Nyt spinningshold
Sidst jeg skrev, for ca. en måned siden, gik det fremragende for Jacob, og knap så godt for mig.
Siden da er den udvikling egentlig bare fortsat.
Jacob har stadig et kæmpe drive, og en kæmpe lyst til at køre på cykel – hele tiden. Han er den seneste måneds tid begyndt på endnu et spinningshold sammen med de andre ungdomsryttere i Give Cykelklub.
Det gør, at han ikke får trænet så meget på raceren i hverdagene, da han gå til teen fitness tirsdag, og spinning både onsdag og torsdag. Så det er mest i weekenderne, at han kommer på cyklen. Med det vejr vi har haft, har det mest været på hometraineren, men han har også været ude at køre en smule på landevejen.
Træningsløb
F.eks. tog jeg d. 17. februar Jacob med til det andet af i alt 3 vinter-træningsløb, som vi kører i Give Cykelklub. Det var en stort set flad enkeltstart på 14 km. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle køre, da jeg lige var kommet tilbage fra en hård influenza, og jeg hostede stadig rigtig meget. Desuden var vejret koldt, dog uden alt for meget vind.
Allerede under de 45 minutters opvarmning hvor vi kørte ud til ruten sammen med de øvrige licensryttere var Jacob i hopla. Vi kørte 5-10 minutters rulleskift, hvor vi holdt et rimeligt høj tempo, og Jacob kørte bare med rundt, som om det var det nemmeste i verden sammen med en flok seniorryttere. Ude ved starten i Filskov dukkede et par ryttere op, så vi var 11 til start. 1 B-rytter, 3 C-ryttere, 2 D-ryttere, 1 H50 rytter, 1 Junior, 1 U17, 1 U13 og en U11 rytter.
Jeg fik lavet det sådan at jeg startede 1 minut efter Jacob, så var jeg ret sikker på at jeg kunne nå at overhale ham inden vendepunktet ved 7 km, så han ikke ville være i tvivl om hvor der skulle vendes.
U11 rytteren som kørte sammen med sin far, fik et godt forspring, og så blev Jacob ellers sendt afsted, og han sprintede afsted og kom hurtigt op i fart. Jeg blev sendt afsted 1 minut senere, og jeg forsøgte at ligge omkring 280 watt, hvilket måske var en smule optimistisk, for pulsen røg i hvert fald hurtigt i vejret. Jeg prøvede løbende at tælle sekunder til Jacob, og jeg kunne hurtigt fornemme at Jacob havde lagt hurtigt ud, for efter ca. 3 km var jeg stadig 40 sekunder efter Jacob. Jeg skulle virkelig træde til, hvis jeg skulle nå ham inden vende punktet.
Da vi nærmer os vendepunktet får jeg næsten kontakt med ham. Han har helt styr på hvor han skal vende, men han er lidt nervøs og klikker den ene pedal ud. Da han så ikke kan få klikket i igen kan jeg hører at han brokker sig højlydt.
Jeg overhaler ham lige da han får klikket i, og giver godt med gas, så han ikke kommer med på hjul. Men åbenbart ikke nok, for 500 m senere kommer Jacob sprintende bagfra og overhaler mig!
Jeg holder bare mine watt, der nu er nede på 275 i gns., og henter ham langsomt ind og kører forbi. Jeg siger at han skal huske at han ikke må ligge på hjul, så han lægger sig et par meter bag mig. Men der går ikke længe, så kører han forbi mig igen. Denne gang skal jeg bruge ca. 1 km på at hente ham ind igen. Med ca. 2-3 km til mål bliver vi overhalet af en D-rytter John, som er startet 2 min efter mig. På dette tidspunkt ligger Jacob bag mig. John suser forbi mig, men Jacob skal selvfølgelig prøve at køre med. Han sætter sig på hjul af John. Ikke direkte men en meter eller to bagved, men stadig tæt nok til at han kan få læ nok til at kunne følge med John.
De sejler bare længere og længere væk fra mig, og ind mod mål er de ca. 20 sek. foran mig. Jacob hænger stadig på, og da der kommer en kort bakke op mod mål, kører han så lige forbi John til slut og sætter ham med 3 sek.
Et godt eksempel på hvor stærkt Jacob kører, og på hvor langsomt jeg kører. Jacob kørte med 32,0 km/t. Han fik lidt læ, der vist ikke var helt lovligt, men alligevel var jeg lidt overrasket over hvor stærkt han egentlig kørte. Han blev næstsidst, men sluttede kun 35 sek. efter mig, og kun 1,07 min langsommere en junior rytteren, og under 3 min langsommere end to af C-rytterne.
