Jacob Kvistgaard, Robert Kvistgaard

Hvad er licens cykling?

Licens Cykling:

Da min side hedder licenscykling.dk er det nok en god idé at fortælle lidt om hvad licens cykling egentlig er?

De af jer, som selv er licensryttere ved selvfølgelig alt om emnet, men jeg kan se at der også er en del ”almindelige” mennesker der læser min blog, og derfor denne lille intro til emnet.

Licens cykling kan bedst beskrives som elite/konkurrence cykelløb, i modsætning til motionscykelløb, der som navnet indikerer hovedsageligt er for motionister.

De fleste mennesker kender til motionsløb, og så kender de til de professionelles cykelløb som Tour de France, Danmark Rundt osv., men det er de færreste personer der kender til de licens cykelløb i Danmark.

 

Motionsløb:

Motionscykelløb som f.eks. Grejsdalsløbet og Stjerne tour Grindsted, er typisk løb, hvor der er 3-5 forskellige distancer man kan vælge imellem, og så er der forskellige ruter, således at man kun kører 1 omgang, uanset om man kører 20 km eller 200 km. Der er for det meste officiel tidtagning, men tit er der så mange med, at man ikke starter på samme tid, og så får man sin tid målt fra man kører over startstregen til man kører over målstregen. Målstregen kan også nogle gange ligge lige efter et par sving, så der ikke lægges op til at man kan spurte om placeringerne, hvis man kommer hjem i en større gruppe.

Man har nogle ”flagposter” stående ved farlige sving osv. Men generelt er man lidt på egen hånd og kører efter færdselsreglerne, dvs. at man holder for rødt lys osv.

Tit er der også depoter på ruten hvor man kan få fyldt sine dunke op og få lidt godt at spise undervejs på turen.

Selvom disse forhold gør, at det er meget svært at køre løbet som en egentlig konkurrence, er der dog mange motionister, som både kører stærkt, og som går meget op i hvilken placering de har fået, og ikke mindst hvor høj deres gennemsnitshastighed har været. Dette er helt naturligt, da det er dette der udgør konkurrencemomentet i motionscyklingen. Jeg har da også selv kigget en del på resultatlister, placeringer og gennemsnitsfart som motionsrytter. Dog altid med det i baghovedet, at resultatet nemt ville have været et andet, hvis man havde kørt på lige vilkår i et ”rigtigt” cykelløb.

 

Hvordan bliver man licensrytter?

Der kræves faktisk ikke så meget for at blive licensrytter. Man skal være medlem af en cykelklub, der er medlem af DCU (Dansk cykle Union). Der findes mange af disse klubber i Danmark, og mange af dem har også en motionsafdeling Som f.eks. min egen klub Give Cykelklub.

Da jeg første gang fik licens i 2002 fik jeg at vide at det var klubben der skulle søge om min licens, og at det først kunne ske, når man i klubben mente at jeg var klar til at få licens. Jeg tror nu, at alle der havde lysten til det, fik sin licens, og at det kun var proforma at klubben skulle sige god for en.

I dag søger man selv licensen online, og så længe man er medlem af en DCU klub, så får man sin licens. Jeg har i hvert fald ikke hørt om andet.

Man kan også starte med at købe et klippekort der giver adgang til 3 løb, hvis man er i tvivl om det er noget for en.

 

Hvad er Licens cykelløb?

Licensløbene arrangeres af DCU klubberne i samarbejde med DCU. Der er mange frivillige som gør et kæmpe arbejde med at få løbene afholdt.

I modsætning til motionscykelløb, så køres der her altid samlet start (medmindre det er enkeltstert selvfølgelig), så alle (i samme klasse) starter samtidig. Der er en fører-bil der kører foran de forreste ryttere, og advarer bilister om at der er cykelløb. Der står folk og dirigerer trafikken i lyskryds, rundkørsler mm. Så cykelrytterne ikke bliver holdt tilbage af andre trafikanter. Man kører på en mindre rundstrækning (typisk 15-30 km), som så skal gennemkøres flere gang. Der er en rigtig målstreg, der videoovervåges, så der kan tages målfoto og der ikke er tvivl om resultatet. Der er flere klasser der kører samtidig, så for det meste varer løbene fra om morgenen til sidst på eftermiddagen.

Er man blandt de bedste får man points for sin placering. En førsteplads giver 8 points, der er 6,5,4,3,2,1 points til de næste. Afhængig af hvor mange tilmeldte der er, er der flere der kan få 1 point.

Opnår man et vist antal points (typisk 24 eller 32) rykker man op i en bedre klasse.

