Efter min hæderlige debut i Rødekro i sidste weekend, stod den nu på ikke mindre end 3 cykelløb her i påsken. De tre løb i Thy, Hjørring og Aalborg havde slået sig sammen til en cup kaldet 3 dage i Nord. Det skulle dog vise sig at 3 dage i helvede ville have været en bedre betegnelse.
For vejret var mildt sagt ikke med os. På vejrudsigten så det ud til at der skulle blive regnvejr om lørdagen, men forholdsvis tørt søndag og mandag. Det kom ikke til at holde stik!
Vi havde lånt et sommerhus på Mors af noget familie, så der var ikke så langt til løbene. Dog skal man tage højde for at Mors ikke bare lige er sådan at komme væk fra i alle retninger, med mindre man vil tage en færge, så det blev alligevel til en del km i bilen. 1000 km helt nøjagtigt.
Thy – lørdag
Første løb var i Thy. Nærmere bestemt i Hanstholm. Det var en rute med lidt bakker på og et par steder med 2-3 sving lige efter hinanden hvor det var vigtigt at sidde fremme.
Vi skulle køre 3 omgange a 23 km, i alt 69 km med 459 højdemeter. Vi var kun 40 ryttere til star, så der var points til de 12 første.
Jeg havde trænet hårdt både tirsdag og onsdag. Måske lidt hårdere end jeg egentlig havde til hensigt, så min TSB var kun lige akkurat positiv (+1,2).
Vi har købt en pavillon som vi havde med til alle 3 løb, så det var dejligt at kunne sidde og varme op i tørvejr, mens regnen silede ned ude på ruten. Der var kun 3-4 grader så det var også koldt.
Jeg fik stillet mig rimelig langt fremme ved start. Der kom en bakke efter 3 km, og her ville jeg gerne være med fremme, så jeg havde lidt af give af i forhold til at blive sat.
Der blev lagt meget langsomt ud. Bakken var ikke særlig stejl men den var lang. Jeg sad med fremme i top-20. Pludselig ser jeg at der er en rytter kørt. Endnu en er på vej op til ham. Feltet fortsætter bare i stille og roligt tempo.
Nu skal der ikke 12 mand væk ligesom i Rødekro tænker jeg. Jeg har dog ingen intentioner om selv at rykke. Der kommer langsomt mere fart på feltet, og på toppen af bakken er der et par sving, og så går det løs. Der er et par stykker mere der får hul. Jeg sidder nede midt i feltet og følger bare med det bedste jeg kunne. Regnen siler ned og jeg er allerede ved at være gennemblødt selvom jeg kører i både vinterjakke og regnjakke. Der bliver lukket ned, men der bliver kørt igen, og i lang tid bliver der kørt et hårdt forfølgelsesløb, hvor der hele tiden opstår huller der skal lukkes. Der falder hele tiden folk fra og ret hurtigt er vi ikke mere end godt 20 ryttere tilbage. Jeg sidder med på et af de yderste mandater. På den sidste del af ruten er der et par korte halvstejle bakker. Her må jeg kæmpe hårdt for at sidde med. Feltet bliver igen splittet i mindre grupper, og jeg får kæmpet mig op i 2. gruppe. Foran er der 9 ryttere der er kørt. Vi kæmper længe i vores gruppe for at komme op. Bl.a. er der en Herning rytter der tager rigtig mange lange føringer, men frontgruppen forsvinder langsomt længere og længere væk. Ude på 2. omgang falder der et par ryttere fra vores gruppe, så vi nu sidder 9 mand tilbage. Dvs. top 18 – allerede bedre end sidste uges 19. plads. Ikke så ringe tænker jeg.
Jeg er nu begyndt at fryse så meget at jeg næsten ikke kan mærke mine fingre. Jeg har altid kolde fingre og tæer, og er generelt en rigtig frossenpind, så vejret var ikke lige noget der passede mig. Der lå store vandpytter overalt på ruten, og i et højresving efter en nedkørsel er det ved at gå galt for mig. Der ligger blankt vand på vejen, og jeg skærer svinget mest muligt. Men inderst er der under de 10 cm vand et hul gemt, og det giver et ryk i min cykel da jeg kører i hullet. Heldigvis kommer jeg op igen uden at styrte.
