Løbsrapport 3 Dage i Nord 2022 – Robert Kvistgaard
Efter løbet i Skive, hvor jeg havde følt mig rigtig godt kørende, var forventningerne til 3 Dage i Nord rimelig store. Jeg har været meget i tvivl om målet skulle være et samlet resultat, eller om jeg skulle satse på et enkelt topresultat i et af løbene. Jeg hældte mest til det sidste, men ville køre løbet i Hobro, før det skulle afgøres, om jeg kunne køre efter et samlet resultat. En top-8, og jeg ville køre efter et samlet resultat.
Vi havde lejet et lille hus ved Fjerritslev, så vi kunne nå alle 3 løb indenfor ca. 45 min.
Hjørring
Vi er 38 ryttere til start, og der er dermed points til top-12. Vi skal køre 4 omgange a 21,4 km, i alt 85,6 km. En omgang mere end jeg plejer at køre, så vidt jeg husker. Men det gør nu ikke noget. Jo hårdere, jo bedre.
Vejrudsigten siger 3-4 m/s vind og 10-11 gr. Men da jeg varmer op, synes jeg mere det føles som 6 m/s. Vinden er faktisk ret hård. Samtidig er der 3 bakker på hver omgang. Dvs. 12 bakker i alt. Det kan godt gå hen og blive rigtig hårdt. Første bakke er en lang satan på 4-5%, den næste er lidt stejlere, men også lidt kortere. Den sidste er opløbsbakken der vel stiger med 4-5% de sidste 600 m. Der sidemedvind fra venstre i opløbet.
Vi har start sammen med H60/H70, så vi er i alt 45 ryttere til start. Vi bliver sendt ud lige efter 2. gruppe af U17-ryttere, der har været rundt en omgang, og som allerede er spredt i flere mindre grupper. Jeg kommer nogenlunde afsted og ligger som nr. 15-20, da vi rammer første sidevindstykke. Der bliver ikke kørt rigtig sidevind, men farten er høj, og man skal koncentrere sig om at få så meget læ som muligt.
Der går ikke lang tid, før vi er oppe ved U17 feltet. De er 15-20 mand, og vi kører langsomt forbi dem. Der går dog ikke mange km, før vi går lidt i stå og U17 feltet kører forbi os igen. Heldigvis er vi gode til at holde lidt igen og ikke køre efter lige med det samme.
Der bliver rykket lidt, men der er ikke rigtig nogen, der kommer afgørende væk. Jeg sidder for det meste nede midt i feltet, hvor der er mest læ. For faktisk er der en del sidevind i dag. Der er næste hele tiden side-medvind eller side-modvind, Og der bliver til tider kørt rimelig stærkt. Jeg har dog ikke de store problemer, heller ikke på bakkerne, hvor jeg hele tiden sidder med et lille overskud.
På 2. omgang henter vi så Master B feltet. De er vel 12-14 mand og vi kører lidt parløb med dem det meste af omgangen. Det er lidt noget rod, men jeg holder mig bare til. Der er stadig ikke nogen der får lov at slippe afgørende væk. Ud på 3. omgang begynder jeg at sætte mig lidt længere frem, og på et tidspunkt hvor jeg ligger allerforrest, bliver der angrebet bagfra fra begge sider, og jeg bliver lukket inde. Der er 8-9 mand der kører væk, og umiddelbart er der ikke den store reaktion. Jeg fik ikke set om det alle var Master B, eller om der også var Master C ryttere med. Vi er gået noget i stå, og der er ikke mange Master B ryttere tilbage i vores felt, så jeg regner med, at det kun var Master B ryttere der kørte væk.
Endelig kan vi køre vores eget løb, når jeg lige at tænke, før der kommer motorcykler og biler op bagfra. Så ved man godt hvad der skal ske. Det er A-feltet med 175 ryttere, der skal forbi. Jeg når lige at køre mig et par pladser frem, før de kommer. Igen er vi faktisk ret gode til at tage det helt roligt, give plads og lade A-feltet køre forbi. Det var lidt noget andet dengang man kørte i D-klassen, hvor der næsten altid var nogle, der hægtede sig på de bagfra kommende felter.
Det giver lige lidt ro til benene, som jeg synes er ved at blive lidt småtrætte. Men forhåbentlig er jeg ikke den eneste der er lidt mærket. Der sker ikke så meget mere den næste omgangstid.
