Træning
Selvom jeg i mit seneste løb (i Middelfart) fik årets første points, så var formen på daværende tidspunkt nedadgående pga. smerter i nakke og skulder, der gjorde det svært at træne ordentligt.
Efter at have toppet med 2681 TSS i marts, er træningsmængden faldet drastisk de følgende 3 måneder. Kun hhv. 2330, 2154 og 1669 TSS i april, maj og juni er det blevet til. Så i stedet for en opadgående formkurve, som jeg havde håbet på, har den været let faldende.
Humøret har heller ikke været helt fantastisk, når man igen og igen har smerter når man træner, og ikke mindst efterfølgende. Dette har også givet lidt udslag på vægten. Her har jeg i dårlige perioder virkelig svært ved at spise sundt, så der er også lige kommet 2-3 kg mere på sidebenene og jeg var i starten af juli oppe på 77 kg.
Siden er det gået langsomt fremad, og de sidste 14 dage er jeg begyndt at kunne træne nogenlunde igen. Jeg har dog stadig et problem med smerter ved skulderbladet, der trækker ud i armen. Det giver problemer når jeg skal stå op og spurte, så spurter og de helt korte intervaller er det ikke blevet til.
I juli er det blevet bedre, men stadigvæk lidt mindre træning, end jeg gerne ville. 2445 TSS blev det til. Noget af træningen foregik på Mallorca, hvor vi var på sommerferie i en uge. Her boede vi ca. 10 km fra bjergene og Jacob og jeg havde lejet 2 cykler i 5 dage. Her fik vi kørt godt 300 km og godt 4000 hm. Det var super godt at køre i bjergene og i varmen sammen med Jacob. Det var jo lige terræn for Jacob med sine 31 kg, og jeg fik også OK træning ud af det, når jeg fulgtes med ham. Nogle gange stoppede jeg op, og gav ham et minuts forspring, så jeg også kunne få kørt nogle gode intervaller. Den sidste dag kørte vi stigningen op mod Puig Major (14 km med ca. 6% i snit). Den havde vi også kørt sidste år, hvor Jacob havde kørt fra mig, da jeg dengang pga. mit knæ slet ikke trænede og var i elendig form.
I år fik han 4 min forspring, og jeg overhalede ham efter 4-5 km. Jeg havde været inde og kigge tider på Strava, og prøvede at gå efter en tid på 50 min, men halvvejs oppe kunne jeg godt mærke at jeg havde lagt for hårdt ud, og varmen og de foregående dages træning kunne mærkes. De sidste km var jeg helt nede og køre 10 km i timen, og det tog mig hele 59 min at nå toppen. Næsten dobbelt så lang tid som bedste tid på Strava (Michal Kwiatkowski med 33,40 min). Ikke ligefrem prangende, men bjergrytter bliver jeg nok heller aldrig. Det kunne Jacob til gengæld godt blive. Han kørte op på ca. 66 min, og havde han været helt frisk, og temperaturen været 25 gr. I stedet for 35 gr. Så havde han sikkert kørt tæt på den time. For han var virkelig smadret efter 3 dage med rigtig hård træning.
Det var så også under denne ferie at Christian (Jacobs lillebror) besluttede at når vi kom tilbage til Danmark, så ville han være cykelrytter. Han har også været på racercyklen 5-6 gange siden, og lysten er der stadig, så måske der snart kommer endnu en cykelrytter i huset. I første omgang skal han til medaljeløb i Esbjerg i morgen.
Da vi kom hjem havde jeg godt to uger inden etapeløbet Randers Bike Week. Jeg havde været meget i tvivl om det ville være muligt for mig at køre 4 dage i træk med de nakkesmerter jeg havde, men efter en klar bedring på Mallorca, var jeg igen motiveret for at give den en skalle. Der blev også blevet trænet rimelig flittigt. Bl.a. en del 1-2 min intervaller, da det var her jeg følte at jeg manglede mest. Specielt på bakkerne har jeg i år været i den virkelig tunge ende af D-feltet.
