Efter mit løb i Hosens, hvor jeg havde mekaniske problemer, skulle jeg vente 14 dage til næste løb. Til gengæld fik jeg så hele 3 chancer, da jeg havde valgt at køre alle 3 løb i Pinse Cuppen.
Måske ikke optimalt, da jeg altid har det lidt svært på 2. dagen og altid meget svært på 3. dagen. Men det var samtidig god træning til de næste løb.
Mine forventninger var, at jeg helst skulle have point i mindst et af løbene. Jeg følte stadig at formen var svagt stigende. Men med mange deltagere, og stadig mange stærke ryttere, der lige ville have pinse cuppen med før de rykkede op, skulle jeg nok også have heldet lidt med mig, hvis det skulle lykkedes.
Silkeborg
Der er 46 mand til start, og således points til top-14. Vi skal køre 6 omgange a 14,3 km. I alt 85,8 km med små 1000 højdemeter. Den værste forhindring er bakken op mod mål, der er rigtig hård.
Jeg kommer fint fra start og ligger nede midt i feltet det meste af tiden. Der er et par små bakker ude på ruten, men ikke noget særligt. Der sker ikke det store før vi rammer målbakken. Her bliver der givet godt med gas. Jeg kommer nogenlunde med over, og kan se at der allerede er folk der bliver sat, og efter målbakken er vi kun ca. 30 mand i feltet. Der er 2 mand der kører væk, men de bliver hentet senere på 2. omgang og da vi rammer bakken igen er feltet samlet. Denne gang har jeg det rigtigt svært, og jeg kommer til at hænge nede bagved. Et par pladser foran mig opstår der et lille hul. Vi er 4-5 mand, som bliver sat. Vi er ca. 10 sekunder efter feltet på toppen af bakken, men det er ikke all der vil arbejde, og jeg må selv tage et par hårde føringer.
Efter 3-4 km jagt når vi endelig op til feltet igen. Puha, det tegner ikke godt, for vi skal altså op over bakken 4 gange endnu.
Jeg får pusten igen, og gør mig klar til bakken. Denne gang får jeg kørt mig helt frem til fronten lige inden vi drejer ind på bakken. Jeg holder et jævnt tempo op, og bliver langsomt overhalet af hele feltet, men har kræfter til at komme med op uden de store problemer.
På trods af den hårde rute, er der ikke rigtig nogen der kan komme væk, og feltet er stadig samlet med små 30 mand. Jeg har ikke de store problemer ude på ruten. Kun på bakken. 4. gang op af bakken går også OK. Jeg kommer med som en af de sidste, men det er stadig nemmere end de første 2 gange, og jeg begynder langsomt at tro på at jeg kan komme med hjem til målbakken. Først skal vi dog lige over bakken for 5. gang.
Jeg kommer ind på den lidt langt tilbage, og må virkelig kæmpe for ikke at blive sat. Jeg holder lidt øje med wattmåleren, og forsøger at holde den under 400 watt i starten, for ikke at dø helt. Men det gør også at jeg hurtigt ryger ned bagerst. Samtidig begynder jeg at lidt krampe i baglåret, men jeg sniger mig lige akkurat med som sidste mand i feltet, der nu består af 24 ryttere, der kører ud på sidste omgang. Jeg er overrasket over at vi stadig er så mange i feltet, og jeg kan godt fornemme, at det bliver meget svært at komme i top-14 i dag. Men bare det, at jeg stadig sidder med, er jeg rigtigt godt tilfreds med.
Ind på de sidste 6-7 km bliver der kørt rigtig stærkt, og jeg sidder lidt langt tilbage. De andre gange, har jeg ikke haft svært ved at komme frem inden bakken, men nu bliver der kørt stærkt. Der er en smule sidevind, som pludselig kan mærkes efter ca. 2 timers hårdt cykelløb. Der bliver lavet små huller efter et par sving, og jeg bliver sat sammen med en anden rytter. Vi kommer akkurat op til feltet ca. 1 km før bakken. Farten er stadig høj, og pludselig er der en rytter der er ved at styrte et par pladser foran mig. Han undgår med nød og næppe at styrte men os der sidder bagved får bremset så meget ned, at vi igen har et hul at lukke. Igen må jeg bruge mange kræfter på at jagte, og vi kommer først op til feltet et par hundrede meter før vi drejer ind på bakken. Jeg starter næsten bagerst og der går ikke lang tid før jeg er allerbagerst. Jeg forsøger igen at holde jævne watt, og langsomt overhaler jeg et par ryttere, og kommer akkurat på hjul af en Holstebro rytter. De forreste er 10-20 sekunder foran, og dem kommer vi aldrig op til. Jeg sætter mig på hjul, og lader Holstebro rytteren får lukket et hul op til Tommy Troelsen fra Herning, men i opløbssvinget laver Holstebro rytteren igen hul op til Tommy, og jeg får startet min spurt for sent, og kommer i mål lige efter Tommy. Jeg bliver nr. 21.
Min klubkammerat Daniel Eriksen bliver i øvrigt nr. 2 og får et godt udgangspunkt før de næste to afdelinger af Pinse cuppen.
