Det er efterhånden over 4 mdr. siden, jeg sidst har siddet foran tastaturet. Alt for længe, og jeg har da også flere gange besluttet, at nu skulle jeg få skrevet lidt, men alligevel har jeg hver gang udskudt det. Det er ikke fordi vi er holdt helt op med at cykle her i Corona pausen, og det er bestemt heller ikke fordi vi ikke har oplevet noget.
Knæproblemer
Sidste gang handlede det om at jeg havde døjet med knæproblemer, og det gør jeg desværre stadigvæk. Min træning har faktisk siden været af en meget svingende kvalitet. Jeg har i 90% af mine træningspas holdt igen pga. mine knæ. Det er ikke længere kun det ene knæ den er galt med. Udover min gamle velkendte smerte ved venstre knæ, som jeg efterhånden har fået styr på, så har det i den seneste tid været mit ”gode” knæ, jeg har døjet mest med. Det er en smerte foran på knæet, som jeg også har haft tidligere. Det er en typisk overbelastning, og jeg har altid kunnet få det væk, ved at holde et par dages pause, og så starte roligt op den første uges tid. Dette trick har jeg også benyttet en del gange nu. Men hver gang er smerten kommet igen, og hver gang har jeg været mere og mere forsigtig med at starte op igen. Specielt de helt korte intervaller på 60 sek. eller mindre har jeg holdt rigtig meget igen med, da det er dem, der er værst for knæet.
Det har selvfølgelig betydet, at formen ikke er helt der, hvor jeg gerne ville have den. Jeg har egentlig fået trænet ca. lige så meget som sidste år, men mangler lige 5-10% på wattene for at være hvor jeg var for 12 mdr. siden. Så egentlig har det ikke gjort mig så meget med en periode uden cykelløb, da jeg alligevel ville have fået bøllebank, hvis jeg skulle have kørt cykelløb i april og maj. Min seneste FTP test fra d. 19. maj gav en FTP på 298 watt, eller 3,85 w/kg og det er nok også der hvor jeg er i dag. Jeg har af flere grunde (hovedsageligt knæet) ikke fået kørt de andre tests, men jeg er 100% sikker på at jeg her endnu mere bagud i forhold til sidste år.
Jeg døjer stadig med knæsmerterne, og jeg tror at hele efterårssæsonen bliver en balancegang mellem at få trænet nok til at komme i form, og samtidig skåne knæet så meget, at knæsmerterne ikke kommer igen (eller i hvert fald holdes nede på et acceptabelt niveau.
Hvis jeg f.eks. skulle holde 2-3 ugers total pause og herefter starte op igen (som nok er det knæet helst vil), kan jeg lige så godt smide sæsonen helt væk, og det har jeg ikke lyst til. Så nu ser vi hvordan det går, og så må jeg tage en lang periode med lav træningsmængde efterfølgende. Det er i hvert fald planen lige nu, hvor jeg ser frem til Randers Bike Week, der starter om 12 dage.
Jacob
Generelt har Corona krisen gjort, at udover ikke at kunne køre løb, så har vi i lang tid heller ikke kunnet køre fællestræning. Så det har været meget svært at vide hvor formen har været i forhold til andre. Til gengæld har jeg fået kørt rigtig mange km sammen med Jacob, hvilket har været rigtig fedt. Jacob har i år haft en om end endnu større lyst en nogensinde til at træne. Dette troede jeg ikke var muligt, men det var det. Så som det altid er år for år, så kører han bare mere og mere fra mig på bakkerne, og nu er han også nogle gange begyndt at køre fra mig på flad vej. Sidder jeg med lidt tunge ben, og han tager en hård førring i modvinden, er det da hændt et par gange, at jeg er faldet af ufrivilligt. Men der er heller ikke meget læ bag ham, når han lægger sig ned i aero-position. Generelt kan jeg stadig køre fra ham på flad vej, men jeg er begyndt at tro, at det nok er ved at være sidste sæson, at det sker.
Jacob har i øvrigt skiftet klub igen, så vi nu er blevet klubkammerater i Give CK igen. Der er igen kommet flere ungdomsryttere i Give CK, og så er det bare nemmere, i en travl hverdag, at man ikke skal bruge en masse transporttid til/fra Herning.
Generelt planlægger Jacob selv sin træning. Han er til fællestræning 2-3 gange i ugen og herudover kører han en del selv. Nogle gange kører han med en kammerat, nogle gange kører han med mig.
”Hvad fanden sker der?”
Ja, det var mine ord, da jeg kl. 5.00 om morgenen d. 17. februar i år, stod ud af sengen for at gå ud og tisse. Jeg satte fødder ned i 5 cm iskoldt vand, der dækkede hele soveværelset. Min første tanke var, at jeg vist stadig drømte. Jeg kunne i hvert fald ikke tænke klart, for jeg begyndte at undersøge døren ud til om den var utæt og om vandet var kommet ind udefra. Jeg blev dog hurtigt klar over, at det ikke var en drøm og at den var helt galt, så jeg skyndte mig ud i gangen, samtidig med at jeg blev ved med at råbe ”hvad fanden sker der?” og ”vågn op” til Janni som lå og sov ved siden af. Men da jeg har det med at tale i søvne – Ja faktisk kan jeg godt være ret højrystet og råbe og skrige mens jeg sover, så var hendes kommentar bare, at jeg skulle lægge mig ned og sove videre.
Ude i gangen var der lige så meget vand, og jeg kunne høre hvad der lød som et vandfald inde fra bryggerset. Så jeg skyndte mig derind, og kunne konstatere at vandet fossede ud af et af vandrørene inde fra teknikskabet.
Jeg fik endelig vækket Janni, og vi kunne konstatere, at vandet havde bredt sig til næsten hele huset. Kun de 3 børneværelser nede i den modsatte ende af huset var gået fri.
Jeg kunne ikke helt finde ud af at få lukket for vandet, så jeg ringede til vores VVS’er Søren Andersen, som i øvrigt også er licensrytter i Give CK, og han kom straks og kunne konstatere, at det var en samling, der var knækket af. Selvom huset kun er 12 år gammelt, var det ikke første gang han så at det kunne ske i nyere huse.
Vi fik lukket for vandet, og fandt et par koste og begyndte at ”skovle” vandet ud i badeværelset og ud i afløbet. Efter lidt tid slog det os, at vi hellere måtte ringe til vores forsikringsselskab, og efter 30 min havde vi 3-4 folk fra SSG skadeservice til at rende rundt og brække gulv op og fjerne gulvtæpper. Det gik meget stærkt, og vi fik at vide, at vi lige skulle finde de ting vi skulle bruge de næste 3 mdr. og så ville de pakke resten sammen. For vi skulle genhuses mens huset blev sat i stand. Jacob var mest nervøs for om de ville tage hans cykel, da den havde stået på gulvet og var blevet våd – men heldigvis fik han lov at beholde den 😊.
Vi var heldige at få hjælp fra endnu en Give CK licensrytter, Rene Jensen, da han havde et feriehus ved Lalandia i Billund, som stod tomt pga. Corona krisen. Så der kunne vi være de første par dage, indtil vi (igen via Søren Andersen) fik en møbleret lejlighed i Give at bo i. Der boede vi ca. 2 mdr. indtil vi sidst i juni flyttede tilbage til vores eget hus.
Det har været en hård omgang, bl.a. med et tømrerfirma, der havde påtaget sig opgaven uden at have tid til at lave arbejdet, og Janni har de sidste par mdr. været bygherre og på daglig basis talt med flere forskellige håndværkere for at det hele kunne blive koordineret, så vi kunne komme tilbage hurtigst muligt.
Nu er vi endelig ved at få styr på det hele og vi har nu et næsten nyt hus, da vi samtidig at få fixet alle de ting der var kommet de sidste 12 år, og vi valgte også at få lavet nyt køkken, da vi alligevel ville skifte det inden så længe.
