Efter årets første løb i Rødekro, hvor jeg var lidt frustreret over min spurt, skulle der gå 14 dage før næste løb. En periode, hvor jeg bare har kunnet mærke, at formen er blevet bedre og bedre. Jeg har derfor også glædet mig rigtig meget til løbet i Skive. Ja, det er faktisk rigtig længe siden, at jeg har glædet mig så meget til cykelløb.
Glæden blev bestemt ikke mindre, da vejrudsigten lovede hård vind på 9 m/s som middelvind og med vindstød på op til 17 m/s. Ud fra ruteprofilen og hvad jeg husker fra den eneste gang jeg har kørt løbet, så ville der også være masser af sidevind på ruten. Det kunne næsten kun blive godt.
En af grundene til, at jeg er blevet bedre kørende i denne sæson, er, udover at jeg lige har lagt 1-2 times ekstra cykeltræning ind pr. uge henover vinteren og været på 2 træningslejre, også at jeg er begyndt at lave core-træning hver uge. Jacob og jeg har siden oktober 2021 hver uge haft en 1 time med ca. 45 min core træning og 15 min udstrækning. Det lyder ikke af meget, men for mig har det betydet rigtig meget.
Jeg hader at lave træningen. Synes det er meget kedeligt, men heldigvis er vi to til at holde hinanden op på at få lavet træningen hver uge.
Men det har gjort, at 95% af mine nakkesmerter, der plejer at være der on/off er væk. Jeg er stadig lidt øm i nakken en gang i mellem, men slet ikke som før. Jeg er ikke længere helt smadret i nakken, når jeg har været til løb, eller træning, hvor jeg har siddet i aero-position. Så det er mega fedt og den ugentlig træning er nok kommet for at blive.
Skive
Da vi kommer til Skive er det mega koldt. Der er 4- grader og en meget hård iskold vind møder os, da vi står ud af bilen. Jacob og jeg skal starte med 10 min mellemrum, så vi får opvarmet lidt sammen, før jeg selv får kørt et par intervaller før start. Jeg har en god fornemmelse. Synes benene virker gode.
Der er 41 tilmeldte og dermed points til 13 mand. Jeg SKAL have points i dag, og gerne mere end 2 (dvs. top-9). Ved startstregen kan jeg dog kun tælle ca. 30 mand. Der er nok flere, som er blevet hjemme pga. Vejret.
Ruten er 17 km og vi skal rundt 4 gange. Man starter ud i ca. 1 km med sidevind, herefter 500 m modvind, før det bliver sidevind igen de næste 4-5 km, hvor der dog er træer der dækker på det midterste stykke. Men tilsidst bliver det helt åben og man har lige 1 lille km med sidevind, før den drejer ud i sidemedvind og herefter medvind. Herefter drejer vi igen mod højre, og der bliver mere og mere sidevind. Der er en lille bakke efter ca. 10 km hvor der er direkte sidevind og helt åbent. Det er nok her løbet for alvor skal afgøres. Ind mod mål er der direkte modvind de sidste 2-3 km før et højresving 150 m før mål.
Vi starter, og jeg sidder fint fremme, og er klar, hvis der bliver kørt sidevind, når vi efter 200 m rammer sidevinden. Der er dog ikke rigtig nogen der kører. Faktisk sidder folk ud over hele vejen, så der er god mulighed for at få læ. Ud i modvinden går den i stå, men da vi drejer til højre i sidevinden bliver farten sat op. Der bliver dog ikke kørt sidevindskørsel for alvor. Der er stadig nogle, der sidder hel ovre i venstre side, så os der sidder godt fremme kan få læ. Herefter sker der ikke så meget før vi rammer det åbne stykke igen. Nu bliver der angrebet. Først en og en, men pludselig er der 4 mand, der får ca. 50 m. Jeg sidder fremme i top 5, men på indersiden og kan ikke komme fri. Der kører endnu en rytter. Jeg får endelig fundet et hul og kommer ud, så jeg er klar til at køre efter. Skal jeg køre nu? Mit instinkt siger ja, men jeg forholder mig passivt og håber at der er endnu en der rykker. 5 sek. efter kommer der endnu en med svung på. Nu er det altså ved at være kritisk. Jeg ved ikke hvorfor jeg tøver, for jeg har lige gjort klar til at køre. Men af en eller anden mærkelig grund forbliver jeg passiv.
