Selvom der ikke har været løbsrapporter fra mig de sidste 3 mdr., har jeg fået kørt nogle flere licensløb i foråret.
Formen har ikke været god. Jeg har døjet med et rigtig træls siddesår gennem hele foråret, og det er først nu, at jeg er ved at få helt styr på det. Herudover har jeg også haft lidt knæproblemer, så der er blevet trænet færre timer, og mindre hårdt end normalt. Vægten har også været 3-4 kg højere end jeg havde håbet. Så alt i alt meget langt fra optimalt, og resultaterne har da også været derefter.
Jeg har ikke kørt helt så mange løb, som normalt, men har dog fået kørt en del:
Kolding
Vi er 65 ryttere til start og skal køre 5 omgange a 15 km. Der er et par steder med sidevind, og så er der en lille bakke, der flader ud ca. 1 km før mål.
Med så mange ryttere til start, bliver det som regel et kedeligt løb, hvor farten aldrig går af feltet, og har du ikke benene til det, så handler hele løbet om positionskamp, og så være klar til at komme frem og køre spurten til sidst.
Jeg har bestemt ikke benene til andet, så jeg koncentrerer mig bare om at holde mig fremme og spare på kræfterne.
Efter flere forskellige angreb kommer der faktisk 6 ryttere væk på 1. omgang. De får et godt forspring og er hurtigt ude af syne. Jeg selv har ikke de store problemer med at følge med i rykkene og sidder for det meste godt med fremme.
Efter 2. omgang kan vi se udbruddet, og vi hører, at de er 45 sek. foran.
På 3. omgang er jeg med helt fremme og kører lidt rulleskift på et stykke med sidevind på sidste halvdel af ruten. Der er dog ikke nok vind til at det giver den store splittelse, så jeg lader mig hurtigt falde lidt tilbage fra fronten.
Bakken har indtil nu ikke været det store problem, men på 4. omgang har jeg det hårdt på bakken, dog kommer jeg ok op, og føler faktisk, at jeg styrkemæssigt er omkring midten af den gruppe på nu ca. 35 ryttere der er tilbage.
Vi får hentet et par ryttere, så de nu vist kun er 4 mand foran. Vi kører ud på sidste omgang, og jeg er allerede begyndt at tænke på finalen, da jeg pludselig hører larm fra min cykel. Det skratter helt vildt. Kæden går helt klart imod et eller andet. Jeg skifter ned på lille klinge, hvor jeg kan køre i nogle af de midterste gear, men lige så snart, at jeg prøver at køre på nogle af de mindre tandhjul eller på stor klinge, så lyder det helt forfærdeligt, og efter lidt tid er jeg nødt til at stoppe.
Jeg kan se, at min forskifter er ”faldet ned”, og at det er den, der går imod kæden. Jeg er ret træt at, at jeg har siddet og sparet på kræfterne hele dagen, og faktisk har følt mig rimelig godt kørende, og så ender det hele uden at jeg får lov til at køre finale
Ringsted
I forbindelse med Youth Tour, som Jacob skulle køre, var der løb i Ringsted for Master C rytterne, og det havde jeg tilmeldt mig.
Vi var kun 19 deltagere til start, og vi skulle køre 10 omgange på en 7,5 km rundstrækning. Det blæste rigtig meget, og der var meget hård sidevind fra km 2 til 5 på ruten. Vi har samkørsel med 11 H60 ryttere.
Det blev et meget hårdt, men også et sjovt løb.
I starten af løbet kører 2 mand væk. Herefter udvikler de første omgange sig lidt som et udskilningsløb, hvor der næsten på hver omgang ryger en eller to mand af i sidevinden. Det er dog mest H60 rytterne der forsvinder fra gruppen.
