Efter et rimelig vellykket Randers Bike Week, var resten af kalenderen i august helt tom, og da Belgian CC også aflyste deres løb var der ikke mindre end 5 uger til næste løb for mig. Jeg synes, at det er virkelig ærgeligt, at man ikke kan sprede løbene lidt bedre ud, specielt, da der var rimelig mange løb i forårssæsonen. Man kunne godt have flyttet et enkelt eller to til efterårssæsonen, så man undgik sådan et stort hul i kalenderen.
Men så blev der tid til at træne. Jeg døjede stadig en smule med knæet, men det blev mindre og mindre, og jeg kunne stille og roligt træne hårdere og hårdere, og jeg følte, at formen var ganske fin til de sidste løb. Jeg var nu oppe på 19 points og manglede således 11 points i de sidste 5 løb, for at rykke op i Master B.
Jeg vil gerne op i Master B, da jeg tror at løbene er sjovere, da der efter sigende bliver kørt lidt mere cykelløb (stop-and-go) end i Master C. Men samtidig er niveauet højere og rykkene hårdere og længere. Jeg vil dog helst have et podie inde en evt. oprykning. Men først og fremmest vil jeg gerne føle, at jeg er blandt de stærkeste i Master C, før jeg rykker op.
Nyborg
Vi er hele 62 til start, så igen er der stor chance for at det ville handle om positionskamp hele dage. Jeg synes de sjoveste løb er med 20-30 deltagere, men den tid er vist ved at være forbi hvor der er så få til cykelløb i Master C – medmindre, man vælger at oprette yderligere en master-klasse til næste år.
Vi skal køre 3 omgange a 25,5 km hovedsageligt på små veje. Efter ca. 4-5 km er der et stykke med en del sving, hvor det er vigtigt at sidde langt fremme. Det stiger lidt op mod mål, men flader ud ca. 500 m før stregen. Ca. 200 meter før mål er der et højresving.
Jeg er ene mand fra Give Cykelklub. Det tætteste på en holdkammerat er Team Give Elementers sportsdirektør Henrik Nielsen fra Cycling West.
Starten går, og jeg får kørt mig fint frem før det tekniske stykke. Farten er jævn, og går aldrig rigtigt i stå. Der bliver kørt godt til på det tekniske, og jeg tænker at det må være hårdt nede bagi.
Henrik er første mand til at komme rigtigt væk, men han bliver hentet sener på omgangen. Benene føles OK. Der sker ikke så meget mere før vi igen rammer det tekniske stykke på 2. omgang. Der bliver kørt rigtig stærkt og pludselig er ca. 10 mand ved at køre væk. Jeg kommer nede fra 15-20. position og får mig kørt frem. Bagved er feltet også ved at splitte op i små grupper. Jeg tager en føring og slår ud. Der er ca. 30 m op til frontgruppen. Rytteren bag mig tager også en hård føring, men da han slår ud, er der ingen der vil føre. Jeg selv er faldet nogle pladser ned, og skal lige sunde mig. Der bliver nu rykket og flere forsøger at springe op til frontgruppen. Det lykkedes vist for et par stykker. Farten er meget høj, og der kommer nu stærke kræfter til fronten af vores gruppe. Vi slipper aldrig frontgruppen af syne. Langsomt kommer vi nærmere, men man kan godt fornemme, at folk er ved at være færdige. Der går næsten 15 min før vi endelig får tilslutning. Jeg kan virkelig mærke mine ben, og jeg sidder bare og venter på at farten skal gå ned, så jeg kan komme til kræfter igen.
Jeg prøver at tælle hvor mange vi er tilbage. Ca. 40 mand, så der er en del, som er faldet af i det høje tempo.
Farten går lidt ned, men er stadig rimelig høj, og jeg har nok at gøre med bare at sidde på hjul. Op mod mål er der pludselig nogle, der styrter.
Der er lidt sidevind fra venstre, og der er lidt kamp om at komme til at sidde rigtigt. Jeg når lige at komme udenom og efter lidt hektisk kørsel, kommer der igen samling på feltet.
Blæsten har taget lidt til, og der er faktisk flere steder med sidevind, hvor der nu bliver kørt stærkt, og der falder yderligere et par ryttere fra. Jeg selv begynder at kunne mærke en begyndende krampe. Benene er altså IKKE gode i dag. Mit mål bliver nu bare, at komme med feltet hjem.
Der kører 2 mand væk, og de får hurtigt et godt forspring. Der er flere der forsøger at komme væk, og hver gang må jeg kæmpe nede bagi om at holde hjul. De 2 mand ser vi aldrig igen.
2 gange er jeg faktisk sat men kommer lige akkurat op igen. Krampen lurer hele tiden, og det er nu i begge ben!
Men det lader til, at det lige akkurat skal lykkedes at komme med til mål. Vi er nu ca. 30 mand tilbage i feltet, men jeg har ingen forhåbninger om at få points (top-15) i dag. Jeg skal bare med hjem.
Vi rammer en lidt større vej med ca. 3 km til mål, og vinden kommer fra venstre. Jeg får en fin plads ovre i højre side af vejen. Da vi nærmer os bakken, begynder folk at køre frem ude i venstre, og dem som sidder i højre side, ryger hele tiden bagud. Jeg selv holder mig bare i højre side, selvom det betyder, at jeg hele tiden sidder blandt de 5 sidste. Mit eneste håb er, at blive siddende, og så håbe, at der på et tidspunkt bliver et hul i højre side, så jeg kan køre frem i læsiden. Meget urealistisk, men eneste chance, da jeg ikke har kræfter til at køre frem i vinden.
Til min store overraskelse bliver der ikke kørt vildt stærkt på bakken. Jeg får læ hele vejen op. Ganske vist kæmper jeg med mine begyndende kramper, men det er ikke sådan at jeg bare bliver sat med det samme. Jeg holder faktisk rimelig godt på, og kan lige akkurat holde hjul. Der er nogle som har brugt for mange kræfter ude i vinden, og da bakken flader ud, er jeg oppe som nr. ca. 20. Så går den lidt i stå, og jeg kan lige få kramperne helt væk igen.
Der er nu 300 m. til højresvinget og lige pludselig trækker feltet over mod venstre. Rytteren foran mig sætter fart på, og kører frem, og jeg følger bare hans hjul. Hvor heldig har man lige lov til at være? Vi flyver frem, og ind i opløbssvinget er jeg pludselig i 5.-6. position. Jeg kører den bedste spurt jeg kan. Jeg er nødt til at blive siddende for ikke at krampe.
Jeg holder hjul så godt jeg kan. Der kommer et par stykker bagfra og overhaler, men slet ikke så mange, som jeg havde forventet. Jeg er åbenbart ikke den eneste, som synes at det har været et hårdt løb.
Jeg kaster cyklen over stregen, men bliver vist lige akkurat overhalet på stregen. Jeg ender med at blive nr. 8 i spurten og altså nr. 10 samlet.
For en gangs skyld var jeg pisse-heldig i spurten og fik aldrig vind på snuden de sidste 3 km.
2 points på kontoen i et løb hvor benene ikke var gode er bestemt godkendt.
Min NP var 256 watt på 2.01 timer og max puls var 176, 6 slag under min maxpuls. Så selvom jeg burde være frisk op til løbet, har jeg ikke været helt på toppen. Jeg burde ikke have det så svært ud fra disse tal. Forhåbentligt har jeg lidt mere at skyde med til de næste løb, for det kræver det helt sikkert, hvis jeg skal indfri målet om en podieplads og oprykning.
Århus
I år har man i Århus, nok pga. for få hjælpere, lavet løbet som et kriterium på en 8 km lang rute.
Vi skal køre 7 omgange, og vi er kun 21 til start (points til top-7), dog har vi samkørsel med 4 H-60 ryttere.
Jeg forstår ikke, at der ikke er flere, som har lyst til at køre i dag, men jeg glæder mig over det, da jeg som sagt synes at det er sjovere, jo færre vi er.
Ruten er hård! Nok den hårdeste i hele sæsonen, da der er en hård, lang bakke på 1,5 km i starten af omgangen. Samtidig er der sidevind fra højre op ad hele bakken.
Jeg får varmet rigtig godt op i dag, da jeg ved, at det hele kan eksplodere op ad bakken, som vi rammer efter 100 m.
Jeg starter helt fremme, og holder mig inde i læ siden.
Der bliver holdt et højt tempo, men jeg er ikke rigtig presset. Der bliver ikke kørt rigtig sidevind, og der er en del ryttere som kan få læ.
Bakken flader ud midt på, og man drejer kortvarigt over i modvind, inden den tager lidt ved igen de sidste 300 m igen i sidevind.
Der sker ikke så meget mere på 1. omgang. Jeg får lige tjekket opløbet, der er bare er ligeud i medvinden efter at sidste højresving er ca. 1,5 km fra stregen.
På 2. omgang bliver der kørt lidt hårdere på bakken. Jeg kommer igen godt med op.
Der falder et par ryttere af, men ellers bliver det hele samlet igen og efter nedkørslen går det i stå i modvinden. 2 mand kører væk, og de får et godt forspring.
Farten er jævn, og først på bakken på 3. og 4. omgang bliver der for alvor kørt hårdt, og flere ryttere falder fra. Vi er nu kun 13 tilbage. Jeg har det hårdt på bakken og er en af de sidste, som kommer med på 4. omgang.
Det er svært at blive enige om at jagte de to udbrydere, da de fleste (mig selv inkl.) er bange for at bruge for mange kræfter på bakken. Det er næsten kun Michael Skov, Hovedgård Cykelklub og Thomas Jensen, Aarhus MTB, som deles om føringsarbejdet. De virker som de stærkeste i gruppen.
Jeg vil gerne se, om ikke vi kan komme afsted i en mindre gruppe, hvor det vil være nemmere at samarbejde, og jeg prøver derfor med et ryk i modvinden. Vi kommer to mand afsted, men vi der går ikke længe før vi bliver hentet igen.
Jeg beslutter mig, at gemme kræfterne, for at være sikker på, at jeg kan komme med op ad bakken de næste 3 omgange.
De 2 i front er langt væk, og farten daler langsomt i vores gruppe. Der er lidt småforsøg og på bakken bliver der kørt hårdt, og der falder yderligere 5 mand fra, mens jeg selv lige får lukket, og kommer med i hvad der nu er en 8 mands gruppe. Der er således points til 5 ud af 8 i vores gruppe. Og vel at mærke mange points.
For at gå efter podiepladsen beslutter jeg mig for at prøve, at køre alene væk i det sidste højresving ca. 1,5 km fra mål.
Frem mod svinget kører jeg mig langsomt frem, og 150 m før rammer jeg fronten, og øger farten. Jeg får taget svinget rimelig godt og slår hurtigt et hul på 20 m, som jeg langsomt øger. Jeg kigger bagud. Gruppen er strakt godt ud, og der bliver kørt stærkt. En enkelt rytter får lukket op til mig, og vi fortsætter, men langsomt bliver vi hentet af de første ryttere. Den lille gruppe er stadig ikke samlet. Et par ryttere er ved at blive sat.
Jeg når lige at få vejret i 5 sek. Så bliver der kørt hvad der må være en mellemting mellem et angreb og en lang spurt. Jeg kæmper med at holde hjul, og langsomt bliver det til en lang forfølgelseskamp ind mod mål, hvor der er flere små huller i vores gruppe.
Vi nærmer os stregen, og jeg er bare helt oppe i det røde felt, og kan slet ikke rejse mig op og spurte, så det bliver en siddende spurt, hvor jeg bare prøver at holde hjul. Jeg ligger i 4. position, men bliver overhalet af en enkelt, og venter egentlig bare på, at der er flere, som skal køre forbi, men det sker aldrig, og jeg kan køre over stregen som nr. 5 i spurten og altså nr. 7 samlet.
Jeg er OK tilfreds. Tilfreds med at jeg prøvede at gå efter podiet, og tilfreds med at få 5 points, så saldoen nu er oppe på 24 points, således, at en top-6 i et af de 3 sidste løb vil udløse oprykning.
Odder
Jeg er klar til race igen og denne gang har jeg en holdkammerat med. Johann Alvarez Olivera som er en nystartet rytter fra Spanien. Helt ny er han dog ikke, da han tidligere har kørt cykelløb. Jeg har kørt med ham et par gange til træning, og han er meget stærk, så jeg har høje forventninger til ham, hvis ellers han kan finde ud af at bruge kræfterne rigtigt. Dog mangler han en smule i rykkene, da han ikke rigtig har trænet intervaller i lang tid.