Der er nu 6 mand samlet i front ca. 100-150 m foran feltet. Der bliver kørt stærkt ud i medvinden, og vi holder afstanden konstant. Jeg sidder og prøver at overbevise mig om, at de nok bliver hentet igen, men inderst inde ved jeg godt, at vi nok ikke ser dem igen, hvis ikke de bliver hentet indenfor et par min.
Pludselig er der en af dem, som falder fra. Så er de kun 5 mand.
De øger lidt og vi rammer sidevinden hen mod bakken. Der bliver kørt rimelig stærkt, men igen er der mange, der sidder helt ovre i højre side af vejen og giver læ til næsten hele feltet. Jeg forstår det ikke helt. Men der er sikkert mange med, som aldrig har prøvet at køre sidevindskørsel, og som ikke ved hvordan man kan springer feltet i luften, hvis man er en af de stærke.
Udbruddet kører langsomt væk, og jeg er ret sikker på, at vi aldrig ser dem igen. Specielt da vi rammer modvinden og feltet går helt i stå. Ja, der bliver nok stadig trådt lidt watt oppe foran, men på hjul bliver der ikke trådt mere end 100-150 watt. Hvis feltet var blevet sprængt og vi var kommet 8-10 mand væk, ville vi måske have en chance for at hente frontgruppen, men nu øgede de bare mere og mere.
Jeg bliver mere og mere irriteret på mig selv. Hvorfor gik jeg ikke med, da jeg havde chancen? Jeg er sikker på, at jeg kunne have lukket. Hvorfor prøvede jeg ikke selv at splitte feltet op ad bakken? Ligesom i Rødekro spurten er jeg igen al for passiv.
Da vi rammer sidevinden igen efter mål er der lidt småangreb, og 2 mand er kommet lidt foran. Jeg beslutter mig for at køre frem og hive den helt over i højre, og giver den så gas i 500 m. Jeg kommer op til de 2 udbrydere, og kigger bagud. Feltet er strakt ud på en snor, men der er ikke synlige huller. Jeg prøver at vifte næste mand frem, men det hele går i stå igen.
Herefter beslutter jeg mig for at køre passivt indtil sidste omgang. Medmindre der kører mere en 2 ryttere, for så skal jeg med.
Det bliver et par kedelig omgange, for selv der er masser af mulighed for at køre sidevind, så bliver der kørt som om der ingen vind er, og jeg sidder og er lidt irriteret over at der ikke er nogen, der prøver at sprænge feltet, mens jeg bare sidder og venter på sidste omgang.
Hvor skal jeg køre? Jeg skal afsted før modvindsstykket. Har jeg et hul der, vil den sandsynligvis gå i stå i feltet, og jeg vil kunne holde hjem. Skal jeg køre på bakken? Eller kort efter?
Da vi kører ud på 4. omgang hører jeg speakeren sige, at de er delt med 3 + 2 grupper oppe foran, og vi er ikke så langt efter igen, så måske kan vi nå at hente de 2.
Jeg handler for en gangs skyld på mit instinkt, og jeg giver den igen gas ud af det første sidevindsstykke. Igen bliver feltet strakt ud, men ikke nok til at vi kan komme væk i en gruppe. Men måske har det tæret lidt på folk, så det bliver letter at komme væk senere. Jeg laver lidt efter en hurtig optælling og kan se, at vi kun er ca. 16-17 mand i feltet, så der er da trods alt nogle, der er faldet af.
Jeg beslutter mig at køre på bakken. Enten fra bund til top, eller også henover toppen.
Endelig bliver der kørt en smule sidevind lidt før bakken. Jeg sidder helt fremme i top 5 og er klar til at rykke. Da den går en smule i stå rykker jeg, og lægger mig helt ude i venstre side af vejen. Jeg trykker til, og denne gang er det ikke med 90-95% som tidligere. Nu prøver jeg at holde 450w, som jeg ved, at jeg kan holde i de ca. 90 sek., som bakken tager at køre op ad. Jeg kan mærke at benene er gode.
Jeg kigger tilbage, og kan se, at gruppen er ved at blive sprængt. Jeg trækker ud i vinden og prøver at få et samarbejde i gang med de første 6-7 mand. Vi får da også lidt gang i et samarbejde, men kort efter bliver vi lukket. Der er en der rykker, og får hul. Han får et godt forspring. Jeg trækker luft ind og rykker igen og får hul. Bagved er der mere og mere panik, og der opstår små huller flere steder. Jeg bliver hentet, men rykker kort efter igen. Der kommer en rytter op til mig, og vi får gang i et godt samarbejde. Jeg tænker ”det her er bare fedt cykelløb!”. Men vi bliver hentet igen. Folk kommer op 1 efter en, og vi bliver samlet 8-9 mand.
Nu er der under 1 km til modvindsstykket. Den går lidt i stå. Skal jeg prøve igen? Så rykker Peter Meinert fra Vejle CK. 200 meter til modvinden. Jeg rykker igen. Der kommer et par ryttere op, og vi prøver at give den gas. Det er lidt svært at vurdere hvad der sker bagved, men pludselig er vi kun 7 ryttere tilbage. Jeg prøver at få gang i et samarbejde. Jeg råber at alle skal køre rundt en gang, så vil vi have hul til at holde hjem, men vi er kun 3 mand, som vil føre. Heldigvis går den ene i selvsving og holder højt tempo hele vejen frem mod højresvinget. 200 m Foran kan vi se Meinert, og længere fremme endnu en rytter. Det må være ham, som kom væk lige efter bakken. Vi skal altså køre om en 8. plads.
Jeg kigger bagud. Næste gruppe er langt tilbage.
Da vi nærmer os højresvinget sætter jeg mig op på venstre side af ham i front og holder hele tiden øje med hvornår de kommer bagfra. Jeg er lige ved at overveje om jeg selv skal starte spurten, da der bliver åbnet med 200 m til højresvinget. Jeg er rimelig hurtig til at komme med. Der kommer dog 2 mand forbi. Jeg ligger og kæmper med en om at komme ind i svinget i 3. position. Det ender med at vi kommer ind side om side. Det gør at jeg lige er lidt forsigtig ind gennem svinget, og ind mod målstregen kommer der et par stykker op bagfra. Vi er 3-4 stykker, der ligger rimelig tæt.
Jeg taber lidt terræn, men til sidst kommer jeg frem og får overhalet en rytter 10 m før stregen og ind som nr. 5 i vores gruppe, og altså nr. 12 samlet og årets første 2 points er i hus.
Jeg er lidt skuffet, men samtidig glad for hvor godt jeg var kørende, og ikke mindst hvor sjovt det var at køre rigtig indianerløb de sidste 7 km – og så var det mig selv der startede det hele.
Med lidt held var jeg også kommet væk og havde fået et par points mere, men alt i alt er jeg godt tilfreds. Vi er faktisk kun 50 sek. fra 4. pladsen. De 3 i front har været rigtig godt kørende, for dem var vi næsten 6 min efter.
Min NP var på 252 w for de ca. 2 timers race. Til gengæld havde jeg de sidste 10 min en NP på 346 w, hvilket jeg er ret sikker på er rekord for mig. Og det inkluderer et par min på hjul i modvinden.
Så formen er god, og nu ser jeg frem mod 3 Dage i Nord her i påsken. Jeg går stadig og overvejer hvad målet skal være. Skal jeg køre efter et samlet resultat i cup’pen. Måske Top-5 som målsætning? Eller skal jeg køre efter sejren hver gang, og gå efter at komme hjem med et podie i et af løbene? Vi må se. Jeg har i hvert fald en forhåbning om, at jeg kan blive bedre til at køre på instinktet, og ikke tænke så meget på, om jeg kommer til at mangle kræfter til sidst.
No Comments