Efter mit styrt i Hobro for 3 uger siden, havde jeg en hel uge hvor jeg ikke rørte en cykel. Ja, de første dage bevægede jeg mig stort set ikke ud af stedet, da min venstre hofte var så slemt medtaget, at jeg ikke kunne bevæge benet.
Men langsomt blev det bedre, og efter 7 dage hoppede jeg på hometraineren for at se om jeg overhovedet kunne dreje benet rundt, nu hvor jeg gik og humpede rundt på krykker.
Det gik rimelig godt. Jeg kunne godt køre rundt, men jeg kunne ikke give så meget gas, og det gjorde ondt på en ”mærkelig måde”. Jeg startede med ca. 45 min, og da det ikke var blevet værre dagen efter, så kørte jeg lidt længere og kørte lidt stærkere. Sådan blev det ved de næste mange dage. Mere og mere belastning på, og i sidste weekend var jeg oppe og køre noget der mindede om normal intervaltræning. Så længe jeg holdte mig under 500 watt, så gik det ok.
Efter 1 uge på hometraineren begyndte jeg at køre udenfor. Jeg forsøgte langsomt at prøve at stå op og træde igennem, men det gjorde stadig ondt, og jeg kom ikke rigtig over 650 watt. Efter at have trænet i 10 ud af 11 dage, stod den på 3 dages ”restitution” hvor jeg var med Jacob til Tour de Himmelfart.
Rigtig restitution føltes det nu ikke som, da jeg fik gået en del km frem og tilbage mellem start og mål mm., og jeg kunne godt mærke at jeg nu havde smidt krykkerne og gik meget mere end jeg havde gjort de sidste 14 dage. Benene var ømme torsdag og fredag. Lørdag blev det mere normalt, og jeg besluttede mig for at køre Frederikshøj kriterium ved Beder (nær Århus) om søndagen.
Jeg havde stadig ikke været meget over 700 watt, og jeg var spændt på om jeg kunne træde nok watt til at komme med i rykkene.
Det var en kort rundstrækning på ca. 5 km der skulle køres 7 gange. Der var kun 18 forhåndstilmeldte, så jeg var godt klar over at det ikke ville blive noget med at sidde nede i feltet og gemme sig.
Så der var ingen forhåbninger om points. Hovedformålet var at få testet kroppen, og så håbede jeg at jeg ikke ville blive sat som første mand.
Jeg fik overtalt min klubkammerat Heino om at tage med, men vi var så også de eneste fra Give Cykelklub til løbet.
Der kom 6 eftertilmeldinger, så der var i alt 24 tilmeldte, og altså points til top-8.
Vi kom 1 time før start og nåede at køre ruten rundt et par gange. Den starter med små 2 km ud i medvind og med en nedkørsel ned mod et 120 grader højresving, direkte ind i bakken. Det var en ret hård bakke, der startede med 7-8% inde i en skov. Så flader den ud, men tager til igen, hvorefter man kommer ud på et åbent stykke hvor den fortsætter med 3-5% mens der er side/modvind. Herefter er der side-modvind fra højre stort set hele tiden indtil man efter 3,5 km drejer skarp til højre, og så er der side-modvind fra den 2. side.
Vinden var ikke voldsom men der var alligevel nok til at det kunne mærkes.
Mit mål var at sidde godt med fremme når vi kører ind på bakken, og så bare prøve at komme med over så mange gange som muligt.
Få minutter før vi skulle starte tæller jeg mig frem til at vi kun var 18 mand på startstregen. OK, så er der alligevel næsten points til halvdelen af feltet, og da jeg tit er blevet placeret i den bedste halvdel var der måske en lille chance for points.
Vi starter og der bliver kørt frisk til dog uden de helt vilde ryk. Frem mod bakken bliver tempoet sat op. Jeg får mig kørt frem i 5-7 position da vi rammer bakken. Jeg holder lidt igen fra starten af, og lader mig glide lidt tilbage. Heino rykker på bakken, og får et lille hul. Nu bliver der givet mere gas, og jeg må træde til for at holde min placering. Så rammer vi side-modvinden, men heldigvis blev der ikke kørt sidevindskørsel for alvor og jeg kunne få lidt læ over i venstre side af vejen hele vejen op.
Der blev kørt stærkt og jeg var godt mærket. Jeg var dog ikke den eneste der sad og hang lidt nede bagved.