Efter løbet er jeg godt tilfreds med min præstation. Jeg var lige ved at blive sat på 2. omgang men kommer alligevel med feltet hjem, og havde jeg siddet lidt længere fremme på sidste omgang, og undgået at komme ind på bakken i rødt felt, kunne jeg nok have sluttet lidt længere fremme. Med normalized power på 272 watt på 2 timer og 20 minutter, var der heller ikke mere i tanken til sidst, og jeg er trods alt kun 15 sek. fra pointene.
Herning
Ruten er i modsætning til i Silkeborg total flad. Til gengæld ser det ud til at der kan være sidevind, der kan splitte feltet.
I dag er kun 39 ryttere til start (points til top-12), og vi skal køre 4 omgange a 23,8 km. I alt 95,2 km.
Jeg holder mig godt fremme i starten, da jeg ved at der kan være sidevind på de første 10 km. Jeg er lidt i tvivl om hvor åben ruten er, men det viser sig at der er 3-4 km hvor der er en fin side/medvind, der vil kunne bruges til at splitte feltet.
Det bliver dog ikke rigtig kørt sidevindskørsel, og generelt sker der ikke det store på 1. omgang. Der er en masse små udbrud, som alle bliver hentet igen. Bagerst er der måske et par ryttere som bliver sat, men ellers er feltet samlet, da vi kører ud på 2. omgang. Pludselig kører min holdkammerat Daniel væk alene, og heldigvis lader det til at feltet går i stå, så han får et fint forspring.
Pludselig kommer en førerbil op bagfra. Det er U17 feltet. Jeg skynder mig at få kørt mig frem, da jeg ved at der kan ske alt muligt når vi bliver overhalet af et andet felt. Heldigvis lader vi bare U17 feltet køre forbi. Lidt senere kommer der et jagten U17 felt på 10-15 mand, som vi længe ligger og kører parallelt løb med. Til sidst kører vi dog fra dem, og vi ser dem ikke igen.
Generelt føler jeg, at jeg har gode ben, og jeg har ingen problemer med at sidde med, når der nogle få gange bliver kørt stærkt i side- og medvinden.
Vi er vel stadig små 30 mand, som kører ude på 3 omgang. Stadig er Daniel et godt stykke foran os.
På sidevindstykket bliver der nu lukket op, og jeg må lukke et par huller, da folk begynder at falde af, og da vi drejer ind i medvinden kigger jeg bagud, og kan se at jeg sidder som sidste mand. Der er langt ned til dem der er blevet stærkt. Vi er nu kun 16 mand i feltet. Da vi nærmer os Daniel er der et par ryttere, som kører op til ham, og for en kort stund holder de liv i udbruddet, men det bliver samlet igen. Der er en enkelt rytter, som falder af et par gange, men han kommer hele tiden op igen, så vi er stadig 17 mand, da vi kører ud på sidste omgang. Der sker ikke det helt store før de sidste 10 km, hvor Daniel igen forsøger sig et par gange. Det samme gør Oliver Vad fra vejen, som virker meget stærk. Men gang på gang bliver angrebene lukket ned.
Med ca. 3 km til mål angriber Nick Iversen fra Thy, og han fået et godt hul. Langsomt bliver han dog hentet ind, og med små 2 km igen indhenter vi ham, næsten samtidig med at vi bliver overhalet af a-feltets udbrud. De råber af os, at vi skal flytte os, og vi giver dem også plads til at køre forbi os. Jeg holder mig hele tiden fremme i top-10, og da vi nærmer os opløbssvinget ca. 600 meter før mål, er jeg helt fremme i 3.-4 position. Men lige da vi drejer ind i opløbssvinget bliver vi overhalet indenom af A-feltet, der nu er kommet op til os. DE råber af os, at vi skal komme væk, men vi har altså opløb, og har ikke lige lyst til bare at flytte os helt. Heldigvis er vejen bred, så der er plads til alle. Der bliver åbnet langt ude fra, og jeg har store problemer med at holde mit hjul. Jeg falder langsomt bagud. Så går der en enkelt rytter forbi, og jeg kan næsten holde hans hjul, så en til, som jeg igen ikke kan følge med. Det ender med at jeg ligger ude i vinden næsten hele tiden. Jeg får dog lidt læ, og til sidst får jeg gang i spurten, og er tæt på at hente et par ryttere på målstregen.
Jeg er meget i tvivl om hvad nr. jeg er blevet. Jeg tror at det må være lige omkring nr. 12. Jeg får tjekket resultatet på min telefon, og kan se at jeg er blevet nr. 10, og jeg får dermed 2 points til samlingen, så jeg nu er oppe på 4 points. Jeg kan også se at vi var 19 mand i feltet til sidst. Så der må være 3 ryttere der er kommet op bagfra ca. samtidig med A-feltet.
Jeg er rigtig godt tilfreds med min præstation i dag. Løbet var ikke nær så hårdt som i går (NP=241 watt over 2 timer og 27 min), og selvom jeg blev oversprintet til sidst, følte jeg at jeg trods alt havde noget at skyde med til sidst. Det er længe siden, at jeg har været så frisk i en spurt.