Vi er 47 til start, og der er således points til top-14.
Ruten er en smule anderledes end normal, men ikke meget. Den er 25,3 km lang, og der er stadigvæk et hav af sving på ruten. Værste forhindring er bakken, der kommer efter ca. 3-4 km. Den er lang, og bliver stejl i flere tempi. Der er lidt vind, og flere steder med sidevind. V skal køre 3 omgange.
Jeg starter langt fremme, men ryger langsomt ned igennem feltet. Der bliver kørt rimelig stærkt, og allerede, da vi rammer en lille bakke efter 1 km kan jeg mærke mine ben. Jeg synes at de virker lidt tunge, og jeg sparer på kræfterne ved at lade mig falde lidt tilbage. Da vi rammer bakken sidder jeg nede som nr. ca. 30 og må virkelig give den gas for at følge med. Jeg er presset, men ikke mere, end at jeg stadig har et lille overskud, hvis der skulle blive rykket hen over toppen.
Bagved er de første ryttere ved at blive sat.
Johann kører super godt og holder sig hele tiden helt fremme. Måske for langt fremme, for jeg synes at det ser ud til at han får en del vind på næsen, og blandt andet selv lukker nogle huller, når der bliver rykket.
Feltet er efter bakken stadig næsten fuldtalligt. Jeg prøver at køre mig frem nogle gange, og det lykkedes da også at komme frem i top-10 nogle gange, men generelt er benene der bare ikke i dag, og jeg kommer mere og mere til at sidde nede bagved og holde mig væk fra vinden. Problemet er dog alle de mange sving, hvor jeg kommer lidt til at sidde i elastikken. Samtidig er der sidevind nogle steder, og flere gange bliver feltet strakt helt ud på en lang linje. Men indtil videre går det, og jeg kan holde mig feltet. Der er mange små ryk og også nogle gange hvor en enkelt eller to ryttere kommer væk, men aldrig noget farligt. Farten i feltet er jævn høj næsten hele tiden. Jeg føler i hvert fald aldrig, at det går helt i stå.
På 2. omgang bliver der kørt stærkt. Jeg kommer igen dårligt ind på bakken, og denne gang kommer jeg i alvorlige problemer. Jeg er igen nede i ca. 25-30. position, og der opstår nogle små huller foran mig. Jeg prøver hele tiden at vurdere, hvor meget jeg skal lukke selv, og om der er andre, der kan lukke. Det ender med at jeg selv må lukke et lille hul henover bakken. Jeg er helt oppe i rødt felt, men får akkurat tilslutning som sidste mand.
Der går en del minutter før jeg endelig får luft igen og kan begynde at køre mig lidt frem. Men så bliver der rykket igen, og jeg falder langt ned bagved. Der kommer et stykke med sidevind, hvor der virkelig bliver kørt stærkt, og hvor der ryger flere af. Da vi endelig rammer lidt modvind, tæller jeg feltet. Vi er nede på 25 mand. Ikke så mærkeligt, at jeg føler, at det har været et hårdt løb.
Der sker ikke det helt store før vi kommer ud på sidste omgang. Mit eneste mål er bare at komme med hjem, og så kan jeg måske hjælpe Johann lidt til sidst med at køre ham frem i spurten.
Da vi kører ud på 3. omgang og nærmer os bakken, kan vi høre, at der kommer en bil bagfra. Jeg ved godt hvad det er før jeg ser mig bagud. Det er A-feltet, som jeg havde regnet ud vil overhale os i dag. At de så lige gør det midt på bakken, er nok ikke en fordel for os, som sidder nede bagi og hænger. Jeg forsøger at køre mig nogle pladser frem inden A-feltet kommer flyvende forbi, og det lykkedes da også nogenlunde. Men langsomt falder jeg bagud, og jeg må virkelig give alt hvad jeg har, og kan akkurat sidde med før de sidste 100 m, hvor jeg sammen med et par andre bliver sat en smule. Der bliver kørt stærkt efter bakken, og jeg giver alt hvad jeg har. Vi skal bare have lukket nu. Heldigvis lykkedes det, og feltet bliver efter et stykke tid samlet igen.
