Efter løbet i Give har jeg igen fået trænet godt, og føler at formen er ved at være rigtig god. Så selvom både Brædstrup og Horsens indeholder rigtig mange højdemeter, er jeg rimelig fortrøstningsfuld, og tænker at måske er jeg ved at være stærk nok til at komme med hjem, også på de bakkede ruter.
Brædstrup
Ruten er knap 19 km og skal køres 4 omgange. I alt 75 km med i alt 678 højdemeter. Der er en enkelt hård stigning efter ca. 10-12 km, herudover er ruten ikke så hård igen.
Vi er 30 mand til start, hvilket vil sige at der kun er points til de 10 første.
Jeg får varmet op på hometrainer imens jeg ser Jacob køre i mål i U13-klassen. Da jeg tager cyklen af hometraineren ser jeg at quick-releasen på baghjulet sidder løst. Akkurat som den gjorde under løbet i Give. Jeg bøvler lidt med den, men får den endelig drejet rundt og skruet ordentlig fast, og jeg er klar til start.
Jeg starter godt fremme og kommer fint afsted. Der går dog ikke længe før mine gear begynder at drille. Bagskifteren hopper frem og tilbage mellem to gear. Jeg får skiftet lidt op og ned, og det bliver lidt bedre. Dog går der ikke længe før det begynder at drille igen. Jeg skifter rundt på gearet. Nogle gange går det rimeligt ok, men for det meste kører det helt af helvede til.
Det er svært at koncentrere sig så meget om løbet, når mekanikken driller så meget, men jeg holder mig OK fremme og føler egentlig at benene er ret gode. Der bliver dog heller ikke kørt voldsomt stærkt. Det lader til at de fleste venter til bakken.
Da vi rammer bakken sidder jeg OK med. Der bliver holdt et godt tempo, og der ryger et par ryttere af, men jeg kommer fint med over på trods af, at jeg bliver mere og mere irriteret på min cykel. Jeg fortsætter med at kæmpe med cyklen. Synes det går lidt bedre, så længe jeg ikke skifter gear for tit. Jeg sidder nede bagerst i feltet. Lige før vi rammer målstregen første gang sker der noget. Vi drejer skarpt til venstre. Kort efter er der et sving til højre, som vi fortsætter ud af. Dvs. halvvejs gennem svinget bliver de forreste ryttere klar over, at de er kørt forkert og der bliver bremset op. Vejle rytteren lige foran mig er den første der når at køre den rigtige vej, hvilket gør at jeg er lige ved at køre ind i ham, da jeg tror vi skal køre til højre. Det lykkedes lige akkurat at undgå at styrte, og vi triller den rigtige vej, mens vi venter på resten af feltet. Da feltet er samlet, og der ikke er udbrydere foran råber jeg ”Rolig, vi skal have alle mand med”, og heldigvis er der ikke nogen der udnytter forvirringen til at stikke. Så da vi kører igennem målområdet er det helt stille og roligt. Feltet er nu samlet igen.
Der kommer nu 2 skarpe sving, og jeg kører først ind i det 1. sving. Jeg kigger mig bagud, og jeg har slået et lille hul. Jeg holder farten lav, og venter egentlig bare på feltet. Der kører 4 ryttere forbi mig inden det næste sving. De 3 første angriber og slår et hul. Rytteren foran mig kan ikke holde hjul rundt i svinget. Jeg kigger bagud. Der er et lille hul. Rytteren foran mig fortsætter med at jagte de 3 ryttere foran. Jeg har egentlig ikke lyst til at køre i udbrud, men efter lidt tid sætter jeg mig frem. Det er nu, hvis vi skal hente de 3 ryttere fremme. Vi arbejder fint sammen. Vi er kommet lidt tættere på de 3 mand foran, men der er stadig 10-15 sek. op. Jeg bliver ved med at kigge bagud, for jeg vil heller ikke bruge alle kræfterne på at ligge på mellemhånd. Efter et par min ser det ikke længere ud til at vi kan hente de foran, og jeg holder op med at køre, og glider tilbage til feltet.
Jeg skal lige have luft igen. Det varer dog ikke så længe før jeg føler mig OK igen. Det er dog mere end man kan sige om min cykel, som stadig irriterer mig ved at skifte gear op og ned igen og igen. Jeg er normalt et meget roligt væsen, men er der noget der kan hidse mig op, så er det mekanik der ikke fungerer, så der kommer lige et par udbrud i ny og næ, når der skal accelereres efter svingene, og gearet hakker over, mens jeg står op og træder.
Farten er gået noget op i feltet, og der bliver rykket en del fremme i feltet. Vi nærmer os nu bakken for 2. gang. Jeg sidder nede i den tunge ende. Jeg kan godt mærke, at jeg er lidt mere presset denne gang, men har egentlig en fornemmelse af at jeg nok skal komme med op. Pludselig bliver der hul 4-5 pladser fremme. Samtidig er jeg ved at være så træt af mit gear, at jeg ikke gider op og lukke. I stedet må cyklen finde sig i en masse bande- og ukvemsord.
Jeg får kørt mig lidt frem. Men der er et godt hul op. Jeg begynder at jagte sammen med en anden rytter. Jeg kører dog ikke 100%, da jeg ikke tror på det. Vi kører sammen und mod mål, hvor jeg vælger at stå af, og spare på kræfterne til dagen efter.
