Robert Kvistgaard

Løbsrapport Rødekro 31. marts 2019 – Robert Kvistgaard

(Foto:CykelFoto)

 

Så blev det endelig tid til, at jeg skulle ud og se hvad vintertræningen havde betydet for min form. Selv synes jeg at formen var god. Jeg havde, på trods af lidt problemer med knæet fået trænet fint op til løbet. Jeg kørte bl.a. en 5 min test om torsdagen, og satte ny PR med 364 w, så det var i hvert fald ikke helt skidt. Jeg haavde stadig lidt problemer med knæsmerter, men synes at det langsomt var blevet bedre.

Jeg holdt helt fri om lørdagen, og følte mig godt restitueret til løbet.

Jeg havde selskab af Jacob derned. Han var kun med som tilskuer, da Rødekro havde valgt ikke at holde løb for U11 og U13. Noget som Jacob var noget træt af. Men han ville alligevel gerne med, og han hyggede sig med mange af hans cykelvenner, men jeg kørte.

Jeg var en smule sent fremme, men nåede trods alt 25 min opvarmning, og kunne stadig stille mig til start allerforrest 7 min før løbet startede.

Jeg vidste, at det var vigtigt at være med fremme fra start, da man efter 1,5 km drejer til venstre over i noget side/medvind, og der var vind i dag. Så det var med at være klar fra start.

Der var generelt flere steder på ruten, hvor der kunne være sidevind, og så var der bakken ”hundeklem”, der kommer med ca. 7 km tilbage af rundstrækningen på 23,3 km. Bakken er ikke så hård, men den kommer efter 2 km mere eller mindre nedkørsel på meget små veje med mange sving, så det var mindst lige så vigtigt at komme godt ind på den lille vej 2 km før bakken, som det var at kunne køre stærkt opad bakken. Vi skulle køre 3 omgange, i alt 69,9 km.

Der var hele 59 mand tilmeldt, så der var points til det størst mulige antal, nemlig til Top-15. Målet var klart, jeg ville prøve om jeg kunne få points. Det skulle ske ved at prøve at holde mig fremme, og så ellers køre rimelig defensiv, og så sørge for at være med når feltet sandsynligvis ville knække i sidevinden og/eller på bakken.

Vi var 3 fra Give CK i dag, Christian Guttesen, Jacob Egsgaard og mig. Christian havde ikke fået trænet særlig meget i vinters, så han var ikke i så god form som tidligere. Jacob var debutant. Han havde indtil nu kun kørt motionsløb, men han var en stærk rytter, og hvis ellers han kunne holde sig fremme, kunne han sagtens få en god placering.

Jeg står som sagt klar helt fremme da starten går, og holder mig godt fremme i top 10-15. Der går ikke lang tid, så kommer det første angreb. Feltet reagerer ikke på det. Kort tid kører endnu en rytter, og de to får hurtigt et pænt forspring.

Vi drejer til venstre, og jeg er ok med. Farten bliver øget, men ikke voldsomt. Vinden kommer fra højre, og jeg holder mig godt inde i venstre side. Der bliver kørt godt til, men ikke rigtig sidevindskørsel. Der er også lidt træer og bygninger, der gør, at vi ikke mærker vinden hele tiden.

Jeg sidder og fryder mig over hvor nemt det er at sidde med, og husker tilbage til alle de løb jeg kørte de sidste to sæsoner, hvor det egentlig bare handlede om at overleve i feltet. Men lige nu føler jeg, at jeg sidder med stort overskud. Løbet er selvfølgelig lige startet, men jeg kan godt fornemme, at der allerede nu er nogen der har det lidt hårdere end mig.

På et tidspunkt kommer endnu en rytter afsted, så der nu er 3 mand ude foran. Jeg holder mig OK fremme, dog ikke helt så langt fremme, som det var min plan. Det meste af tiden sidder jeg som nr. 15-25, men det er OK. Jeg skal bare sørge for at køre mig frem i god tid før vi skal dreje til venstre ind på den lille vej, der fører os frem til bakken.