Vi prøver at holde nogenlunde gang i gruppen. Men det er de samme 2-3 ryttere der tager det store læs. Jeg tager en føring en gang i mellem, men prøver ellers at spare på kræfterne, da jeg godt kan fornemme at jeg er en af de svageste i gruppen.
Der sker ikke det store ude på 3. omgang. Udover at jeg nu overhovedet ikke kan mærke mine fingre mere. På en af bakkerne skifter jeg for første gang ned på den lille klinge. Det skulle jeg aldrig have gjort! Godt nok kan jeg pedalere fint op ad bakken og får lige røven med op over. Men da jeg efter bakken skal op på den store klinge er mine fingre så kolde at jeg ikke kan få skiftet op. Jeg sidder længe og roder med gearet og prøver at få mine fingre til at lystre. Det lykkedes til sidst, og jeg går fra 120+ i kadance til de mere spiselige 90.
Der er nu 10 km til mål og finalen er så småt i gang. Der bliver angrebet flere gange, og der bliver lukket huller.
Pludselig hører jeg noget falde ned på vejen lige bag mig. Det ligner en cykelcomputer. Jeg kigger ned på mit styr. Fuck! Min garmin er væk! Jeg tænker hurtigt. Fortsætte og køre finale om 10. pladsen, eller stoppe og se om jeg kan finde min 3000 kr. Garmin?
Jeg vælger det sidste. Jeg stopper og vender rundt. Jeg finder garmin’en på vejen. Jeg får den samlet op og puttet i baglommen, og kører alene mod mål. Jeg holder et rimeligt tempo, da jeg ikke vil hentes af nogen bagfra. Der kommer et par H50 ryttere op der er i udbrud. Dem sidder jeg på hjul af et par km før jeg kører resten af turen alene.
En 18. plads blev det til. Der var kun 21 der gennemførte. Men det var faktisk rigtig mange i forhold til mange af de andre felter hvor der var mange der scorede points bare ved at gennemføre. I B-feltet var der f.eks. kun 6 ud af 33 der gennemførte.
Da jeg kom i mål fik jeg noget tørt tøj på. Det tog ca. 20 min, da mine fingre ikke ville lystre. Herefter satte jeg mig ned i min bil og skruede helt op for varmen. Her sad jeg i 45 min før jeg fik varmen nogenlunde, mens jeg glædede mig til at køre i tørvejr de næste to dage. Herefter så jeg Jacob køre, og så kørte vi retur til Mors.
Jeg fik tjekket min garmin. Det var selve mount-delen der havde revet sig løs. Den sad kun fast med nogle elastik bånd og noget superlim. Pga. jeg har et specielt styr med integreret frempind kan jeg ikke bruge en normal out-front, men har en speciel out-front, hvor man kan sætte en original mount-del fast med originale gummibånd. Det fungerede ikke særlig godt da mount-delen flyttede sig når man kørte i huller og lign. Derfor havde den også fået en gang superlim. Men det var ikke nok i det noprdjyske regnvejr. Elastikkerne var nærmest opløste og limen var ikke nok til at holde den på plads. Men heldigvis virkede garmin’en stadig, og jeg kunne se mine data, som bl.a. kunne fortælle at jeg havde kørt med Normalized power på 271 watt.
Hjørring – søndag
Vækkeuret ringede tidligt, for selvom vi var mere end 100 km nord på i forhold til Give, så var der stadig 1 time og 45 min kørsel til Hjørring.
Det skulle holde nogenlunde tørt. Vejret var da også OK da vi ankom. Vi besluttede alligevel at sætte pavillonen op. Det var en god idé! Jacob skulle køre før mig, og mens han kørte begyndte det at blæse op og det begyndte at sne.
Det gik over i slud og senere regn. Temperaturen var dog lidt højere og regnen ikke så voldtsomt, så i forhold til i går var det rent luksus.
Vi var 47 til start (points til top-14), og vi skulle køre køre 3 omgange af godt 20 km. I alt 61 km. Der var 564 højdemeter så det var op og ned det meste af tiden. De hårde stigninger kom efter 9 og 15 km. Den sidste var den værste.
Jeg startede allerforrest og holdte mig godt fremme i starten. Jeg falder dog langsomt tilbage. Jeg kan godt mærke at benene var tunge efter i går. På første bakke starter jeg nede midt i feltet. Jeg falder lidt tilbage, men kommer OK med op over.