Jeg har virkelig tunge ben, men alligevel synes jeg, at det går bedre end jeg havde regnet med på 3. omgang. Dieselbenene er kommet lidt frem, og selvom jeg har det hårdt, så fornemmer jeg, at der er nogle i feltet, der har det hårdere end mig, og som laver huller når der bliver rykket.
Johann sidder stadig langt fremme, og jeg har stort set slet ikke været fremme hos ham siden 1. omgang.
Der er nu 5 km til mål, og jeg er ved at prøve at køre frem til ham, så vi evt. kan aftale, at jeg kører leadout for ham, da der igen bliver rykket. Der er igen sidevind, og efter ca. 1 min begynder gruppen at gå i opløsning. Jeg sidder nede bagi, men langsomt kommer jeg længere frem, og pludselig er der flere ryttere foran, der ikke kan holde hjul og falder bagud. Jeg sidder på hjul og pludselig kan jeg se at Johann er en af rytterne. Jeg spørger om der er noget galt? Om han er punkteret? Nej, siger han. Han er vist bare eksploderet i forsøget på at holde sig fremme.
Der bliver holdt godt på, og jeg er selv ved at slippe et par gange, men kommer lige med.
Ind mod mål er der en nedkørsel ned til en rundkørsel. Herefter ca. 500 m til et venstresving, hvor der så er 600-700 m let stigende op mod mål, hvor der er lidt vind fra venstre.
Vi er kun 19 mand tilbage i feltet, og jeg er næsten sikker på, at jeg bare falder igennem så snart der bliver givet gas op mod mål.
Jeg får kørt mig et par pladser frem på nedkørslen, og får placeret mig ovre i højre side, hvor der er mest læ. Ind mod venstresvinget bliver der hul foran mig, og jeg spurter frem. Der er en helle midt i svinget, og jeg ved, at man er prisgivet, hvis man kommer sidst ind i svinget. Jeg kommer op som nr. ca. 8-10 stykker, og prøver bare at holde hjul, og få så meget læ som muligt. Farten er høj. Så falder den lidt, og så går farten op igen. Der er nu 300 m til mål, og jeg har stadig, overraskende nok, stadig et lille overskud. Men ikke mere end at jeg bare skal blive på hjul. Der kører nu net par ryttere forbi mig i venstre, og jeg prøver at gå med.
Jeg hopper lidt fra hjul til hjul for at få mest læ, uden at komme længere frem. Men jeg falder heller ikke tilbage, og da jeg kan se stregen 30-40 m fremme giver jeg alt hvad jeg har og kaster cyklen ind over stregen. Der går lige et sekund før jeg opdager, at de andre fortsætter med at spurte, og at der er endnu en hvid streg på vejen – lidt større end den første, og at målbanneret og dommervognen altså først er længere fremme. Jeg får trådt til igen, men bliver overhalet af i hvert fald 1 og måske 2 mand.
Jeg bliver nr. 11 og er egentlig ret godt tilfreds med resultatet, selvom jeg er lidt træt af at der var en hvid streg på vejen kort før den rigtige målstreg. Men med de tunge ben jeg havde i dag, er en 11. plads bestemt godkendt.
Tønder
Så er det blevet tid til løbet, som jeg har glædet mig allermest til. Dog er glæden dog blevet lidt mindre, da det bliver klart, at der stort set er vindstille i dag. Sidevind på diget, er altid noget af det sjoveste, specielt hvis man har gode ben. Men i dag var vinden svag, og kommer fra nord. Altså modvind på diget. Til gengæld er der sidevind et par andre steder på ruten, men næppe nok til at kunne lave den store udskilning.
Ruten er afkortet en smule i år, men ikke noget der har den store betydning. Vi skal stadig over brostenene 3 gange, hvorefter der er ca. 3 km hjem til mål.
Vi er 44 mand til start og vi skal køre 3 omgange a 24,8 km.
Mit mål i dag er, at jeg vil gå efter top-3. Jeg vil hellere dø i forsøget på en topplacering, i de sidste 2 løb, end at få en 12. og en 13. plads, og så rykke op uden at køre et eneste løb i Master B.
P.t. føler jeg ikke at jeg er stærk nok til Master B, og så vil jeg hellere tage endnu en sæson i Master C. Men med et topresultat, vil jeg nok få en bedre følelse, og så vil det være OK med en oprykning, selvom det nok vil kræve lidt mere træning henover vinteren.
Men summa summarum: Der skal satses i dag.
Planen er lige at se det hele an på 1. omgang. Vil det være muligt at køre sidevind. Evt. i starten eller på stykket mellem diget og brostenene?
Eller skal jeg prøve noget på brostenene? Jeg har altid en fornemmelse af, at jeg vil kunne køre rigtig stærkt på de brosten. Jeg er dog aldrig kommet først ind på dem, hvorfor jeg aldrig har prøvet at give fuld gas på dem. Måske det skal være i år – evt. på sidste omgang.
Løbet går i gang, og jeg får kørt mig helt frem i 2. position, da vi efter et par km drejer til højre over i sidevind.
Jeg er i tvivl om der er nok vind til at lave udskilning, men der er i hvert fald andre, der har planer, og der bliver straks rykket, og jeg går med. Vi er 3 der får et lille forspring. Vi bliver dog hurtigt hentet igen og der bliver kørt kontra. Der er lidt vind, men ikke rigtig nok til at gøre den store forskel. Dog fortsætter angrebene et stykke tid, inden der igen falder lidt ro på.
Vi drejer igen til højre og kommer nu ud på diget. Der er næsten direkte modvind. Der bliver angrebet igen, og pludselig er der en lille gruppe, der kører væk.
Pludselig bliver vi hentet af et lille C-felt/udbrydergruppe, og der opstår en dum situation, da vores ryttere ikke kører ind til siden. Jeg råber alt hvad jeg kan, men i modvinden er det svært at råbe alle foran op. Der bliver råbt og bandet en del, og da fronten endelig opdager at C-rytterne er på vej forbi, trækker de over i venstre, men her er der allerede C-ryttere, der er på vej frem, da de ikke kunne komme forbi i venstre side, så de bliver lige bremset lidt.
I al denne tumult bliver udbryderne hentet igen.
Vi drejer nu til højre igen, og der kommer et åbent stykke med direkte sidevind. Jeg tager en hurtig beslutning. Benene føltes gode, og jeg vil prøve at se, om vinden kan bruges til at splitte gruppen op. Så jeg tager fronten og kører helt ud i højre side, og holder 400-500 watt. Efter et stykke tid kigger jeg bagud. Feltet er strakt ud på en lang linje, men der er ingen huller. Jeg kan godt holde farten 30 sek. endnu, men jeg vælger at spare på kræfterne. Jeg tror ikke at vinden er hård nok i dag.
Lidt efter kommer Resterne af C-feltet forbi os, og i dag er der altså nogle, der ikke kan finde ud af at lade dem køre.
Da vi ikke har nogle ryttere foran, vil det helt klart være at foretrække, at slække farten og lade C-feltet komme langt forbi os, før vi igen kan begynde at køre cykelløb igen. Men der er et par stykker, der bliver ved med at sætte sig på hjul af C-feltet, eller prøve at stikke og køre forbi dem, uden at være i stand til det.
Jeg må indrømme, at jeg får råbt en del gange, at ”nu må I fandeme lade dem køre!”, men der er ikke rigtig nogen som lytter, og resten af omgangen er vi hele tiden viklet sammen med C-rytterne. Så lader vi dem køre, og så bliver der rykket og vi kommer op på siden af dem. Så går den lidt i stå, og så bliver der rykket.
Jeg kommer Ind på brostenene i 15.20. position, og igen i år føler jeg bare at vi snegler os afsted. De sidste 200 m må jeg have fat i bremsen for ikke at køre op i rytteren foran mig. Jeg SKAL altså prøve at komme først ind enten på 2. eller 3. omgang og se hvad der sker, hvis jeg kører fuld gas.