Vi kommer ud på en stor, bred vej, og der er nu kun ca. 2 km til vi drejer til venstre ind på den lille vej. Jeg sidder inde midt i feltet. Jeg ser et lille hul til højre, og prøver at ramme det, men det bliver lukket igen, lige inden jeg kan komme igennem. Jeg sidder nu helt ud i højre side. Feltet fylder det meste af vejen, men der er plads i venstre side, hvor der hele tiden kommer ryttere frem. Der er nu kun 1 km til venstresvinget. Skal jeg virkelig helt ned bag i feltet, for at bruge rigtig mange kræfter på at komme forbi i venstre side. Eller skal jeg håbe på at der kommer en åbning ude i venstre side, hvor jeg sidder. Jeg tager en hurtig beslutning og bliver siddende. Jeg ligger trods alt i ca. 25-30 position. Jeg forsøger hele tiden at køre tæt på dem foran, så jeg kan presse mig frem i de små huller der kan opstå. Men jeg kommer ikke rigtig længere frem. Tværtimod, så bliver der ved med at køre ryttere forbi i venstre side, og da vi drejer til venstre er jeg nede som nr. 35-40 stykker. Nå, så må jeg prøve at køre mig frem på den lille vej. Det er dog næsten umuligt. Feltet bliver strukket godt ud. Vejen er så smal at man stort set kun kan køre 2 mand ved siden af hinanden, og det er nærmest umuligt at komme frem. Jeg får kørt mig et par pladser frem, men er godt tilbage, da vi rammer bakken. Jeg giver godt med gas fra start, og overhaler hurtigt 5-10 mand. Der bliver kørt rigtig stærkt, og der er langt frem til fronten. Christian og Jacob er begge med helt fremme. Der går dog ikke længe før Christian sejler bagud, men Jacob hænger godt på. Vi nærmer os toppen, og der begynder at komme små huller. Jeg ligger som nr. 20-25. Der bliver et lille hul fra de første 15-20 mand og ned til en lille gruppe jeg sidder i. Jeg går ikke i panik, men sætter mig på hjul. Der kommer lidt nedkørsel, og så flader vejen ud igen. Vi holder en god fart, og der går ikke langt tid, før vi får lukket hullet. Vi er nu ca. 25 mand i feltet. Jeg kigger hurtigt bagud. Der er et fint hul ned til de næste. Hvis bare farten bliver holdt høj nu, så bliver det svært for dem bagud. Men desværre går farten lidt ned, og efter nogle km, er feltet igen stort. Jeg tror max der er faldet en god håndfuld ryttere af, da vi nærmer os målet for første gang. Jeg har en fornemmelse af at vi har fået hentet en af de 3 ryttere der var i udbrud, men er ikke sikker. Jeg synes dog at kunne se at der kun er 2 ryttere forude, da vi igen kan se førerbilen ca. 30-40 sek. Fremme.

Ca. 1000 meter før stregen er der en rundkørsel man kommer indtil fra en stor, bred vej. Man skal hele vejen rundt, og ud af sidste vej. Så stiger det en smule, men flader ud igen med 500 m til mål. Der er side-modvind fra højre på opløbstrækningen. Feltet går lidt i stå, og udbryderne forsvinder igen ud af vores synsvidde. Da vi drejer til venstre kommer der igen fart på. Pludselig er der styrt næsten lige foran mig. Jeg undgår akkurat styrtet. Lidt efter kommer der en modkørende bil med mindst 100 km/t med hornet i bund. Lige en reminder om at det altså er lidt småfarligt. Men jeg tænker ikke så meget over det, men koncentrerer mig bare om at komme frem i feltet. Pludselig bliver der råbt ”forfra”, og der er en rytter der bremser kraftigt ned i venstre side af vejen. Han når lige at få lagt sig ned, før han rammer den modkørende bil, der bremser helt ned. Der må have gået et eller andet galt i kommunikationen om den modkørende bil, for rytteren opdagede det meget sent. Puha, igen var jeg lige ved at ryge ned, men undslap akkurat. Måske heldet er lidt mere med mig i år, end det har været de sidste par sæsoner. Der bliver et hul foran mig, men jeg får hurtigt lukket sammen med en større gruppe på 8-10 mand.

Der bliver kørt lidt sidevindskørsel ude på en stor vej, hvor vinden kommer fra venstre. Jeg sidder fremme som nr. ca. 20-25. Farten er høj, men jeg sidder stadig med et lille overskud. Pludselig er den rytter et par pladser foran mig, der ikke kan holde hjul. Jeg kommer hurtigt forbi og kommer op på hjul af de forreste igen. Jeg ved at sidevinden snart er slut, og jeg er egentlig ikke nervøs, selvom jeg sidder lidt længere tilbage end jeg gerne vil. Der går heller ikke længe før der falder lidt ro på igen. Feltet er stadigvæk stort. 45-50 mand vil jeg tro.

