Vækkeuret ringede kl. 6.00. Det var tid til cykelløb igen. Jeg har det efterhånden sådan, at hvis vækkeuret viser 6.XX, så er det ikke tidligt. Den skal vise 5.XX før det er det er rigtig tidligt, når man skal til cykelløb. Har man så endda fået lov at sove længe om lørdagen, så er det jo rent luksus at stå op kl. 6.00 og køre afsted kl. 6.45. Selv et decideret B-menneske som jeg, kan vende sig til det, selvom jeg er lidt stille om morgenen.
Når vi går ned til Jacob, kan vi bare sige ”hvem skal ud at køre cykelløb?” – og så hopper han ud af sengen og springer i tøjet. Han er altid klar til at køre cykel.
Denne weekend var det altså til Djurs at turen gik til. Nærmere bestemt Kolind.
Jacob skulle køre først, og der var god tid til at jeg kunne nå at se ham komme i mål før jeg selv skulle køre.
Jeg skulle køre 4 omgange af godt 19 km. I alt 77 km med 400 højdemeter. Der var ikke de store stigninger på ruten. Eneste bakke der er værd at nævne er en bakke ca. 3 km før mål der kommer lige efter en nedkørsel og et skarpt højresving. Her kommer man langt ned i fart og skal træde den op i fart igen. Dog er bakken ikke så lang, at den burde blive et kæmpeproblem. Der var en del sving på ruten, men ikke nogen steder med mange sving kort efter hinanden. Vind var der heller ikke meget af, så det tegnede til at der ikke ville komme så stor spredning, som der har været i de sidste løb jeg har kørt.
Mit mål var at komme med feltet hjem, og så forhåbentligt kunne sprinte med om points. Målstregen lå ca. 300 meter efter et skarpt venstresving, som man kommer frem til efter at have kørt på en stor vej, der falder en del ned mod svinget. Der ville helt sikkert blive kamp om at komme først ind i det sving, og den kamp ville jeg gerne være en del af.
Benene var ikke så friske. Jeg havde trænet hårdt både tirsdag, onsdag og torsdag, og havde også være ude at rulle fredag. Min TSB sagde +3,2, men den var ikke helt at regne med, da jeg havde haft et uheld med min wattmåler. Dækslet til batteriet var røget af på træningsturen onsdag, så jeg havde ikke watt tal for de sidste 3 træningspas. Utroligt hvor meget man savner det, når man i over 20 år aldrig har kørt med watt. Jeg savner det ikke mens jeg sidder på cyklen, men jeg savner at gå ind på Trainingpeaks og se dataene efterfølgende. TrainingPeaks laver noget der hedder HrTSS i stedet for TSS, når man kun har puls og ikke watt i sine data. Det er noget mere unøjagtigt, og giver noget lavere tal, når man f.eks. kører korte intervaller.
Men lige meget hvad TrainingPeaks sagde, så sagde min fornemmelse at benene var lidt tunge.
Vi var 54 til start og der var points til top 15.
Vi var ikke mindre end 5 mand fra Give Cykelklub. Det er vist rekord for klubben. Christian en rigtig stærk sprinter, Heino er en rigtig tonser type som kan køre hjem udefra. Herudover var vi 3 ældre herrer, Kim, Keld og undertegnede, som lige var et niveau under de øvrige 2.
Jeg får varmet fint op, og stiller mig klar ved startstregen blandt de 10 første.
Starten går, og jeg får ikke klikket ordentlig i. Jeg falder lynhurtigt ned som nr. 30-40 stykker. Pis! tænker jeg. Der går dog ikke så længe før vi kommer ud på en større vej, hvor jeg kan få kørt mig lidt frem. Det går rimelig stærkt, men ikke hurtigere end at det er muligt at køre sig frem en gang i mellem.
Der er lidt små udbrudsforsøg, men der er aldrig rigtig noget der bliver til det store. Jeg holder mig for det meste som nr. 10-25 i feltet. Et par gange kommer jeg lidt for langt bagud på de små veje, men for det meste kan jeg komme frem igen rimelig hurtigt.
Jeg sidder og prøver at spare på kræfterne så meget som muligt. Efter hvert sving skal der trædes til pga. elastik-effekten. Her prøver jeg hele tiden at følge med i hvornår de går i stå helt oppe foran, så jeg kan ”slippe trådet” i god tid, i stedet for at spurte vildt og så bremse op, når de går i stå oppe foran. Nogle gange lader jeg mig også lige falde en plads eller to tilbage i stedet for at køre max. Der skal helst ikke brændes for mange tændstikker før finalen.
Min holdkammerat Heino prøver også at komme afsted et par gange, men det bliver heller ikke til noget. På den lille bakke bliver der kørt stærkt, men jeg sidder godt med fremme og lader mig bare falde et par pladser tilbage, for ikke at køre max. Ind mod mål sidder jeg som nr. 10-20 stykker. Der kommer til at blive kørt stærkt ned mod det venstresving i finalen tænker jeg. På et tidspunkt prøver jeg at tælle hvor mange vi er. Der er nok højest røget 5 af på første omgang vurderer jeg.