Alle resultater bliver kort efter løbet er slut lagt ud på DCU’s hjemmeside. Her er f.eks et resultat fra et af de løb jeg kørte i 2013 (de ryttere der er markeret med fed fik points):

 

 

Der er også en liste over hvor mange points de forskellige ryttere har fået. Her kan man sortere på stort set alt, rytternavn, klub, klasse osv. Ved at trykke på en rytter kan man se hans resultater, og trykker man videre på et af hans resultater, får man vist det fulde resultat af løbet – skide smart! Her er f.eks. statistik på A-klassen i 2016:

Hvilke licens klasser findes der?:

Der findes følgende klasser:

U11/U11P – for piger og drenge der fylder 9-10 år i kalenderåret.
U13/U13P – for piger og drenge der fylder 11-12 år i kalenderåret.
U15 for drenge der fylder 13-14 år i kalenderåret.
U16P – for piger der fylder 13-14-15 år i kalenderåret.
U17 – for drenge der fylder 15-16 år i kalenderåret.
U19 – for drenge der fylder 17-18 år i kalenderåret.
DJ/U19P – for piger der fylder 15-16 år i kalenderåret.
D – åben for mænd fra 19- år
C – åben for mænd fra 19- år
B – åben for pointkvalificerede ryttere
A – åben for pointkvalificerede ryttere
H40 – åben for mænd fra 40-49 år
H50 – åben for mænd fra 50-59 år
H60- åben for mænd fra 60-69 år
H70- åben for mænd fra 70-79 år
Dame B- åben for kvinder fra 19-99 år
Dame A- åben for pointkvalificerede ryttere

 

Dvs. er man en mand på 27 år og skal starte med licenscykling, så starter man i D-klassen. Opnår man så 24 points, så rykker man op i C-klassen osv.

Er man en pige der fylder 15 i det år hun skal have licens, så skal hun starte i U16P, og året efter skal hun køre U19P.

Fylder man, som jeg, 41 år det år man søger licens, så kan man vælge at starte i H40-klassen, eller man kan vælge at starte i D-klassen. Jeg har valgt at starte i D-klassen, da H40 klassen er noget stærkere end D-klassen, da den bl.a. består af en del tidligere A-ryttere som stadig kører rigtig stærkt.

Kører man i H50 klassen, kan man også ved et vist antal points rykke op i H40 klassen osv.

I ungdomsklasserne rykker man ikke op ved et vist antal points. Dog kan man godt blive rykket op, hvis man fra DCU’s side synes det giver mening. Tit sker disse oprykninger sidst på sæsonen (for det meste lige efter DM), og kun ryttere der står til at blive rykket op det næste år, bliver rykket op.

 

Hvor langt og hvor stærkt køres der?

Jo stærkere klasse, jo længere køres der. De mindste i U11 køre typisk omkring 15 km. U13 kører omkring 25 km, U15 kører omkring 45 km osv. I A-klassen køres der omkring 150 km.

Hvor hurtigt der køres, afhænger meget af forholdene. Er der mange bakker, er der mange bakker, hvor stort er feltet osv. I modsætning til motionsløb spiller det taktiske meget ind her, og derfor bliver der også rykket meget, fordi man hele tiden vil undgå at få sine konkurrenter med på hjul. Derfor bliver der oftest kørt med en ”lav” jævn fart i feltet, indtil en rytter forsøger at gå i udbrud, så bliver der rykket, folk prøver at gå med osv. Bliver det hele samlet, går farten typisk ned, indtil næste ryk osv.

I A-klassen køres der typisk med 42-45 km/t. I D-klassen hvor jeg skal køre ligger den vist mest omkring 37-40 km/t.

I U11 kører de omkring 30 km/t, i U13 er det omkring 33 km/t og i U15 omkring 36 km/t.

 

Hvad koster det at deltage?:

Det koster 650 kr. for at få licens til en sæson (325,- for ungdomsryttere). I nogle klubber (f.eks. min) betaler klubben for licensen.

Herudover skal man købe/leje en chip (Chippen koster 350 kr. at købe).

De enkelte løb koster typisk 50-75 kr. at deltage i.

 

Er der præmier?

Ja, der er præmier til de bedste. For de voksne er det gerne cool cash. Og nej, det er bestemt ikke store beløb der er til vinderne. I de fleste klasser får vinderen nogle få hundrede kroner, og får man 1 points så vinder man lige til en ristet hotdog og en sodavand i pølsevognen (50 kr.).

I ungdomsklasserne vinder man en pokal, hvis man får points, og der er et podie hvor nr. 1, 2 og 3 bliver hyldet, og der er også gerne blomster til vinderen.

Hvor tit er der løb?

Sæson starter gerne omkring 1. april og slutter omkring 1. oktober. Der er løb hver weekend, og for det meste er der løb både om lørdagen og om søndagen. I sommerferien er der ikke så mange løb. Her er dog typisk nogle gadeløb man kan deltage i.

Der findes også nogle etapeløb (f.eks. Tour de Himmelfart, Randers Bike Week m.fl.) og der er tit nogle løb som tæller til en samlet cup for enkelte klasser (f.eks. Pinsecuppen der består af tre løb i pinsen).

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply