Efter mit ”comeback” i Esbjerg, hvor jeg blev sat efter 2/3 af løbet, var jeg ikke alt for optimistisk mht. til løbet i Århus. Først og fremmest fordi ruten var hård. Faktisk er jeg ikke i tvivl om at det er den hårdeste af alle licensruter jeg har kørt – uden sammenligning. Den er ca. 18 km lang og der er 4 hårde bakker, hvoraf de 3 har ret skrappe stigningsprocenter. I alt er der små 200 højdemeter pr. omgange, og så havde de så også lige valgt at D-klassen skulle køre 5 omgange. Dvs. godt 90 km og næsten 1000 højdemeter.
Derfor gik mine forventninger også på at sidde med feltet så længe som muligt, og kunne jeg komme med rundt bare en omgang ville det være en sejr. Herudover håbede jeg på at jeg ikke ville slutte sidst, og at der var nogle der faldt af før mig. Og ellers skulle løbet bruges som træning i at sidde i et felt igen.
Jeg havde fået trænet godt i ugen op til løbet, og havde haft næsten helt fri de 2 dage før løbet, så benene var rimelig friske. Min TSB var på -1, hvilket var OK, da det stadig var mere vigtigt at få trænet godt, end at være 100% frisk til løbene.
Der var 36 ryttere tilmeldt, og der stod 34 klar på startstregen. Jeg får varmet godt op, og skal lige nå at tisse inden start. Heldigvis går jeg lige forbi indskrivningen, for jeg havde da fuldstændig glemt at få mig indskrevet. Det var åbenbart for længe siden, at jeg havde kørt løb. Så jeg skynder mig at få mig indskrevet, og kører op til start. Jeg kommer til at stå rimelig langt fremme, men da starten går, ryger min sko ud af klampen, og jeg må fumle lidt med pedalen før jeg kommer afsted. Nu ligger jeg bagerst.
Jeg få langsomt kørt mig nogle pladser frem, og da vi drejer til venstre, er jeg oppe i top-10. Jeg ved at første bakke kommer i løbet af 2-3 km, så det er med at komme frem fra start.
Der er en lille nedkørsel, og vejen bliver smal. Så kommer den første bakke. Bakken er meget ujævn i stigningsprocent. Jeg føler at det går OK. Jeg mister lidt placeringer, men kommer egentlig OK med op over. Jeg kan se, at der er et par stykker, som har det mere hårdt end mig.
Der går ikke mere end et par minutter, så kommer næste bakke. Jeg når lige at kigge ned på min garmin. Normalized Power ligger på 310 watt. Av for den, og nu går det opad igen. Jeg ligger i den tunge ende og jeg kan ikke holde mere end 400-450 watt. Det er akkurat lige nok til at jeg kan få røven med op over. Bag mig er der 4-5 ryttere der er faldet af. OK, så er jeg trods alt ikke den ringeste. Men det er tæt på.
Nu er der lige 3-4 km, hvor jeg skal prøve at komme mig inden den næste, og nok rutens værste bakke kommer efter ca. 10 km.
Jeg synes at der stadig bliver kørt rigtig stærkt, og min Normalized Power ligger stadig over 300 watt. Jeg kæmper for at komme lidt fremad, men det er svært, da der også er lidt side/modvind for det meste. Så da vi drejer ind på bakken, sidder jeg blandt de 5 sidste. Jeg giver den alt hvad jeg har, men ret hurtigt står det klart, at den her klarer jeg altså ikke. Jeg kigger ned på min Garmin. Jeg er ved at eksplodere helt, og kan knap holde 300 watt. Der kommer hurtigt et hul foran mig, og jeg prøver bare at finde en rytme, som jeg kan holde hele vejen op. Jeg sidder og håber på at der er andre der falder af, som jeg kan komme op til. Bag mig kan jeg slet ikke se nogen. Dem der er faldet af tidligere, er langt tilbage.
Da jeg kommer op på toppen af bakken, kan jeg se en lille gruppe på 3 ryttere, der ser ud til at være sat. Der kommer et par nedkørsler nu, hvor jeg giver den godt med gas, og langsomt haler jeg ind på de 3 ryttere. Jeg jagter i ca. 2-3 km, men da jeg endelig kommer op, kan jeg se, at det er H50 ryttere. Altså ryttere der er sat fra H50 feltet, der startede et par minutter før D.
Øv, tænker jeg. Jeg kan stadig se feltet fremme. Der er ca. 1 minut op. Men efter min jagt, har jeg lige brug for en puster, så jeg lader mig falde 10-20 meter ned bagved H50 rytterne, og bliver enig med mig selv om at vente og se, om der kommer nogen op bagfra.
Der går langt tid, før jeg kan se nogle ryttere bagved. Det er 3 D-ryttere, der kommer op til mig. Jeg har lige fået vejret igen, og sætter mig på hjul. Men det virker ikke rigtig til, at de har lyst til at det helt store samarbejde. Der bliver flere gange lavet huller, og i sidevinden bliver der ikke givet læ. Jeg tager et par føringer, for at se om vi ikke kan få et ordentligt samarbejde i gang. Men der bliver kørt ret ujævnt, og på 2. omgang bliver jeg sat på en bakke. Jeg tænker, at jeg kan lige så godt køre alene, som at ligge og blive irriteret over, at de andre ikke rigtig vil samarbejde.
Jeg får dog indhentet en af rytterne igen, og vi begynder at samarbejde. Jeg kan mærke, at han er lidt stærkere end mig på stigningerne, men vi får et OK samarbejde op at køre.
På 3. omgang bliver vi overhalet af A-feltet, og her lader jeg mig falde tilbage, hvorimod min følgesvend lige kører med A-feltet et stykke tid før han bliver sat.
Jeg har det fint med at køre alene igen. Jeg sidder og kigger lidt på min gennemsnitsfart, der bare falder og falder. Efter første omgang var den på over 36 km/t, men nu er den nede på 33 km/t. Jeg sætter et mål om at holde den over 32 km/t. Det er jo meget langsomt, men på denne rute er det hvad det kan blive til. Det er også blæst op, så der er en del side- og modvindsstykker, der heller ikke lige hjælper på hastigheden.
Jeg kører resten af 3. omgang, og hele 4. omgang solo. Først midt på 5. omgang, bliver jeg indhentet af en Århus rytter, som jeg får et godt samarbejde med. Det var også tiltrængt, hvis jeg skulle nå mit mål om de 32 km/t.
Vi tager nogle lange føringer, og jeg fører hele vejen op ad den sidste bakke, der slutter et par km før mål. Jeg er godt klar over, at han nemt kan slå mig i spurten, og jeg er ved at være helt tømt for energi, så jeg skal bare i mål. Lige efter toppen accelererer han, og jeg kan ikke svare igen. Jeg forsøger, men opgiver hurtigt, og jeg mister 14 sek. til ham ind mod mål. Jeg kører over stregen som nr. 25 i tiden 2 timer, 51 min og 58 sek. Min gennemsnitsfart blev 32,1 km/t. Jeg var hele 25 min efter vinderen og næsten 20 min efter en pointgivende placering. Føj for en køretur!
Der er kun 2 der gennemfører i en langsommere tid end mig, og så er der 7 der ikke gennemfører. De fleste er dog nogle der lå foran mig, da de udgik.
Så alt i alt, en bekræftelse af, at formen ikke lige er. hvor den skal være.
Om aftenen får jeg ondt i ryg og skulder. Som i virkelig ondt! Jeg kan næsten ikke bevæge mig, og det gør bare ondt hele tiden. Jeg begynder at overveje, om jeg måske skal sige stop, og opgive at komme i form i denne sæson, og så give kroppen noget ro, så jeg kan komme af med mine smerter.
Det bliver dog noget bedre dagen efter, hvor jeg får kørt en 2,5 times tur uden de helt store smerter. Tirsdag bliver det til en lille times træning.
Klubmesterskab i enkeltstart
Onsdag skal jeg køre klubmesterskab i enkeltstart. Jeg har ingen enkeltstartscykel, men det har de fleste af de andre heller ikke, og løbet skal først og fremmest bruges til at se hvor min form er i forhold til sidste år. Sidste år kørte jeg de 29,5 km på ca. 47,30 min med 299 watt i gennemsnit.
Ud fra min seneste FTP test, havde jeg en forhåbning om at kunne køre 280-285 watt. Optakten var dog ikke optimal, da jeg havde trænet en del i dagene op til, samtidig med, at jeg havde været i LEGOLAND sammen med familien i 5 timer lige inden løbet. Dvs. 5 timer, hvor jeg havde stået op næsten hele tiden.
Så det var måske heller ikke så overraskende, at jeg efter ganske få minutter måtte opgive at holde de 285 watt. Benene var bare trætte fra start, og jeg kæmpede med at få pulsen op. Efter 10 km er jeg nede på 275 watt i gennemsnit, og selvom benene langsomt bliver bedre, og det til sidst lykkedes mig af få pulsen op på næsten det normale, kan jeg kun lige holde de 275 watt.
Jeg bliver nr. 9 i tiden 47,33 min. Altså det samme som sidste år. Men sidste år var vinden noget hårdere. Dog tror jeg ikke at det alene har kunnet forklare de 24 watt i forskel. Resten må være en gevinst i form af ny cykel, nye hjul, ny hjelm og speedsuit. Så trods alt lidt opløftende, at de ting har haft en lille indflydelse på farten.
Dagen efter fik jeg trænet en god tur på 4,5 timer, og så er det blevet til 2 x 1,5 timer fredag og lørdag, hvor vi var til DM i Roskilde med Jacob. Søndag og mandag har jeg så holdt helt fri, hvilket har været tiltrængt.
Test
I dag har jeg så kørt 20 min FTP test, og det gik faktisk ret godt. Jeg kørte 296 watt for 4 uger siden, og havde håbet på 305 watt, og ville egentlig være glad hvis bare jeg kom over 300 watt.
Men benene føltes gode, og efter 10 min ligger jeg på 305 watt, og føler at der er lidt mere i benene, så jeg øger langsomt til sidst og slutter med 309 watt på de 20 min, hvilket svarer til en FTP på 294 watt. Desværre har vægten taget et spring den forkerte vej de sidste par dage, med et par børnefødselsdage, med lidt for meget kage mm., så vægten sagde 76,8 kg i morges, og FTP er stadig kun 3,82 watt/kg, så jeg mangler 5% for at nå mit mål på 4 watt/kg. Men det er stadig realistisk at nå inden de sidste løb i år.
Jeg har mere eller mindre helt droppet de korte intervaller, da det gør alt for ondt i skulder og ryg bagefter, og har i stedet besluttet at køre en masse Zone5. Dvs. 2-3 min og 40/20, 60/60 intervaller mm. og så må jeg acceptere at min spurt ikke bliver særlig god i denne sæson. Hvordan jeg så lige skal tilluske mig et par points i de sidste løb, må stå hen i det uvisse. Først og fremmest er målet at komme med feltet hjem.
Dette er dog ikke særlig realistisk i næste weekend, hvor den står på løb i hhv. Hedensted og Brædstrup. Her er der næsten lige så mange højdemeter som i Århus, og succeskriteriet for begge løb er, at jeg skal sidde med feltet i noget længere tid end de 10 km jeg kunne holde til i Århus.
No Comments