Test
4 dage inden Randers Bike Week kørte jeg test. Jeg var godt klar over at jeg ikke kørte så stærkt som jeg gjorde i starten af juni, da jeg havde mine bedste test resultater. På 20 min testen var jeg gået ned fra 334 watt til 305 watt. På 5 min testen var jeg gået ned fra 380 watt til 337 watt. Til gengæld var min 1 min test gået en smule op. Fra 531 watt til 537 watt.
Testen blev kørt med lidt tungere ben end den foregående test, så jeg tror godt at jeg kunne have kørt en smule stærkere, hvis jeg havde været mere restitueret. Men godt det var det ikke, og jeg vidste godt, at jeg nok ikke skulle køre efter et resultat i Randers, men kunne jeg bare gennemføre, så ville det være god træning frem mod de kommende løb.
Forventninger
Der var 15 D-ryttere til start og vi skulle starte sammen med H50 (og H60 og Dame A/B der dog kørte færre omgange). Dermed var der points til top 5 samlet (+ nogle få points til top 3 på hver etape) Af disse 15 havde de 5 opnået podieplaceringer i år, så points skulle jeg ikke regne med. Måske kunne jeg køre i top 10 samlet. Jeg havde også en klubkammerat, Rasmus, med, som skulle debutere i D-klassen. Han er 1. års junior, og efter at have trænet med ham et par gange, var det tydeligt at han kørte noget stærkere end mig. Specielt på bakkerne. Så hvis jeg kunne hjælpe ham lidt til en god placering ville jeg også være glad.
Løbet bestod af 4 etaper. 1. etape var et gadeløb, og det var det løb, jeg så mest frem til. Jeg har altid godt kunne lide gadeløb. Både fordi det er en kort distance, hvor der hele tiden sker noget, og også fordi jeg her føler at jeg har en lille fordel på tekniske ruter. Hovedsageligt i svingene i forhold til mange af de andre D-ryttere, der ikke alle har lært hvordan man kører hurtigt gennem et sving. Der var en lille stigning på brosten op mod mål. Hvis jeg skulle have et godt resultat var det nok her. Måske en top 5 hvis det hele flaskede sig rigtigt.
Dagen efter var der bjergløb, hvor vi skulle køre 93 km med små 1000 hm. Her var jeg godt klar over at jeg ville få min sag for, og skulle være meget glad for en top 10.
På tredjedagen var der landevejsløb, men de kunne lige så godt kalde det bjergløb igen, for selvom ruten var små 10 km kortere end dagen før var der igen mange højdemeter – over 800 af slagsen. Igen ville jeg få det svært her, og en top 10 var igen målet.
På sidste dagen sluttes der af med kriterium. 11 omgange a 4,2 km, med en hård stigning og også over 500 hm. Igen, nok alt for mange højdemeter til at jeg kunne komme med feltet hjem, og en top 10 ville også være fint her.
Vejrudsigten sagde lidt vind og lidt regn, men det viste sig at det blev MEGET vind og RIGTIG MEGET regn – alle 4 dage.
1.etape
Jeg fik varmet godt op på den kun 1,4 km lange rundstrækning, der bestod af 4 sving. Et opløb der stiger 2-3% på brosten, efterfulgt af 2 sving, en nedkørsel, og så et nemt sving, og til slut et teknisk svært sving op mod målstregen. På de første 20 meter af brostenene, var der fliser ude i siden som man kunne køre på, og det samme på de sidste 100 meter af brostenene. Vejene er våde.
Vi skulle køre 30 min (hvilket blev beregnet til 15 omgange). Som sagt startede vi sammen med H50, så der var ca. 30 mand i feltet.
Jeg tager nok lige en opvarmningsomgang for meget, for jeg får startet nede omkring nr. 15-20 stykker.
Starten går, og der bliver kørt stærkt fra starten. Allerede i de første sving bliver der lavet lidt små huller, som dog bliver lukket igen. Det er tydeligt at der er mange der ikke er glad for at køre stærkt gennem svingene. Jeg får langsomt kørt mig lidt frem. Specielt på nedkørslen og de efterfølgende 2 sving kunne jeg køre stærkt, hvorimod det kneb op ad opløbsstigningen, hvor jeg måtte grave dybt for at følge med feltet.
Efter 3 omgange sidder jeg med som sidste mand i feltet på ca. 12-15 mand (heraf 6 D-ryttere) og på både 4. og 5. omgang må jeg lukke huller. På 6. omgang falder jeg definitivt fra feltet. På dette tidspunkt er jeg total smadret, og slipper lige speederen en omgangs tid, før der kommer et par ryttere op bagfra. Vi er 3 mand der kører sammen, men jeg bliver gang på gang frustreret over hvor dårlige de andre er til at køre optimalt i svingene, og jeg taber flere sekunder ved hvert sving jeg sidder på hjul af de andre.
Pludselig ser jeg en af D-rytterne fra feltet stå med en punktering i vejkanten. Jeg ligger nu nr. 5 i D-feltet. Ikke så dårligt. Vi bliver spredt igen. Jeg kan ikke følge med H50 rytterne opad, og kommer til at ligge alene i flere omgange.
Med ca. 3-4 omgange tilbage kommer der 3 D-ryttere og en H50 rytter op bagfra. Jeg er ved at være godt smadret, og forsøger bare at holde hjul på dem. Igen er der en der slet ikke kan køre svingene rigtigt. Han ligger konsekvent inde i højre side af vejen – og når han skal tage højresvinget efter nedkørslen! Det gør at han kører en helt forkert linje og må bremse kraftigt op gennem svinget. På dette tidspunkt bliver jeg igen sat opad og henter det tabte nedad. Dvs. at hvis jeg når at hente rytteren der konsekvent mister tid i svinget efter nedkørslen, skal jeg time det sådan, at jeg kan køre forbi ham i svinget. De gange hvor jeg fik det timet rigtigt kunne jeg overhale og få ca. 20 meters forspring frem mod sidste sving.
På sidste omgang er jeg igen på bagkant. Jeg ligger sidst af de 4 dage ryttere på nedkørslen. Den ene har allerede fået et godt hul til os andre. Jeg får overhalet en af dem i det første sving, og får kørt det sidste sving rigtig godt, så jeg kan stå op og accelerere ovre i venstre side af vejen på fliserne, inden de sidste 2-300 m brosten. Den ene D-rytter er langt foran, men hvis jeg kan holde de øvrige to bag mig, ville det blive til en 6. plads. Jeg kører med alt hvad jeg har. Jeg kan godt fornemme at den ene D-rytter kommer nærmere. Med 20 meter til mål tror jeg, at jeg kan holde den, men på de sidste par meter bliver jeg lige akkurat oversprintet.
En 7. plads bliver det altså til, hvilket jeg var rigtig godt tilfreds med. Rasmus bliver nr. 2, så det var en rigtig god start på løbet.
2.etape
Denne etape blev en af de hårdeste jeg nogensinde har kørt. Vi skulle køre 6 omgange a 15,5 km, med 3 onde bakker på hver omgang. Vinden var hård. Omkring de 8 m/s. Samtidig stod det ned i stænger. Der var flere små skybrud lige inden jeg skulle starte, så jeg valgte ikke at varme op, men i stedet at søge læ i en pavillon. Det når lige at klare op 5 min før jeg skal starte, så det var helt perfekt. Jeg er fri for at være gennemblødt fra start af. Jeg får stillet mig klar til start. Pludselig kigger jeg ned på min cykel. FUCK! Hvor er mine dunke? Dem har jeg glemt at få med. Der er 3 min til start. Jeg skynder mig at løbe tilbage til målområdet, hvor min dunke er. De ligger i min sportstaske der er begravet andre tasker og regnslag. Jeg får fat i de to dunke, og løber tilbage til start. Puha. 1 min til start. Jeg nåede det.
