Efter mit sidste løb i Skive havde jeg 14 dage til næste løb, og tiden er blevet brugt fornuftigt med god træning og så har jeg fået tabt de sidste par kg, så vægten nu er nede på de 74 kg, der hele tiden har været målet.
Jeg har følt mig flyvende til træning, og generelt har kroppen føltes godt. Ingen smerter alle mulige steder, som jeg ellers har været vant til de sidste par år. Samtidig restituerer jeg hurtigere end tidligere. Jeg kan tydeligt mærke det. Jeg er ikke længere fuldstændig smadret efter 1 eller 2 dages hård træning, og selvom jeg har trænet rigtig hårdt her i maj, så har jeg følt mig rimelig frisk til næsten alle træningspas.
Jeg var derfor optimistisk forud for de to løb i Vejle og Horsens. Det på trods af at jeg havde fået baghjul i bakkerne i Vrads, og begge ruter var meget kuperet med nogle onde knolde. Samtidig havde vi samkørsel med C-klassen i Vejle, så her ville tempoet lige blive skruet en smule. Nok heller ikke til min fordel.
Men målet var klart. Jeg ville have points i mindst 1 af løbene.
Vejle
Som nævnt har vi samkørsel med C-klassen. Der er 34 til start i D-klassen og dermed points til Top-11. Herudover er der 20 C ryttere, så feltet er på 54 i alt.
Ruten er 13 km lang, og der er en rigtig hård bakke på, som vi rammer efter ca. 4 km. Efter bakken er der et godt stykke med lidt sidevind, medvind og også en lille kontrabakke, før der er direkte modvind ind mod mål, hvor der er 3-4 sving kort før opløbet. Ruten skal køres 7 gange, så i alt 84 km.
Med mig i dag har jeg fra Give CK Kim i D-klassen og John i C-klassen.
Jeg kommer fint fra start. Vi drejer ud på et meget kort sidevindsstykke, og allerede her bliver der kørt stærkt og der er et par ryttere, som får hul. Herefter drejer vi om i modvind, før vi har en lille nedkørsel før bakken.
Jeg ved at der altid bliver kørt vanvittigt stærkt de første par gange op ad bakken, så jeg prøver at komme lidt frem før vi rammer bakken. Det går nogenlunde, og da bakken starter, kan jeg lade mig falde lidt tilbage i starten, mens mange af de andre sprinter afsted. På en bakke som denne, bruger jeg gerne min wattmåler, til at hjælpe mig med ikke at køre for stærkt i bunden af bakken. Mange giver bare fuld gas fra starten og kører så langsommere og langsommere. Jeg ved at bakken er ca. 1.30 min lang, så jeg kan nok ikke holde mere end ca. 500 watt op ad den. Så på de første 20-30 sek. Kigger jeg ned på wattmåleren et par gange for at sørge for at jeg ikke kører mere end de ca. 500 watt.
Det gør som sagt, at jeg falder lidt bagud, men langsomt får jeg fat, og til slut begynder jeg at overhale flere ryttere, bl.a. min holdkammerat Kim, der er gået noget i stå. Der er opstået flere små huller. På toppen sprinter jeg op på hjul af en lille gruppe, der har et kort hul på et par sek. op til bagenden af feltet. Efter en kort jagt, får vi kontakt med feltet. Der er allerede 5-10 ryttere som er faldet af.
Det var 1 bakke – 6 to go!
Der bliver kørt rimelig stærkt, men heldigvis går det lidt i stå i modvinden ind mod mål, og jeg kan få pustet ud inden bakken kommer igen. Selvom der er god vind, er der ikke særlig lange stykker med sidevind, så det bliver nok på bakken og lige efter den, at udskilningen vil ske.
Ind mod mål ser jeg at Kim er kommet op til feltet igen, og han har travlt med at få kørt sig frem. Jeg selv holder mig ca. i midten af feltet, og prøver bare at spare kræfter til bakken.
Det bliver en gentagelse af første opkørsel. Jeg falder ned blandt de sidste, men gemmer lidt til toppen af bakken, og får igen kontakt med en lille gruppe. Igen bliver der jagtet efter bakken, og vores lille gruppe kommer op som de absolut sidste. Kim er igen røget af. John sidder fint med i feltet. Det var 2 – 5 to go!
Forrest er der vist stadig 2-3 ryttere. Det bekymrer jeg mig ikke så meget om.
Der er mange angreb. Nok flere end hvis det havde været et rent D felt. Men jeg har ikke de store problemer med at sidde med på flad vej, og jeg sidder bare og forsøger at finde de rigtige steder at køre mig frem, så jeg bruger færrest kræfter. Kim røg igen af på bakken, og jeg regner ikke med, at han kommer op igen.
