Det er ikke blevet til den store aktivitet på licenscykling.dk denne vinter. Til gengæld har jeg fået trænet en masse. Faktisk har jeg aldrig haft en bedre vinter træning end den jeg har haft denne vinter.
Min træningsmængde har været ret konstant. De fleste uger har min træning set sådan ud:
Mandag: fri
Tirsdag: hometrainer (intervaller) 1-2 timer
Onsdag: styrke/fitness 1 time + hometrainer (intervaller) 1 time
Torsdag: hometrainer 1-1,5 time (intervaller)
Fredag: fri
Lørdag: fællestræning 3-4 timer
Søndag: fællestræning eller træning med Jacob 2-4 timer
Ca. hver tredje uge har jeg sprunget torsdagstræningen over for at få restitueret godt. Mellem jul og nytår fik den godt med gas, da jeg havde fri, og herudover har jeg været med til 3 træningssamlinger i weekender, hvor der er blevet kørt ekstra meget. Til slut har jeg lige været på træningslejr i Calpe, hvor det også blev til en masse god træning.
Så alt i alt er det blevet til rigtig mange timer på cyklen. Lige godt 10 timer i ugen i gennemsnit siden første november – og 2600-3000 TSS pr. mdr. – svarende til 15-20% mere end sidste vinter. Min CTL var lige oppe og runde 100 efter Calpe, men er nu nede på omkring 90, hvilket jeg håber, at jeg kan holde den på gennem hele sæsonen.
Så hvordan er formen? Den er god. Ud fra de tests jeg har lavet, og ud fra de watt jeg dagligt træder, så vil jeg vurdere, at jeg træder ca. 5-10% flere watt end sidste år. Jeg er på et niveau, der ligger meget tæt på mine mål for hvor jeg gerne ville være ved sæsonstart.
Min FTP er lige omkring 300 watt, min 5 min er det længe siden jeg har testet ( i hvert fald med frsike ben), men vil tro at den er på 360-370 watt. Min 1 min er oppe på små 600 watt og min 5 sek. er omkring 1050 watt. Generelt har jeg ikke fået kørt så mange tests på det seneste, men jeg har en god fornemmelse af hvor jeg ligger +/- et par %.
De sidste 3-4 uger er jeg begyndt med sprint træning om tirsdagen, hvilket har rykket mig fra at have en elendig spurt til at have en semi-elendig spurt. Dette har kunnet lade sig gøre, fordi jeg endelig er ved at få bugt med mine smerter i skulderen. De er ikke helt væk, men jeg kan godt køre spurter uden at det bliver værre, så det er helt fantastisk – selvom jeg nær havde glemt hvor hårdt det er at køre spurttræning. Det kræver dog en del mere træning, før spurten er på det niveau jeg gerne vil have den skal være. Men det regner jeg med, at jeg kan få udviklet yderligere henover sæsonen.
Min vægt var virkelig på vej den forkerte vej, og den 1. januar ramte jeg 80 kg, hvilket var noget højt i forhold til mit mål om 74 kg ved sæsonstart, så i januar fik den en skalle og jeg tabte 5 kg på 5 uger. Siden hen er det dog gået i stå med vægttabet, og jeg har taget et enkelt kg på, så vægten pt. siger 76 kg. Jeg tror at det, at jeg kunne se hvor ”nemt” det var for mig at tabe 1 kg om ugen, fik mig til slappe af, og tænke at så taber jeg bare lige 1 kg om ugen i de sidste uger op til sæsonstart, og så kan jeg godt synde lidt nu. Med kun 1 uge til sæsonstart er det dog ved at være for sent til at nå mit mål her, men så må det komme til løb nr. 2, der først ligger om 3 uger.
Til vores fællestræninger, er jeg gået fra næsten altid at være ham der har det hårdest og sidder nede bagved og hænger i slutningen af træningspassene, til at holde det meste af vejen, når der køres rulleskift og til at køre med i udbrud, når vi kører små cykelløb. Dette på trods af at niveauet til vores fællestræninger er steget betragteligt i forhold til sidste år.
Det er noget andet, der virkelig giver motivation. Det at vi er blevet så mange til fællestræning i Give CK. Vores elitesatsning fra 2018 er blevet udvidet i 2019, og pt. regner jeg med at vi i år har følgende ryttere:
A: 2
B: 3
C: 4
D: 5-7
H40: 4
H50: 4
U17: 1
Vi er efterhånden ved at være en af de større klubber antalsmæssigt, og jeg tror på at vi vil kunne køre gode resultater hjem i stort set alle klasser, og der er flere unge talenter, som jeg tror kan rykke op, så vi sidst på sæsonen vil kunne have rigtig mange ryttere i A- og B-klassen.