Vi kommer ud på den store vej, og nærmer os nu den lille kringlede vej igen. Denne gang skal jeg altså lidt længere frem. Jeg får tidligt kørt mig helt frem ude i venstre side, men nok lidt for hurtigt, for jeg har ikke lyst til at tage vind hele vejen til svinget, så jeg lader mig falde ind i anden række. Men igen kommer der en del ryttere forbi ude i venstre side, lige før vi drejer ind på den lille vej. Der er 20-25 ryttere foran mig, og igen er det nærmest umuligt at komme længere frem før vi rammer bakken.

Igen bliver der kørt stærkt. Både Jacob og Christian har igen fået placeret sig bedre end mig. Christian har det dog svært, og jeg kører hurtigt forbi ham. Der er mange der har det svært, og jeg kommer langsomt lidt længere frem. I hvert fald i forhold til placeringen, for oppe foran kører de altså stærkt, og jeg føler at der bliver længere og længere frem til de forreste. Så begynder der at opstå huller. Der er vel ca. 15 mand foran. Herefter en lille gruppe på 5-6 mand, hvor Jacob bl.a. sidder, og kort efter sidder jeg sammen med et par stykker. Vi kommer hurtigt op til anden gruppe. Der er nok 10 sek. Frem til frontgruppen. Ikke noget kæmpe hul, men det skal gerne lukkes hurtigt før de begynder at arbejde samme oppe foran. Efter nedkørslen prøver jeg at få gang i noget rulleskift. Der er sidevind fra højre side.  Jeg råber ”ud i høre side og kør rundt”, men ham der sidder forrest bliver bare siddende, og der er ikke nogen der kører forbi ham. Jeg sidder bagerst og overvejer at gå frem. Men kort efter begynder der endelig at komme lidt gang i et rulleskift. Langsomt begynder vi at hale ind på frontgruppen, der åbenbart er for stor til at der kan opstå en aftale om at køre rundt.

Efter et par km kommer vi op, samtidig med at der er sidevind fra venstre. Pludselig er der styrt lige foran mig. Jeg må ud i rabatten, men undgår lige at ramme rytteren. Der opstår igen et lille hul på 15-20 meter, men jeg får hurtigt lukket. Puha, det var tæt på. Vi sidder nu ca. 25 ryttere i frontgruppen. Ind mod mål er vi ret tæt på de 2 udbrydere, og jeg begynder at tænke, at dem skal vi nok få hentet. Men igen går det hele lidt i stå igen. Efter et stykke tid kigger jeg mig bagud, og kan se at frontgruppen igen er vokset. Vi er nu ca. 30-35 mand. Christian er dog ikke at se, men Jacob og jeg er her stadig. Jacob har siddet rigtig flot fremme gennem hele løbet. Virkelig en flot debut.

Igen bliver der kørt lidt sidevind, men ikke noget der rigtig giver den stor udskilning. Eller også opdager jeg bare ikke at folk ryger af og kommer op igen, men i hvert fald er vi stadig samlet, da vi kører frem mod lille vej til bakken igen.

Denne gang kommer jeg frem på det helt rigtige tidspunkt, og rammer den lille vej som nr. 7-8 stykker. På nedkørslen kommer jeg på et tidspunkt til at tage fejl af vejens bredde, og opdager først til sidst, at jeg skærer svinget så meget, at jeg ryger ind i rabatten der består af grus. Jeg koncentrerer mig om at holde balancen og kommer hurtigt op på vejen igen. Puha, det var lige ved at jeg var ved at smide det hele der.

Jeg føler at farten er lidt lavere denne gang på bakken. Jeg sidder godt fremme, og holder bare min plads. Benene er ved at være lidt tunge, og jeg må grave dybt for at holde min placering, men det går ok, og selvom der er flere der har det hårdt på bakken, så kommer de stort set alle op igen bagefter. Vi er i hvert fald ca. 30 ryttere, da vi kører ind på den store vej, og ind mod rundkørslen. Der er igen lidt sidevind, og igen er der styrt næsten lige foran mig. Hold da op – det var tæt på igen. Nu må det da snart stoppe med alle de styrt.