Jeg selv kørte med 271 watt på små 26 minutter. Svarende til en FTP på omkring de 260-265 watt, hvilket var ret skidt, og også lidt dårligere end på samme tid sidste år. Jeg var åbenbart meget mærket af min sygdom. Tidsmæssigt var jeg 1-2 minutter langsommere end der hvor jeg gerne ville have været – men ca. der hvor jeg frygtede at jeg ville være efter sygdomsperioden.
Stress på arbejdet
Noget andet jeg også var mærket af, var at jeg var meget stresset på arbejde. Det havde jeg været i nogle måneder nu, og det blev kun værre og værre. Jeg har tidligere prøvet at gå ned med stress, og havde svoret mig selv, at det aldrig skulle ske igen. Alligevel faldt jeg i den gamle fælde med at tænke ”jeg skal bare lige bruge et par uger på at indhente det jeg er bagefter med, og så kører det”. Men langsomt blev det klart for mig, at den bare ikke gik mere, og jeg tog fat i min chef. Han foreslog at jeg kunne stoppe i min stilling som regnskabschef, og så få en anden stilling som controller. Først var jeg en smule skeptisk og skulle lige bruge et par dage til at tænke over det, men meget hurtigt blev det klart, at det var lige det jeg havde brug for. Jeg har aldrig haft en drøm om en karriere som chef, men det er egentlig bare blevet sådan, da jeg startede i virksomheden da den var meget lille, og det var en naturlig del af jobbet, i takt med at virksomheden er vokset og i dag er 5 gange så stor, som da jeg startede for godt 10 år siden.
Det jeg brænder mest for, er at arbejde med tal. Lave analyser, budgetter og opgørelser, og den del af jobbet var efterhånden indskrænket til kun at udgøre en lille del. Ved at få et job som controller, kan jeg igen få lov til igen hovedsageligt at arbejde med det, jeg brænder mest for.
Men stressen forsvandt ikke bare fordi jeg fik udsigten til et nyt job. Vi skulle jo lige have fundet en der kunne overtage mit nuværende job, og der vil også være en periode, hvor jeg skal bruge meget af min tid på at dele min viden med den nye medarbejder.
Træningslejr i Calpe
Men jeg fik ryddet tilpas nok op på mit skrivebord til at jeg d. 23. februar kunne tage på en uges træningslejr sammen med 9 andre senior ryttere fra Give Cykelklub, heraf 5 ud af de 6 ryttere på vores elite hold.
Jeg følte at jeg fik slappet af, og kunne for det meste lade værre med at tænke på arbejde, men bare nyde det at køre på cykel i bjerge, og så bare slappe helt af resten af tiden.
Formen var ikke så god, men trods alt bedre end frygtet. Det blev til 22 timer, 569 km, 8900 højdemeter og godt 1300 TSS på de 5 dage hvor vi var på cyklen. Det var så også begrænset hvad jeg fik trænet i februar udover dette, da jeg kun kørte 1800 TSS i hele februar. En del mindre end de foregående 3 mdr. hvor jeg i snit har kørt små 2500 TSS.
Det var meningen at jeg ville fortsætte med at træne i weekenden efter vi var kommet hjem om fredage, og så restituere i ugen efter, men det blev kun til 2 timer lørdag, da jeg følte at benene var for tunge til at det blev særlig effektiv træning.
Mere stress
Da jeg startede på job om mandagen, følte jeg, at jeg havde mere overskud, men stressen var ikke helt væk. Den sneg sig langsomt ind på mig igen. Jeg fik hovedpine, følte mig træt op uoplagt. Kunne ikke koncentrere mig om de enkelte opgaver, og når jeg kom hjem fra arbejde, kunne jeg sætte mig i en stol og falde i søvn, og sove i flere timer, hvilket jeg ellers aldrig kan midt på dagen.
Om torsdagen var det så slemt, at jeg næsten ikke fik lavet noget. Jeg sad bare og kiggede på min skærm uden der skete det store. Om fredagen havde jeg besluttet, at jeg var nødt til at sige til min chef at den var helt galt, men jeg kunne ikke tage mig sammen til det. Jeg var godt klar over at jeg var nødt til dette, for at komme ud af mit sorte hul, men jeg kunne bare ikke. Først da jeg kom hjem og fik snakket med Janni, lykkedes det mig endelig, at få taget mig sammen til at skrive en mail til min chef, om hvordan jeg havde det.
Det at min krop har været stresset, har helt sikkert haft en kæmpe indflydelse på min formkurve. Reelt set er min form bare blevet dårligere og dårligere siden midt december/januar, selvom jeg har passet min træning og lagt restitution ind helt efter planen. En flaske vodka, og to gange sygdom har så heller ikke hjulpet, men det er ikke meget anderledes end sidste vinter, og alligevel er jeg nu en smule under niveau ( i hvert fald FTP mæssigt) i forhold til sidste år.
Nu er jeg blevet sygemeldt indtil på torsdag i næste uge, og jeg håber at denne periode, kan give min krop ro til at slappe af og restituere, så jeg langsomt kan starte op på arbejde igen. Heldigvis har vi fået ansat en ny regnskabschef, som starter allerede lige efter påske, hvilket jo er lige om lidt.
Men målene for hvor jeg skulle være ved sæsonstart, kan jeg godt skyde en hvid pil efter. Det kommer ikke til at ske. Nu håber jeg bare, at jeg kan starte på ca. samme niveau, som sidste år, og så forhåbentligt køre mig i bedre form i løbet af sæsonen, så der kan komme lidt points på kontoen. Men fokus er først og fremmest på at komme af med min stress, så skal det andet nok komme efterfølgende.
Træningslejr for Jacob
Mht. Jacobs muligheder i år, så er det svært at vurdere, hvad der er realistisk. Ingen tvivl om at Jacob er i rigtig god form. Dette blev også tydeligt, da Jacob var på træningslejr i Stensballe ved Horsens her i sidste weekend. Selvom jeg var langt nede med stress, valgte jeg alligevel at tage med Jacob, da jeg vidste hvor meget det betød for ham.
Drengene havde 3 træningspas, og ud af de 27 U13 ryttere der var med, var der 3 der var de absolut stærkeste. Det var Jacob og 2 Herning drenge. De 3 kørte hver gang meget fra alle de andre. De kunne ikke køre fra hinanden, selvom de prøvede mange gange, så de fulgtes ad til hver træning. Jeg kørte selv bagved drengene og kunne se, at Jacob tog meget af føringsarbejdet og virkede meget stærk, men ikke stærk nok til at køre fra de 2 andre, på de små bakker der var på ruterne. Vi havde snakket meget om at Jacob i år skulle øve sig i at køre mere tæt på de andre, og ligge fremme i feltet, samt køre stærkere gennem svingene. Det må man lige sige han gjorde, for han var klar fra start, og sad helt oppe i røven af førerbilen hver eneste gang de kørte afsted ud til ruten. Der blev ikke så meget kørsel i et felt, da de 3 drenge hurtigt kørte alene, men Jacob kørte meget tæt på den foranliggende, når han sad på hjul, og var også rimelig hurtig gennem svingene i forhold til tidligere. En enkelt gang lykkedes det ham minsandten også at slå en af Herning drengene i en spurt, og det efter at Jacob havde ført den sidste km og kørt en lang spurt. Så også her var der udvikling.
Så det kørte bare for Jacob, der var helt i sit es, omgivet af en masse gode kammerater, både på landevejene og på skolen hvor vi overnattede.
Alt i alt et super arrangement, hvor der var styr på tingene. Der var masser af hjælpere og der var poster ved alle sving på ruterne, så drengene også kunne køre ræs på ruterne.
Der var dog mange af de formodede stærkeste U13 ryttere, som ikke var med på træningslejren, så Jacob skal nok få masser af modstand i år, og det bliver helt sikkert en hård kamp om at få points. Et af Jacobs mål er at få flere points end sin far, og det mål tror jeg i hvert fald nok, at han skal få opfyldt, hvis han fortsætter med at køre så stærkt, som han gør for tiden.
Sæsonstart
Vi havde egentlig begge meldt os til motionsløbet Gran Fondo Jenum, men det har siden vist sig at licens sæsonen starter samme dag med licensløb i Rødekro d. 25. marts, hvor vi begge kører. Herefter kører vi også 3 Dage i Nord i påsken den følgende uge. Jeg selv har den seneste ikke set frem til sæsonstarten, da jeg slet ikke har følt mig klar, men nu er jeg så småt begyndt at glæde mig igen.
Jacob glæder sig helt vildt. Både til at komme ud og køre ræs, men også til jævnligt at være sammen med sine cykel-kammerater, som han har savnet meget i løbet af vinteren.
No Comments