Pga. min sene ankomst starter jeg bagerst. Jeg får heller ikke klikket hurtigt i, så jeg starter lige med at lukke et lille hul. Så får jeg varmen. Første bakke kommer allerede efter 3 km, og lige efter en stejl nedkørsel, så det er med at komme frem i feltet. Desværre er der andre der har samme tanke, og der bliver ikke givet meget plads. Jeg får kørt mig lidt op, men er stadigvæk nede i den tunge ende af feltet da vi rammer første bakke. Der bliver holdt et godt tempo, og jeg kæmper for at sidde med. Jeg falder langsomt bagud. Der er flere der falder fra, men jeg kommer lige akkurat op som en af de sidste. Så gælder det om at få luft igen, og få kørt sig frem før næste stigning der kommer efter ca. 10 km. Det lykkedes nogenlunde, og jeg sidder som nr. ca. 10-12 stykker da vi rammer 2. stigning. Denne er slet ikke så stejl som den 1. bakke, hvilket passer mig noget bedre. Der er bakkespurt her, og Rasmus kører efter pointene. Han har virkelig fået selvtillid efter gårsdagens 2. plads. Han bliver vist kun nr. 2, og falder kort efter tilbage i feltet igen. Jeg kommer nogenlunde smertefrit over stigningen.
Rundens sidste stigning kommer med ca. 1,5 km til mål. Den starter med 4-6%, flader så lidt ud inden den bliver lidt stejlere på de sidste 2-300 meter. På toppen er der modvind, der side/modvind ind mod målstregen.
Jeg kommer ind på stigningen midt i feltet. Jeg har det hårdt fra start, og glider langsomt bagud. Jeg får lukket på det midterste stykke, men falder igen af på de sidste 100 meter. Jeg bliver ved med at give gas efter bakken, da jeg tror at feltet kan gå i stå oppe i modvinden. Langsomt kommer jeg nærmere, og lige inden målstregen får jeg igen kontakt med feltet. Puha! Så er der kun 5 omgange tilbage. Jeg sidder og ber til at de tager den lidt med ro på næste stigningen der venter kun 3 km fremme. Men nej. Halvvejs oppe af denne må jeg slippe. Jeg er helt færdig, og taber meget tid på stigningen. 20-30 sek. måske. Jeg er ikke den eneste der bliver sat. Jeg bliver sat sammen med en nr. 824, en færing ved navn Tori Thorleifsson. Vi kan se yderligere 3 mand forude. Vi får hentet den ene, som viser sig at være en kvinde. Nr. 803 Helle Bachofen. Vi får gang i et godt samarbejde. Dog lidt hæmmet af at Tori heller ikke er den helt store specialist til at køre i sving. Vi kan længe se 2 ryttere forude, men de forsvinder lige så stille.
Op ad sidste stigning på 3. omgang står Janni og råber at Rasmus er kort forude. Det giver lidt ekstra motivation, da jeg måske kan nå op og hjælpe ham lidt.
Ind mod mål siger Helle, at hun vist har en siver på baghjulet. Jeg kigger efter. Ja, den er god nok. Så er vi kun 2 mand, og vi har kun kørt halvdelen af løbet. Jeg kunne godt bruge en mere til at tage føringer, da jeg allerede er begyndt at få begyndende krampe. Men jeg kører ufortrødent videre sammen med Tori.
Der går godt en omgang før vi henter Rasmus. Han har ondt i ryggen, og virker lidt modløs. Han kommer med på hjul, og tager i starten kun ganske få føringer. Jeg kører med alt hvad jeg har. Krampen lurer, og nu kan jeg også mærke lidt smerter i mit højre knæ. Det er noget overbelastning, som jeg jævnligt døjer med. Heldigvis er der ikke så langt hjem.
Da vi på 6. omgang rammer 1. stigning bliver vi overhalet af et mindre felt. Tori rykker væk fra Rasmus og mig. Han når med feltet op, får lagt sig på hjul der. En smule usportsligt tænker jeg, men er egentlig mere træt af, at vi så er en mindre til at føre. Rasmus er begyndt at føre med igen, og jeg har egentlig problemer nok med bare at sidde på hjul. Jeg må lige holde ham lidt tilbage på den 2. stigning så jeg kan komme med over. Jeg giver herefter fuld gas frem mod den sidste stigning. Jeg siger til Rasmus, at han bare skal køre hjem med det sidste han har, men han har mistet motivationen pga. rygsmerterne, og vi kører sammen meget langsomt op ad den sidste bakke og over målstregen. Vi bliver nr. 9 og 10 af de 11 ryttere der gennemfører. Vi bruger 3 timer i alt og er hele 23 minutter efter vinderen i dag!
Efter løbet får jeg lige kigget på min cykel. Jeg kigger undrende på forhjulet. Det er Jacobs træningshjul der sidder på. For helvede da også! Årsagen er at Jacobs forhjul var punkteret efter 1. etape. Da der skulle limes en ny ring på, var hans hjul ikke klar til i dag, hvorfor han lånte mit forhjul. Jeg glemte så lige at skifte tilbage da jeg skulle køre. Det havde nok ikke gjort den store forskel i dag, men stadigvæk en dum fejl.
3.etape
Jeg lå på en 10. plads i den samlede stilling, og hvis jeg kunne forsvare det, var det vist fint, men efter mine knæsmerter dagen før, var jeg i tvivl om jeg skulle starte på dagens etape. Jeg valgte at starte, men besluttede også at udgå, hvis jeg fik smerterne igen.
Vi skulle køre 7 omgange a 12,4 km, og igen var det op og ned hele dagen. Der var igen 3 bakker pr. omgang, så i alt 21 gode stigninger. Kunne jeg komme med feltet i bare en omgang var det vist fint, og hvis jeg så bare kunne finde sammen i en lidt større gruppe, så jeg ikke skulle sidde i vinden i næsten halvdelen af tiden, som jeg gjorde i går.
Igen står det ned i stænger, og jeg vælger igen at vente til bygen er væk, hvilket gør at jeg igen ikke får varmet op på cyklen.
Benene er tunge i dag. Virkelig tunge! Jeg har slet ikke kræfter til at køre mig frem i feltet, og da vi rammer den første bakke sidder jeg nede i den tunge del af feltet. Og selvom der ikke bliver kørt vanvittigt stærkt, kan jeg godt fornemme at det bliver en lang dag igen i dag. Vi er kun ca. halvvejs oppe af bakken før jeg må slippe. Jeg sidder sammen med ”the usual suspects” Helle og Tori, samt en H50 rytter.
Vi er trods alt 4 mand, og vi arbejder fint sammen. Vi er faktisk ikke så langt efter feltet, så vi kører godt til, men kommer aldrig tættere på end ca. 200 meter, og efter 1. omgang forsvinder feltet væk. Vi fortsætter med at arbejde sammen. På 3. omgang kommer der en H40 rytter op bagfra. Han må være punkteret. Han kører et godt jævnt tempo, og Tori lægger sig straks på hjul af ham. Egentlig synes jeg at det er forkert at drage fordel af ryttere fra andre felter, men jeg vil heller ikke bare lade mig falde tilbage når de andre sætter sig på hjulet, og i dag handler også mere bare om at gennemføre end at kæmpe om topplaceringer for nogen af os, så jeg tænker at det er OK.
På dette tidspunkt er min bagskifter begyndt at give problemer. Kablet ”hænger” og den vil ikke skifte til et lavere tandhjul, så hver gang jeg skal geare 1 gear op, skal jeg i stedet geare 2 gear op og 1 gear ned.
Der går dog ikke længe, før jeg får andet at tænke på. Mit knæ begynder lige så stille at gøre ondt i dag. Vi er på 4. omgang, og altså kun halvvejs i løbet. Så da vi rammer den sidste bakke på runden, lader jeg mig falde tilbage, og ruller lige så stille ind til mål og står af.
Der er 11 D-ryttere der gennemfører i dag. Rasmus bliver nr. 3 i dag, og ligger herefter samlet nr. 6. Dog med langt op til den pointgivende 5. plads.
4. etape
På trods af knæsmerterne vælger jeg at stille til start på 4. etape. Igen med hensigten at udgå hvis smerterne kommer før de sidste par omgange. Jeg har ikke fået fixet mit gearkabel, så det kommer jeg også til at rode med. Største problem bliver nok at jeg ikke kan skifte op i højeste gear på nedkørslen ind mod mål. Dvs. at jeg kan godt skifte, men der går mellem 5 og 20 sek. før kæden skifter tandhjul.
Vi skal køre 11 omgang af 4,2 km. Der er kun en stigning på ruten. Den er til gengæld ret ond. Specielt de sidste 300 meter. Ydermere er der side/modvind på toppen i ca. 1 km før der er nedkørsel og medvind i en lille km ned mod målstregen.
Jeg får for en gang skyld varmet godt op, og stiller til start i ca. 10 position. Løbet starter med to sving, og så en nedkørsel, før der drejes til højre ind på stigningen. Jeg kommer OK med og sidder midt i feltet på vej op ad stigningen første gang. De første 4-500 meter af stigningen er ikke så slem, og den kan køres på stor klinge, men på toppen bider den i benene, og det er lille klinge (i hvert fald for mig).
Der bliver kørt meget roligt op ad stigningen første gang, og jeg har ingen problemer med at sidde med. Ja, hvis bare de kører sådan her hver omgang, så er der en chance. Men jeg var godt klar over at det nok ikke ville være tilfældet.
Jeg kommer til at sidde fint i side/modvinden, og kommer også fint med på nedkørslen. 2. gang op ad stigningen bliver der kørt noget stærkere, og jeg må kæmpe for at hænge på. Heldigvis går den en smule i stå på toppen, så jeg kommer ok med igen. Jeg kan godt mærke at benene er tunge. Dog føltes de ikke nær så tunge som i går.
Der sker ikke det store før vi rammer bakken for 3. gang. Jeg kæmper igen med at hænge på. Der er flere der falder fra og der bliver et hul foran mig. Rasmus hænger som sidste mand i feltet. Men han falder også af. Jeg kæmper alt hvad jeg kan, og kommer op til ham. Jeg får ham med på hjul. På toppen er vi 20 meter efter feltet. Foran sidder de som perler på en snor i side/modvinden. Jeg giver plads til Rasmus på viften og får kørt feltet ind. Jeg forsøger at blive ud i vinden, så Rasmus kan få læ, men hurtigt kan jeg mærke, at det er kræfterne ikke til, så jeg lægger mig helt ind i siden igen får at få en smule læ. Rasmus sidder med på mit baghjul.
Vi drejer igen ned mod mål. Puha, det var tæt på. Stadig 7 omgange endnu. Da vi rammer bakken for 5. gang sidder jeg med syre op til begge ører allerede på det nederste nemme stykke og jeg må hurtigt slippe. Heldigvis sidder Rasmus stadig med. Jeg taber rigtig meget på opkørslen. Jeg er heldigvis ikke den eneste der ryger af. Jeg kommer til at sidde sammen med en D- og en H50 rytter. De står dog begge af da vi kører forbi mål. Så er jeg alene, og jeg kan ikke se nogen bagved. Jeg kører næsten 2 omgange. Så kommer C/H40 udbruddet op til mig lige da jeg drejer ind i side/modvinden. De er 5 ryttere, der ligger og kører rulleskift. Jeg lægger mig ca. 2 meter bag dem for ikke at forstyrre. Pludselige drejer den ene hovedet lidt, holder sig for det ene næsebor, og sender så et rent brusebad af dejlig kold snot afsted, lige ind i smasken på mig. Han kigger lige en ekstra gang og vinker undskyldende. Det er Ok, for jeg sagt og vinker venligt til ham.
Ind mod mål lader jeg dem køre væk, for ikke at smadre mig selv inden næste opkørsel. Samtidig forsøger jeg at få tørret det meste snot væk fra ansigtet.