Efter 4 omgange er vi 13 mand tilbage i gruppen, heraf 2 eller 3 H60 ryttere. På sidevindstykket, er der også en træls bakke, hvor jeg har det rigtigt hårdt, når jeg kommer ned og sidde på ”dødens vifte”. Der opstår flere gange små huller. Når vi er 3-4 mand der bliver sat prøver jeg hurtigst muligt, at gå ud i vinden og få folk til at køre på vifte, men nogle gange er jeg bare lidt målløs over hvordan folk kører, for der er stort set aldrig nogen, der kører over og får læ. De fortsætter bare med at lægge inde i siden og lader hullet vokse.
Gruppen bliver dog samlet igen og på 5. omgang får jeg kørt mig frem på sidevindstykket og går med i et rulleskift. Det er noget nemmere end at sidde nede på ”dødens vifte” uden at kunne få læ. Vi får at vide, at der kun er 1 min op til de 2 mand foran, hvilket giver lidt blod på tanden.
De næste to omgange er afstanden på 1.20 min., og jeg begynder at tvivle på at vi kan nå dem. Jeg er samtidig ved at få det mere og mere hårdt i sidevinden. På 8. omgang er jeg ved at være færdig, og jeg kommer ind på sidevindsstykket som sidste mand, og der går ikke længe før jeg falder af.
Jeg holder dog på, da jeg kan se, at der opstår huller i gruppen. Der falder 2 mand mere af, og jeg kommer op til dem, og vi får et samarbejde i gang. Den ene starter dog med at sidde over, men kommer lidt med efter 3-4 km. Da vi kører ud på 9. omgang henter vi yderligere en rytter. Vi kører fint rundt, og jeg føler at jeg sidder med et lille overskud, og jeg begynder langsomt at tænke på finalen. Det går lidt opad op mod mål i side-modvind, så man skal ikke åbne for tidligt.
Der er ikke points at køre om, men alligevel vil jeg gerne få så god en placering som muligt. Vi slækker en smule på tempoet på sidste omgang, og 2 km før mål går den i stå. Der er en der sidder over. Han siger at han har krampe. Der kommer en gruppe op bagfra og pludselig er vi 6 Master C ryttere, en H60, en U17 og en Dame rytter. Jeg har faktisk slet ikke orienteret mig bagud, så jeg er lidt overrasket over at de pludselig er oppe. Og lidt træt af, at jeg helt har glemt at kigge efter grupper bagude.
Den går meget i stå, og jeg sidder i 2. position. 400 m. Så bliver der rykket bagfra, og jeg accelererer. Det er dog U17 rytteren, så jeg holder igen. Herefter kører dame-rytteren og H60 rytteren. Jeg når lige at accelerere, før jeg stopper igen. Endelig bliver der rykket for alvor, og jeg går med i 2. position. ABC rytteren som indleder spurten har hele tiden vist sig som stærkeste mand, og jeg har også rigtig svært ved at holde hans hjul. Jeg forsøger så godt jeg kan, men kan ikke holde hans hjul. og kører i stedet ind i siden, så dem bagved ikke kan få læ. Jeg kigger, og kan se, at jeg heller ikke bliver hentet bagfra, så jeg ruller over målstregen på en 11. plads.
Fredericia
Vi er 57 ryttere til start, og vi skal køre 8 omgange a 9,1 km. Der er en kort kringlet nedkørsel efterfulgt af en lille bakke op mod mål, der langsomt flader ud op mod målstregen.
Sidste år var løbet det mest dødssyge løb jeg nogensinde har kørt, med konstant høj fart og konstant positionskamp, og jeg har været meget i tvivl om jeg gad køre løbet. Men jeg vælger at køre løbet.
Det er dog lige ved, at jeg ikke kommer til start, da min bagskifter pludselig går i crash-mode under min opvarmning, og jeg bruger en masse tid på at få det til at virke igen.
Jeg når dog frem til start, og kommer også fint fra start. Jeg kan dog hurtigt mærke, at der ikke er meget power i benene, da vi rammer bakken. Jeg er heldigvis langt fremme, så jeg kan lade mig falde 20-25 pladser ned gennem feltet på bakken.