Men pga. at der er nogle som ikke kan holde hjul, så er der et par små huller, der skal lukkes, da vi rammer asfalten. Jeg har ingen problemer med at lukke, og jeg kører mig frem i feltet mens jeg stadig prøver at få folk til at køre langsomt, da C-feltet stadig ligger lige foran os. Men nej. Vi lægger os lige i røven af dem ind mod mål.
Efter mål ser det endelig ud til at vi går lidt i stå og C-feltet kommer 100-200 foran os. Men så bliver der angrebet igen!
Jeg kører fint med, men så kan jeg begynde at mærke, at min cykel begynder at hoppe lidt op og ned. Fuck! Jeg er punkteret, tænker jeg. Og ganske rigtigt. Der går ikke lang tid, før jeg er sikker. Baghjulet er fladt.
En virkelig træls følelse, på en dag, hvor jeg føler at benene er gode, og hvor jeg kan kæmpe med om sejren. Jeg synes jeg har haft meget uheld og mange punkteringer i år, men denne er måske den, der er mest irriterende.
Til gengæld bør benene så være friske til løbet i Sønderborg.
Sønderborg
Jeg har aldrig rigtig haft et godt resultat i Sønderborg på den nuværende rute. De sidste par år har jeg kørt offensivt, men det er altid blevet samlet til sidst, og så har jeg fået brugt alle min kræfter inden finalen.
I år vil jeg igen prøve at køre offensivt. Mest fordi jeg ikke har lyst til at rykke op i årets sidste løb på en 6.-8. plads uden at kunne nå at køre i Master-B. Så en top-5 var absolut minimums-målet og helst en top-3.
Ruten er 8,6 km og vi skal køre 8 omgange. Det er mest på små veje, på nær de sidste 2 km, hvor man kører på en stor vej. Der er en lille bakke ca. 3-4 km før mål, hvor man starter i lav fart efter et højresving.
Vi er 45 ryttere til start, og der bliver angrebet med det samme. Der går ikke længe, før en gruppe på 4-5 mand er 20 m væk, og det går lidt i stå. Jeg får kørt mig frem til fronten. Det ser farligt ud, det her, og da jeg får chancen kører jeg efter. Der er desværre ikke nogen som, kører efter mig, så jeg skal selv lukke hullet. Jeg kommer langsomt tættere på, men efter et par min kommer jeg ikke rigtig tættere på og jeg kan ikke lukke de sidste 50 m. Bagved er jagten gået ind og feltet er ikke langt efter. Jeg giver op og lader mig opsluge, og der går heller ikke længe før det hele er samlet igen. Skønne spildte kræfter ☹.
Der er masser af angreb hele tiden, og efter jeg lige har brugt 5 min på at sunde mig, kommer jeg igen frem omkring fronten, hvor jeg sidder fint med, uden at køre med i noget.
Først på 2. omgang bruger jeg igen lidt kræfter, da 3 mand er ved at køre væk. Denne gang kører jeg dog inden de har fået et for stort hul, og jeg får selv lukket til dem. Desværre bliver vi hurtigt hentet igen, og jeg kan notere at jeg igen fik brugt lidt unødvendige kræfter. Men benene er stadig rimelig gode, så jeg skal bare lige ned og slappe lidt af, før jeg er klar igen.
Men så kører der pludselig 3 mand væk. Jeg sidder langt nede, og beslutter mig bare at blive siddende. Jeg skal lige slappe lidt af før jeg kan gå med i noget igen. De 3 mand får et godt hul, og det er ikke hele tiden, at vi har visuel kontakt med dem.
På 4. omgang kører yderligere 3 mand væk, og jeg beslutter at køre op til dem, da jeg får muligheden. Jeg får en rytter med på hjul, og vi får lukket til dem, men feltet kommer kort efter og får lukket os ned. Herefter kører der igen en gruppe på 3-4 mand, som vi får hentet på nær en mand, Henrik Nielsen, som alene kører væk og op til de 3 mand helt i front, som vi ikke har set skyggen af i lang tid nu.
Dvs. at vi nu sandsynligvis kun kæmper om en 5. plads. For det ser ud til at farten er ved at gå lidt ned og der er flere ryttere, bl.a. Århus som bare lukker ned, når der er angreb.
For mig er det alt eller intet. Enten så skal jeg i top-5 eller også er det lige meget. Så jeg skal se om jeg kan komme væk alene, eller med en lille gruppe.
På 6. omgang kører jeg mig frem på en lille nedkørsel og jeg accelererer ud af svinget i bunden og får et lille hul. Dog kommer der en Århus rytter med mig, og han gider ikke føre, så det går hurtigt i stå igen.
Jeg er nu ved at være godt brugt, og beslutter mig for ikke at bruge flere kræfter før sidste omgang.
Jeg har det hårdt på bakken på 7. omgang, og er faktisk nervøs for om jeg kommer med op på 8. og sidste omgang. Vi er stadig 34 mand i feltet, så det er begrænset hvor mange, der er faldet fra.
Ca. 1 km før bakken får jeg kørt mig lidt frem, og da det går lidt i stå tager jeg en hurtig beslutning og forsøger at køre væk. Jeg kigger mig bagud. Ingen reaktion. Folk er åbenbart bange for at gå all-in før bakken. Perfekt!
Jeg svinger ind på bakken og kigger mig igen bagud. Jeg har nok allerede 10 sek. Forhåbentlig kan jeg få en enkelt eller 2 med mig henover bakken. Jeg kører stærkt opad, men ikke hurtigere end at jeg kan køre med, hvid der kommer nogen op til mig.
Der er et par stykker på vej op, men feltet er strakt ud, og selvom jeg forsøger at køre med den første, der kommer op til mig, går det hele hurtigt i stå og feltet bliver stille og roligt samlet igen. Det var nok sidste chance for i år. Jeg har i hvert fald ikke noget at spurte med længere.
Men jeg giver ikke helt op, og da farten med ca. 2 km til mål igen går ned, forsøger jeg igen. Jeg regner med hurtigt at blive lukket ned, men da jeg kigger mig tilbage, kan jeg se, at jeg hurtigt får 50-100 m forspring. Måske der alligevel stadig er en chance? Benene er tunge og jeg kæmper med bare at holde 300-350 watt. Men feltet er stadig ikke kommet op i omdrejninger, og nu har jeg i hvert fald over 100 m.
Men så bliver der kørt nede bagved, og med ca. 1 km til mål bliver jeg indhentet. Jeg prøver kortvarigt at køre med, men kan godt mærke, at det ikke giver mening, og jeg lader mig falde igennem feltet, og triller over stregen sidst i feltet på en 38. plads.
Ikke alene sidst i feltet, men sidst af alle som gennemfører. Sådan kan man jo også slutte sæsonen af.
Havde jeg ikke brugt så mange kræfter undervejs, havde jeg siddet med gode ben til sidst, og kunne måske have holdt hjem solo – hvem ved? Men jeg fortryder ikke at jeg kørte offensivt – jeg manglede bare lige det sidste held – så havde jeg måske været med i gruppen der endte med at køre væk.
Alt i alt en sæson, hvor jeg generelt har været godt kørende det meste af sæsonen, og hvor jeg desværre har været ramt af en del uheld og punkteringer.
Jeg har flere gange haft troen på, at det nok skal lykkedes at få et podie, men desværre løb jeg tør for cykelløb til sidst. Jeg havde gerne set, at sæsonen lige var 3-4 uger længere. Jeg føler slet ikke at eftersæsonen er kommet i gang, før den er slut igen.
Nu stå den på en oktober måned, hvor jeg lige skruer lidt ned for træningsmængden, før der langsomt bliver skruet op i løbet af november og december igen.
Men samtidig skal der også køres en masse løb på Zwift, hvilket jeg også glæder mig meget til. Faktisk har jeg svært ved at sige, hvad jeg synes er sjovest. Vintersæsonen, hvor der er løb på Zwift ca. 5 gange i ugen, eller sommersæsonen, hvor der er i gennemsnit er licensløb ca. en gang hver 14. dag – og hvor jeg får mit løb spoleret af uheld ca. hver 3. gang.
Et licensløb er nu stadig sjovere, men der er bare alt for få af dem.
Næste sæson er langt væk, men pt. tænker jeg, at målet næste år må være oprykning til Master-B. I hvert fald, hvis vintersæsonen forløber godt uden skader eller andet bøvl.
Men indtil da, så ses vi online på Zwift!
No Comments