af os. Nå, men det var da sjovt så længe det varede, men der var åbenbart enighed i gruppen om at hente os.
Herefter ligger vi os bare på hjul igen. Da vi drejer om i sidevinden, forsøger jeg igen at give Jacob læ, men jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være færdig efter udbrudsforsøget, så på et tidspunkt må jeg køre ind til siden og få lidt læ selv.
Der bliver kørt stærkere og stærkere da vi nærmer os nedkørslen. Jacob får kørt sig lidt frem, men er stadig en af de sidste da vi rammer svinget, og bakken begynder. Oppe foran bliver der kørt rigtig stærkt, og der er nogle der har et stort forspring. Jeg får Jacob med på hjul og kører lead-out for ham. Vi får indhentet en del rytter, og halvvejs oppe hvor den er stejlest kører Jacob forbi mig, og indhenter yderligere et par mand. Han får dog ikke fat i dem alle.
Men det var han ligeglad med bagefter. Han syntes bare at det havde været et helt fantastisk sjovt og godt løb (ligesom mig), og han var glad for at kunne køre lidt rigtigt cykelløb, som han savnede da vi kørte Kongeetapen. Jacob blev nr. 51 ud af de 108 startende i tiden 1 time, 37 min og 17 sek. Dvs. et gennemsnit på 34,8 km/t inkl. masterstart. Ikke så dårligt på en blæsende aften og med nogle gode stigninger.
Så noget er helt klart: Jacob er klar til at give den gas til efterårets licensløb. Jeg selv er ikke helt så klar, men føler dog trods alt, at formen er opadgående, og at jeg nok skal nå at komme i rimelig form inden sæsonen er slut.
Næste løb er mit favoritløb, gadeløbet ”Rundt om Vandtårnet” i Esbjerg på søndag, hvor vi begge skal køre.
No Comments