Heinos angreb blev hurtig neutraliseret, og der skete ikke det helt store for vi rammer bakken for 2. gang. Her sidder jeg lidt længere tilbage de vi rammer den. Der bliver givet gas fra start og jeg kører 100% for at sidde med. Heldigvis går den i stå halvvejs oppe, og jeg når lige at tænke, at jeg klarer sku’ en omgang mere, før der igen bliver givet gas for alvor. Jeg sidder og kører max, og håber bare på at den snart må gå i stå. Bag mig er de første 4-5 ryttere begyndt at falde af, og jeg er den næste i rækken. Med godt 100 m til toppen af bakken må jeg strække våben. Jeg forsøger at holde på så godt som muligt hvis nu de skulle gå i stå oppe foran, men de forsvinder lige så stille længere og længere væk. Da vi drejer til højre ind mod mål er jeg ca. 20 sek. efter og jeg tæller mig frem til at de er 12 mand foran.
Jeg har kigget bagud et par gange for at se om der var ryttere bagved det kunne betale sig at vente på, men de var alle langt bagude, så jeg vælger at holde et jævnt tempo lige under min syregrænse, og så se om der ville komme nogen op bagfra, eller om der ville falde nogen af foran. Under alle omstændigheder ville jeg gennemføre løbet, da det var god træning.
Ude på 3. omgang kommer Brian Johnsen fra op bagfra og vi begynder at samarbejde. Han virker stærkere end mig, og tager nogle gode føringer, specielt på bakken får han lov at føre, da jeg har det lidt hårdt.
Efter 4 omgange siger han, at han vil stoppe, men lige efter ser vi to ryttere foran, og han vælger alligevel at køre med. Det er nu kun den ene der er en rytter fra vores felt. Det er Kenneth fra Vejen, som vi fanger omme ved bakken.
Nu er vi 3 der arbejder sammen. Vi kører godt til, uden at jeg er vildt presset. Omgangene går og det ser ikke ud til at der er flere der er faldet fra oppe foran, som vi kan indhente. Så da vi nærmer os bakken for sidste gang regner jeg med at vi kører vores egen lille finale om 12. pladsen. Ikke at der andet end æren at køre om, men det er trods alt sjovere at køre bare en lille smule cykelløb, end bare at køre rundt hele vejen ind til mål. Efter bakken sætter jeg mig på hjul og lader de to andre tage føringer, der dog bliver svagere og svagere jo nærmere vi kommer mål.
Kenneth får spidsen og trækker med 1000 meter til mål ud i højre side, så der ikke er læ til os andre. Jeg sidder og venter på at Brian skal rykke bagfra, da han virkede til at være den stærkeste af os 3. Der går da heller ikke langt tid før han rykker. Jeg kommer godt med på hjul, og vi får et lille hul. Brian holder en høj fart, og med 300 meter til mål giver han gas igen. Jeg holder stadigvæk hans hjul. Med 100 til mål forsøger jeg at gå udenom, og det lykkedes at komme først over stregen. Vi var de sidste 3 der gennemførte og blev altså nr. 12,13 og 14, næsten 5 min. Efter feltet der var samlet indtil sidste omgang. Min klubkammerat Heino nuppede 4. pladsen, så det var rigtig fint, selvom han nu har været meget tæt på podiet et par gange.
Da vi er kommet hjem vil jeg ud at træne lidt mere, da jeg godt vil have lidt flere intervaller ud af dagen. Da jeg tager ved cyklen kan jeg mærke at forhjulet ikke rigtig vil køre rundt. Bremsen går imod. Ret meget faktisk. Hmmm….man kan jo ikke lade være med at tænke på om den har kørt på hele løbet uden man har opdaget det. Men det er der ikke noget at gøre ved nu. Jeg får kørt 5 x 30 sek. intervaller og 3 x 1 min intervaller. Så har jeg fået lidt af den samme træning, som ved et normalt licensløb.
Herefter får jeg kigget lidt på mine data i TrainingPeaks. Jeg brugte 59,44 min på løbet og havde en NP på 303 watt. Det er faktisk første gang at jeg er over 300 watt på en time, så helt skidt er formen altså ikke. Det gør også at jeg lige får justeret min FTP fra 289 til 303 watt.
Jeg var oppe og træde 915 watt i spurten. Stadig et stykke fra de ca. 1100 watt der er det højeste jeg har trådt i denne sæson, men trods alt meget mere end jeg har trådt de seneste 3 uger.
Det lader til at jeg er ved at være klar til at køre løb igen, så nu har jeg meldt mig til alle 3 løb i pinsen. På lørdag i Silkeborg og mandag i Hammel har jeg dog ingen forhåbninger om at få points, da ruterne er rigtig hårde med nogle lede stigninger. Løbet på søndag i Herning passer mig lidt bedre, så skal der points på kontoen, er det nok her det skal være.
Jeg er i hvert fald klar til at give den gas på landevejen igen.
No Comments