De 2 udbrydere er væk, så vi skal køre om 3. pladsen. Der er ca. 2 km til mål. Pludselig er der en rytter der stikker, og han får et lille hul. Vi nærmer os rundkørslen, og der opstår positionskamp. Jeg får kørt mig frem midt i det nu 27 mand store felt.  Jeg tror ikke vi kan nå at hente 3. pladsen, så der er 12 pointsgivende placeringer at køre om. Jeg kommer ind i rundkørslen som nr. ca. 12-15. Jacob sidder stadig med helt fremme blandt de første.

Jeg har en forventning om at feltet vil gå lidt i stå, så man kan komme bagfra. Sådan har det i hvert fald været de andre gange jeg har kørt løbet. Men det sker ikke. Farten forbliver høj, og i lang tid holder alle mand mere eller mindre bare deres placering. Jeg prøver at holde mig i venstre side, og håber at jeg ikke bliver lukket. Pludselig kommer der en stor rytter forbi mig helt ude i venstre side, og jeg prøver gå med ham, men jeg kommer til at sidde 2-3 meter efter. Jeg føler at det hele går i slow-motion, og alle kører stærkt, og der sker meget få forskydninger. Der er nu 300 meter tilbage og spurten åbnes for alvor. Jeg prøver at hægte mig på en rytter der kører lidt frem, men han går død, og jeg må selv frem i vinden helt ude i venstre side. Jeg tror jeg ligger ca. nr. 15 i feltet, så jeg kan fornemme at det bliver tæt mht. at få points. Benene er næsten færdige. Jeg rejser mig og forsøger at holde hovedet lavt, mens jeg forsøger at overbevise mine ben om at de skal sprinte. Det lykkedes en smule, for langsomt bevæger jeg mig lidt frem. Men der er kun 50 meter tilbage. Foran mig ligger 2-3 ryttere næsten på linje. Jeg kommer langsomt frem, og da vi rammer målstregen kaster jeg mig frem, da jeg kan se, at jeg er tæt på at overhale 2 ryttere. Jeg tror dog lige akkurat ikke at det lykkedes.

Jeg begynder at tælle. Det bliver snert mht. at komme i top-15. Jeg får stoppet op og kører tilbage til start, hvor jeg hurtigt finder Jacob. Efter at have fået vejret og fået snakket lidt med Jacob får jeg tjekket DCU app’en. Øv! Jeg blev nr. 16.

Men trods alt en god fornemmelse i dag, hvor jeg følte, at jeg sad med overskud det meste af tiden. Lidt dårlig/uheldig positionering frem mod bakken på 1. og 2. omgang, men ellers en godkendt præstation. Jeg besidder stadigvæk ikke nogen stor spurt, men blev trods alt nr. 13 ud af de 27 mand vi var i feltet. Så en del bedre end sidste år.

Jacob blev nr. 4 i feltets spurt, og altså nr. 7 samlet, så det blev trods alt til nogle gode Give CK points i dag. Herudover blev det også til sejr i C-klassen til Lasse Bøgh, samt yderligere et par top-5 placeringer til Give CK, så vi er kommet rigtig godt i gang.

Jeg havde ingen knæsmerter undervejs, men desværre fik jeg en del smerter om aftenen og dagen efter. Alligevel har jeg fået trænet OK tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge, inden jeg igen havde smerter fredag. I dag er det blevet til små 4 timer, kun med få smerter, så jeg håber stadig, at jeg kan få helt bugt med knæet. I hvert fald er det ikke noget der har haft den helt store indvirken på min træning og min form, men frygten for at det bliver et problem ligger hele tiden i baghovedet. Men jeg gør hvad jeg kan for at holde det væk, og pt. er jeg ikke så nervøs. Jeg kigger kun lidt frem, og lige nu, er jeg ikke i tvivl om, at jeg bliver klar til køre i Hedensted og på hjemmebane i Give i næste weekend. Jeg glæder mig allerede, og håber at det sidste held er med mig, så jeg kan begynde at skrabe lidt points hjem.

Der var desværre ingen billeder fra D-feltet i dag, så i stedet kommer der lige et billede fra B-feltet, hvor der var god præsentation af Give ryttere i front (i hvert fald i starten).

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply