Tour de Give elementer 1. + 2. etape – Jacob & Robert

Tour de Give Elementer 1. etape.

Efter løbet i Beder for godt 2 uger siden, hvor jeg fik lidt køretur, skulle jeg tirsdagen efter køre cykelløb sammen med Jacob. Det var første del af Tour de Give Elementer, der består af 3 cykelløb med en uges mellemrum. Det er Give Cykelklubs ungdomstræner og ildsjæl Kim Thomsen, der arrangerer løbene, der hvert år bliver lidt større.

Der køres som nævnt 3 løb. Det først på en flad rute ude omkring Billund. Det næste på en meget kuperet bakke omkring Tørskind og Blue Hors lidt nord for Egtved. Det sidste løb er på en rimelig flad rute ved Give.

Der køres i A-, B- og C-klasser. A-klassen er for licensryttere og super motionister. B-klassen er for stærke motionsryttere og stærke ungdomsryttere. C-klassen er for motionister og de unge ungdomsryttere. Vinder man et løb rykker man automatisk op til næste klasse næste gang. Herudover gives der point for placeringerne og der er både en individuel konkurrence og en konkurrence mellem ”de gamle kommuner” Give, Billund osv. Sidst men ikke mindst er der de legendariske orange vindertrøjer, til vinderne af etaperne, og til top-3 i den samlede stilling for A-rytterne.

Jacob og jeg skulle køre i C-klassen. Vi kørte også løbet sidste år, hvor Jacob stadig havde meget svært ved at sidde på hjul, hvilket resulterede i at han hurtigt faldt af feltet, og vi måtte køre meget af turen alene.

I år var målet at prøve at sidde med feltet så længe som muligt. Selvom det ”kun” er C-ryttere, så bliver der stadig kørt 33-35 km/t i gennemsnit på de flade ruter, så der skulle også trædes lidt for Jacob for at følge med.

Vi skulle køre 3 omgange á 11 km. I alt 33 km.

Vi var ca. 20 ryttere i C-klassen, og jeg satte mig bare op foran fra start med Jacob på hjul. Det var rigtig godt for Jacob at sidde på mit hjul oppe foran, og så måtte vi se om han kunne blive siddende i feltet når der på et tidspunkt var nogen der kørte forbi ham.

Det gik rigtig fint. Jeg kørte bare et jævnt tempo, og Jacob sad fint med. En gang imellem kom der lige et ”en op”, hvis der kom en lille bakke hvor han godt ville give lidt mere gas.

Der var et par andre ryttere der rykkede væk. Den ene var Jacobs kammerat fra klubben. En U15 dreng ved navn Frederik. Jeg overvejede om jeg skulle sænke farten, men så vil Jacob og jeg falde ned bagi og det var jeg ikke sikker på at Jacob var så glad for, så jeg holdt bare farten, og de blev hurtigt hentet ind igen. Efter 1. runde var vi stadig samlede, men efter nogle få km ude på 2. runde fik Jacob pludselig problemer, og råbte ”jeg kan ikke træde rundt”. Han stoppede op og han havde ret. Kæden havde sat sig fast ved siden af kassetten. Det tog en evighed at få kæden op på kassetten igen. Feltet var langt væk, og nogle af de ryttere der var blevet sat kørte også forbi os. Nå, men der var ikke andet for end at køre videre. Så kunne vi i hvert fald få lidt god træning ude af det. Men efter 1 km faldt kæden af igen og vi måtte stoppe igen. Jacob var nu rigtig ked af det, men blev hurtigt afklaret med at vi nu skulle tage det som træning.

Jeg fik kæden på plads og vi kørte videre. Jeg kørte et fint tempo, og vi fik faktisk overhalet en del ryttere undervejs, og i mål havde vi kørt 32,6 km/t i gennemsnit når man trækker tiden med defekten fra. Jeg tror også at vi lige fik sneget os med i top-10 på etapen. Det virkede til at Jacob var blevet meget bedre til at sidde på hjul end sidste år. Det er noget han får brug for til næste år, hvor han skal køre U13 i nogle lidt større felter.

Tour de Give Elementer 2. etape.