Pga. mit siddesår, har jeg ikke været på cyklen 3 dage i træk før løbet, og jeg føler, at jeg har mangler min race-prep dagens før til at få lidt gang i benene. Der køres som ventet et rimelig højt tempo hele vejen rundt. Der er dog nogle få steder, hvor man lige kan køre sig frem.
På 2. omgang prøver jeg at køre mig frem inden bakken igen, men det er svært, og jeg starter nede midt i feltet. Der er absolut ingen power i benene og jeg falder igen langt bagud og kommer op som sidste mand. Jeg er nu godt klar over, at det ikke bliver ved at gå. Der er kun røget et par stykker af, og jeg føler mig allerede som svageste mand.
På 3. omgang er der bare ikke power til at køre mig frem og jeg rammer bunden af bakken blandt de sidste 10 mand, og der går ikke mange sekunder før jeg falder af feltet. Lysten til at gennemføre er der heller ikke, og jeg giver i stedet mit siddesår lidt mere ro, mens jeg overvejer om der skal køres flere licensløb i forårssæsonen.
Herning
Jeg vælger dog at køre 2 af de 3 pinseløb, selvom mit siddesår virkelig irriterer mig, og træningsmængden er sat noget ned. Silkeborg springer jeg over, da der er alt for mange højdemeter, men Herning løbet plejer at være sæsons nemmeste løb (hvis der ikke er sidevind).
Vi er 59 mand til start og vi skal køre 4 omgange a 23,8 km.
Der er ikke særlig meget vind, og planen er klar. Jeg skal bare spare mig, og så se om jeg kan komme frem til sidste sving ca. 600 m før mål, hvor der plejer at blive åbnet en lang let stigende spurt.
Kan jeg komme ind i svinget blandt de første, er der en chance for, at jeg kan få points (top-15).
På 1. omgang er der en 5 mands-gruppe der kører væk, men de får aldrig et rigtigt stort hul og bliver hentet igen. Jeg har ingen problemer med at sidde i det store felt, og meget af tiden kan man sidde og slappe af med 150 watt inde midt i feltet. Det der gør mest ondt er ikke benene, men mit siddesår, og jeg overvejer kraftigt om jeg bare skal stå af.
På 2. omgang bliver vi overhalet af C-feltet. Jeg synes virkelig det er skørt, at lade C-feltet starte lige i røven af Master C feltet, da man er 100% sikker på at de vil overhale os. Heldigvis er der ingen udbrydere ude foran på dette tidspunkt, og for en gangs skyld er vi rimelig gode til at lade dem passere.
Da vi har kørt 2 omgange, kan jeg bedre overskue smerterne i skridtet, og jeg beslutter mig på at gennemføre løbet. Der kører på et tidspunkt 3 mand væk, og de får et godt forspring. Jeg interesserer mig ikke så meget om hvad der foregår oppe forrest i feltet. Jeg sørger bare for at sidde i læ hele tiden og spare kræfter til spurten.
Der sker ikke så meget på 3. omgang. Der er nogle angreb, men det hele bliver lukket ned. De 3 mand foran ser vi dog ikke igen.
På de sidste 6-7 km af løbet bliver der kørt rigtig stærkt i medvinden, og for første gang i hele løbet må jeg ud i vinden og lukke et hul. Jeg føler dog at jeg sidder med næsten helt friske ben og har ingen problemer med at få lukket og kørt mig frem i feltet.
Helt fremme er 6-7 mand kørt væk og de får langsomt et lille hul på 5-10 sek. Jeg kommer frem til fronten og kører lidt med rundt i det rulleskift, der er sat i gang, og vi får hentet lidt ind på gruppen foran, der samtid bliver splittet.
Vi henter vist 2-3 mand, men der er stadig 4 mand foran, som jeg tvivler på at vi kan hente, så da jeg rammer fronten sætter jeg farten ned og venter på næste mand, og så går den i stå. De andre har åbenbart også opgivet at hente de 4 mand. Dvs. at der er i alt 7 mand ude foran, og derfor kun 8 mand i vores felt, der får points, så jeg skal virkelig køre en god spurt for at det skal lykkedes.