Det er helt utroligt hvor meget man savner sit eget hjem, når man tvinges til være væk fra det i så lang tid. Så forstår man virkelig at sætte pris på alle sine egne ting.
Men nu skal det handle lidt om cykling igen. For vi har faktisk kørt et par cykelløb siden sidst. Ikke nogle hvor der har været points på højkant, men alligevel nogle ret sjove løb.
Tour de Tønder
Jacobs første løb i år var dette løb d. 5. juli, som var for U11+U13+U15, og som blev kørt på køreteknisk anlæg i Tønder på en 700 m lang rundstrækning.
Som det har for vane i Tønder, så blæste det. Det ikke bare blæste, det var nærmest stormvejr med gennemsnitlig vindstyrke på 12-14 m/s.
Jacob var vild med vinden. Jo hårdere, jo bedre. Faktisk håbede han også på regnvejr, da han mener at han har en fordel, fordi nogle af de andre har svært ved at motivere sig når det regner meget.
Desværre var der stort set ingen sidevind, da det var stik modvind på den ene langside op mod mål, og direkte medvind på den anden langside.
Der var desværre kun 10 U15 drenge til start, men alligevel var der et par rigtig stærke 2. års, som Jacob godt vidste, at han ville få bank af – specielt på så korte distancer.
De skulle køre 3 små løb, som gav points til det samlede resultat. Først en omgang på tid, herefter et udskilningsløb (hvor de 3 U15P også var med), og til slut et løb på 40 min + 1 omgang.
De første 2 løb var bestemt ikke Jacobs favorit discipliner, og han sluttede da også nede midt i feltet på 1 omgang på tid. Han blev nr. 5 i tiden 1.12 min. Vinder blev Hector Damgaard fra Holstebro i tiden 1.04 min. Hector er godt et hoved højere en Jacob og bare en stærk rytter, som Jacob mente måtte være favorit til at vinde samlet.
I udskilningsløbet gik det faktisk meget bedre end jeg havde forventet. Jacob prøvede flere gange at køre væk og hver gang han blev hentet sørgede han for at holde sig blandt de 3-4 første uden selv at sidde allerforrest. De mange ryk gjorde, at der i starten var flere, som havde det hårdt, og måtte bruge mange kræfter på at lukke, når de blev sat. Så Jacob var egentlig ikke rigtig i fare for at ryge ud før de var 5 mand tilbage. Her lignede det også at han ville klare det, da han lå forrest kort før mål, men desværre blev han akkurat overhalet på den sidste meter og røg ud som nr. 5. Jacob var glad for sit resultat, da han ikke havde regnet med at komme i top 5. Men samtidig var han en smule skuffet, da han følte at han havde styr på løbet, og at han var en af de stærkeste. Hector vandt også udskilningsløbet og førte nu samlet foran Victor Johannsen fra Silkebogr og Nicklas Jensen fra Nakskov. Herefter fulgte Otto Jølving fra Middelfart og Jacob som nr. 4 og 5.
De 3 første var næsten umulige at nå, men 4 pladsen kunne Jacob nå ved at komme før Otto i sidste løb.
I det sidste løb, startede de meget forsigtigt ud de første par omgange. Jeg stod og undrede mig over at Jacob kunne holde sig i ro så længe. Der gik da heller ikke længe før han angreb. Han prøvede et par gange, før han for alvor fik hul. Bag ham blev feltet splittet, og efter et par omgange kom de 4 tidligere nævnte ryttere op til ham. Desværre kunne de ikke rigtig blive enige om at køre rundt, så langsomt kom der flere ryttere op bagfra. Det forhindrre dog ikke Jacob i at angribe. Han fik sig dog en forskrækkelse, da de andre hentede ham og kørte kontra. Så skulle der lige bruges en hel omgang på at lukke. Herefter blev der ikke angrebet så meget fra Jacobs side.
Pludselig blev Hector, til alles overraskelse, sat. Han havde vist nok fået krampe, og røg hurtigt langt tilbage. Forrest var de nu kun 4 mand tilbage. Der blev rykket lidt, men ikke så meget, og det lignede mere og mere, at de ville holde til mål. Bagved kæmpede Hector for det samlede klassement, og selvom han på et tidspunkt var nede på 7. pladsen, lykkede det ham at holde 5. pladsen.
Forrest gjorde de klar til spurt. Jacob gik frem på medvinds-langsiden og kørte alt hvad han kunne rundt i svinget, så der opstod små huller mellem de 4 ryttere. I lang tid lignede det at han ville holde hjem, men da Nicklas først kom op på hjul i modvinden, kunne han nemt gå forbi på de sidste 50 m. Victor, der var kommet noget efter i svinget, nåede også lige akkurat at køre forbi Jacob, som således blev nr. 3. Han var meget glad, og også overrasket over at han havde slået Otto i spurten.
I det samlede klassement stod 3 ryttere på samme pointtal, men da man herefter kiggede på resultatet af sidste løb endte det med, at Nicklas vand foran Victor og Hector. Jacob sluttede a point med Otto, men fik altså 4. pladsen pga. sin gode spurt til slut.
Jacob syntes at det var rigtigt sjovt, dog mente han at løbene var lidt korte, og at de godt kunne have kørt 400 minutter i stedet for 40 minutter til sidst 😊.
Tour de Give Elementer
Pga. Corona krisen, var Tour de Give Elementer løbet også blevet udsat. Normalt køres de 3 etaper i maj måned, men i år blev de i stedet kørt 10.+12.+14. juli.
Som noget nyt var første etape en holdtidskørsel, hvor der skulle være 5 mand på hvert hold, og 4. mands tid tæller.
Holdtidskørslen skulle så danne grundlag for inddelingen af ryttere i A, B eller C-klassen i de sidste 2 løb.
Ruten var på 2 x 27 km, dvs. 54 km i alt, og det skræmte måske nogle af de mindste ryttere lidt, så der var ikke så mange ungdomsryttere tilmeldt. Men til sidst lykkedes det at finde et hold til Jacob, sammen med Sofie Pedersen (U15P fra Give CK), samt 3 motionister.
Jacob var, ifølge ham selv, stærkeste mand på deres hold, og fik taget en masse lange føringer.
Egentlig var Jacob, for en sjælden gangs skyld, ikke vildt opsat på at køre stærkt, da han gerne ville havne i C-gruppen, så han havde en chance for at vinde på Blue Hors etapen. Noget som han har haft som et mål de sidste 2-3 år. Men jeg tror nu at konkurrence genet kom op i ham, lige så snart de kørte afsted, og han kæmpede i hvert fald for holdet. De kom i mål efter 1 time og 31 min (36,6 km/t), og det var Jacob fint tilfreds med. Det var langsomt af alle hold, 1 min efter det næst langsomste.
Jeg selv fik lavet et hold sammen med 3 Give CK licens ryttere (Kim Thomsen, Brian Lindbjerg og Keld Bøgh), samt Peter Madsen fra Vejen. Et rimelig homogent hold med ryttere som til daglig kører i D- eller H50- klassen.
Vi havde aftalt, at køre ca. 30 sek. føringer, og så kunne man tage kortere eller længere føringer alt efter hvor frisk man var. Det vigtigste var at farten ikke dalede.
Vi kom fint afsted, og jeg brugte min wattmåler i starten til at sikre mig, at jeg ikke kørte for stærkt. Jeg vidste at vi skulle køre i ca. 80 min, så jeg kiggede hele tide på min NP, som helst ikke måtte komme over 300 watt. Det betød at jeg måtte tage nogle lidt kortere føringer i starten. Men hurtigt kom jeg op på de 30 sek. og lå der resten af turen.
Generelt var vi gode til at lade de stærkeste (ikke mig) tage ekstra lange føringer. Dog blev vi lidt dårligere til dette til sidst, hvor farten nogle gange faldt en del, og hvor vi skulle have kørt kortere føringer, men alt i alt var det en godkendt præstation. Tiden blev 1 time og 19 minutter, svarende til 40,4 km/t. Vi holdt stort set samme fart på de 2 omgange. Det rakte til en 7. plads blandt de 11 hold, og betød som ventet at vi skulle køre i B-klassen. Min NP endte på 293 w, hvilket faktisk var en smule mere end jeg havde forventet. Mine gns. watt var 271.
Så stod den på bakker – masser af bakker – på Blue Hors etapen. Med knap 300 hm på den 18 km lange rundstrækning, var det en dag for bjergrytterne. Altså en dag for Jacob, som var ret nervøs da han stod på startstregen. Han var godt klar over, at det nok var den eneste realistiske chance for en sejr i år, og så var det samtidig på hans yndlingsrute.
De skulle kun køre 1 omgang i C-klassen, og Jacob havde brugt meget tid på at udtænke sin taktik. Skulle han køre væk på første bakke, hvad nu hvis han ikke kunne komme væk, skulle han vente på nogle, skulle han vente helt til målbakken osv.
Jeg var dog ret sikker på, at han ville prøve at komme væk lige så snart de ramte første bakke. Jeg fik ret, dog kørte han ikke all-out fra bund til top på Tørskind bakken.
Efter nedkørslen satte han et hårdt tempo på stigningen, og så gav han den ekstra gas henover toppen. Men ligesom sidste år, så sad der en enkelt ungdomsrytter med. Det var en U17 rytter fra Vejle CK. Så måske ville historien fra de sidste par år gentage sig, så det igen blev til en 2. plads.
Jacob var dog taktisk snu, og tog kun korte føringer på de næste flade km. Han havde også sin gode kammerat Rasmus kæmpende bagude på 3. pladsen.
Da de efter en lang nedkørsel ramte dagens 2. hårde stigning ”Egtvedpigens grav”, satte Jacob igen et hårdt tempo. Vejle rytteren kom så til at sige noget, som man nok ikke skal sige til Jacob, medmindre man sidder med oversku. Han sagde at de lige skulle tage den lidt med ro opad, og så arbejde sammen. Det så Jacob straks som et svaghedstegn, og så kørte han alt hvad han kunne, og langsomt fik han et lille hul. På toppen havde han måske 10 sek., og han fortsatte bare med at øge på det flade, og efter et stykke tid, kunne han ikke se nogen bagved. Herefter var det bare fuld gas og i mål var han 2-3 min foran nr. 2. Han var meget glad og også lettet over at det endelig var lykkedes at vinde Blue Hors etapen. Når man vinder en etape i TDDGE er det sådan, at man skal rykke op, og Jacob var derfor klar til at køre sidste etape i B-klassen, sammen med sin far.
Ja, selvfølgelig medmindre jeg vandt i B og rykkede op i A. Det havde jeg dog absolut ingen chance for. Med en kampvægt på 78 kg og halvdårlig form vidste jeg godt at der var mindst 5-6 ryttere, som var stærkere end mig, og sandsynligvis en del flere.
Jeg tror vi var ca. 20 ryttere til start, og mit erklærede mål var egentlig bare ikke at blive sidst. Vi skulle køre 2 omgange, og jeg sidder fint fremme i 2.-4. position, da vi rammer dagens første stigning. Jeg gør som jeg plejer. Kører efter min wattmåler den første halvdel af bakken. Jeg ved at det er ca. 2 min, og jeg ved at jeg max kan køre 420-440 watt i 2 min (når jeg er 100% frisk), så jeg sørger for at holde mig på lige godt 400 watt. Det betyder at hele feltet kører forbi mig. Der bliver virkelig kørt stærkt. Men som så ofte før begynder jeg langsomt at overhale ryttere, en efter en, bare ved at holde mig på de 400 watt. Da den på toppen begynder at flade ud, sidder jeg med et rimeligt overskud. Men det skal også snart være, da der er rigtig langt op til de først 5-10 ryttere, som så ud til at skille sig ud. Jeg øger langsomt farten og henter lynhurtigt ind på de forreste. På toppen før jeg lige akkurat kontakt med et par ryttere, der hænger lidt efter de 8 første. Jeg kan se, at de er ved at gå døde, så jeg beslutter selv at lukke hullet. Det går rimelig hurtigt, og vi kommer op, så vi nu er 11 mand i frontgruppen.