Tirsdagen efter var det så den frygtede rundstrækning ved Tørskind og Blue Hors der var på programmet. Vejrudsigten lovede lyn, torden og regn i stor stil.

Jacob var lidt i tvivl om han ville køre, da han havde kørt løb både fredag (sponsorløb), lørdag, søndag og mandag (pinseløbene), men han valgte til sidst, at han gerne ville køre.

Da vi kom ud til starten ved Blue Hors stod det ned i stænger. Der blev givet besked om at vi ville vente 30 min og hvis ikke det var blevet bedre ville løbet blive aflyst.

Heldigvis klarede det op, og hele løbet blev kørt i tørvejr, men på meget våde veje. Vi skulle kun køre en omgang á 18 km, men med næsten 300 højdemeter, var vi nødt til at finde bjergbenene frem.

I stedet for de 10 min der normalt var mellem starterne blev der nu startet med ca. 1 min mellemrum, og da først A- og B-feltet var kørt stod vi 4 mand tilbage og kiggede på hinanden. Det var U15 rytteren Frederik og hans far, og så Jacob og mig. Frederik var blevet nr. 2 i det første løb.

Løbet starter med en nedkørsel. Jeg satte mig op foran og tog den helt med ro nedad. Vi skulle ikke have nogen uheld i dag. Der lå også en masse grus, sten og vand på vejen, så det var godt at vi tog den helt med ro.

Efter ca. 4 km kom Tørskind bakken. Det er en modbydelig satan der de fleste steder var på over 10%. Jeg satte et godt tempo med 400-450 watt, og kiggede jævnligt bagud for at se om Jacob kunne sidde med. Det kunne han sagtens, så jeg fortsatte bare i dette tempo, som jeg lige akkurat ville kunne holde hele vejen. Men det var åbenbart ikke hurtigt nok, for pludselig fløj Jacob forbi mig med Frederik på hjul! Da Jacob gik lidt i stå, angreb Frederik, og sådan fortsatte de mere eller mindre hele vejen op ad stigningen. Der gik heller ikke langt tid før Frederik fik hul. Jeg satte mig op foran Jacob, og langsomt fik vi hentet ham. Jacob sad og styrede mig. ”en op”, ”en ned” blev der jævnligt sagt. Frederiks far hang bagved og kom aldrig op igen.

Op mod Egvedpigen angreb Frederik igen og fik hul. Igen øgede jeg farten en smule og ganske langsomt fik vi ham hentet igen.

Undervejs overhalede vi en del B-ryttere og på de sidste 6 km fik vi et mindre B-felt med på hjul. Jeg holdte bare et godt tempo, og ventede egentlig bare til den monster hårde stigning op mod mål ved Blue Hors. Men så angreb Jacob!

Rolig Jacob, fik jeg sagt, da jeg kunne se at Frederik havde helt styr på ham. ”Gem kræfterne til den sidste bakke” sagde jeg.

Det gjorde han så. Da vi kørte ind på bakken fik drengene lov til at køre løb igen. B-rytterne var for længst sat, og nu blev der altså givet gas. Det var Frederik der tog teten og kørte et hårdt tempo op. Blue Hors stigningen er oppe over 15% på det sidste stykke, og jeg skulle træde godt til for at følge duellen tæt på. Med 200-300 meter til mål sad Jacob stadig på hjul, og nu var den altså rigtig stejl. Jacob rejste sig op, og accelererede. Han ville køre højre om Frederik. Men han kom ud i noget grus og hans baghjul gled. Han reddede den dog og blev på cyklen. Men han måtte lige ned i fart, og så var Frederik væk. Jacob forsøgte at komme op i fart igen, men Frederik var allerede 20 meter foran, og kørte rigtig stærkt.

Med den spurt Frederik havde til sidst, er jeg ret sikker på, at Jacob ikke ville have kunnet slå ham alligevel. Men alligevel lidt træls for Jacob at han havde det lille uheld. Der gik dog ikke langt tid efter vi var kørt over stregen, før der var stort smil på. Og efter en tur på podiet med kammeraten og farmand og en masse kage og saftevand, så var det slet ikke så skidt at være til cykelløb.