Efter min 3. plads i Djurs, var jeg super motiveret for at køre forårssæsonens sidste 3 løb i Rødekro, Nyborg og Vrads.
Formen var dog stadig ikke super god, men forhåbentlig god nok til at køre med om de sjove placeringer.
Rødekro
Jeg har altid godt kunne lide Rødekro ruten, der har en god lang bakke ca. 5 km før mål, og så med en rundkørsel ca. 800 m før mål, hvor man skal ud af 3. vej, efterfulgt af en meget lille bakke, hvorefter den flader ud ind mod mål.
Der er er flere steder, hvor der er meget åbent, og hvor der kan være sidevind.
Der er lidt vind, men næppe nok til at der vil blive kørt rigtig sidevind i dag. Vi er 49 ryttere til start i Master C, og der er dermed points til top-14. Vi skal køre 3 omgange – i alt 70 km. Jeg er igen ene mand fra Give CK.
Mit mål er i første omgang, at køre afventende på 1. omgang, og så mærke efter om der er noget i benene, da jeg er meget i tvivl om hvordan formen er. Jeg hoster stadig en del. Det er lige som om det ikke vil forsvinde helt.
Starten går og jeg holder mig fint fremme. Der sker virkelig INGENTING. Jeg sidder bare venter og venter. Efter lidt tid begynder der at komme lidt småforsøg, men ikke noget der rigtigt får lov til at køre væk. Der er lidt sidevind ude midt på ruten, på den store vej, men der er ikke nogen, der kan finde ud af at bruge det til særlig meget.
Min ben er ok, men uden at jeg føler det helt vilde overskud, når der bliver rykket.
Før bakken er der altid positionskamp, om at komme ind til venstresvinget før nedkørslen på den smalle vej før bakken. Her oplever man altid ”vaskemaskine-effekten”, hvor der konstant kører ryttere frem i siden, og hvis man sætter sig på hjul, så bliver man hurtigt trukket ned bag i feltet. Så det er med at time det helt rigtigt, og ikke køre frem for tidligt.
Jeg får det timet rigtig godt og kommer ind på den lille vej som nr. 5-10 stykker. Herefter er det bare at holde sin position, indtil bakken.
Det går fint på 1. del af bakken. Der bliver rykket, og jeg lader mig falde lidt ned gennem feltet, men kommer fint med op. Benene føles OK, men uden at det helt store overskud, som jeg burde have ud fra hvor få watt jeg har trådt hidtil.
Der er kørt 2 ryttere væk, men de bliver hurtigt hentet igen.
Vi kører ud på 2. omgang, og der går ikke længe inden vi bliver overhalet af feltet. Det er altid spændende, da det tager lang tid, før hele feltet og alle servicebiler er kommet forbi, og nogle gange er der nogle, der ikke kan finde ud af, at de bare skal lade dem køre forbi, og i stedet benytter lejligheden til at rykke lige efter at A-feltet er kørt forbi, for så at køre op til bagenden af A-feltet og sætte sig på hjul. I dag, hvor der ikke er nogle udbrydere ude foran, er det virkelig dårlig stil, ikke bare at lade dem køre forbi, så vi herefter kan køre vores eget løb.
Men igen i dag, er der flere der rykker imens vi er ved at blive overhalet, og det bliver ret kaotisk i en lang periode. Jeg selv er kommet lidt langt tilbage, og kan ikke gøre så meget. Heldigvis er der ingen der kører væk, og det hele bliver samlet igen.
Der går dog ikke længe, før der er 3 ryttere der kører væk. Feltet er gået i stå og de får hurtigt et godt forspring. Lidt efter kører der yderligere 2 mand væk. Nu begynder det, at blive farligt. Jeg overvejer, om jeg skal prøve at køre med, men inden jeg får chancen, vurderer jeg, at det vil blive svært at køre op alene, og samtidig er der ikke så langt om til bakken, så det vil være risikabelt at bruge en tændstik eller 2 nu.
Jeg afventer. Også fordi jeg ikke føler at jeg har det helt store overskud.
Den ene udbryder bliver hentet, men de andre får hurtigt et stort forspring.
Da vi nærmer os svinget ind mod nedkørslen kommer jeg fint frem. Eller det tror jeg i hvert fald, for på de sidste 100 m bliver jeg klemt inde i midten og ender med at komme ind på nedkørslen blandt de sidste 5-10 ryttere.
Jeg kæmper virkelig med det på bakken. Benene føles tunge og jeg er ved at blive sat i en lille gruppe, da der begynder at opstå små huller. Jeg får mig akkurat kæmpet med op som sidste mand. Jeg føler mig lidt utilpas, og har absolut intet overskud længere.
Der er faldet nogle ryttere af på bakken, men feltet er stadig på 35-40 mand.
Jeg begynder at sidde og hænge nede bagved. Kun nogle få gange, kan jeg tage mig sammen til at få kørt mig frem. Feltet går mere og mere i stå, og der begynder at komme flere angreb. Jeg synes lidt det er en tendens i Master C, at der i starten bliver holdt et højt jævnt tempo, og så i løbet sidste 1/3 del, bliver de ”motionist-ryttere”, der har siddet og holdt tempo trætte, hvorefter det bliver nemmere at komme væk.
Der er flere ryttere der lusker afsted. Først 2 mand, så 2 mere. Jeg overvejer, om jeg også skal prøve at komme væk, men jeg føler slet ikke at jeg har overskud, og er egentlig bare begyndt at tænke på, om jeg kan komme med over bakken for 3. gang.
Jeg har ikke 100% styr på, hvor mange der er ude foran da vi nærmer os bakken. Men jeg mener at vi har fået hentet 3-4 ryttere, således, at der kun er 4-5 mand ude foran.
Jeg får kørt mig lidt bedre frem denne gang, men kommer stadig kun frem til midten af feltet, da vi rammer nedkørslen. I bunden af bakken er der flere ryttere der går helt døde, og jeg overhaler en rytter venstre om, men han trækker mere og mere ud mod mig, og jeg må helt ind i gruset, for ikke at styrte, og jeg laver hjulspind et par gange, og kommer helt ned i fart, før jeg endelig er tilbage på asfalten. Længere fremme er der et stort hul efter de første ca. 20 mand. Jeg kæmper med alt hvad jeg har for at hænge på 2. gruppe. Med 100 m tilbage af bakken er jeg lige ved at give op, men jeg får akkurat lukket til 2. gruppe. Jeg har ikke energi til at tage de store føringer. Vi er ca. 10 sek. efter 1. gruppe, men langsomt kommer vi nærmere. Efter et par min har vi næsten lukket, og jeg når lige at tage en enkelt føring, før vi har kontakt igen. Vi er ca. 30 mand i gruppen. De forreste er ikke i syne, og der går ikke lang tid før feltet går i stå.
Vi nærmer os rundkørslen, og jeg sidder og venter på det rigtige moment til at køre mig frem. 300 m før rundkørslen er der en der rykker. Han får lov at køre væk. Igen overvejer jeg at rykke med, men tøver lidt. Jeg rykker – dog ikke 100%, men blot for at køre mig frem. Der går lige 2 sek. før resten af feltet rykker, så jeg får lige et lille fartoverskud, og når at komme fem i ca. 10. position, da vi kører ind i rundkørslen. Jeg sidder perfekt. Nu håber jeg bare, at jeg stadig har lidt i posen til en spurt.
Der bliver kørt stærkt op ad den lille bakke. Det er perfekt, så dem bagved ikke kan komme frem. Men pludselig går den i stå, og der kommer en masse og kører forbi ude i venstre side. Jeg kan ikke rigtig komme ud, og så går spurten i gang for alvor. Jeg sidder bare og holder hjul. Der er ikke mange ryttere bag mig nu, og jeg kan godt fornemme at det vist ikke bliver til det helt store. Først med 100 meter tilbage bliver der plads til at jeg kan køre mig lidt frem, og jer er også tæt på at gå forbi 4-5 ryttere, der ligger meget tæt, men når det lige akkurat ikke.
I mål er vi ca. 45 sek. efter de 4 mand i udbruddet. Jeg troede faktisk at de var mange minutter foran. Rytteren der kørte væk til sidst holder vist også lige akkurat, så det kun er 6. pladsen vi spurter om. Jeg bliver nr. 16 i spurten med 10-12 mand bag mig, og det giver altså en 22. plads. Et stykke fra points, men ikke mere end, at det måske var lykkedes hvis jeg ikke var blevet lukket inde.
Jeg er ikke helt tilfreds. Havde håbet på noget mere, men benene var bare ikke gode i dag.
Sygdom – igen!
Dagen efter føler jeg mig rigtig dårlig. Jeg hoster mere og mere, og jeg bliver mere og mere sikker på, at jeg nok allerede har været småsyg til Rødekro løbet.
De næste par dage bliver bare værre og værre. Jeg har sjældent haft det så dårligt. Jeg hoster konstant. Det lyder næsten som om jeg er ved at dø, specielt om natten, hvor jeg ikke får sovet særlig meget.
Jeg får en tid ved lægen, men da jeg først skal have en pcr test for at komme til lægen, går der lidt ekstra tid. Jeg får noget penicillin for lungebetændelse. Jeg er virkelig dårlig, og der gå en hel uge uden jeg rører cyklen. Jeg håber til det sidste, at jeg bliver klar til Nyborg eller Vrads løbet, men jeg kan godt se, at det vil være dumt at prøve at køre, når jeg stadig ikke er frisk. Jeg bruger i stedet endnu en uge på langsomt at skrue op for intensiteten på cyklen.
Det er første efter 2-3 uger, at jeg får alvor føler at jeg er frisk igen.
Formen har selvfølgelig fået et knæk, og jeg har følt mig ret dårligt kørende i hele juni. Første de sidste par uger, er jeg for alvor kommet i gang. Det er til gengæld også blevet til rigtig mange km her i juli, og med forventning om at det bliver til mange flere de næste par uger, har jeg en god fornemmelse for at formen kan blive rigtig god når Randers Bike Week starter om 3 uger.
Jeg føler, at jeg nu er tæt på at være tilbage til den form jeg havde inden pinsen, og kan jeg så lægge lidt på, samtidig med, at jeg måske kan tabe et par kg, så tror jeg på, at jeg kan køre med i klassementet I RBW. Points for det det samlede klassement er i hvert fald målet lige nu, hvor der i skrivende stund er 17 tilmeldte. Og så kunne det være sjovt for første gang ikke at gå ned på sidste etape, som jeg plejer at gøre.
Nu står den på ferie de næste par uger – bl.a. med et ”Danmark Rundt”, hvor Jacob og jeg tager cyklen rundt i hele Danmark, mens Janni og Christian snupper bilen. Det bliver godt!
God sommer!
No Comments