Da vi rammer bakken 3. gang sidder jeg fint fremme, men på toppen ligger jeg igen blandt de bagerste, og kæmper for at lukke huller. Igen kommer jeg op som ind af de sidste. Denne gang tog det dog lige et par km før hullet var lukket helt.
Efter hver gang er der nogle, som falder fra, og vi er nu nede på godt 30 ryttere i alt. Ca. halvdelen er D-ryttere.
Da vi rammer bakken for 4. gang gentager historien sig igen. Jeg bliver læsset sammen med et par andre, men vi får lukket hullet. Denne gang fortsætter der dog med at blive kørt rigtig stærkt ud i medvinden, og oppe foran er der en gruppe på ca. 10 mand, der er ved at slide sig løs. Da vi rammer modvinden, driver gruppen langsomt væk. Hvor mange af dem der er D-ryttere ved jeg ikke, men jeg synes at andelen af D-ryttere er blevet noget større, så jeg regner med at de fleste i gruppen er C-ryttere.
Jeg er ved at være godt brugt, og mine tanker er hele tiden på hvordan jeg overlever bakken 1 gang mere. Men på 5. omgang bliver der (heldigvis) ikke kørt helt så stærkt. Det er som om at folk har accepteret at den store holder hjem. John sidder stadig i feltet, men hvor han nok sidder i den forkerte gruppe i forhold til at få points, så sidder jeg stadig i den rigtige. Jeg tænker ikke at der er mere end 4-5 D-ryttere foran, så chancen er der stadig. Men det kræver stadig at jeg kan komme over bakken et par gange endnu, og mon ikke der bliver kørt med alt hvad der er at køre med på sidste omgang.
Farten er gået noget ned, og også på 6. omgang kommer jeg fint med over bakken. Nu er jeg tæt på mål, og kan så småt begynde mig at køre finalen, der sandsynligvis vil starte når vi rammer bakken for sidste gang.
Ganske rigtigt! Der bliver kørt meget stærkt henimod bakken, og der er virkelig nogle der fyrer den af fra bunden af. Jeg falder igen ned bagi. Jeg overhaler et par D-ryttere. Yes!, tænker jeg. Jeg må være rimelig tæt på points nu. Men der går ikke længe før jeg får andet at tænke på. Der opstår huller. Masser af huller. Feltet bliver splittet i 4-5 små grupper. Jeg selv finder sammen med 2 C-ryttere og 3 D-ryttere, og vi starter jagten på gruppen foran os. Jeg tænker at vi nok skal frem til dem foran os, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om points.
Men der er ikke meget at køre med. Jesper Ringvad fra Kolding virker meget stærk og opsat på at få rulleskift i gang. Jeg går med et par gange, men da der er flere af de andre, som springer over, beslutter jeg mig for at jeg heller ikke vil køre med rundt, og det ender med at Jesper nok laver 50% af arbejdet. Da vi rammer modvinden kan jeg godt se at vi aldrig når op, og jeg holder helt op med at føre.
De 2 C-ryttere kører deres eget løb, og ind mod mål kører de væk fra os andre.
Jeg kan fornemme at Rasmus Cleemann fra CK Århus er helt smadret. Herudover er der Søren Jansen fra Vejle CK, som jeg er lidt i tvivl om. Men jeg regner med Jesper er manden jeg skal holde mig til i spurten, så ind mod de sidste sving, får jeg hans baghjul, og lige før opløbssvinget kører jeg indenom ham og kommer først ind mod mål med 200 meter til stregen. Jeg spurter det bedste jeg kan, men desværre er Jesper stærk nok til lige at slå mig med et cykelhjul på stregen.
Jeg finder herefter ud af, at jeg er blevet nr. 15. I mål var vi over 1 min efter dem som kørte om points. Alligevel er jeg ret godt tilfreds med min indsats. Bakker bliver nok aldrig helt min livret, men jeg sad med i det decimerede felt til der manglede 8 km af løbet. Med NP = 256 watt i 2.25 timer, er nok også tæt på min grænse – så det var ikke fordi jeg ikke kørte med alt hvad jeg havde i dag.
Jeg havde håbet på mere, men må bare erkende, at der mange stærke ryttere i D-klassen. Heldigvis er de første 3-4 stykker efter i dag ved at have nok points til oprykning, så forhåbentlig bliver løbene snart lidt nemmere.
Horsens
Hvor Vejle løbet er et løb med kun 1 bakke, er Horsens løbet et løb, hvor der hele tiden kommer nye bakker. Det går stort set kun op og ned på den 19 km lange rute, der skal køres 4 gange.
