Efter mit løb i Århus, hvor jeg blev nr. 4, er selvtilliden lige steget, og mine forventninger til de sidste løb er blevet lidt større.
Jeg har også følt mig rigtig godt kørende lige siden, så det skulle gerne ende ud med nogle gode placeringer her sidst på sæsonen.
Træningsmængden er faldet lidt. Fra at have ligget på 90-100 i CTL i forårssæsonen, har jeg på det seneste ligget på 80-85 i CTL. Jeg har ikke fået kørt så mange lange ture, men fokuseret på korte ture med god intensitet.
Jeg har ikke kørt tests siden 17. juli, hvor jeg satte ny PR på 1 min med 615 w. Men jeg føler at jeg træder ca. de samme watt som jeg gjorde lige inden sommerferien, og det er jeg ret godt tilfreds med. Det er nok mere det faktum, at niveauet i D-klassen altid er noget lavere efter sommerferien, der har gjort, at jeg kan være med i den sjove ende.
Så det er med at nyde det her i de sidste løb, før jeg igen står til at få køretur til foråret.
Udover at træningen har været fin, så er vægten også ved at være helt der nede hvor jeg inden sæsonen håbede på, at den ville være. Den seneste måneds tid, har den ligget fast på 74-75 kg, og jeg har også været under de 74 kg, som var det oprindelig mål.
Det har også gjort, at jeg har følt mig stærk på bakkerne, både til træning og til løb.
Brædstrup
Der er løb allerede ugen efter Århus, og det er denne gang i Brædstrup, og jeg håber på en ny topplacering, da jeg føler at ruten ligger godt til mig. Ikke de store udfordringer udover en meget lang bakke der skal forceres 4 gange. I alt ca. 76 km med små 700 højdemeter. Der er lidt vind, men ikke noget der betyder det store.
Vi er 41 til start, og der er således point til top-13. Udover mig, har vi en debutant fra Give CK, Jesper Bjørn Jørgensen. Jeg får lige snakket lidt med Jesper under opvarmningen.
Jeg får en fin start, og sørger for at sidde godt med fremme allerede fra starten. Der går ikke længe før de første ryk kommer. Jeg holder mig fremme, uden at gå med i noget. Dog er jeg lige ved at komme med i et mindre udbrud, da der opstår et hul bag mig. Vi er 6-7 mand, men der går ikke lang tid før vi er hentet igen.
Jeg falder lidt tilbage i feltet, men da vi nærmer os stigningen, kører jeg mig frem på nedkørslen inden, og jeg starter stigningen oppe foran. Den er lang og der bliver kørt rimelig stærkt. Jeg har dog ikke de store problemer med at sidde med. Alligevel vælger jeg at slippe trådet lidt op mod toppen, så jeg runder toppen som nr. 25-30 stykker. Der er nogle stykker der allerede her bliver sat.
Ind mod mål er der lidt små bakker, og mest modvind, så her sker der ikke det store. Men med ca. 800 m til mål drejer vejen 2 gange og så kommer der et 90 graders sving ind mod opløbet. Det er en rimelig smal vej, så her er det vigtigt at være med fremme. Specielt hvis der er nogen som finder på at rykke her, så der bliver kørt stærkt ind mod mål. Bliver der ikke rykket langt ude fra kan den gå helt i stå og man kan komme bagfra.
Jeg får kørt mig lidt frem, men da vi rammer svingene, bliver jeg virkelig bevidst om hvor vigtigt det er at sidde fremme. Selvom jeg er nr. 15-20, er jeg nødt til at komme helt ned i fart, da der bliver kørt ekstremt forsigtigt og langsomt gennem svingene. Her SKAL jeg bare være i top-10 på sidste runde tænker jeg.
Ude på 2. omgang sker der ikke så meget. Der er lidt små angreb, og vist også nogle der kører væk, men generelt er der ikke nogen der får særlig lang snor, og så vidt jeg husker er det hele samlet inden vi rammer bakken for 2. gang. Igen kommer jeg fint ind, og har ikke de store problemer med at følge med. Nede bagved er der dog flere som har det hårdt. Der ryger også et par stykker af, bl.a. min holdkammerat Jesper.
Men vi er stadig over 30 ryttere tilbage. Jeg håber at der kan ryge lidt flere af på de næste par omgange, så vi måske kun er 15-20 mand og at det så vil blive mindre stressende ind mod mål.
Men da vi kører ud på 3. omgange får jeg pludselig noget helt andet at tænke på. Lige da vi kører over målstregen synes jeg at min cykel begynder at hoppe lidt op og ned. Fandens også! Jeg er nok punkteret. Jeg hopper lidt på sadlen, og ja, det føltes som om at den er halvflad. Fælgen går dog ikke imod, så det er nok en siver. Skal jeg stoppe nu, eller køre lidt videre? Jeg siger til mig selv: ”du er ikke punkteret, før du kan mærke fælgen gå på”, og jeg kører videre, og forsøger ikke at tænke på det mere. Når jeg kan mærke at den er helt flad udgår jeg. Ikke før!
Så jeg fortsætter og der går faktisk ikke længe før, jeg glemmer alt om punkteringen. Jeg falder lidt længere tilbage på bakken denne gang, og jeg må virkelig kæmpe for at komme med op. Specielt når jeg står op, føler jeg ikke at der rigtig sker noget. På toppen hænger helt bagerst. Der opstår et lille hul nogle pladser foran mig, men der bliver dog hurtigt samling efter toppen. Vi er stadig godt 30 ryttere tilbage. Jeg synes at den var virkelig hård denne gang, men det var åbenbart ikke nok til at der var nogen der faldt af.
Der er igen ryttere der er stukket af, men igen får de ikke lang snor. Jeg koncentrerer mig ikke om så meget andet, end at få kørt mig lidt, op inden vi skal ud på sidste omgang.
Jeg kommer dog til at sidde lidt langt tilbage og må lige bruge lidt kræfter nede efter opløbssvinget. Dog ikke mere end at jeg stadig sidder med et lille overskud da vi kører ud på sidste omgang.
Jeg holder mig til, og får kørt mig fint frem før bakken. Men denne gang er den virkelig hård, og allerede halvvejs oppe sidder jeg nede bagved og hænger. Der falder et par ryttere af. På de sidste 100 meter må jeg også slippe, og der opstår et lille hul foran mig. Jeg fortsætter dog med at holde på, og jeg får lige akkurat kontakt med feltet igen.
Tempoet er højt og jeg sidder længe med røven i vandskorpen nede bagved. Dog går det lidt i stå ind mod mål da vi rammer nogle stykker med modvind. Ca. 4 km før mål går den noget i stå på en lille nedkørsel. Så er det nu, tænker jeg, og jeg accelererer, og får kørt mig helt frem allerforrest i feltet. Jeg stopper med at træde og lader et par ryttere komme foran mig. Nu sidder jeg lige hvor jeg gerne vil sidde. Desværre er det nok lidt for tidligt, for langsomt begynder der at komme ryttere forbi i venstre side, imens jeg langsomt bliver lukket inde, og kørt længere og længere bagud inde i højre side. Med 2 km til mål er jeg stadig oppe som nr. ca. 15. Men så bliver der rykket lidt, og jeg falder yderligere tilbage, så jeg ender nede i den tunge ende. På de sidste par 100 m før opløbssvinget får jeg dog kørt mig lidt frem, og sidder nok i 20.-22. position da vi kører ned mod svinget. Igen går den fuldstændig i stå. De første ryttere kommer fint igennem, men nede hvor jeg sidder, bliver der bremset helt op, og så er der nogle ryttere lige foran mig, som kører hver deres linje og er ved at køre ind i hinanden. Der bliver bremset op, og jeg er også nødt til at bremse alt hvad jeg kan, for ikke at køre ind i dem. Der går en evighed før jeg kan få plads til at accelerere. På dette tidspunkt er de første ca. 15 ryttere forsvundet langt væk forude. Foran mig er der et par ryttere, som jeg kommer på hjul af. Frontgruppen er nok næsten 100 meter foran os. Det er håbløst tænker jeg, men vælger alligevel at køre max hele vejen. Vi har god fart på, og får også overhalet et par ryttere.
På et tidspunkt kan jeg fornemme at de forreste er ved at gå helt i stå, og ca. 200 meter før mål kommer vi faktisk op til bagenden af frontgruppen. Dog kun lige på det tidspunkt, hvor spurten startes, og os der kommer bagfra har selvfølgelig ikke kræfter til at accelerere yderligere. Jeg får overhalet en enkelt rytter og er lige ved at overhale yderligere2 på målstregen. Det lykkedes dog ikke.
Det ender med en 21. plads ud af de 31 ryttere der var tilbage i feltet.
Jeg er træt af at jeg blev bremset nede i svinget, men ved også godt, at jeg bare skulle have siddet længere fremme, så var det aldrig sket.
Jeg er ret sikker på at jeg ville have fået points i dag, hvis ikke jeg var blevet bremset. Nogen topplacering var det nok ikke blevet til, men points tror jeg godt det kunne være blevet til.
Der går ikke længe før jeg finder Jacob, da vi har valgt at cykle hjem sammen efter løbet. Det er først her, jeg igen kommer i tanke om min evt. punktering. Jeg tager fat i bagdækket og presser min tommelfinger. Den går nemt helt ind til fælgen. Der er med garanti ikke mere end 1 bar i nu. Jeg vil tro at der har været 3-4 bar i, da jeg opdagede punkteringen halvvejs i løbet, og til slut har der ikke været meget luft. Ikke så sært, at jeg begyndte at få det hårdt til sidst.
Holstebro TT
Ja, læste du rigtigt? Står der TT? Ja, jeg havde fået den skøre idé, at jeg ville prøve at køre enkeltstart til jysk/fynsk mesterskab i Holstebro 2 uger efter. Men hvorfor nu det? Jeg ejer ikke en TT cykel. Jeg har tidligere kørt ca. 10 km på en TT cykel, og det endte med at jeg var skadet i 2 ½ år!
Jeg var nødsaget til at køre en kort enkeltstart til Randers Bike Week, og så havde jeg fået smag for mere? Nej, egentlig ikke. Men jeg havde alligevel fået købt et par bøjler, som jeg havde brugt til klubmesterskabet nogle dage inden. Jeg fik dog aldrig indstillet dem ordentligt, og jeg kørte en helt forfærdelig ringe enkeltstart. Men da vi alligevel skulle overnatte i Holstebro hele weekenden, kunne jeg lige så godt prøve at køre enkeltstarten også.
Jeg brugte da også nogle træningspas på at få indstillet bøjlerne lidt bedre, så jeg kunne slappe nogenlunde af i mere end bare nogle få sekunder af gangen.
Min generalprøve var et interval på 30 min hvor jeg kunne sidde i bøjlerne næsten hele tiden, og holde over 300 w i snit. Det var jeg rigtig godt tilfreds med. Selve positionen på cyklen var ikke specielt aerodynamisk. Det er jeg simpelthen for stiv til. Så det passede mig fint at mit styr ikke var længere nede. Lidt ville bøjlen trods alt give i forhold til at køre uden. Men i forhold til dem, som havde en rigtig TT cykel og pladehjul, kunne jeg nok hurtigt lægge 2 min til på den 26,4 km lange rute.
Der var 16 tilmeldte, og mit mål var ikke at blive sidst. Min klubkammerat Christian Guttesen stillede også op. Han var dog på TT cykel og med pladehjul. Christian går aldrig ned på udstyret! Alligevel havde jeg slået ham til klubmesterskabet, så der var da en chance for at jeg kunne slå ham. Herudover var det nogle stærke (og store) drenge som var tilmeldte. Jeg kunne i hvert fald ikke finde nogle som kørte langsomt, da jeg tjekkede startlisten.
Ruten var en ud-hjem rute. Den var flad og meget tonser-agtig. Der var bl.a. et stykke, hvor man kunne se ca. 2 km frem. Her burde man kunne se mange ryttere. Der var modvind ud og medvind hjem.
Jeg skal starte ca. midt i feltet. Vi starter med 1 min mellemrum, og jeg er godt klar over, at der er nogle stærke ryttere som starter lige efter mig. Jeg har et mål om at komme tæt på vendepunktet før jeg bliver overhalet.
Jeg er så uheldig, at rytteren som skulle starte 1 min før mig, ikke stiller til start, så der er ikke umiddelbart nogen at køre efter.
Jeg når lige at blive gennemblødt af en ordentlig byge inden start, men ellers holder det faktisk tørt under hele turen. Dog med en masse vandpytter på vejen.
Starten går, og jeg kører forsigtigt ned af rampen, da rytteren der startede 2 min før mig, var lige ved at styrte på vej ned.
Jeg kommer hurtigt ned i bøjlerne, og føler mig godt tilpas. Det går rigtig godt, og jeg føler, at jeg flyver afsted. Gennemsnitsfarten er også hurtig oppe over 40 km/t selvom det er side/modvind i starten.
Jeg kigger lidt på mine watt, og det går helt efter planen. Jeg holder lige godt 300 watt i snit. Men så kommer jeg til at kigge på min puls. 168, hvilket er 3-4 slag over min syregrænse. Det er simpelthen for meget efter 4 min.
Når jeg kører 20 min test, plejer jeg gerne at ramme 165 i puls efter 3-5 min. 168 skulle den faktisk helst først komme op efter 15-20 min. Jeg er også begyndt at kunne mærke benene, og kan godt fornemme, at det her tempo holder jeg ikke i 40 min.
Jeg havde slet ikke være opmærksom på pulsen, da jeg generelt havde svært ved at få den op, når jeg sad i bøjlerne, så under mine træningspas var problemet mere at få pulsen op.
Jeg sætter farten lidt ned. Men forsøger stadig at holde godt på. Jeg prøver at lægge mig på 280-290 watt. Det går meget godt de første 6-7 km, men på det lange lige stykke begynder jeg at få problemer med at holde farten. Fuck, der er langt hjem tænker jeg. Ja, der er faktisk vanvittigt langt bare til vendepunktet. Jeg begynder at fortryde at jeg fik mig meldt til. Det var da den mest åndssvage idé jeg længe har fået. Mens jeg desperat prøver at finde en rytme, bliver jeg efter ca. 10 km overhalet. Det giver lige et lille boost at have en at køre efter, og jeg falder faktisk ikke meget tilbage de næste km ud mod vendepunktet. Her vender jeg nok små 10 sek. efter rytteren der overhalede mig. Farten er gået meget ned, og jeg er på under 36 km/t i snit.
Nu er der medvind, og jeg får da også godt gang i cyklen, men det bliver sværere og sværere at holde wattene. Jeg er nede på 285 watt i snit, og wattene falder fortsat.
Der går ikke længe før jeg bliver overhalet af Michael Lau fra Herning, som er startet 3 min efter mig. Føj, han kører stærkt. Herefter bliver jeg overhalet af rytteren, som er startet 2 min efter mig.
Her kan jeg bedre følge med, og jeg holder ham indenfor synsvidde hele vejen til mål. Jeg er virkelig færdig til sidst, men bliver ved med at kæmpe ind mod mål.
Jeg slutter i tiden 41.42 min, hvilket er ca. 38 km/t i snit. 278 watt i snit og 281 watt i NP. Jeg er helt færdig, men bliver dog muntret lidt op, da jeg ser, at jeg ikke er blevet sidst. Faktisk har jeg kørt hurtigere end 3 ryttere, herunder Christian, som jeg slår med bare 5 sek. En lille sejr. Jeg er 3.30 min fra sejren, som gik til Michael Lau, da Jonas Mølbæk punkterede og nok ellers ville have vundet. Jeg var over 2 min fra top-6 som gav points.
Det var sjovt at prøve. Dog ikke mens jeg kørte. Men det var også et eksperiment, som jeg godt vidste ikke ville blive nogen stor succes. Jeg tænker at det er sidste gang, at jeg kører en enkeltstart medmindre jeg bliver ”tvunget” til det, som i f.eks. Randers Bike Week.
Her er min watt/puls fil fra løbet:
Holstebro – Linjeløb
Dagen efter skal jeg køre løb et, som jeg har set meget frem til. Linjeløbet i Holstebro. Målet var at få points, og gerne en top-9, så jeg kunne få 3+ points og opnå mit mål for sæsonen med 20 points.
Vi var hele 6 mand til start fra Give CK, og jeg glædede mig virkelig til at komme ud og give den gas. Desværre punkterer jeg efter bare 2 km og må udgå.
En virkelig træls afslutning på weekenden, specielt, da der herefter er 2 uger til de næste løb. Til gengæld er der 4 løb i de 2 sidste weekends i sæsonen.
Som nævnt føler jeg at formen er god, og jeg glæder mig virkelig til årets sidste 4 løb, Odder, Hobro, Tønder og Sønderborg.
Mest glæder jeg mig til Odder på lørdag, men hvis der bliver vind, glæder jeg mig nok endnu mere til Tønder.
Hobro synes jeg skylder mig et godt resultat. For 2 år siden styrtede jeg voldsomt i spurten, da jeg lå til en topplacering, og sidste år punkterede jeg på sidste omgang, da jeg sad i et meget reduceret felt.
Sønderborg har jeg heller ikke gode erfaringer med, da jeg sidste år styrtede under opvarmningen og slog hovedet, så jeg ikke kunne køre løbet.
Men i år skal det være. Jeg tror jeg er stærk nok til, uden uheld, at få points i alle 4 løb, og det kunne da være fedt med en enkelt top-5.
No Comments