Der er ca. 300 m til svinget, og farten er stadig lav. Men så bliver der rykket, og jeg er hurtig til at komme med. Jeg kommer ned som nr. 7-8 stykker, men får mig kørt frem og kommer ind i svinget som nr. 4. Stort set perfekt!
Heldigvis bliver der kørt med det samme, og jeg koncentrerer mig bare om at holde hjul. Vi nærmer os målstregen, og der er stadig ikke kommet nogen forbi bagfra.
Men så kommer der et par stykker bagfra, og jeg forsøger at komme med på hjul. Jeg kan dog ikke holde det, og kommer ud i vinden. Foran er der dog en, som er gået lidt ned, og jeg kommer forbi ham, uden at der kommer yderligere op bagfra.
Jeg bliver nr. 6 i spurten og altså nr. 13 samlet, og der kommer 2 points ind på kontoen.
Jeg føler efterfølgende, at jeg har kørt det perfekte løb, og at jeg får den bedst tænkelige placering med hjem.
Randers
Pga. mit siddesår har jeg prøvet forskellige ting. Bl.a. har jeg købt nogle nye shorts, som har en større/bedre pude end vores klub-shorts har.
Til løbet i Herning kørte jeg dog med Speedsuit, men her puden også meget lille, så jeg har nu besluttet kun at køre med de nye bukser, som føles noget mere behagelige at køre i.
Så smerterne er lidt mindre, da jeg stiller til start i Randers.
Vi er 47 mand og vi skal køre 6 omgang a 6 km. Ruten er småkuperet. Vigtigste punkt er en nedkørsel efterfulgt af 2 x 90 graders sving indenfor få meter, efterfulgt af en lille bakke.
Vi starter og med det samme kører den gule trøje (ham der fører pinse-cuppen) væk. Jeg holder mig fremme uden at gå med i noget. Jeg skal bare overleve i dag. Spare på kræfterne og se om jeg kan komme med hjem i feltet. Der er et højresving ca. 200 m før mål, og disse afslutninger plejer at passe mig godt.
Herefter kører der 2 mand væk, men der går dog ikke langt tid før det hele er samlet igen. Vi rammer nu nedkørslen, og jeg kører mig helt frem, og kører først ind i svingene. Jeg kører ikke svingene perfekt, da jeg ikke helt kan huske svingene 100%, men får kørt linjen nogenlunde, og i et Master C felt er det altså nok til man lige har 2-3 sek. forspring, når man kommer ud af svingene.
Jeg sætter blot farten ned, og lader mig hente af feltet og falder også lidt ned henover bakken, hvilket gør, at jeg ikke får brugt så mange kræfter på bakken, som jeg ved bliver min store udfordring i dag.
På 2 omgang kan jeg dog hurtigt mærke, at benene ikke er gode i dag, og jeg falder langsomt længere og længere tilbage. På bakken har jeg det også hårdt, og jeg kommer op som sidste mand. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke kommer med feltet hjem i dag.
Så i stedet gør jeg noget, jeg sjældent gør. Jeg kører ”over evne” for at få lidt sjov før jeg ved, at jeg falder af.
Efter bakken og ind mod mål er der kørt en 4-mands gruppe væk. Jeg accelererer og kører op til dem. Vi bliver dog hurtigt hentet.
Og selvom farten aldrig går af feltet, rykker jeg og kører væk lige inden opløbssvinget. Jeg bliver jagtet med det samme. Jeg kører godt til i et par minutter, og håber, at der kommer nogle op til mig, men feltet bliver bare strakt ud, og jeg bliver hentet igen.
Jeg falder tilbage i feltet og skal lige have luft. Oppe foran er der angreb igen og der bliver kørt stærkt. Jeg sidder nede bagi og kæmper. Jeg får kørt mig lidt op før bakken og kommer på forunderligste vis akkurat med op igen. Men på 4 omgang er det slut. Jeg kan kun lige akkurat komme med indtil vi rammer bakken hvorefter jeg bliver sat og ruller ind til mål. Igen udgår jeg, da lysten til at køre videre med store smerter fra skridtet ikke er så tiltalende.
Vejle
Igen har der været overvejelser om helt at droppe cyklingen i en periode for at få styr på siddesåret, men 14 dage efter er jeg igen klar til løb i Vejle. Det er begyndt at gå lidt bedre, og jeg føler også, at jeg har fået lidt mere power i benene, hvilket er nødvendigt i Vejle, da vi skal over bakken Refsgårde hele 6 gange på den 13 km lange rundstrækning.
Vi er kun 39 mand til start, og der er således kun points til top-12.
Det er varmt med en del sol. Dog er det lidt køligt da vi kører fra Give om morgenen, så jeg belutter at tage en svedtrøje på, som jeg så kan smide inden start. Det skulle jeg aldrig have gjort!
For da jeg står til start, og speakeren råber ”1 minut” opdager jeg, at jeg ikke har fået min svedtrøje af. Og her er det allerede 20-22 grader varmt og senere bliver det 23-24 grader, med ren sol.
Jeg overvejer kortvarigt om jeg kan nå at få den af. Men da jeg både skal have min nummerholder og min jersey af for at få svedtrøjen af, tror jeg ikke, at jeg kan nå det, så jeg beholder svedtrøjen på.
Der bliver kørt stærkt fra start og der er hurtigt 2 mand der kommer væk. De bliver dog hentet inden vi rammer bakken for første gang efter ca. 5 km.
Jeg starter bakken fremme som nr. 8-10 stykker, og lader mig langsomt falde ned igennem feltet på vej op. Det er hårdt, men det plejer gerne at blive lidt nemmere efter 2-3 gange, så jeg tror stadig på at der er en chance for at jeg kan komme med op alle 6 gange.
I starten af 2. omgang kører der en rytter væk. Vi kommer til en rundkørsel, og jeg sidder i 2. position. Rytteren foran mig kører rimelig stærkt igennem rundkørslen og accelererer ud af den. Jeg overvejer om jeg skal lade ham køre, for jeg har ikke lyst til at komme i udbrud, men jeg bliver siddende i hans hjul, og da jeg kan se, at vi har fået et fint lille hul tager jeg en føring. Måske vi kan få et lille forspring før bakken hvilket vil være fint.
Der kommer en rytter mere op bagfra, men feltet lader os ikke køre, og jeg har ikke lyst til at bruge for mange kræfter kort før bakken, så efter jeg har taget en enkelt føring mere, stopper jeg med at køre, og vi bliver hurtigt hentet.
Jeg holder mig dog fremme og kører først ned af nedkørslen lige før bakken, så jeg kommer rigtig godt ind på bakken. Men da bakken starter mærker jeg for alvor, at jeg er ved at overophede. Der er ikke meget power i benene og jeg føler mig bare mere og mere sikker på at min svedtrøje bliver min død i dag.
Jeg kommer dog med op som en af de sidste i feltet, som nu er nede på ca. 25-27 ryttere.
De næste omgange koncentrerer jeg mig igen blot om at spare på kræfterne og komme frem før bakken. Hver gang tror jeg, at ”nu ryger jeg af”, men på både 3., 4. og 5. omgang får jeg mig akkurat kæmpet med op over. Nogle gange skal der lige lukkes et hul efter bakken, men da vi kører ud på sidste omgang sidder jeg altså stadig i feltet. Oppe foran er der vist en enkelt rytter, der er kørt væk, men det har jeg slet ikke overskud til at opfatte.
Jeg føler virkelig at jeg er overophedet i det varme vejr, og bliver mere og mere irriteret over at jeg ikke fik den svedtrøje af inden start. Så tror jeg, at jeg havde siddet med noget mere overskud end nu.
Jeg kommer kun frem til midten af gruppen, da vi rammer bunden af stigningen for sidste gang. Jeg kommer dog ikke meget mere en halvvejs op før jeg må slippe som første mand. Der bliver kørt stærkt, og feltet splittes i flere grupper. Kort efter toppen kommer jeg op til 2 ryttere, men de kan/vil ikke holde mit hjul, når jeg kører forbi, og jeg må vente på dem flere gange. Foran er der en gruppe på ca. 10 mand, som vi kun er 5-7 sek. fra at nå. Jeg giver gas lidt ned mod et højresving. Kører stærkt igennem svinget og kigger mig bagud. Ja, som ventet har jeg fået et forspring. Jeg ved dog at jeg ikke kan hente gruppen selv, så igen må jeg vente på resten af min lille gruppe.
Samarbejdet er dårligt til at starte med, men bliver langsomt bedre, man da er det for sent, og gruppen forsvinder langsomt væk.
Det er mest Odense-manden og mig der fører, mens Kolding-rytteren har det hårdt og kun tager små korte føringer en gang i mellem.
Ind mod mål nærmer vi os to ryttere, som er blevet sat af gruppen foran, og da Odense rytteren har taget sin føring, rykker jeg væk og prøver at se om jeg kan springe op til de to ryttere foran. Jeg når dog aldrig op, men holder nemt de to andre ryttere bag mig.
En 24. plads bliver det til.
Det ærgrer mig helt vildt, at jeg kommer til at køre rundt med alt for meget tøj på, for der manglede ikke meget i at komme op til 10-mandsgruppen. Og 10-mandsgruppen fik ind mod mål lukket op til første gruppe, så de kom hjem og spurtede om 2. pladsen.
Jeg tvivler på at jeg kunne have lavet en top-placering, men med lidt helt kunne jeg måske have fået points, hvis jeg havde siddet med hjem.
Vejen
Forårets sidste løb er i Vejen, hvor vi er 66 mand til start. Vi skal kun køre 3 x 23 km på en total flad rute helt uden vind 25 grader og solskin, hvor eneste udfordring var de mange sving ind mod mål og lige efter målstregen.
Denne gang har jeg husket IKKE at tage en svedtrøje på, så ingen undskyldninger på den baggrund.
Med så mange til start er jeg sikker på, at det vil blive et kedeligt løb med høj fart, hvor det vil være svært at komme væk.
Til gengæld passer afslutningen rigtig godt til mig, med en del sving på de sidste 600 m. Kan man komme godt frem før første sving, kan man kun nå at tabe (eller vinde) nogle få placeringer inden målstregen.
Der bliver angrebet fra start af, og der bliver holdt et højttempo. Jeg sidder heldigvis godt med fremme, og efter nogle få km er det hele samlet.
Løbet bliver som ventet et af de kedeligste og nemmeste løb jeg nogensinde har kørt. Det er så nemt at sidde nede midt feltet og putte sig, og det er stort set kun ved start/mål, at feltet bliver strakt lidt ud. Herudover sker der virkelig ikke en skid! Det kan godt være at nogle af de ryttere, der ligger og angriber oppe foran er af en anden mening, men når man som jeg ikke har kræfterne til at holde et felt der ruller afsted med 42 km/t bag sig, og bare vil spare sig, så bliver det nemt og kedeligt.
Det absolut vildeste der sker er, da der (tror det er i starten af sidste omgang) på et tidspunkt er en kæmpe idiot i en bil, der mener, at han skal overhale feltet på en meget smal landevej.
Det er med hornet i bund og så maser han sig bare frem. Folk råber og skriger, og der er totalt kaos. Der opstår huller, der hvor bilen har mast sig ind, og jeg bliver fanget i 2. gruppe. Det er mega farligt, og der er flere, der er tæt på at styrte.
Men det værste af det hele er, at der sidder en racercykel på en cykelholder bag bilen, og en lille dreng inde i bilen. Dvs. at det sikkert er en forælder til en cykelrytter, som fuldstændig tilsidesætter en hver form for sikkerhed og bare pløjer igennem et kæmpe felt på 60+ ryttere på en smal landevej, hvor der slet ikke er plads til at overhale. Jeg er virkelig rystet, og det ærgrer mig virkeligt at jeg ikke fik noteret nummerpladen, for så ville jeg have meldt ham til politiet.
Det ender dog med at bilen kommer forbi. Men så er feltet sprængt i flere grupper, og jeg sidder i 2. gruppe. Jeg bruger dog ikke de vilde kræfter, men tager blot en enkelt føring, og lader andre om at lukke hullet.
Herefter er der en del ryk ind mod mål og der er længe 2-3 mand ude foran. Alt bliver dog samlet, da vi nærmer os finalen.
Det er en smal vej vi kører på de sidste par km, og det er svært at komme frem. Jeg er dog lidt heldig, og kommer frem ude i højre side, og med ca. 500 m. til første sving sidder jeg i 2. række med lidt luft til højre for mig, så jeg har muligheden for at komme fri. Jeg når lige at tænke at om 100 m så kører jeg frem, før der er nogen, der kommer mig forkøbet, og folk flyver forbi mig i højre side. Desværre går rytteren foran mig helt i stå, og jeg bliver lukket inde, mens folk bare flyver forbi mig. Endelig kan jeg komme forbi, og jeg spurter for at kører mig frem, men det er for sent. Jeg når kun frem så jeg rammer det første sving som nr. 15-20. Oppe foran opstår der et lille hul efter de første 10-12 ryttere. Jeg overvejer kort om jeg bare skal køre all-out, da rytteren foran mig går lidt i stå og laver hul foran sig, men jeg venter 3-4 sek. til der komme en rytter bagfra, som jeg sætter mig på hjul af. Men vi kommer aldrig rigtig længere frem. Jeg holder bare min position indtil sidste sving 150 m før mål, hvor der bliver lidt kamp om positionerne.
Men jeg når aldrig rigtigt frem og jeg slutter som nr. 17. 2 placeringer fro points.
Efterfølgende ærgrer jeg mig over, at jeg ikke turde åbne tidligere før vi rammer første sving, for så tror jeg, at jeg ville have fået en noget bedre placering.
Samtidig glæder jeg mig over at alle mand overlevede mødet med vandvids-chaufføren.
Efterårs-sæsonen
Efter løbet har jeg igen overvejet meget, om jeg skal køre løb igen efter sommerferien. Mit sidesår er endelig ved at være fortid. Til gengæld har jeg igen døjet en del med begge mine knæ, der gør, at jeg ikke kan træne så hårdt som jeg gerne vil, og som det har været de sidste 6 mdr. har stort set ingen af de træningsplaner jeg har haft holdt stik.
Vægten er også stadig høj. Den har igen været helt oppe på 80 kg, men er nu nede på 77-78 kg, og kan jeg bare tabe 1-2 kg inden Randers Bike Week, så tror jeg, at jeg kører løbet. Også fordi der ikke plejer at være så mange deltagere, hvilket gør, at der ikke er så mange, der bare sidder oppe foran og tonser løs. I stedet bliver der kørt lidt mere ”rigtigt cykelløb”, hvilket er meget sjovere, specielt hvis man har gode ben.
Det har jeg så ikke, men jeg føler trods alt, at grundformen er god, og så er det bare om jeg kan få røven med op ad bakkerne, for på både 2. og 3. etape passer afslutningen (skarpt højresving + spurt ned af bakke) mig meget godt.
Så jeg tror at jeg kører i Randers, og så må vi se om jeg føler, at formen er til flere løb. Måske springer jeg blot nogle af de hårde løb over.
Og så er der et gadeløb i Hadsten 10/8 som jeg tror vil være sjovt at køre. Det er dog en åben klasse for alle andre klasser end A. Dvs. at jeg nok bliver svageste mand i feltet – men jeg elsker at køre gadeløb, så mon ikke jeg står til start, klar til at få køretur .
No Comments