De næste par omgange sker der ikke det store. Jeg kommer fint igennem 2. omgang, men på 3. omgang sidder jeg for langt tilbage på bakken. Benene er også blevet lidt tungere, og der opstår et lille hul foran mig op af bakken. Heldigvis er vi en lille gruppe der lynhurtigt får lukket efter bakken. Puha. Jeg håber ikke at der bliver kørt lige så stærkt på bakken på sidste omgang, for så vil jeg få problemer hvis der bliver kørt fuld gas ind mod mål.
Da vi kører ud på sidste omgang er vi godt 40 mand tilbage i feltet. Der er hele tiden små udbrudsforsøg, men ikke noget der bliver farligt. Med små 15 km til mål får jeg kørt mig helt frem lige før et venstresving. Nu skal jeg bare prøve at holde mig fremme. Men der er en del positionskamp, og jeg kan godt mærke at der er en del ryttere der har mere at skyde med end jeg, og på omgangen falder jeg langsomt længere og længere bagud. Før bakken får jeg kæmpet mig frem til en position som nr. ca. 20-25. Jeg taber lidt positioner op af, men heldigvis går det lidt i stå på toppen af bakken.
Vi kommer ud på en stor vej, og nu er der bare positionskamp de næste par km ind mod mål. Der er ingen sving før opløbssvinget. Vejen er stor nok til at man kan komme forbi på ydersiderne, men man skal have noget at skyde med, for der bliver kørt stærkt. Jeg taber lidt flere positioner end jeg vinder, og ryger ned som ca. nr. 30. Der er lidt medvind, hvilket også gør det sværere at komme bagfra. På intet tidspunkt går farten ned. Der kommer en lille bakke før det går ned mod svinget. Jeg ligger konstant på mellem 55 og 75 km/t. På et tidspunkt kommer jeg på hjul af en stærk rytter der vil frem ude i venstre side. Yes! Tænker jeg. Jeg giver fuld gas, og kommer fint med. Vi får overhalet en del ryttere. Men så bliver der lukket, og jeg kan ikke komme længere frem. Vi er nu tæt på opløbssvinget, og jeg er nr. ca. 20-25. Jeg skal køre svinget og spurten helt perfekt hvis jeg skal i nærheden af pointene i dag. Min holdkammerat Christian har fået kæmpet sig frem og går ind i svinget blandt de første.
Jeg kan desværre ikke komme helt over i højre side, hvilket gør, at jeg ikke kan tage svinget perfekt. Men jeg kommer nogenlunde igennem, med en rytter lige til højre for mig.
Jeg overvejer kortvarigt om jeg skal lægge mig på hjul af ham, men vælger at åbne spurten med det samme. Jeg lægger længe lige på siden af ham uden at kunne komme forbi. Til sidst lykkedes det dog, og jeg får også overhalet et par stykker, men der kommer også et par stykker bagfra og overhaler mig. Heriblandt min holdkammerat Kim, som kører forbi mig på de sidste 50 meter.
(her kan de to Give rytteres intense kamp om 22. pladsen ses – bag Århus rytteren med det lettere anstrengte smil)
Jeg bliver nr. 23 ud af de 42 ryttere der var tilbage i feltet. Jeg er egentlig rimelig tilfreds. Det var svært at få meget mere ud af det i dag. Det er selvfølgelig træls at man ikke lige kan komme lidt længere frem i positionskampen til sidst, men alt i alt kan jeg ikke klage over resultatet. Eneste minus er, at jeg mister håneretten overfor min holdkammerat Kim – for jeg ved, at han vil benytte en hver lejlighed til at fortælle hvordan han oversprintede mig J.
Christian bliver nr. 5 så der kom da trods alt lidt points til klubben. Herudover fik vi to sejre til klubben i andre klasser, så det var rigtig fint.
I denne uge skal der igen trænes hårdt. Både tirsdag, onsdag og torsdag.
I weekenden skal jeg køre løb både lørdag og søndag. Lørdagens rute i Ry er med rigtig mange højdemeter. Omkring 750 højdemeter er der på ruten. Til gengæld tyder det ikke på at der kommer vind. Her forventer jeg ikke at kunne følge de bedste på bakkerne. Jeg løber nok tør for kræfter på et tidspunkt.
Søndag i Hobro er med lidt færre bakker, men her kan der komme lidt vind. Her vil jeg nok have lidt bedre chancer, men med tunge ben fra om lørdagen, og fra to uger med hård træning, er det ikke i denne weekend at jeg forventer at pointene skal komme. Til gengæld håber jeg, at jeg kan lægge et lag på formen frem mod løbene sidst i maj.
No Comments