I dag er der kun D-ryttere til start. I alt 48 (points til top-14), så jeg har et lille håb om at der ikke vil blive kørt helt så stærkt. Men med flere steder med sidevind, og med ca. 850 højdemeter, vil det helt sikkert blive hårdt. Med mig fra Give CK, har jeg i dag Kim og Jacob.
Jeg kan allerede under opvarmningen mærke, at mine ben er tunge efter i går. Jeg burde nok varme mere op end de 20-25 minutter jeg når at få kørt, men det regner, og lysten til at blive alt for våd inden løbet er ikke så stor.
Ruten er i år anderledes end de seneste år, og jeg har ikke fået nærstuderet den ordentligt. Jeg vidste dog at vi ville starte med Yding Skovhøj efter ca. 1 km. Desværre får jeg ikke lige klikket i med det samme, men får dog kæmpet mig frem i top-15, da vi rammer bakken. Jeg mærker straks, at min ben er tunge, og jeg begynder med det samme at falde bagud. Fuck, det bliver en lang dag det her! Tænker jeg.
Jeg kan slet ikke få gang i benene, og hurtigt falder jeg bagud. Jeg bliver overhalet af begge mine holdkammerater, og jeg er allerede ved at tænke på om jeg virkelig skal blive sat som den absolut første i dag? Heldigvis får jeg lidt mere gang i benene, og jeg kommer lige akkurat med op over bakken som en af de sidste.
Der bliver holdt højt tempo, og selvom jeg ved, at jeg skal frem i feltet, bliver det kun til 5-10 placeringer, før vi efter ca. 4 rammer et meget skarpt højre sving, hvor farten er helt nede, og hvor der efterfølgende kommer et par gode bakker. Her bliver feltet strakt helt ud, og der opstår lynhurtigt huller. Der er ca. 10-15 ryttere mellem mig, og frontgruppen.
Jeg kan dog mærke, at jeg så småt er ved at få gang i benene, og jeg indleder jagten. Jeg kører selv frem og jagter gruppen foran mig. Bagved mig falder folk af. Jeg overhaler både Jacob og Kim. Jeg får Kim med i en lille gruppe, der i starten er på 5-6 ryttere, men en efter en falder folk fra. Jeg selv får bedre og bedre ben, og laver det meste af arbejdet i gruppen. Vi er nu den gruppe der er tættest på frontgruppen, og der er ikke mere end 100-200 meter op.
Efter en nedkørsel med et par skarpe sving, kigger jeg bagud, og ser at jeg er alene. Alle mine følgesvende er faldet fra.
Så er det bare med at give fuld gas. Jeg er lidt overrasket over at jeg kører så stærkt at jeg har sat folk fra hjul, men føler også at der endelig er kommet hul igennem til benene. Jeg kommer langsomt nærmere. Da jeg er ca. 50 meter fra bagenden af feltet, er der en rytter der falder fra. Jeg kommer hurtigt op på hjul af ham. Jeg skal lige have luft. Men det lader til at rytteren stadig har lidt luft, og han får langsomt lukket. Yes – jeg er oppe! Nu skal jeg bare lige komme mig lidt. Men nej, straks bliver der rykket på en lille bakke, og jeg må grave dybt for at komme med.
Jeg kigger på min wattmåler. 22 minutter med 320 watt i NP. Så stærkt har jeg aldrig kørt før. Men det har også kostet, og jeg er stadig i rødt, da der bliver angrebet igen. Jeg kommer lige akkurat med, men er meget tæt på at falde fra. Jeg får lige 30 sek. hvil, før der bliver angrebet igen. En lille Aalborgrytter der næppe vejer 60 kg bliver ved med at angribe. Jeg er tæt på at give op, men med det sidste jeg har får jeg lukket et lille hul.
Heldigvis går den lidt mere i stå nu, og vi nærmer os målet for første gang. Jeg kommer fint med op ad opløbsbakken, men lige om lidt kommer Yding Skovhøj. Jeg ved godt, at jeg nok vil falde af, men håber bare at jeg ikke falder fra alene.