Jeg hjælper selv en del af rytterne med træningsprogrammer, og generelt er der blevet trænet godt henover vinteren, så jeg glæder mig meget til at følge de unge talenter i 2019 sæsonen.
Min egen motivation har været rigtig god. Jeg har savnet konkurrence aspektet lidt (som jeg altid gør om vinteren), men har dog fået det styret lidt til vores fællestræninger, hvor man tit kan få målt sin styrke med andre, og kan se hvordan formen udvikler sig.
Jeg har prøvet at køre Zwift og Bkool løb et par gange, men det har ikke rigtig fanget mig. Nok mest fordi jeg ikke bryder mig om at træne med høj intensitet i lang tid af gangen. Jeg er mere til intervaltræning med masser af pauser. Til Zwift løb er det min fornemmelse, at man skal køre rigtig meget i Zone 4. Specielt når man som jeg ikke kan følge med de bedste og derfor kommer til at sidde alene eller i små grupper.
Men måske jeg giver det en chance igen til næste vinter.
Generelt har det som sagt ikke været svært at motivere mig til at få trænet. Lysten er dog ikke altid lige stor, og der har da også været nogle gange, hvor jeg har tvunget mig op på cyklen, for bagefter at have det rigtig godt med mig selv, når træningen er overstået. Men i 95% af tiden glæder jeg mig bare til næste træning.
For et par uger siden var jeg som nævnt på træningslejr i Calpe med Give CK. Vi var 19 ryttere der var afsted, og jeg havde glædet mig rigtig meget. Mest til at komme ud på sommercyklen, i det gode vejr. Der var 15 grader og de sidste par dage var det med konstant solskin, så det blev til lidt kort/kort.
Den første dag kørte vi små 6 timer. Jeg havde bevidst taget den lidt med ro og kun kørt nogle få hårde intervaller, da jeg ved at jeg altid har det hårdt når jeg skal køre flere dage i træk. Desuden får jeg nogle gange lidt ondt foran på knæet, hvis jeg træner for hårdt i en periode. Det er ikke noget jeg er så bange for. Det er overbelastning, og jeg plejer at kunne få det væk ved at tage det lidt med ro de næste par dage.
Vi skulle dog køre en 20 min test op ad et bjerg efter ca. 1,5 time. Her kørte jeg 309 watt, hvilket jeg var ok tilfreds med. Jeg havde håbet på 315 watt, men da benene var en smule brugte efter de første 90 min var det ok med 309 watt.
Jeg mærkede ikke noget til knæet før den sidste time, hvor jeg fik lidt smerter når jeg stod op. Det var ikke særlig meget, og jeg havde svært ved at bedømme om det overhovedet var noget.
Det fik jeg så svaret på dagen efter hvor vi skulle ud og køre ca. 5 timer. Allerede efter 10 min begynder mit knæ at gøre ondt. Og det var ikke den smerte jeg kendte som overbelastning, og som jeg havde døjet en smule med henover vinteren, men derimod den gamle smerte, fra den lange periode på 2,5 år, hvor jeg ikke kunne træne pga. af disse smerter på ydersiden og bag på knæet.
Smerterne blev bare værre og værre, og efter en lille time måtte jeg vende rundt og køre hjem.
Det var bare rigtig skidt! Med et var jeg tilbage i mit gamle smertes helvede, og alle de gamle tanker kom tilbage, og jeg havde virkelig ondt af mig selv. Skal jeg virkelig til at bøvle med det her igen? Er hele sæsonen ødelagt nu? Kommer jeg overhovedet til at kunne cykle igen?
Min trøst var, at jeg denne gang vidste hvad der var galt, og vidste at det kunne fixes. Så jeg brugte dagen på at få booket en tid hos en osteopat, og få lavet en masse udstrækningsøvelser.
Dagen efter var jeg meget nervøs. Jeg valgte at køre med de andre, og så kunne jeg vende om, når/hvis smerterne kom. Jeg mærkede hele tiden efter. Er der noget? Var det ikke en lille smule jeg mærkede der? Men de første par timer gik faktisk uden at jeg rigtig mærkede noget. Jeg valgte dog alligevel at køre hjem sammen med nogle af de andre, så det kun ville blive til 4 timer. Hjemad havde jeg kæmpe overskud og kæmpe kørelyst. Jeg kunne mærke en lille smule i knæet, men det var ikke meget, og det blev ikke rigtig værre, selvom jeg kørte nogle hårde intervaller.
Dagen efter havde vi hviledag, og det blev kun til 75 min på cyklen uden smerter.
På fjerdedagen kørte jeg med hele dagen og det blev til 5,5 timer. Jeg begyndte at få smerter efter ca. 2-3 timer, men igen var det kun ganske lidt og det blev ikke rigtig værre. Jeg holdt nogle pauser hvor jeg fik strukket ud, hvilket kunne fjerne smerterne helt i en periode. Jeg var ikke længere så nervøs for smerterne, da jeg kunne se, at de kunne forsvinde igen.