Jeg undersøger cyklen og tester bagskifteren. Drejer lidt på gearkablet ind til det kører fint igen. Min konklusion er, at quickrealesen ikke har siddet ordentlig på, men da jeg fik den sat ordentlig på lige inden start, har hjulet/bagskifteren rykket sig lidt, hvorfor der var brug for en justering.
Jeg er pissetræt af ikke at kunne køre ordentlig i dag, men samtidig har jeg måske sparet kræfter nok til at jeg kan være med fremme i morgen.
Jeg når lige at se afslutningen inden jeg kører hjem. Min klubkammerat Heino kører hjem sammen med Kasper fra Herning, og Heino tager 2. pladsen, hvilket gør at han nu kun mangler 4 points i at rykke i C-klassen. Så det må jeg se om jeg kan hjælpe ham med dagen efter. Rasmus snupper desuden en 7. plads, så det var ikke så ringe for Give CK.
Horsens
Så er det blevet tid til årets måske hårdeste rute. Ruten er godt 23 km, og skal køres 3 gange. I alt 70 km med 735 højdemeter. De første 5 km går det mere eller mindre opad hele tiden, sluttende med en stejl stigning op over Yding Skovhøj. Herefter er der et par andre gode bakker, og det er generelt op og ned hele tiden.
Vi er 36 ryttere til start, heriblandt igen en håndfuld fra Give.
Jeg får varmet op på hometrainer mens jeg ser Jacob køre hans første omgang. Desværre når jeg ikke at se Jacob køre færdig, før jeg selv skal køre.
Jeg starter forrest i feltet, og lader mig langsomt glide ned til 10-15. position. Efter et par km begynder det for alvor at stige. En lille stejl stigning på et par hundrede meter før stigningsprocenterne igen falder. Farten er ikke høj. Jeg kører på den store klinge. Vi er snart over det stejle, så jeg vælger at blive på stor klinge, og skifter nu op på det største tandhjul bagpå. Men det skulle jeg aldrig have gjort, for nu kan jeg pludselig ikke træde rundt ordentligt, og min cykel larmer helt vildt. Det er som om kæden er røget af. Jeg prøver febrilsk at skifte op og ned mellem gearne, men der sker ikke noget. Jeg kommer ikke fremad og jeg falder stille og roligt ned bagi, imens jeg kører langsommere og langsommere. Jeg er nødt til at stoppe op, og der går lige lidt tid, før jeg ser at kæden er kommet for langt ind mod hjulet, og nu sidder fast mellem kassete og hjul. Jeg bruger rigtig lang tid på at få kæden tilbage på plads.
Da jeg kommer på cyklen igen, kan jeg ikke få klikket i pedalerne. ”For helvede da også!!!” råber jeg igen og igen, mens jeg febrilsk prøver at klikke i. Efter 45 sekunder er jeg endelig kørende igen, men feltet er langt væk forude. Jeg spurter og får godt gang i cyklen. Det går stadig opad de næste par km, så måske jeg kan nå at komme op igen. Længere fremme kan jeg se at folk falder fra en efter en.
Jeg føler at jeg kører stærkt, og henter også lidt ind på feltet, men på vej op ad det sidste stejle stykke, kan jeg godt se at det er umuligt at komme op. Jeg er helt oppe i det røde felt, og jeg måler afstanden til næsten 1 min. ”fuck, sikke en lorte-weekend”
Jeg får indhentet et par andre ryttere der er faldet af, men kan godt mærke at jeg har noget mere at køre med end dem. Jeg beslutter mig for i det mindste at få noget god træning ud af dagen. Jeg holder kæden rimelig stram om til mål, og når lige at høre at Jacob har fået points i dag i u13. Fedt tænker jeg, og kører videre. Ude på 2. omgang indhenter jeg min holdkammerat Christian. Han er også blevet sat, men de øvrige 3 Give ryttere skulle befinde sig i feltet.
Farten går noget ned, og jeg snakker lidt med Christian, men tager også nogle gode føringer en gang i mellem. Sidste runde kører jeg alene. Det er nu begyndt at blæse op, så hvis ikke det går opad, så er der enten side- eller modvind. Så det ender med at blive en rigtig god gang træning på 2,16 timer med 276 watt i normalized power. Ret godt efter som jeg godt kunne have kørt lidt stærkere. Det tyder trods alt på, at min fornemmelse af at formen er ved at være god, holder stik.
Da jeg kommer i mål 18 min efter feltet, finder jeg ud af at Rasmus har fået en 3. plads, så igen en god dag for Give CK. Men igen også en lorte dag for mig!
Min konklusion denne gang er, at da jeg i går fik sat min quickrelease rigtig på, og hjulet/bagskifteren rykkede sig lidt, rykkede indstillingen for hvor langt bagskifteren kunne gå ind mod hjulet sig også, hvorfor det nu blev muligt at kæden at komme for langt ind.
Det viste sig også at quickrealeasen var helt skæv, så den er nu blevet skiftet, og gearet er blevet indstillet.
Nu skal jeg så helst ikke rammes af flere uheld. Sæsonen er jo snart slut. Egentlig var planen at jeg kun havde fladbaneræs i Esbjerg, Tønder og Bov tilbage, men heldigvis kunne det lade sige gøre at køre i Odder også, så jeg forhåbentlig kunne vise, at jeg nu var stærk nok til at køre med om points i et løb med bakker. Mere om løbene i Odder og Esbjerg senere.
No Comments