Siden sidst har jeg fået trænet en del, og formen er stadig støt stigende. Det lader til at mine problemer med mit, er ved at fortage sig. Jeg har på det seneste holdt mig til 2-3 timers ture, og knæet har ikke generet mig den sidste uges tid.
Til gengæld har min skulder virkelig voldt mig problemer. Til trods for at jeg har været til behandling hos min osteopat, lavet masser af styrke og udstrækningsøvelser, samt brugt min Compex muskelstimulator, min foam roller samt fået massage, så har jeg stadig smerter, og det er først i denne uge at jeg er begyndt at køre nogle helt korte (20-30 sek.) intervaller igen.
Det er ret frustrerende, da det er disse korte intervaller jeg har brug for at køre, for at kunne blive stærk nok til at køre med i rykkene i licensløbene.
Grundformen er ved at være god, og jeg nærmer mig de 4 watt/kg i FTP, som er målet. Jeg har ikke kørt FTP test siden sidst, men jeg har kørt en 5 min test, hvor jeg kørte 343 watt, hvilket var en forbedring på 12 watt.
Vægten er jeg også endelig ved at få styr på, og målet om de 74 kg nærmer sig med hastige skridt, og jeg synes, at jeg så småt begynder at ligne en cykelrytter igen.
Men det er også på tide, da jeg allerede i sidste weekend fik ”comeback” til gadeløbet i Esbjerg. Et løb som nok er mit favoritløb. I hvert fald når jeg er i form.
I år ville det nok mest være en overlevelseskamp, og lige så meget et testløb, hvor jeg skulle se, hvor jeg skulle se hvor meget mit styrt stadig sad i kroppen – for jeg frygtede lidt, at jeg var blevet bange, og ikke længere ville kunne køre lige så tæt på de andre ryttere og lige så hurtigt gennem svingene, som jeg plejede. Det var i hvert fald min fornemmelse ud fra mine fælles-træninger, hvor jeg lige var blevet lidt mere forsigtig.
Jeg havde kigget på min watt-fil fra sidste år. Her havde jeg i 50 minutter haft en normalized power på 290 watt, hvilket var 97% af min daværende FTP.
Med en nuværende FTP på 281 watt, var det ikke helt urealistisk, at jeg kunne komme derop i nærheden.
Sidste år kørte C og D sammen, men i år blev løbet lidt nemmere af, at vi ikke skulle køre sammen med C, men i stedet sammen med H50.
Jeg var derfor nogenlunde fortrøstningsfuld, da jeg stod ved startstregen. Der var kun 15 tilmeldte, og på startstregen var vi vist kun 10 mand til start. Det regnede hele løbet igennem, hvilket nok var årsagen til at der var et par stykker, der havde valgt at blive hjemme.
Rute er 1,4 km lang. Den starter med en nedkørsel, ned mod to højresving, der kommer lige efter hinanden. Herefter er der et fladt stykke med lidt modvind, før man drejer til højre ind på bakken, der fortsætter hele vejen op mod mål. Bakken stiger nok med 2-3% det meste af vejen.
Vi skal køre 22 omgange, hvilket passede med ca. 50 minutter, og min taktik er bare at følge med i starten, og så se hvor længe jeg kunne være med. Hvis jeg så, mod forventning, har overskud til sidst, kan jeg prøve at rykke lige efter bakken, og ned mod de tekniske højresving på sidste omgang, så jeg kan få et lille forspring ind mod opløbsbakken.
Jeg kommer fint afsted, og på bakken første gang, lader jeg mig glide ned bagerst. Feltet er jo ikke så stort, så det er begrænset hvor meget det koster at sidde nede bagved. Eneste sted hvor det koster lidt, er efter de to højresving, hvor der nogle gange opstår små huller, fordi der er nogen, der kører noget forsigtigt gennem svingene. Men med efterfølgende modvind går den tit i stå inden bakken, så der er ikke de store problemer med at komme med igen.
Efter et par omgange, er vi vist nede på 9 mand. Jeg ligger nede bagi for det meste. Et par gange kører jeg mig frem, når den går helt i stå i modvinden. Men for det meste ligger jeg bagerst når vi når toppen af bakken.
Efter et par omgange ligger NP på 290 watt, men den falder langsomt. Jeg føler heller ikke at tempoet er voldsomt højt, og tænker, at hvis der ikke bliver kørt hurtigere, kan jeg måske komme med til at køre finale.
Efter ca. 10 omgange går den i stå ved toppen af bakken, og jeg ser mit snit til at køre forbi hele feltet på nedkørslen. Jeg tænker, at jeg lige vil prøve at se, om jeg kan få et hul ved at køre først igennem højresvingene. Jeg satser ikke, men kører bare ideallinjen, og træder hvor der kan trædes. Ikke noget jeg bruger kræfter på overhovedet, men da jeg kigger bagud, har jeg et fint lille hul på et par sekunder. OK, hvis jeg havde satset lidt mere og trådt igennem, ville jeg godt kunne få et godt hul, som jeg måske kan holde hvis den skulle gå i stå bagved.
Oppe foran har der været flere udbrudsforsøg, bl.a. i forbindelse med indlagte spurter, og nu er der to mand der er kørt væk.
Jeg koncentrerer mig dog mest om at holde hjul, og komme så nemt op ad bakken som muligt. Der er endnu en rytter der er faldet af feltet, så der nu sidder 2 foran og så er vi kun 7 mand tilbage i ”feltet”.
Min NP er faldet til lige under 280 watt, hvilket jeg bør kunne holde, og jeg føler også at benene er OK.
Da vi kører op ad bakken for 14. gang, bliver der lige givet lidt mere gas end normalt. Indtil nu har jeg ikke haft de helt store problemer på bakken, men denne gang kan jeg godt mærke, at jeg er ved at komme i problemer. Der opstår et par huller i feltet, og jeg får ikke accelereret ordentligt, og halvvejs oppe af bakken er der pludselig et lille hul foran mig. Jeg prøver at holde tempoet, og tænker, at den går i stå på toppen. Men jeg indser hurtigt, at hullet er ved at være for stort, så jeg giver den 100% det sidste stykke op, men der er stadig et hul på et par sekunder. Selvom jeg fortsætter alt hvad jeg kan på nedkørslen og ned gennem svingene, får jeg ikke lukket, og da farten ikke går ned på modvindsstykket, er jeg stadig lidt efter da vi går ind på bakken for 15. gang. Her må jeg længere ned i fart, og langsomt forsvinder feltet væk forude.
Jeg fortsætter med at holde tempoet så højt som muligt. Jeg kan hele tiden se feltet foran mig, og jeg håber bare at det går i stå på et tidspunkt, selvom jeg nok vil være helt død, hvis det skulle lykkedes at komme op igen. Der går dog ikke mange omgange, før jeg slår den tanke ud af hovedet. Nu gælder det bare om ikke at blive overhalet med en omgang.
Det lykkedes lige akkurat, og jeg slutter som nr. 9. jeg er 2 min og 10 sek. efter de forreste 2, og 1 min og 49 sek. efter ”feltet”.
Min NP slutter på 272 watt efter 51 minutter. Jeg føler mig ikke fuldstændig smadret, men føler egentlig at benene har været rimelig OK også til sidst. Det jeg mangler, er helt sikkert den power det kræver i ca. 1 min, når der bliver kørt stærkt på bakken. Det var ikke så overraskende, da jeg godt vidste dette ud fra min tests. Alligevel er jeg lidt skuffet over, at jeg ikke kunne sidde med længere. Men alt i alt var det godt at komme i gang igen, og for 4 mdr. siden havde jeg i hvert fald ikke troet på, at det kunne lade sig gøre allerede nu.
De efterfølgende 2 dage besluttede jeg mig for, at nu skulle der altså arbejdes med poweren, eller retter: den totale mangel på power.
Så både mandag og tirsdag blev det til 5 x 20 sek. og 5 x 30 sek. Intervaller på mine 3 timers ture. Det gør ikke så ondt mens jeg kører intervallerne, men efterfølgende har skulderen brokket sig noget, så det er ikke blevet til flere korte intervaller siden.
Næste løb er i Århus i morgen, der bliver første ”rigtige” licensløb, hvor der er points på højkant. Dem regner jeg dog slet ikke med at skulle kæmpe om. Med en meget kuperet rute på 90 km med 900 højdemeter, vil jeg være glad for hver lille stigning jeg kan komme med op over uden at falde af feltet. Løbet skal først og fremmest bruges til, at jeg kan vænne mig til igen at sidde i et større felt, og så må vi se hvor meget det rækker til. Bare jeg ikke falder helt igennem, så er jeg tilfreds.
No Comments