Efter en OK FTP test om tirsdagen, hvor jeg fik trænet i alt 4 timer, og en hård men kort onsdagstræning på 2 timer, tog jeg igen 2 dage uden cykel, for at være klar til licensløbene i weekenden. Jeg havde lidt svært ved at blive klog på hvad jeg kunne forvente. Jeg havde fået køretur i Århus, men ruterne var noget nemmere, der var ingen vind, og min form var stadig opadgående, så jeg havde et lille håb om at komme med hjem en af dagene. I det mindste skulle jeg vise fremskridt i forhold til Århus.
Hedensted
Den rute der passede mig bedst var nok i Hedensted, hvor der, selvom der var en masse højdemeter, ikke var nogle deciderede bakker. Desuden skulle vi kun køre ca. 67 km.
Der er 36 tilmeldte og således points til top-12. Vi skal køre 4 omgange af 16,7 km.
Vi starter ud af en stor lige vej, og så gør det ikke så meget, at jeg igen starter med ikke at kunne klikke i mine pedaler. For jeg får hurtigt kørt mig frem og ligger som nr. 10-15 stykker, da vi drejer til højre og kommer ind på de små veje. Der er mange sving og det går lidt op og ned hele tiden, så det er med at ligge godt fremme, så man undgår elastikken i svingene. Der er en del mindre angreb på 1. omgang. Bl.a. min holdkammerat Kim, der kommer med i et 2-mands udbrud. Det bliver dog hurtigt hentet. Lidt senere er der 3 mand der kører væk. De kommer dog ikke længere væk end at vi hele tiden kan se dem. Selv koncentrerer jeg mig mest om bare at holde mig nogenlunde fremme. Når jeg kommer for langt tilbage, kan jeg straks mærke at der skal arbejdes mere efter svingene, og så er det med at finde et godt moment til at køre sig frem. Jeg synes det går OK. Jeg er dog nede helt bagerst i feltet et par gange, men for det meste ligger jeg midt i feltet. Da vi sidst på ruten igen kommer ud på en stor vej, der, let stigende den sidste km, går op mod mål, føler jeg egentlig ikke at det er specielt hårdt.
Der er vist også kun faldet en enkelt rytter af feltet, så det tyder på, at det heller ikke har været hårdt for de øvrige. Efter mål sidder jeg bagerst i feltet, og da vi skal køre i lang tid på den store vej, har jeg ikke travlt med at få kørt mig frem. Det skal jeg nok nå inden vi skal dreje ind på de små veje igen. Jeg får dog forregnet det lidt, for jeg kommer kun 5-10 placeringer frem inden vi drejer fra den store vej. Det gør at jeg må bruge lidt ekstra kræfter de næste km. Men jeg får langsomt kørt mig frem i forreste del af feltet igen. Efter en del små udbrudsforsøg er der nu 5-6 mand der får et lille hul. Nu bliver der kørt rigtig stærkt, og de små korte bakker og de mange sving begynder at kunne mærkes lidt. Der opstår lidt huller i feltet, men faktisk holder jeg mig fint fremme, og det er bag mig der kommer lidt huller.
Udbruddet bliver dog hentet igen, og feltet går lidt i stå igen. Men ikke længe, for så bliver der angrebet igen. Pludselig kan jeg mærke at mit baghjul begynder at hoppe lidt. Så lidt mere, og lidt mere. Pis! Nu er jeg ikke i tvivl længere. Jeg er punkteret! Nu gik det ellers lige så godt, og jeg var begyndt at tro på at jeg kunne komme med feltet hjem. Men efter 29 km må jeg stoppe op og holde ind til siden. Jeg kigger på min Garmin. Normalized Power står på 257 watt. Det burde jeg sagtens kunne holde i de 2 små timer løbet ville vare. 39,4 km/t i snit havde vi holdt. Faktisk noget hurtigere end jeg troede.
Trods alt en god fornemmelse af at jeg kunne være med og ikke bare sad og ventede på at blive sat som i Århus. På den positive side havde jeg nu sparet benene lidt til i morgen.
Brædstrup
Ruten i Brædstrup er meget anderledes end den i Hedensted. Der er væsentlig færre højdemeter end i Hedensted. Til gengæld er de næsten alle sammen placeret på den samme bakke. Den eneste rigtige bakke på ruten. Den er ca. 1 km lang og stiger ca. 5-6% i snit. Den starter blødt, men de sidste 200 meter er hårde, og så flader den ikke helt ud på toppen. Fra toppen er der ca. 5 km til mål.
Herudover er der ikke rigtig nogle farlige steder på ruten. Der er en nedkørsel efter ca. 5 km, og ellers kun få sving. Ligesom i går er der stort set ingen vind.
Der er kun 29 tilmeldte, og derfor kun points til 10.
Vi skal igen køre 4 omgange. Omgangen er i dag 18,9 km og altså små 76 km i alt.
På forhånd frygter jeg bakken, og taktikken er at køre mig frem før vi rammer bakken, så jeg har lidt snor at fire af, hvis jeg skulle få problemer.
Starten går og for en gang skyld får jeg klikket hurtigt i pedalerne, og jeg kommer godt frem fra start. Der bliver stukket fra start, og jeg ligger i 8-10 position igennem de første par sving.
Jeg holder mig godt fremme indtil vi rammer nedkørslen. Her bliver der kørt rigtig stærkt, men jeg har ingen problemer med at følge med, og må også bremse ned for ikke at køre ned i dem foran, da det går lidt opad efter nedkørslen. Den bør ikke give nogle form for problemer.
Generelt føles benene gode, og selvom der bliver rykket en del, så er det ikke noget der giver mig de store problemer.
Da vi rammer bakken 1. gang er jeg faktisk lidt overrasket over at den allerede kommer nu. Jeg synes at den ligger 1 km før end den har gjort på gps-ruten, men heldigvis er jeg OK placeret midt i feltet. Jeg holder min placering indtil de sidste 200 meter hvor jeg lige letter på speederen, og kommer med op blandt de sidste. Jeg kan se at der er andre end mig der har det hårdt. Oppe foran er der en enkelt mand der er sluppet væk. Ind mod mål får jeg igen kørt mig frem, og da vi kører ud på 2. omgang har jeg en god fornemmelse. Jeg tror, at det eneste sted jeg kan blive sat er på bakken, så det er med at holde fuld fokus på at køre mig frem inden bakken de næste gange.
Så da vi nærmer os bakken på 2. omgang sætter jeg mig på hjul af en rytter, som kører sig frem i feltet. Han kører faktisk helt til fronten, så jeg holder bare hans hjul. Han holder et OK tempo. Ikke hårdere end at jeg fint kan følge med. Jeg sidder og tænker på om ikke snart de kommer blæsende nede bagfra. Men det er først ca. midt på bakken at der begynder at ske noget. Der går nogle ryttere forbi, og jeg falder langsomt tilbage i feltet. Min klubkammerat John kommer bl.a. forbi, og han fortsætter til fronten, hvor han kører væk sammen med 2 andre. Jeg selv kæmper med at holde fat i feltet. Jeg kigger mig bagud og ser at der er ved at opstå nogle små hulle nede bagved, hvor jeg nu befinder mig. Jeg kører 100%, og holder lige akkurat hjulet foran mig. På toppen kommer jeg fint op igen, og kan se de at de 3 ryttere har fået et godt hul, således at der nu er 4 ryttere foran feltet. Ham der stak på 1. omgang ligger stadig helt forrest uden for vores synsvidde.
Da jeg lige får gang i benene igen, føltes de egentlig stadig OK. Bakken er hård ja, men den smadrer mig ikke fuldstændig, og jeg har stadig godt med kræfter i stængerne.
Vi kører ud på 3. runde, og de 3 mand ude foran forsvinder langsomt væk. Der er mange små udbrudsforsøg der ikke bliver til det helt store, og ellers sidder jeg bare og venter på bakken for 3. gang. Denne gang får jeg også kørt mig godt frem, men jeg kan ikke helt komme ind og få læ med det samme, da jeg kommer frem i top-5, så jeg får lidt vind på snuden inden bakken. Dog ikke noget voldsomt, og jeg starter igen med at ligge fremme da vi rammer den.
Igen føler jeg at tempoet er OK den første halvdel. Men så bliver tempoet langsomt skruet op, og stigningsprocenterne tager til. Pludselig må jeg slippe hjulet foran mig. Denne gang er der mere krise end de foregående 2. Jeg må op at stå op kører alt hvad jeg kan. Alligevel ryger jeg langsomt bagud. Heldigvis er der ikke langt til toppen, og da jeg ender bagerst i feltet, har jeg heldigvis lige kræfter til at komme med ind på hjul. Jeg er presset, men kommer ok med op. Denne gang skal jeg lige have et par km nede bagi før jeg begynder at køre mig frem igen. Da vi går ud på 4. omgang er der stadig ikke skyggen af de 4 udbrydere foran, så det ligner til at feltet skal køre om bare 6 pointgivende placeringer. Eftersom jeg overhovedet ikke har trænet min spurt i år og knap nok kan ramme 1000 watt i peak, så har jeg ikke en chance her. Jeg siger derfor til min anden klubkammerat Kim, som også sidder i feltet, at jeg vil prøve at køre ham frem til spurten, hvis jeg overlever bakken den sidste gang. Kim er bestemt heller ikke en sprintertype, men han er trods alt i bedre form end mig, og med et godt udgangspunkt i spurten, kan han måske blive nr. 5-10 i feltet.
Men først skal jeg lige overleve bakken igen. Mine ben er efterhånden godt mærkede, og jeg kan ikke rigtig finde momentet til at komme nemt frem til fronten. Dog får jeg kørt mig lidt frem og starter i den bedste halvdel af feltet. Tempoet er ikke så højt, og jeg sidder bare og håber på at der ikke er nogen der rykker. Heldigvis bliver der ikke rykket så meget. Dog går farten op til sidst, og igen må jeg falde ned som sidste mand i feltet. Jeg får dog røven med op over. Yes! Nu skal der køres finale. Der er en enkelt mand mere der er rykket. Han har dog ikke så stort et forspring. Farten i feltet er ikke så høj, og jeg føler egentlig at benene er OK. I hvert fald til at jeg nok skal kunne få kørt Kim frem til fronten inden spurten. Der er 3 km til mål, og jeg kører mig langsomt frem. Jeg kører forbi Kim, og lægger mig ind i feltet. Jeg regner med at have Kim på hjul, og gør klar til at køre frem. Kim er dog ikke direkte på mit hjul, så jeg vælger lige at vente lidt med at køre frem. Så kommer der en meget kort bakke, som jeg egentlig ikke har lagt mærke til på de foregående omgange, men denne gang bliver der kørt stærkt på bakken, og jeg falder bagud, og må kæmpe for at komme med op. Nu er jeg allerbagerst. Der er ca. 1500 meter til mål.
Kim sidder låst lidt længere fremme inde i venstre side. Nå, men frem det skal jeg, og så må jeg se om vi kan finde hinanden når jeg er kommet længere frem. Jeg kommer godt frem ud i venstre side, men kan se at Kim stadig er låst inde i højre side. OK, så prøver jeg bare selv at køre frem, og så må jeg se hvad det kan blive til. Ca. 500 meter før mål er der 2 venstresving, så nu gælder det bare om at komme frem inden dem. Det går rigtig fint, og jeg får overhalet mange ryttere helt ude i venstre side, og da vi rammer de 2 sving kommer jeg frem som nr. 5-6 stykker.
Vi kommer ind på opløbet. Jeg kommer nu helt over i højre side, hvor jeg ligger på hjul af en rytter. Farten er høj, men jeg sidder stadig med overskud. 400 meter til mål. Stadig ingen der åbner. 300 meter. Nu bliver der åbnet, og der flyver en masse ryttere forbi os ude i venstre side. Jeg finder et hjul på en rytter, men vi kører ikke stærkt nok, og ryger langsomt ned gennem feltet. Efter en stor klump ryttere er kommet forbi kommer jeg på hjul og kan se at hvis jeg skal forbi nogle, skal jeg helt ud i venstre side, så jeg trække derud. Samtidig får jeg øje på Kim, som jeg havde glemt alt om. Jeg accelerer, og råber ”ud til siden, ud til siden”.
Inde i hovedet har jeg en plan om at jeg stadig kan nå at køre et lead-out, hvis jeg får ham med på hjul. Men selvom jeg sørger for at der er plads til venstre for mig, da jeg rykker over mod Kim (der er en halv cykellængde efter mig), så bremser Kim lidt, hvilket gør at han mister mit hjul. Jeg spurter alt hvad jeg kan, men da jeg rammer vinden står jeg egentlig bare stille, og får ikke rigtig overhalet nogen. Jeg når lige at komme ind på hjul inde midt på de sidste 20 meter, for at se om jeg kan hente en enkelt rytter men det lykkedes ikke.
Jeg bliver nr. 16 ud af de 23 ryttere der var tilbage i feltet, og altså nr. 20 samlet.
Bagefter kan jeg godt se at min sidste sekunds plan om stadig at kunne nå at køre lead-out ikke var særlig gennemtænkt. For det første fordi der kun var 100 meter til målstregen. For det andet fordi jeg ikke havde særlig meget tilbage i benene.
Men det skal ikke tage glæden fra mig, for jeg var faktisk rigtig glad for at komme med feltet hjem og køre finale. Det er ved at være næsten et år siden jeg sidst har prøvet det, og det giver kun blod på tanden til de sidste løb. Der er stadig 4 uger tilbage af sæsonen, og jeg kan stadig nå at tage et lille form-hop til de sidste løb. Min skulder har det også meget bedre end i sidste uge, så måske jeg kan nå at få trænet bare en lille smule sprint, så jeg vil have en lille chance for at hive et par points hjem. Håbet lever!
No Comments