(Fotograf: CykelFoto)
Først da vi rammer næstsidste bakke på sidste omgang bliver der for alvor kørt cykelløb. Der er sidevind op ad bakken, og der bliver kørt hårdt til. Der går ikke længe før vi sidder som perler på en snor inde i venstre side. Jeg sidder ret langt nede, og håber bare at den ikke knækker oppe foran. Da vi nærmer os toppen opstår der lidt småhuller, og jeg må også selv lukke lidt. Benene er ved at være trætte, men jeg har stadig et lille overskud, da vi rammer toppen og går over i side-modvind. Der bliver rykket en del, og jeg kører også med flere gange. På et tidspunkt er vi 5 ryttere, der er ved at komme væk, men vi bliver kørt ind igen. Jeg kan godt mærke at der er mindre og mindre bund i mine angreb, og jeg trækker lidt ned midt i gruppen igen, da der kommer ro på igen.
Med ca. 5 km til mål, bliver der rykket af H60 rytterne, og de får lov til at køre væk. Det giver lige tid til at benene kan få lidt tiltrængt ro før finalen.
Så bliver der rykket igen, og jeg må selv lukke op til en lille gruppe. Feltet kommer op og der bliver kørt kontra. Jeg lukker igen et lille hul. Der er ved at være udsolgt, og da jeg igen må lukke et hul op til et par ryttere, går jeg lidt i stå, og hele feltet kommer bagfra. Jeg skal virkelig overtale mig selv til at accelerere igen. Jeg kommer på hjul i ca. 15. position. Jeg kigger bagud og der er kun et par ryttere bagved.
Der er side-medvind og rytteren foran mig kan ikke holde hjul. Jeg har ikke selv overskud til at lukke. Hullet bliver langsomt større. Så kommer der et par ryttere bagfra, og jeg kommer med på hjul. Der er stadig kun ca. 50 m op til feltet, der også er spredt godt ud. Jeg overvejer om jeg selv skal prøve at lukke, men tvivler på at det er muligt, og jeg vælger at blive bagved. Vores lille gruppe går i stykker og pludselig er vi kun 2 tilbage. Jeg sidder på hjul og kan godt mærke at det er ved at være nu eller aldrig. Der kommer et par ryttere op bagfra. Der er ca. 2 km til mål, og jeg bliver hele tiden siddende i 2. position. Der er nok 150-200 m op nu, men det ser ud til, at feltet foran er ved at gå lidt i stå. Skal jeg tage en føring? Nej, jeg har nok kun en tændstik tilbage, og jeg er nødt til at være lidt forsigtig, hvis der også skal spurtes. Der kommer en ny mand til fronten, og vi kommer langsomt nærmere. 100 m bliver til 50 m, og da der kun er 20-30 m op, accelerer jeg og lukker selv op til feltet. Bakken kommer nu, og der er heldigvis lidt plads i læsiden, hvor jeg kører mig frem. Med ca. 300 m til mål går spurten ind, samtidig med at jeg kommer bagfra med lidt svung på, så jeg får overhalet nogle stykker, og finder et godt hjul, som jeg bare prøver at holde. Benene er virkelig tunge, og der virker til at være meget langt til målstregen. Jeg holder dog min position ret godt på hjul af Peter Meinert. Med 50 m til stregen er jeg ved at tabe hjulet, men kommer lige akkurat op igen og er lige ved at komme forbi på målstregen, samtidig med at der er et par stykker lige efter mig.
Jeg er helt færdig, og skal lige komme til mig selv, før jeg får tjekket resultatlisten. Der var ingen Master C foran os, og jeg bliver nr. 12 og får dermed de absolut sidste points. Lidt ufortjent ud fra, at jeg ikke tog del i føringsarbejdet til sidst, men så længe rytteren i front ikke slår ud, så er det bare med at udnytte det.
Efter løbet er jeg både skuffet og glad. Skuffet over at jeg ikke følte samme overskud som i sidste løb. Jeg kan også se på wattene, at jeg nok ikke havde den bedste dag i dag. Men alligevel blev det til 2 points, hvilket må være godkendt på en semi off-day.