Der går ikke lang tid, før jeg falder af. Foran mig ryger endnu en, og han går helt i stå. Jeg overhaler ham, og længere fremme er endnu en røget af. Jeg kommer op til ham, og han går med. Vi er godt klar over at vi bliver plantet, og vi holder den bare nogenlunde i gang. Vi er nok allerede 20 sek. Efter feltet. Vi rammer en nedkørsel, og jeg vil skifte op på stor klinge. Men der sker intet! Hvad nu? Jeg tjekker bagskifteren. Den virker fint, men forskifteren vil ikke flytte sig. Kom nu! Jeg trykker febrilsk på knappen (elektronisk gear), men der sker ikke noget. Har jeg virkelig ikke mere strøm på? Jeg kan godt huske, at jeg stod og overvejede om jeg skulle lade batteriet op før Vejle løbet, men jeg blev enig med mig selv om at det kun var ca. 1 mdr. siden jeg havde ladet, og den plejer at kunne holde mindst 2 mdr. Men jeg har selvfølgelig trænet lidt mere, og rigtig meget bakker, hvor jeg har brugt forskifteren meget. Det må have kostet så meget batteri, at den nu er gået død. Fandens også!
Jeg fortsætter med at trykke på knappen og på den lille boks (junktion boks?) under styret, for at se om ikke der skal ske et mirakel, men intet sker.
Jeg har for nylig skiftet fra 53/39 til 52/36, så det er altså kun en 36’er foran. Samtidig er mit gear indstillet, så jeg ikke kan skifte ned på de 2 mindste tandhjul bagpå når jeg er på lille klinge, hvilket vil sige at jeg kører 36/13, altså hvad der svarer til U11 gearing!
Jeg får sagt til min følgesvend at jeg altså kun har den lille klinge. Men jeg fortsætter og håber på et mirakel. Jeg tager min del af førringerne, og kun når det går nedad stopper jeg med at træde og lægger mig helt ned over røret og gør mig så aerodynamisk som muligt. Det går egentlig fint med at sidde på hjul på denne måde, og opad tager jeg nogle gode førringer. Vi kører ikke max, men holder et rimeligt tempo. Der går lidt tid, så kommer der 2 ryttere op bagfra. Jeg fortsætter med at tage førringer, men efter lidt tid kan jeg godt se, at det ikke holder i længden det her, og jeg beslutter mig for at jeg vil stå af efter 2 omgange. Så jeg stopper med at køre med, og lader mig falde fra. Jeg ved at min holdkammerat Kim nok er i en gruppe kort efter, så i stedet for at hjælpe gruppen her med at køre fra, så vil jeg vente på næste gruppe. Jeg venter, og venter. Der går rigtig lang tid før jeg kan se en gruppe på 6-7 ryttere. Jeg vil skyde dem til at være små 2 minutter efter. Ganske rigtig er Kim med her. Jeg fortæller at jeg kun kan køre lille klinge, men tager straks en førring. Benene er stadig gode, og selvom jeg falder af en enkelt gang på en nedkørsel kommer jeg op igen, og kan tage nogle gode lange førringer, specielt i modvinden op ad en lille bakke, får jeg virkelig brugt mine kræfter godt.
Desværre er Kim godt smadret og ind mod mål går gruppen i opløsning og Kim bliver sat. Jeg kører sammen med ham ind til mål, hvor jeg stopper, og han kører videre.
Selvom jeg er pissetræt af min cykel (men nok mest mig selv), så har jeg alligevel overskud til at smile til fotografen op mod mål, og fortælle at det er helt slut:
I alt er det blevet til 64 min med 293 watt i NP. Det kan jeg godt være bekendt, og selvom jeg er skuffet, er jeg også glad for at have kørt et fedt cykelløb så længe det varede. Min opkørsel til feltet, er jeg faktisk lidt stolt af. Nogle af dem fra gruppen jeg sad med i lige efter feltet kom faktisk til at køre om points til sidst, så formmæssigt er jeg ikke så langt fra at være med i den sjove tredjedel af feltet.
Dagen efter havde jeg vildt ondt i baglåret lige over knæet, så det var vist godt jeg stoppede efter 2 omgang. Benet havde ikke godt af de mange omdrejninger. Heldigvis var jeg klar til at træne allerede om tirsdagen, og smerterne er gået helt væk.
Så jeg har igen fået trænet rigtig godt. Min CTL ligger oppe omkring 95, hvilket er lidt højere end mit mål, som var at ligge jævnt omkring 90. Jeg har også kørt nogle rigtig gode watt til træning, bl.a. er jeg for første gang kommet over 600 watt i gennemsnit på 1 min. Så jeg føler at formen er rigtig god, og jeg glæder mig rigtig meget til pinseløbene, hvor jeg skal køre i Silkeborg, Herning og Randers.
Silkeborg er med rigtig mange højdemeter og en virkelig hård og lang bakke, så det bliver hårdt. Herning er helt flad, og Randers er vist også næsten flad. Så der er lidt for en hver smag. Jeg håber at jeg kan få points i hvert fald 1 af løbene, og ellers glæder jeg mig bare til at komme ud og køre noget fedt cykelløb.
No Comments