Nu må mit mål være ikke at blive hentet med en omgang af D-rytterne tænker jeg. På 9. omgang kommer der et par ryttere op, med min gode ven fra de sidste par dage færingen Tori på hjul. Jeg sætter mig ind i gruppen. Desværre når jeg ikke mit mål. På vej op ad bakken for 10. gang bliver jeg overhalet af de 2 udbrydere i D-feltet, som er på vej op for 11. og sidste gang. De sidder sammen med et par andre ryttere. ”Kom så Robert” hører jeg en af dem råbe.
Tori og jeg er alene da vi kører op ad bakken på sidste omgang, og jeg tænker at nu vil jeg endelig prøve at køre lidt ”rigtigt cykelløb”, så selvom vi kun kører om en 10. plads, så går der taktik i den. Jeg prøver at køre en gang på toppen af bakken, men Tori lukker. Jeg prøver igen et kort angreb på stykket med side/modvind, men han lukke promte.
Så er der kun svinget og så nedkørslen ned mod mål.
Vi ved vist begge hvad der vil ske, for vi har begge set gang på gang, at jeg kan køre noget hurtigere igennem svingene end han kan. Så da vi nærmer os svinget rykker jeg. Kommer fint gennem svinget, og så er det bare op og stå og se om jeg kan få hullet. Jeg får et fint hul på 10-20 meter. Jeg sætter mig ned, og gearer op i højeste gear. Kom så bagskifter – få den nu ned på 11’eren!
Efter lidt tøven vælger bagskifteren at føje mig. Så bliver der bare trådt til. Jeg kigger mig tilbage et par gange. Han kommer en smule tættere på, men jeg har stadig et fint lille hul. Jeg kører helt til stregen, og vinder denne lange 1 minuts spurt med ca. 5 meter, og bliver altså nr. 10 på etapen, 9,30 min efter vinderen.
Rasmus kom med feltet hjem og bliver nr. 5 på etapen. Samlet bliver han nr. 7 og jeg bliver nr. 12.
Knæet mærkede jeg heldigvis ikke noget til. Nu tager jeg lige to dages pause, og så tror jeg at knæet er klar til at træne videre.
Overordnet set er jeg godt tilfreds med løbet. Det har været pissehårdt. Både pga. vejret, men også fordi der har været lang tid mellem Jacob og mine starter. Med en del mekaniske problemer, og den lange køretur frem og tilbage hver dag, har den stort set stået på cykelløb fra kl. 6 om morgenen til kl. 23 om aftenen hver dag.
Nakken har klaret strabadserne bedre end jeg havde forventet. Så bare det at kunne køre 4 dage i træk, har været en stor succes.
Formen var så ikke lige helt så god som jeg håbede. Men det var ikke så overraskende. Når jeg kigger på dataene, så træder jeg ca. de watt jeg kunne regne med. F.eks. træder jeg kun 295 watt i Normalized Power på de 35 min gadeløbet varede. Det passer meget godt med min 20 min test hvor jeg trådte 305 watt. Jeg havde håbet at jeg kunne træde lidt mere, men det må komme senere.
Lige nu skal der trænes godt igennem i august, så jeg forhåbentlig kan nå at komme til at slås med om pointene i nogle af løbene i september. Om ikke andet så i sæsonens sidste 3 løb: Esbjerg, Tønder og Bov, da disse 3 løb alle er helt flade.
Vægten skal også gerne have et lille nyk nedad fra de 75-76 kg den ligger på nu. I hvert fald under 74 kg og gerne endnu længere ned.
Næste løb bliver på søndag til gadeløbet ”Rundt om Vandtårnet” i Esbjerg, hvor jeg dog ikke har nogen som helst forhåbninger, udover at køre så langt som muligt uden at blive overhalet med en omgang. Både fordi vi skal køre med C-rytterne og også fordi jeg skal ud på en lang træningstur dagen inden.
Som nævnt kørte Jacob også Randers Bike Week, og der kommer en løbsberetning fra ham inden så længe – med et lidt andet resultat til følge end mit.
No Comments