Jeg er godt tilfreds med min kørsel. Jeg er helt sikker på at jeg ikke ville være kommet med 1. gruppe, hvis jeg havde kørt fuld gas fra start som mange af de andre. Der bliver holdt en OK fart i gruppen, og jeg kan lige sidde nede bagved og trække luft ind til næste bakke. På nedkørslen inden, får jeg kørt mig frem. Samtidig får Victor Johannsen (Jacobs kammerat) en punktering og falder fra. Farten bliver holdt ret jævnt op ad stigningen. Jeg har det hårdt, men sidder fint med. Jeg kan fornemme, at der er et par af de andre i gruppen, som har det noget hårdere end mig.
Vi er 7 Give CK ryttere, 2 mand fra Kolding, som jeg ikke kender og så Peter Madsen fra Vejen.
På den næste nedkørsel kører jeg mig helt frem, og da jeg i bunden kigger bagud har jeg fået et lille hul, så jeg beslutter mig at angribe på den efterfølgende stigning. Dog kører jeg ikke 100%, da jeg kun har 2 sek. og at jeg skal sørge for at få røven med op over bakken. Jeg bliver hurtigt hentet, og der bliver kørt kontra. Jeg hænger nede i 7.-8. position, og kommer lige akkurat med henover. Der bliver hurtigt samling, men så kører en af Kolding rytterne sammen med Peter fra vejen. De skal bare ikke væk uden mindst en Give rytter. Jeg overvejer selv at prøve at køre, men jeg er nok ikke den rigtige mand at få med. Heldigvis får Kim råbt til Brian at det er nu, og Brian kører efter dem. Han får lynhurtigt lukket hullet, og farten i forfølgergruppen går lidt ned. Ikke optimalt med kun en mand i udbruddet, men jeg ved at Brian var stærk, specielt på en stigning som målbakken.
Målbakken rammer vi også 1. gang lige om lidt, så jeg skal bare spare kræfter, så jeg kan komme godt of den. Blue Hors bakken er hård. Den starter med 5-6% og tager den ved med op til 12-15% på den sidste del. Jeg kan godt fornemme at jeg vil få det svært, og igen kigger jeg lidt på wattmåleren i starten. Der kører 2-3 ryttere væk, men herefter har jeg rimelig snor i de næste. Jeg ved at Magnus O’Connor (U17 Give CK) og Kim er kørt væk, men kan faktisk ikke huske om de er 2 eller 3. Herefter sidder jeg sammen med den anden Kolding rytter og vist også Keld. Der kommer yderligere et par ryttere op bagfra, før vi rammer Tørskind for 2. gang. Her føler jeg at jeg sidder med overskud, og kører faktisk væk på toppen, hvor vi får hentet Kim. Magnus er alene lidt længere fremme. Vi er 4 Give ryttere, og Kolding manden hænger lidt bagude. Jeg prøver at sætte gang i et samarbejde, men jeg kan godt fornemme at de andre er lidt møre, og kort efter sidder vi igen 7 mand samlet. Jeg spørger Kim om der er flere foran end de 3. Det er der ikke.
Vi sidder altså 6 Give CK ryttere og kun en fra Kolding. Piece of case, eller det troede jeg i hvert fald, for hold op han var stærk, ham Kolding rytteren. Efter et stykke tid begynder vi at angribe. Men gang på gang lukke han det hele ned. Jeg prøver selv 2 gange, men bliver lukket begge gange. Så angriber Kim og Magnus, og de får et lille hul. Der er kun 2-3 km til målbakken, og jeg sidder bare på hjul af Kolding rytteren, som endelig er ved at blive lidt træt. Eller måske er han bare så kalkulerende, at han først vil hente dem for bunden af målbakken, for det er netop hvad der sker. Herefter fortsætter Kolding manden med et stabilt tempo op ad bakken. Jeg sidder med overskud, og sidder egentlig bare og venter på at gå med, når der bliver angrebet bagfra. Men der sker intet. Godt halvvejs oppe, hvor den bliver stejl, kører jeg selv. Jeg slår hurtigt et lille hul, som jeg holder hele vejen til mål og bliver altså nr. 4.
Magnus og Keld kommer også forbi Kolding rytteren, så vi får trods alt lidt bugt med ham til sidste, selvom han var meget stærk.
Oppe foran holder de 3 mand sammen. Men Brian taber kæden på vej op ad målbakken, og bliver derfor nr. 3. Han var dog ikke sikker på at han ville have fået en anden placering uden mekaniske problemer. Kolding manden som vandt var også meget stærk, og det samme er Peter på 2. pladsen.
Herefter stod den på fladbanekørsel i Billund. Både Jacob og jeg skulle køre i B-klassen, som skulle køre 4 x 11 km. Jeg glædede mig til at køre med Jacob, og samtidig var jeg lidt nervøs for, hvordan han ville klare det i et felt der konstant kører 35-50 km/t. Jeg havde spurgt ham, om jeg måtte være hjælperytter for ham, men det ville han ikke have. Jeg skulle bare køre min egen chance.
Godt 5 min før start punkterer Jacob. Jeg skynder mig at få skiftet slange, og er færdig ca. 1 minut før starten skal gå. Kim spørger om Jacob skal køre B? Ja, det var planen. Nej, du skal køre C Jacob, siger Kim. I år er der ikke tvunget oprykning (da inddelingen er sket ud fra holdtidskørsel) – og der bliver kåret en samlet vinder. Så vi beslutter hurtigt, at Jacob kører C, som starter 10 min senere.
Det er jeg egentlig godt tilfreds med. Så skal jeg ikke sidde og bekymre mig om at holde ham fremme, hvilket jeg nok ikke kunne lade være med, selvom jeg ikke måtte være hjælperytter.
I stedet koncentrerer jeg mig om mit eget løb. Ruten er pandekageflad, og der er næsten ingen vind, så jeg ved godt at det bliver meget svært at komme væk. Vi er nok 30-40 ryttere i dag, og jeg har egentlig ikke lyst til en massespurt på en smal vej. Samtidig ved jeg også at det bliver svært at komme væk på de første omgange, hvor alle er friske, så jeg beslutter mig for at spare kræfter til sidste omgang. I starten er der flere små udbrudsforsøg. Men da det kun er 1-2 mand som kommer væk, bliver alt kørt ind. Der bliver kørt en smule sidevind, men vinden er ikke hård nok, og stykkerne er for korte, så jeg tror egentlig bare at alle på nær 5-10 stykker kommer med helt til mål.
Ca. 4 km før mål er der en mikro bakke efterfuldt af et højre sving, hvorefter der er medvind indtil man drejer til højre og kører i sidevind de sidste 2 km til mål.
Jeg har besluttet, at jeg vil prøve at komme væk her, og ved at der er et par af mine holdkammerater som ved dette, også vil prøve at komme væk. Der er netop blevet hentet en Give rytter, og Kim kører mig frem. Han tager en god føring, og slår ud. Jeg accelerer og giver den gas. Bag mig sidder Brian og Magnus, og bag dem er der nu kommet et lille bitte hul. Jeg er ved at være færdig og slår ud. Brian tager over. Vi drejer nu til højre. Jeg sidder i 4. position. Rytteren foran mig er ved at slippe, men hænger lige akkurat på. Bagved er der lidt småhuller i feltet. Jeg overvejer, om jeg skal prøve igen, men tror ikke at jeg har kræfterne til det, så jeg bliver siddende, og så går det i stå. Herefter kører der en Vejen rytter væk, og han får faktisk et rigtig godt hul, og jeg begynder at tro, at han kan holde hjem. Langsomt kommer der dog gang i gruppen igen. Jeg falder lidt for langt tilbage, og lander nede i 12.-14. position, da vi drejer til højre med 2 km igen. Vinden kommer fra højre, og der er ikke plads i venstre, så jeg må lige bruge nogle kræfter på at køre mig frem i højre side. Efter lidt positionskamp kommer jeg ind på hjul i 5.-6. position. Vejen rytteren bliver hentet, så det bliver en massespurt om sejren.