Hanstholm/Thy
Dagen efter er jeg klar igen, og i dag er jeg fast besluttet på at være med fremme fra start. Ruten er forkortet lidt i forhold til den jeg har kørt tidligere. Den er nu 15 km med 2 bakker på. Den lange seje havnebakke på den store vej, op til rundkørslen hvor man skal ud af sidste vej. Herefter er det små veje med en nedkørsel til ikke mindre end 6 x 90 gr. Sving indenfor ca. 400 m. Lige herefter kommer den lille stejle bakke, der flader ud midtvejs, og så er der sidevind på toppen. Det er helt sikkert her der vil kunne ske udskilning. Vigtigste sted at side fremme er derfor på når vi nærmer os nedkørslen før svingene.
Igen sige vejrudsigten kun 3-4 m/s, men det føltes igen som 5-6 m/s.
Vi skal køre 5 omgange. I alt 75 km.
Vi er 34 til start, og i dag har jeg en holdkammerat med (Ciaran Sean Kelly). Vi snakker inden start om evt. at hjælpe hinanden og få et godt resultat i stedet for kun at køre vores egen chance.
Vi starter ud, og selvom jeg starter allerforrest, er jeg hurtigt helt nede bagi, da jeg nok tager 10 sek om at få klikket i min vestre pedal.
Vi kommer hurtigt ned på den store vej, og Havnebakken nærmer sig. Der bliver rykket og der kører 2 mand væk. Farten er rimelig høj, uden at der bliver kørt rigtig stærkt. Da vi nærmer os rundkørslen på toppen, kører jeg mig frem og kommer ind i top-5. Der bliver kørt lidt efter rundkørslen, men ikke rigtig, og jeg holder mig bare fremme. Det er vigtigt ikke at falde bagud før nedkørslen.
Der er side-modvind fra højre på nedkørslen, og derfor skal der trædes til, hvis man skal forbi ude i højre side. Jeg holder mig inde i læ siden, og bruger så lidt kræfter på at komme helt frem til sidst. Så kommer svingene. Feltet bliver strakt helt ud. Jeg er selv i top-10 og kommer fint ind på bakken. Der bliver holdt et godt tempo, uden at jeg føler mig presset. Bakken flader ud, men med sidevinden er den hård henover toppen. Det kan godt blive rigtig modbydeligt på sidste omgang.
Der falder måske et par ryttere af, men ellers er feltet samlet da vi går ud på 2. omgang.
Dvs. på nær de 2 i front, som vi stadig kan se 300-400 m længere fremme, da vi nærmer os Havnebakken. Jeg synes, at det ser ud til, at de får rigtig godt læ af førerbilen, der vist ikke altid holder mindst 50 m afstand.
Vi kommer dog langsomt nærmere, og får også hentet dem igen på 2. omgang. Så kører der 2 mand igen. Denne gang er Ciaran med. De bliver dog hentet igen lidt senere. Igen får jeg kørt mig godt frem henimod svingene, og kommer fint ind på bakken. Jeg prøver at spare lidt på kræfterne, samtidig med, at jeg ikke vil for langt tilbage, hvis der for alvor bliver kørt sidevind på toppen.
Der sker dog ikke det vilde, og kort efter kører vi ud på 3. omgang.
Igen kører jeg mig frem på toppen af Havnebakken op imod rundkørslen. Denne gang får jeg det passet perfekt, så jeg tager fronten ind i rundkørslen. Jeg giver lidt gas. Bare 80-90% og trykker lidt til. Da jeg er ude af rundkørslen og kigger tilbage har jeg 20 m forspring.
Jeg holder den kørende og øger lidt. Der kommer et par sving mere, hvor jeg tager lidt mere tid. Så bliver der rykket bagfra, og jeg får selskab af endnu en rytter. Vi tager et par føringer hver, men bliver hurtigt hentet. Herefter bliver der rykket, og da der er kørt 4-5 mand rykker jeg selv med, og får lukket. Vi har ikke det store forspring, og vi bliver lukket ned igen.
Denne gang kommer jeg lidt skidt ind på nedkørslen, hvor jeg bliver lukket lidt inde. Det er faren ved at side inde i læsiden for længe. Det betyder at bakken bliver lidt hårdere, og jeg begynder at kunne mærke benene. Det bliver dog rimelig samlet igen. Der er måske 8-10 mand der er faldet af, men ellers er vi stadig samlet. Jeg er lidt imponeret af en H70 rytter, som stadig sidder med. Han har det hårdt når der bliver rykket, men får sig langsomt hægtet på hver gang. Imponerende!
På 4. omgang er det ligesom at farten får et nyk opad, og der bliver rykket og kørt en del sidevind. Jeg holder mig godt til, samtidig med at jeg prøver at undgå at få for meget vind på næsen.
På nedkørslen kommer jeg frem i 4. position, og kommer igen fint med henover bakken. Der bliver ikke kørt rigtig stærkt igennem svingene. Her kunne man virkelig smadre feltet, hvis man kom først ind.
På 4. omgang kører der 3 mand væk. Jeg kan ikke helt huske hvornår, men de har i hvert fald et godt forspring, da vi kører ud på sidste omgang. Der er flere små angreb, men ikke noget der kommer væk. De tre i front har dog et godt forspring og umiddelbart ser vi ikke dem mere. Senere kan jeg dog se, at det vist kun er de 2 af dem der er Master C. Den sidste må være H60.
Ned mod svingene kommer jeg lidt skidt ind. Jeg er nok nede som nr. 15, men efter de første 3 sving, er der et lille stykke, hvor jeg kører mig frem, og faktisk når jeg helt frem, og kommer ind på bakken som nr. 2, i hjulet af Peter Meinert. Jeg mærker hurtigt at benene ikke er helt gode mere, eller også skruer Peter bare tempoet, for 1/3 oppe må jeg slippe hjulet og lade mig falde tilbage. Jeg kommer med ind på hjul som nr. 15-20 stykker og må virkelig kæmpe i sidevinden henover toppen. Jeg tror måske der er nogle som falder fra, men ellers er vi samlet 22-24 ryttere, hvoraf de 5-6 stykker vist er H60.
Med 2 km til mål prøver jeg komme tæt på Ciaran, for at høre hvordan hans ben er. Jeg kan evt. køre spurten for ham. Men jeg kan ikke komme helt tæt på ham. Med 1,5 km til mål kommer jeg endelig op til ham. Dvs. at jeg kommer kun op på hjul af ham, for han kører straks ud i venstre side, hvor vinden kommer fra, for at køre sig frem. Jeg tager hans hjul, og vi kører hurtigt frem. Pludselig er der nogen der råber bag mig, og jeg mærker hvad der tydeligvis er en cykel, der er ved at vælte ind i mit baghjul. Jeg når lige at tænke, at jeg vis lige undgår styrtet, før jeg mærker, at der er sket noget med min cykel. Jeg kigger ned, og kan se, at min bagskifter hænger helt løs i kæden. Jeg trækker ud i venstre side, og stopper i vejkanten.
Sådan noget pis! Jeg er i tvivl om hvad der skete. Jeg tror ikke, at der er nogen der styrtede, men er ikke sikker. Jeg går langsomt tilbage på ruten, hvor jeg kan se endnu en rytter inde i siden. Det er med startnr. 110 Bo Thomsen, som åbenbart er kørt ind i mit baghjul med hans forhjul.
Jeg ved ikke om feltet måske er svajet en smule mod venstre, eller om Bo er trukket en smule mod venstre, da han ser Ciaran komme forbi. Eller om jeg selv er svajet en smule ind mod højre for at holde hjul. Jeg følte ikke at jeg overhovedet var tæt på de øvrige ryttere, da vi kørte forbi, men det må jeg have været.
Jeg er i hvert fald ked af, at både mit og Bo’s løb er slut her. Jeg føler ikke selv, at jeg gjorde noget forkert, men det er svært for mig at vide, hvad der helt nøjagtig skete.
Jeg er trods alt glad for, at der ikke endte ryttere i asfalten, men samtidig meget træt af, at løbet sluttede her. Ciaran får i hvert fald kørt sig fem, for han slutter på en 6. plads, hvilket jeg kan glæde mig over.
Jeg bliver hentet af fejebladet, og vi skynder os hjem for at se afslutningen på Paris-Robaix, før jeg inspicerer min cykel nærmere.
Geardroppet er selvfølgelig knækket og bagskifteren hænger som sagt løs. Jeg mener, at jeg har et ekstra geardrop, men det ligger vist i Give. Men der går ikke lang tid, før al håb om at få cyklen klar til i morgen forsvinder. Stellet har fået et skrub, og når jeg tager ved det med mine fingre, kan jeg så let som ingenting klemme stellet sammen. Den ramme kommer vist aldrig ud at køre igen.
Så nu skal jeg vist se mig om efter en ny cykel, og meget gerne inden næste weekend, hvor der er løb på de lokale veje omkring Egtved, når Vejle CK afvikler deres løb. Jeg håber, at jeg er til start, men nu må vi se.
No Comments