Der bliver rykket flere gange, og flere gange er der en enkelt eller to mand afsted men der er aldrig nogen der får et stort forspring. På den 2. bakke har jeg det hårdt. Jeg kommer med op som en af de sidste. Det bliver en hård dag tænker jeg. Men langsomt bliver benene bedre. Ud på 2. omgang sidder jeg nede midt i, men bestemmer mig for at jeg længere frem. Så da der kommer en rytter på ydersiden der kører sig frem, sætter jeg mig på hjul. Han kører helt frem til fronten og fortsætter med høj fart frem mod et venstre sving. Jeg fortsætter med at sidde på hjul. Jeg kigger bagud og ser at der er hul. Jeg overvejer om jeg skal køre med, eller om jeg skal lade mig falde tilbage og spare på kræfterne til bakkerne. Jeg vælger det sidste. Jeg er altså ikke stærk nok til at jeg kan køre med i udbruddene, så indtil videre forbliver jeg den kedelige defensive rytter.
Rytteren foran mig bliver hentet igen, og jeg kæmper det bedste jeg har lært på den første bakke. Jeg nogenlunde fint med henover. Feltet er stadig samlet. Vi er godt 30 ryttere.
Frem mod den 2. bakke bliver der kørt stærkt og jeg sidder og hænger nede bagved. Heldigvis går det i stå på bakken, og første halvdel forceres i et roligt tempo. Det gør at jeg lige akkurat når med henover da der endelig bliver givet gas.
Få km før vi skal ud på 3. omgang, oplever jeg et Deja Vu! Klonk siger det!. Jeg kigger ned. Pis! Min Garmin er væk igen! Samme overvejelse. Køre finale – godt nok som det tynde øl, eller stoppe og finde min Garmin. Jeg valgte igen det sidste. Jeg fandt også hurtigt min garmin. Denne gang var det selve out-front’en der var knækket. Selve Garmin’en var smadret, så jeg fortrød hurtigt at jeg var stoppet. Ikke at jeg havde den store tro på at jeg kunne lave points i dag, men jeg ville nu gerne prøve at køre finalen.
Jeg stoppede efter de 2 omgange, for at spare mig bare en lille smule til det sidste løb dagen efter.
Aalborg – mandag
Så var det Aalborg, og det var uden Garmin, så den kunne ikke stoppe mig i dag. Jeg havde fået lidt ondt i mit ”gode” knæ om søndagen, så hvis der var noget der ville stoppe mig i dag, var det nok knæet. Det var ikke noget slemt. Jeg har haft denne smerte mange gange før, og det er en reminder om at jeg lige skal holde lidt igen med træningen i en kort periode. Men dagens løb ville jeg gennemføre – medmindre knæet blev helt slemt. Det gjorde det heldigvis ikke.
Vi skulle kørt 4 omgang af ca. 18 km. 71 km i alt. Ruten var kuperet med ca. 500 højdemeter. Vi var 64 til start så der var point til top-15.
Benene var ømme, men der var nogenlunde hul igennem da ført vi kom i gang. Det blæste rigtig meget, og da først vi kom i gang begyndte det at regne, hvilket det fortsatte med hele dagen.
Jeg startede oppe foran. Vi startede med en lang bakke i modvind. Jeg regnede med at det ville gå i stå i starten pga. modvinden, men der blev kørt stærkt fra start. Alle ville frem. Nok mest fordi vi ret hurtigt drejer til højre ud i sidevinden. Jeg taber en del placeringer, og kommer ind i højresvinget i ca. 25. position. Vi kører i læ af nogle træer, men alle kæmper stadig for at komme frem. Pludselig er der en rytter nogle pladser foran mig der kommer ud i rabatten i højre side. Han kæmper for at holde cyklen oprejst. Men det lykkedes ikke. Han styrter. Der ryger et par andre ryttere ned. Jeg bremser lidt ned og leder efter et hul mellem de faldne ryttere. Det lykkedes. Jeg er forbi. Jeg har ca. 10 meter op til rytteren foran mig. Jeg kigger mig tilbage. Jeg er den sidste der er kommet fri nogenlunde hurtigt. Så skal der bare lukkes op til feltet. Der sidder et par ryttere og kæmper for at komme helt op. De er nok 5 meter fra feltet og jeg er 10 meter efter dem. Jeg får armene ned i grebet og gør mig så aerodynamisk som muligt, samtidig med at jeg træder alt hvad jeg kan i pedalerne. Jeg kommer lidt nærmere. Men kun lidt. Så går det den forkerte vej. Der er et par ryttere der falder fra oppe foran. Vi får dannet en lille gruppe, men jeg falder af. Så kommer der en 4-mands gruppe op bagfra. Men jeg er helt smadret og skal lige have luft, så jeg når ikke med. Næste gruppe kommer bagfra. Jeg kommer med ind på hjul, og så er der forfølgelsesløb de næste 5-10 km. Desværre forsvinder feltet længere og længere væk. Jeg når lige at tælle hvor mange der i feltet, før de langsomt forsvinder væk forude. 28-30 ryttere er de oppe foran. Herefter er der et par små grupper der smelter sammen og på et tidspunkt er vi 10 mand. Der bliver stadig kørt stærkt, men sandsynligheden for at hente de forreste er nok væk. Men der er meget sidevind i dag, og vi kan se at der en gang i mellem falder en enkelt rytter fra frontgruppen. Hver gang sørger jeg for at tælle nedad. 28,27,26. Måske er der stadigvæk en chance for at kunne køre om points i dag. Der er nogle lede steder med sidevind i dag, og der er sjældent enighed om at køre på vifte i vores lille gruppe. Nok mest fordi der er nogle der bare sidder på frihjul. Derfor køres der sidevindskørsel når det er muligt, og der falder en mand af i ny og næ. Samtidig henter vi et par faldne ryttere mere oppe foran. 25, 24.
Ud på 2. omgang er vi kun 5-6 ryttere i vores gruppe. Jeg tager kun få føringer, da jeg har det svært i sidevinden og på bakkerne. Jeg hænger dog i. Regnen falder stadigvæk, og det er hundekoldt. Jeg fryser mine fingre rigtig meget, dog ikke helt så meget som i lørdags. Ikke noget med lille klinge i dag!
Vores gruppe bliver nogle gange større, når der falder nogen ned forfra, og nogle gange mindre når der er nogle der bliver sat. Vi sidder dog 5-6 mand det meste af tiden. På 3. omgang er jeg ved at blive sat i sidevinden flere gange, men får lige akkurat kæmpet mig med. Det samme på 4. omgang. Her bliver der kæmpet med alt. Et par gange bliver jeg sat på de sidste 100 meters sidevind, men når lige akkurat at få lukket hullet efterfølgende. Jeg tager en føring i ny og næ, men de sidste 10 km sidder jeg bare på hjul. Der er en stærk rytter som flere gange har slået hul til os andre, og til sidst ser det ud til at han får lov til at køre. Jeg har talt mig frem til at vi nok skal køre om noget der ligner en 20. plads. Dog kunne der være folk i feltet der var stået af med punkteringer eller lign. Som jeg ikke havde opdaget, så måske var der en lille chance for vi kørte om points.
Vi er 5 mand i gruppen. Jeg gør mig klar til spurten. Der er et højresving ca. 300 meter før mål. Jeg kommer rundt i svinget i 3. position. Der er modvind. Jeg venter…..og venter…..og venter. Med godt 100 meter til mål starter jeg spurten i venstre side. Jeg kommer næsten op på siden af de to foran mig, men er lige akkurat ikke stærk nok til at komme forbi.
Jeg bliver nr. 22 så jeg havde ikke talt helt forkert.
Jeg er godt forfrossen da jeg kommer i mål, og skynder mig ned i pavillon’en for at få tørt tøj på, så jeg kan nå at se Jacob køre løb i U11 (hvilket du kan læse mere om her på siden inden længe).
Alt i alt en kold, våd og uheldig påske med 3 dage i Nord. Men også motiverende. Jeg har nu fundet ud af hvor jeg befinder mig styrkemæssigt i feltet. Det er nede midt i. Men med lidt fornuftig kørsel kan jeg blande mig lige omkring top-20, så der er trods alt ikke så langt til points. Hvem ved, måske kommer de på søndag til næste løb i Randers. Resten af denne uge kommer til at stå på restitution og hvile til knæet, så jeg er helt frisk til på søndag. Jeg glæder mig allerede.
No Comments