Efter løbet i Kolding, hvor det lykkedes mig at komme med feltet hjem på en rimelig kuperet rute, var jeg rimelig fortrøstningsfuld forud for vores eget løb i Give d. 2. september.
Jeg havde fået trænet godt i de sidste 14 dage, hvor jeg pga. at jeg var til DM med Jacob ikke kørte løbet i Vejle.
Det var lidt spændende at se hvordan det ville gå med at arrangere klubbens første licensløb. Jeg var ikke selv med i styregruppen, men havde meldt mig som hjælper efter mit eget løb.
Løbet havde start/mål i Vonge, der ligger 15 km fra Give. Efter 300 meter af ruten kører man lige forbi mit gamle barndomshjem på Bygade 69, hvor jeg boede indtil jeg var 20 år, så man kommer ikke udenom at jeg var på hjemmebane.
Jeg havde fået kørt ruten igennem en del gange til træning, så den var der helt styr på. Der var 3 gode bakker + det løse. Alle 3 bakker lå på sidste halvdel af ruten, og den sidste bakke lå ca. 1 km før mål, og fladede så ud på de sidste 500 meter. Dog var bakkerne ikke stejle eller lange nok til at de ville give den helt stor udskilning, med mindre der ville være vind, for så ville ruten være hård, da der så var stor chance for sidevind på toppen af flere af bakkerne.
På dagen var der dog ingen vind, hvilket passede mig fint, for så var der en chance for at jeg kunne komme med feltet hjem.
Vejene var små, og på den eneste store vej, havde man valgt at sætte kegler op, så vi kun kørte i den ene side af vejen, så også her var det småt med plads at køre sig frem på.
Vi var 43 ryttere til start i D-feltet, og der er points til 13. Vi skulle køre 4 omgange af godt 18 km. I alt 73 km.
Jeg havde fået varmet op på hometrainer, mens jeg så Jacob køre sit debut løb i U13.
Vi stillede 6 ryttere til start fra Give, så forventningerne var pænt store, da både Rasmus, Heino og Christian var blandt de stærkeste i feltet. Herudover var David, Keld og jeg til start, dog med lidt mindre ambitioner end de andre 3.
Starten går og allerede efter første sving er Christian gået i udbrud. Ikke noget vildt og voldsomt forsøg, men mere fordi at vi andre Give ryttere sidder godt fremme og laver hul til Christian. Der går dog ikke længe før der er samling på feltet. Jeg sidder OK fremme, prøver bare at spare på kræfterne. Efter et par km kommer der et skarpt venstresving, hvor farten går meget ned. Her sidder jeg ca. midt i feltet, og allerede her kan jeg mærke elastikken tydeligt. Der går lige 20-30 sek. efter svinget før man er oppe igen, og farten går ned. Godt at jeg ikke sad allerbagerst.
Vejene var virkelig smalle, og det var ikke nemt at komme frem. Der er i starten lidt forskellige småudbrud, der aldrig får lang snor. Efter ca. 5 km kommer en lidt større gruppe afsted, hvor vi har en Give rytter med. Jeg tror at det er Heino der er kørt med. Jeg sidder OK med fremme og finder efter lidt tid lige et hul, så jeg kan komme helt frem og hjælpe med at lukke af. Her sidder vi 3 Give ryttere ved siden af hinanden, men jeg bliver lidt overrasket, da den ene er Heino. Længere fremme i udbruddet er der ikke nogen Give-rytter mere. Der kommer en lille nedkørsel, og jeg ligger mig frem. Jeg vil ikke bruge for mange kræfter nu, så jeg lader mig bare langsomt falde lidt ned, da der igen kommer fart på feltet. Der går heldigvis ikke længe før udbruddet er hentet og feltet er samlet igen. Efter ca. 10 km kommer den først rigtige bakke. Der er højest faldet et par stykker af, og vi er 40 mand der kommer samlet ind på bakken.
Der bliver holdt et godt tempo op ad bakken, men ikke mere end at jeg ikke føler mig presset. Dog har jeg en følelse af at benene ikke er helt så gode, som de var i Kolding. Efter bakken kommer der hurtigt en nedkørsel. Så et skarpt højresving, og så kommer den næste bakke. I svinget mærkes elastik effekten igen, og der skal accelereres godt op ad bakken. Jeg kommer også OK med op her, og får kørt mig lidt frem i feltet, frem mod den sidste bakke før mål. Der er en lille nedkørsel før bakken, så når man sidder i et stort felt, bliver man suget med op den første tredjedel af bakken, og skal først til at træde igennem her.
Jeg kommer igen fint med over, og prøver at køre mig frem i feltet igen. Oppe foran er der ikke rigtig nogen der kan køre væk. Både Heino og Rasmus er meget aktive uden at det fører til det store.
Pludselig er der en der klapper mig på skulderen og siger at min quick release på baghjulet er ved at falde af. Jeg kigger ned og kan godt se, at det ser ud til at den har løsnet sig lidt, og ikke er strammet til. Jeg overvejer om jeg kan stoppe og stramme den, men beslutter mig for at køre videre, og så bare sørge for at sidde ned på cyklen så meget som muligt – så går det nok. Men allerede kort efter har jeg glemt alt om quick realeasen, og jeg koncentrerer mig igen om løbet.
Pludselig får 2 ryttere hul, og det ser ud til at det er første gang, at det ikke bare bliver lukket ned med det samme. Farten er høj, men de 2 udbrydere holder stand. Jeg har det lidt hårdt på bakkerne, men klarer mig nogenlunde med over uden at være helt oppe i det røde felt.
I starten af 3. omgang slipper yderligere 2 ryttere væk, og kører op til de 2 i front. Feltet er dog ikke så langt efter nu, og der går ikke så lang tid før udbruddet er neutraliseret. Jeg er efterhånden ved at få ret tunge ben, og det bliver sværere og sværere at køre mig frem. På de små veje, er det noget med at finde de små huller, og så køre sig frem, og kæmpe for positionen, og det bliver bare svært, når der ikke er så meget power i benene. Så kommer man nemt til at miste positioner efter svingene, og man skal virkelig kæmpe for hver eneste position.
På første halvdel af 3. omgang, sidder jeg konstant blandt de 5 sidste i et felt der stadigvæk tæller ca. 40 ryttere. Jeg undres lidt over at der ikke er flere der er faldet fra, for jeg synes, at der bliver kørt stærkt. På bakkerne må jeg virkelig kæmpe, og der begynder også at opstå lidt huller der skal lukkes. Jeg er dog aldrig for alvor i farezonen for at falde af feltet.
Jeg følger ikke så meget med i hvad der sker oppe foran, men kan pludselig se at 6 ryttere har fået hul. Umiddelbart ingen Give ryttere med. Øv, men jeg kan hverken gøre fra eller til hernede i den tunge ende, og da vi går ud på 4. og sidste omgang, har jeg bange anelser om at jeg ikke vil holde hele vejen, hvis jeg fortsætter med at sidde nede bagerst i feltet. Jeg siger flere gange til mig selv, at nu SKAL jeg bare frem, men det lykkedes aldrig at komme mere end 5-10 positioner frem, så begynder jeg langsomt at falde bagud igen. Benene er virkelig tunge, og nu kommer de 3 bakker snart. Og ikke nok med det. Nu bliver der for alvor kørt stærkt på et ret fladt stykke. I ca. 5 min frem mod bakkerne bliver der givet gas. Jeg bliver fanget bagved i en lille 6-8 mands gruppe, der må kæmpe hårdt for at få lukket hullet. Heldigvis kommer der et venstresving hvor vi lige akkurat kan få kontakt igen. På nedkørslen ned mod den første bakke, forsøger jeg lige at få vejret, og få kørt mig et par pladser frem, så jeg ikke skal starte bakken allerbagerst. Oppe foran er 6 ryttere hentet, og en enkelt mand prøver lykken. Der røg vist et par stykker af feltet på den sidste forcering, men feltet tæller stadig 37 mand.
Jeg kommer OK op ad bakken, og kæmper virkelig for at komme frem på nedkørslen før den næste bakke. Det lykkedes at tage ca. 10 placeringer, men det er en stakket frist, for efter det skarpe venstresving kommer bakke nr. 2, og her må jeg gå virkelig dybt for at komme med over. Der opstår et par huller, der skal lukkes, men det lykkedes lige akkurat. På vej ind mod sidste bakke bliver udbryderen hentet.
Nå, nu sidder jeg her igen. I samme situation som i Kolding. Med i frontgruppen, der skal ind og kæmpe om sejren, men med virkelig tunge ben, og en bakke, der lige kan tappe benene for de sidste kræfter inden spurten. Jeg siger til mig selv: Jeg SKAL frem inden bakken, og jeg får da også kæmpet mig lidt frem, så jeg sidder som nr. ca. 25 da vi starter på bakken. Tempoet er ikke så højt som frygtet. Folk er nok bange for at starte for tidligt. Men det er umuligt at komme frem, da alle andre, ligesom jeg kæmper for at holde min plads. Det er først da bakken begynder at flade ud med 500 meter til mål, at der bliver rykket. Men her er løbet allerede kørt for mig, for inden der kommer gang i den bagerste del af feltet, er top 15 allerede et godt stykke fremme, og selvom jeg får overhalet et par stykker ind mod mål, er jeg ikke i nærheden af pointene, da jeg krydser målstregen som nr. 23.
Vi fra Give Cykelklub fik kun en 6. og en 9. plads ud af anstrengelserne ved Christian og Rasmus, så nogen magtdemonstration på hjemmebanen blev det ikke til.
Bagefter undrede det mig meget, at vi kunne komme så mange mand hjem samlet. Vi havde trods alt kørt næsten 700 hm, og i forhold til antal tilmeldte, var der max faldet 5 mand af. Jeg havde kørt de små 2 timer med 286 watt i normalized power. Absolut tæt på hvad jeg var i stand til, men jeg havde også brugt mange kræfter på at sidde nede bagerst i feltet på 3. og 4. omgang.
Ikke helt det løb jeg havde håbet på, men jeg må jo bare fortsætte med træningen, for formen er trods alt på vej op. Heldigvis er der stadig en del løb tilbage.
No Comments