Min holdkammerat Daniel får i øvrigt førertrøjen efter at være blevet nr. 5 i dag, så nu skal trøjen forsvares i morgen i Randers.
Randers
Da mit mål nu var opnået, og da Daniel havde fået førertrøjen, havde jeg kun et mål for løbet i Randers: At Daniel kunne vinde den samlede cup.
Der var reelt kun 2 ryttere, som kan fravriste ham sejren: Nr. 74 Oliver Vad fra Vejen, og Nr. 92 Kasper Lund Nødgaard fra Aalborg, så opgaven er enkel. De to måtte ikke køre væk uden at Daniel er med, og så må Daniel selv klare ærterne til sidst og slå dem i spurten evt. med et leadout fra mig, hvis kræfterne er til det. Jeg er Daniels eneste holdkammerat. Herudover er Daniels far Peter Madsen fra Vejen også med i feltet, og han vil også hjælpe til. Lidt spøjst da en af konkurrenterne også er fra Vejen.
Der er i dag 59 ryttere til start, og således er der rigtig mange nye ryttere med friske ben, så jeg er godt klar over at det bliver hårdt i dag.
Vi skal køre 5 omgange a 15 km. I alt 75 km. Der er lidt små bakker på ruten, og specielt en bakke, der kommer lige efter en nedkørsel og to 90 graders sving med 3-4 km til må ville være nøglepunktet.
Allerede under opvarmningen fornemmer jeg trætte ben, og da vi kører afsted, går der heller ikke lang tid, før jeg kan mærke mine ben. Forhåbentlig skal jeg lige køres varm, før der er hul igennem.
Der sker ikke det store på 1. omgang. En masse små udbrød, der aldrig får mere end 5-10 sek., og som alle bliver hentet igen.
Jeg sidder hele tiden og holder øje med nr. 74 og 92, og kører med dem, når de bevæger sig frem i feltet.
Jeg får kørt mig godt frem på nedkørslen, og kommer OK med op over bakken, selvom jeg har det hårdt. På 2. omgang ryger jeg langsomt længere og længere bagud. Jeg kan ikke rigtig accelerere efter sving og ved ryk, og konstant mister jeg en enkelt eller to placeringer, og efter en lille bakke befinder jeg mig bagerst i feltet. Jeg når ikke frem før nedkørslen, og det gør at jeg virkelig må grave dybt på bakken. Jeg kommer med op som absolut sidste mand. Vi er stadig 40 mand i feltet.
Jeg er efterhånden ved at opgive missionen med at hjælpe Daniel. Jeg kan kun få kæmpet mig nogle få pladser frem, før jeg falder tilbage igen. Benene er tunge. Virkelig tunge. Jeg tror faktisk ikke at der bliver kørt særlig stærkt. Jeg har bare ikke mere at køre med.
Igen sidder jeg langt tilbage på nedkørslen, og kommer kun lige akkurat med op efter at have jagtet feltet ganske kort. Jeg har ingen anelse om hvad der sker oppe foran. Jeg forsøger bare at hænge på feltet nede bagved. På 4. omgang forsøger jeg igen at komme frem, men det er umuligt, og jeg er ved at falde af allerede på den lille bakke, og på nedkørslen sidder jeg igen nede bagved. Da vi rammer bakken er jeg færdig – som i HELT færdig. Jeg forsøger ikke en gang at sidde med. Der er ikke mere i benene, og jeg bliver sat. Jeg kører solo ud på sidste omgang. Jeg bliver overhalet af en rytter, som spørger om jeg skal med. Ja, siger jeg, men der går 500 meter, og så må jeg slippe. Jeg kan simpelthen ikke sidde på hjul. Jeg bliver overhalet af endnu en rytter, som jeg følges lidt med, men da vi bliver overhalet af nogle H ryttere kører han væk, og jeg kører solo i mål som nr. 38 og helt færdig.
Min normalized power er på 260 watt på 2 timer og 3 minutter, og det var altså hvad det kunne blive til her på 3. dagen.
Jeg finder ud af at Daniel er blevet nr. 5, men da Oliver er blevet nr. 4, står de to a point, og så er det sidste løb, der er afgørende og Oliver vinder samlet. Det bliver endnu mere ærgerligt, da jeg ser billederne fra da de kører over stregen. Der er nok max 10 cm mellem de to!. Jeg selv bliver nr. 12 i cuppen.
Lidt en ærgerlig afslutning, på en ellers opløftende pinse med specielt resultatet i Herning som godkendt.
Her efter ser jeg frem mod forårssæsonens to sidste løb i Nyborg og Middelfart, hvor modstanden forhåbentlig lige bliver lidt mindre, da der er mange som har points nok til at rykke op i C-klassen efter Pinse løbene, heriblandt bl.a. min holdkammerat Daniel Eriksen.
Specielt løbet i Middelfart ser jeg meget frem til, da jeg tidligere har fået points her, da jeg var i noget dårligere form end jeg er nu.
Så der skal gerne yderligere 2 points eller mere på kontoen inden sommerferien.
No Comments