Siden sidst:
Samtidig med at jeg for ca. 3 uger siden oprettede denne hjemmeside, blev jeg syg. Jeg fik influenza, og måtte blive hjemme fra arbejde i 3 dage. Så forsvandt feberen og jeg tænkte, at jeg så småt var ved at være frisk igen, så jeg begyndt at gå på arbejde igen og begyndte også at træne igen. Men jeg fortsatte med at hoste hele tiden, og jeg var langt fra frisk, og hele sidste uge var jeg on/off på arbejde, og trænede slet ikke. Det er først de sidste par dage, at jeg er kommet tilbage på cyklen, og det kun med let belastning.
For 3 uger siden fik jeg også lavet et bikefit hos Velofit i Århus. Jeg fik ny saddel og fik ændret en del på min position på cyklen. Dette gør også at min krop langsomt skal vende sig til den nye position, og det har medført at jeg har haft flere knæsmerter end normalt, de få gange jeg har trænet efterfølgende. Så endnu en grund til at starte langsomt op igen.
Desværre betyder det, at formen har fået et dyk, og jeg bliver nok sat mindst en måned tilbage formmæssigt. Så mine mål for de første løb i sæsonen skal nok mindskes lidt. Men det vender jeg tilbage til, når jeg skal til at skrive om Jacobs og mine mål for 2017.
I dag vil jeg skrive lidt om min ”karriere” som cykelrytter og sportsudøver. Karriere er nok for meget sagt, da det er meget begrænset, hvad jeg har lavet af resultater.
Men her kommer de altså alligevel. Så kan I jo se, hvilket niveau vi snakker om.
Fodbold:
Da jeg var ung var der ikke så meget at gå til om sommeren. Der var fodbold, og det var det! Om vinteren kunne man så vælge mellem badminton, håndbold og fodbold. Jeg valgte for det meste fodbold. Jeg var ikke den store tekniske nydelse. Nok mest en mellemting mellem Jens Risager og Jacob Laursen (hvis der er nogen, der er så gamle, at de kan huske disse gamle landsholdsspillere). Til gengæld havde jeg et godt overblik og så kunne jeg løbe solen sort (i forhold til mine medspillere), men det rakte ikke til den helt store fodbold karriere. Det tætteste på et resultat var, da jeg som junior spillede i Thyregod. Her var vi en sejr i sidste spillerunde (mod et bundhold) fra at rykke op i mesterrækken. Men den kamp tabte vi desværre.
Da jeg blev ca. 15 år havde jeg så store problemer med både ryg- og knæskader at jeg måtte stoppe helt med fodbolden.
Løb:
Så begyndte jeg at løbe i stedet for. Det kunne jeg heldigvis godt holde til (i en periode i hvert fald). I starten var det mest langdistance. Det var kun på motionsniveau. Jeg løb alt fra 5 km til marathon. Jeg løb 10 km på lige under 40 min og en halv Marathon på 1 time og 26 min. Jeg gennemførte 2 Marathon løb. Det første i Berlin da jeg var 18 år, hvor jeg løb på 3 timer og 48 min. Året efter var jeg i bedre form og skulle løbe Marathon i Venedig. 14 dage inden havde jeg sat PR på halv Marathon, så jeg havde en forventning om at kunne løbe på 3.15-3.30 timer.
Jeg var på tur med nogle ældre herrer (som var på min egen alder i dag), og vi skulle tage toget til Italien. Jeg kan huske at der var en masse forsinkelser, så vi ankom 2 dage før løbet med ca. 36 timers rejsetid i bagagen. Ikke den bedste optakt til et Marathon løb. Men det blev først værre, da mine rejsekammerater havde arrangeret en sightseeing i byen (til fods!) der varede det meste af dagen før selve løbet. Dette kunne mærkes da vi næste morgen kl. lort skulle afsted til startområdet.
Jeg lagde ud i et tempo der svarede til en sluttid på 3.30, og det gik egentlig rimeligt godt – lige indtil jeg ramte de 30 km! Så gik det helt galt. Jeg fik krampe foran på mine lår, og det ville bare ikke gå væk. Jeg stoppede flere gange og strakte ud, men det hjalp ikke meget og til sidst var jeg nødt til at gå. Men med 10 km til mål fik jeg så den geniale idé at jeg kunne jo bare løbe på en måde, så de muskler der krampede helt vildt ikke kom særlig meget i brug. Og hvordan gør man så det? Ja, man løber selvfølgelig baglæns! Så resten af løbet løb jeg baglæns det meste af tiden. Jeg skal lige love for at der var nogle der spærrede øjnene op, når jeg overhalede dem og hilste pænt.
Tiden blev ikke god. Langt over 4 timer, men jeg kom trods alt i mål. Samtidig lærte jeg en vigtig lektie omkring restitution.
De næste par år blev det vist ikke til så meget løb – tror jeg i stedet brugte det meste af tiden (og formen) på at gå i byen og forsøge at drikke hjernen ud.
Atletik:
Men efter et par år ville jeg gerne være lidt seriøs igen, så som 22 årig begyndte jeg at træne intervaltræning, og lidt kortere distancer. Jeg meldte mig hurtigt ind i Vejle IF og havde besluttet at jeg ville prøve at løbe 800 meter løb. Jeg havde egentlig en god fornemmelse af at jeg ville være bedre på de kortere distancer. I 9. klasse slog jeg skolerekorden i Thyregod Skole på 60 m med 7,65 sek. Og i Gymnasiet løb jeg på 12,7 sek. på 100 meter. Ganske OK når man tænker på at jeg aldrig havde trænet det. Men decideret sprinter gad jeg ikke være, da jeg hadede (og stadig hader) styrketræning. Så 800 meter løb blev det altså.
Jeg nåede at træne et halvt år før mit knæ sagde stop. Jeg var ellers begyndt at forbedre mig meget, og jeg synes det var fedt at træne masser af intervaltræning. Jeg nåede at løbe et 800 meter løb, et 1000 meter løb og et 1500 meter løb. Bedste præstationer var 800 meter på 2.14 min og 1000 på 2.55 min. Ikke prangende men OK efter den korte periode med seriøs træning.
Nå, efter et års pause, var jeg jo nødt til at gøre som så mange andre, der bliver knæskadet: Prøve at cykle.
Cykling:
Jeg husker nogle af de allerførste træningsture på cyklen, hvor jeg gik død efter 20-30 km. Jeg kan huske at jeg meldte mig ind i Vejle Cykelmotion (jeg tror det var i år 2000), og måtte skubbes hjem af nogle 60-70 årige gamle mænd, da jeg gik død, da jeg var ude at køre med D-holdet!
Ja, det var lidt hårdt i starten, og så var der det med cyklen. Den skulle jo holdes (nogenlunde) ren og en gang i mellem gik den i stykker og der skulle skiftes et eller andet på den. Da jeg er den heldige ejermand af 10 tommelfingre, og ikke har den forstand på mekanik, var det meget irriterende hver gang der var et eller andet galt med cyklen. Så jeg besøgte ofte det lokale cykelværksted, og jeg tror de der jævnligt har taget sig til hovedet over min uvidenhed, og over hvor små ting det drejede sig om.
Siden hen har jeg lært det mest basale omkring vedligehold af cyklen, men jeg bliver aldrig sådan en der står hver weekend og skiller cyklen ad, samler den igen og pudser den til den er skinnende ren. Jeg gør kun det allermest nødvendige for at cyklen kører OK.
De første par år kører jeg ca. 4-5000 km om året og deltager i et par motionsløb. Bl.a. Århus-København på 359 km.
Licens cykling:
Jeg begynder langsomt at komme længere og længere frem på resultatlisterne, og i 2002 vælger jeg så at melde mig ind i Vejle CK som licensrytter i D-klassen (det hed begynder klassen dengang). I de første 3-4 løb blev jeg sat af feltet i rimelig hurtigt, men efter et par måneder blev jeg stærk nok til at komme med feltet hjem de fleste gange. I slutningen af sæsonen begynder jeg at kæmpe med om at få points, og jeg får 3 points i min første sæson i 2002.
I 2003 starter jeg stærkt ud og får points fra start af. Typisk 1 point som følge af en placering som nr. 7-15. men i løbet af sæsonen bliver jeg stærkere og stærkere og får flere top 6 placeringer. Mit bedste resultat var en 2. plads i Århus, som jeg sprintede mig til i et decimeret felt.
I alt blev det til 18 points i 2003, og da man dengang lagde point i D-klassen sammen fra år til år, manglede jeg nu kun 3 points i at skulle rykke op i C-klassen.
Jeg kørte omkring 12.000 km om året i både 2002 og 2003. Her kan du se hvor mange km det er blevet til over årene:
Tilbage til motionsniveau:
Det var også her omkring jeg lærte Janni at kende, og i 2004 lærte jeg hende så godt at kende, at der ikke blev så meget tid til cyklingen, så i årene herefter blev der igen droslet ned til motionsniveau igen. Der var også et arbejde der tog noget tid, og siden hen kom der også et par drenge til, og i denne periode blev cyklen ikke brugt så flittigt. Typisk et par tusinde km om året og nogle få motionsløb.
La Marmotte:
I 2006 og igen i 2012 blev det dog til omkring 6000 km, da jeg begge år kørte La Marmotte. Det er et fransk motionscykelløb på 174 km i Alperne med over 5000 højdemeter. Løbet går over bjergtoppene Col de Glandon, Col de telegraph, Col de Galibier og Alpe D’huez.
Begge disse to løb udspillede sig på samme måde. Jeg fik en OK start. Holdte et godt tempo op ad de første 2 stigninger, men ca. 8 km fra toppen af Galibier gik jeg totalt sukkerkold. Jeg kører altid med energidrik, og bruger aldrig gels, og jeg var sikker på at jeg kunne fylde mine dunke op med energidrik i depoterne, men der var kun vand ved depoterne, og så fik jeg at føle hvor langt man kan køre på kroppens energi depoter, og to flasker energidrik: lige akkurat til 8 km fra toppen af Galibier – for det lykkedes mig at lave nøjagtig samme fejle 6 år efter. Min langtidshukommelse rækkede åbenbart ikke 6 år!
Det betød også at jeg ikke husker så meget af de to opkørsler opad Alpe D’huez, da jeg sejlede rundt på vejen opad, og i begge tilfælde brugte næsten 2 timer opad denne lille bakke.
Min bedste tid er fra 2006, hvor jeg gennemførte på lige over 9 timer (inkl. nedkørslen fra Glandon som man siden hen plejer at trække fra tiden). Et af mine store ønsker er en dag at komme tilbage og revanchere mig – meget gerne sammen med en eller to af mine sønner.
Licens igen:
I 2013 fortsatte jeg med at træne det samme som i 2012, og jeg begyndte at interessere mig for intervaltræning og træningsformer generelt, og da jeg fandt ud af, at jeg faktisk ikke skulle træne voldsomt meget mere for at kunne køre licens, såfremt at jeg trænede hårdt nok, så besluttede jeg mig i maj 2013 for at nu ville jeg køre licensløb igen. Så der blev trænet hårdt henover sommeren, og jeg kørte 6 løb i august og september. I de første 4 løb havde jeg et styrt, en punktering samt to gange hvor jeg blev sat af feltet. I de sidste to løb kom jeg med feltet hjem. Det ene var jeg to pladser fra point og i det andet blev jeg stoppet af et styrt lige foran mig i opløbet, så der kom ingen points på kontoen. Men formen var ved at være OK, så nu skulle der bare trænes henimod 2014 sæsonen.
Jeg fik også købt en enkeltstartscykel, da jeg altid havde haft et ønske om at køre en enkeltstart på en rigtig enkeltstartscykel.
Desværre blev jeg i december 2013 knæskadet, og denne skade døjer jeg stadig med den dag i dag. Jeg skriver senere et indlæg omkring denne skade, og hvad den har betydet for mig de sidste 3 år.
Jeg har altid skrevet lidt ned omkring de løb jeg har deltaget i. Dette gælder også de licensløb jeg tidligere har kørt. Jeg laver nok et andet indlæg hvor jeg lægger disse (meget korte) løbsbeskrivelser ind.
Men ellers så skal det ikke mere kun handle om mig. Nu skal det også snart til at handle lidt om ham her:
No Comments