Dagen efter, der var sidste dag på cykel, fik jeg kørt ca. 4 timer. Smerterne var lidt større, men det var sidste dag, og der ventede nu nogle dages restitution, så jeg gav den rimelig godt med gas.
Vi fløj hjem mandag morgen og jeg besluttede at jeg ville holde fri mandag og tirsdag. Træne normalt om onsdagen og så måske en kort træning torsdag, fri fredag, og så burde jeg være nogenlunde klar til weekenden.
Træningen om onsdagen gik også fint. Jeg havde ikke rigtig smerter i knæet, men benene var stadig meget tunge, så jeg sprang træningen om torsdagen over, og regnede med at jeg ville være frisk til fællestræning om lørdagen.
Det var jeg også. I hvert i starten, men efter et par timer kom smerterne igen. Og de blev bare værre og værre. Jeg fik holdt en pause og strukket ud, men det hjalp kun i kort tid. Det blev bare værre og værre. I stedet for at stoppe og trille hjem, valgte jeg at gennemføre træningen på 4 timer, selvom det gjorde rigtig ondt til sidst. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke stoppede før, det plejer jeg at kunne
I alt fald havde jeg virkelig ondt i knæet efter træningen, og selvom jeg fik strukket ud en masse, forsvandt smerterne ikke. Og nu kom de ikke kun, når jeg cyklede. Nu var de der lidt hele tiden, og de blev værre, når jeg stod op eller gik rundt. Akkurat ligesom da jeg havde smerter i den lange periode for nogle år siden.
Jeg valgte at springe søndagstræningen over, og efter at have kørt lidt i onsdags med lidt smerter, kom der en tilbagevende tanke til mig. Kunne smerter have noget at gøre med at jeg kort før Calpe turen havde skiftet pedaler. Det var samme slags pedaler, så det burde ikke have nogen betydning. Klamperne sad stadig som de gjorde tidligere. Alligevel valgte jeg at skifte den venstre pedal tilbage til den gamle, og lige med det samme mærkede jeg en forskel. Jeg kunne vride foden meget mere i den gamle pedal, og jeg kunne mærke at min fod gerne ville vrides mere til siden end den kunne med den nye pedal. De gamle pedaler var simpelthen så slidt, at det var blevet muligt at dreje mere til siden. Jeg ændrede derfor på mine klamper, så jeg kunne vride foden mere i de nye pedaler, og det føltes straks bedre. Ikke 100% som med de gamle pedaler, men tæt på.
Nu har jeg kørt med den nye indstilling af klamper 3 dage, og det er blevet meget bedre med knæsmerterne. I går mærkede jeg intet da jeg kørte 3 timer med meget høj intensitet, men i går aftes kom der lidt smerter, og jeg har også kunnet mærke det på min 4 timers tur i dag, men det er småting i forhold til hvordan det var for en uge siden, og mandag og torsdag i næste uge har jeg tider ved min osteopat, så jeg satser på, at jeg snart får bugt med smerterne. Pt. er jeg i hvert fald ikke nervøs for sæsonstarten i Rødekro på søndag.
Hvad er forventningerne så til på søndag. For det første glæder jeg mig til, forhåbentlig, at have kræfterne til at kunne sidde med fremme i feltet, og føle at jeg ikke længere er en af de svageste. Jeg vil tro at jeg nu fysisk vil i midterfeltet i D-klassen, og måske lige i den bedste halvdel. Der vil altid være en god håndfuld ryttere, som er meget stærkere end mig fysisk, og derfor bliver det også meget svært at kunne blande sig i den absolutte top. Men jeg håber, at jeg kan få points på kontoen. Det er mit første mål. Når det er lykkedes, vil jeg måske prøve at køre lidt mere offensivt i nogle løb, og måske også hjælpe mine holdkammerater til top-placeringer. Vi har i hvert fald 1 rytter i Give CK, som jeg ikke forventer er at finde i D-klassen i ret lang tid, og herudover har vi 3-4 andre ryttere, der er på nogenlunde samme niveau som mig. Så jeg glæder mig også til, at vi kan hjælpe hinanden og køre taktisk, så vi kan få nogle gode placeringer i løbet af året.
Jacob glæder sig også helt vildt til sæsonen starter. Han er noget træt af at Rødekro har valgt ikke at holde løb for U11 og U13, så hans sæsonstart er først om 3 uger i Hedensted og Give.
Jacob har fået trænet fint henover vinteren og været på et par træningssamlinger i Horsens og Herning, og han har også fået kørt indledningsløb i Horsens, og sidst men ikke mindst fik han årets første bagerstop i dag, men det vil han skrive mere om i et andet indlæg.
No Comments