Jeg sidder godt og med et fint overskud. Så bliver der åbnet med ca. 250 m igen. Jeg bliver siddende. Pludselig kommer der en Kolding rytter forbi i venstre side. Jeg kommer med på hjul, og vi overhaler langsomt de forreste på nær en enkelt rytter. Jeg kan ikke længere holde hjul, men kommer til sidst helt frem og kæmper med om 2. pladsen. Det bliver dog kun til en 3. plads, hvilket jeg er meget tilfreds med. Jeg bliver bedste Give CK rytter, og med en 4. og en 3. plads kan jeg godt regne ud, at det ikke er helt skidt sammenlagt.
Jacobs løb i C-klassen går som forventet. Jacob prøver gang på gang at komme væk, men igen og igen bliver han hentet af U17 rytteren fra Vejle. Rasmus er også med fremme, men koncentrerer sig vist mest om ikke at blive sat af de 2 andre.
På et tidspunkt for Jacob et godt hul, men går lidt i stå, da han bliver overhalet af A-feltet, og pludselig er han hentet igen. Så det ender med en spurt, hvor Jacob bliver en sikker nr. 2, og dermed vinder samlet, da det ved pointlighed er resultat fra holdtidskørslen, som er afgørende, og her havde Vejle rytteren slet ikke kørt. Det ved Jacob, som derfor kører over stregen med hænderne over hovedet.
Jeg selv endt med en delt 3. plads sammen med Brian. Vi havde kørt på samme hold på holdtidskørslen, og så var det dagens resultat, som blev afgørende, og her blev jeg nr. 3 og Brian nr. 4, så jeg endte med at komme en tur på podiet. Så føler man trods alt, at det ikke er helt skidt med formen, selvom det nok mest var en god taktik og lidt held, som var afgørende.
Jacob var glad for sin sejr, men også for at han kunne dele podiet med hans gode ven, Rasmus.
Nu ser vi begge frem mod Randers Bike Week. Det tyder på at der kommer flere deltagere end normalt. Der er nok rigtig mange licensryttere, som er sultne efter at køre løb.
Jeg har ikke de store ambitioner. Jeg håber at kunne sidde med feltet. I hvert fald på 2. og 3. etape, som jeg gjorde sidste år. 1. etape er en enkeltstart og her er jeg sikker på, at jeg får bøllebank. Sidste etape er lang og hård, så det bliver overlevelse.
Jacob får også hård modstand som 1. års. Der er nok 5-10 ryttere, som lige er lidt stærkere end ham, men ruterne passer ham fint og uden uheld, og hvis han kan fortsætte de gode takter i forhold til positionskamp som han viste i Tønder, så skal han nok køre nogle OK resultater ind.
I går fik vi årets mest skøre ide. Jacob spurgte om vi skulle køre 100 km. Den var jeg med på. Efter lidt snakken om hvor vi skulle hen, sagde jeg: ”Vi kan jo også bare køre 200 gange rundt om Anemonevej”. ”OK” sagde Jacob, og så gjorde vi det. Så vi lå og kørte i cirkler med omgangstider på ca. 50-55 sek. i 3 timer. Det var lige til at blive tosset af – men også lidt sjovt, og i hvert fald en anderledes form for træning.
I morgen skal vi køre Tour de France etapen fra Vejle til Sønderborg som social ride. Det er noget som Kim har arrangeret. Det skal nok blive sjovt – og vådt! (ifølge dmi).
Vi ses på landevejene!
No Comments