Jeg var i dag sammen med Jacob og Janni taget til Randers, for at køre licensløb. Jeg havde haft en restitutionsuge tirsdag-lørdag, hvor jeg kun var ude at trille en lille tur onsdag. Dette både fordi at jeg kunne mærke at det var på tide, men også fordi jeg til løbene i sidste weekend havde lidt ondt i ”det gode” knæ, så det fik lidt hvile.
Min TSB var derfor på hele 18,0, så benene skulle gerne være helt friske og klar til race.
Ruten var med et par gode bakker, og der var en hård vind, så der var også stor mulighed for sidevindskørsel, hvor feltet kunne blive splittet op.
Vi skulle 5 omgange af en rundstrækning på 15 km. Ruten starter med nogle sving, herefter et kort stykke med side-modvind, før der drejes til højre, og der bliver side-medvind. På sidste del af ruten er der et par gode bakker, krydret med et stykke med side-modvind ind mod de sidste 2 km der var i direkte modvind.
Med 67 mand på startlisten, var det med at holde sig fremme fra start. Vi var i dag 4 ryttere fra Give Cykelklub, hvilket var ret fedt.
Jeg når lige at se Jacob vinde i U11, før jeg får varmet lidt op og får mig placeret blandt de 15 første på startstregen.
Løbet starter, og jeg fumler lidt med pedalen, så hurtigt er jeg nede midt i feltet. Jeg synes at der bliver kørt stærkt i starten. Jeg prøver at køre mig lidt frem, men det er svært at få plads, og alle andre vil også frem. På side-medvindsstykket bliver der kørt stærkt, men ikke hurtigere end at feltet forbliver samlet. På bakkerne begynder folk at falde af. Jeg sidder stadigvæk for langt tilbage, og det koster ved hvert eneste sving, hvor der skal spurtes i 20-30 sek. for at ”blive på elastikken”. Jeg sidder og bander lidt over, at jeg ikke kan komme længere frem. Jeg bliver mere og mere træt, og det bliver mere og mere svært at vinde placeringer.
Der kommer på et tidspunkt en mindre gruppe afsted med 5-6 mand, heriblandt min holdkammerat Heino, men de bliver hentet igen.
Ind mod mål sidder jeg næsten bagerst i det nu ca. 50 mands store felt. Jeg får kigget på min (nye) garmin, og kan se at jeg ligger på 290 watt i normalized power. Det er nogenlunde svarende til min FTP, så det her tempo holder jeg altså kun i ca. 60 min, så der skulle snart ske noget, hvis ikke bare at jeg skulle sidde nede bagved og falde af.
Efter ca. 5 km af 2. omgang, bliver vi pludselig stoppet, fordi der holder en ambulance ude midt på vejen. Det ser ud til at de giver en person hjertemassage. Jeg finder min telefon frem og skriver en besked til Janni om at jeg er OK.
Vi venter i ca. 15 minutter før ambulancen kører. Vi bliver alle i D-feltet enige om at vi vil rulle runden færdig, og så finde ud af om vi skal fortsætte med at køre cykelløb når vi når tilbage til start/mål. Da vi passerer mål igen, bliver der sat fart på igen. Cykelløbet fortsætter. Jeg har fået lidt kræfter igen og gør alt hvad jeg kan for at køre mig frem, men det er svært og meget af omgangen sidder jeg nede bagved og lukker huller.
Da vi kører ud på 4. omgang tænker jeg at nu SKAL jeg fremad, og jeg få kæmpet mig op som nr. 20-25 stykker, da der for alvor bliver givet gas ud i side-medvinden. Jeg kan se at der bliver lavet huller flere steder foran mig, og pludselig kan jeg ikke længere holde hjul. Vi kører helt ude i højre side, og der er ingen læ. Der kører en del ryttere forbi mig. Det hele er splittet.
Jeg prøver flere gange forgæves at komme med op på hjul, når jeg bliver overhalet venstre om. Til sidst lykkedes det at komme med. Men da er det allerede for sendt. Foran er to grupper ved at samle sig. Begge grupper er på 10-12 mand. Min klubkammerat Heino sidder i 1. gruppe.
Herefter sidder vi så ca. 20 mand i 3. gruppe, og jeg sidder med, med det yderste af neglene. På bakkerne falder der et par stykker af, og jeg er også hele tiden i farezonen. På stykket med side-modvind ind mod mål sidder jeg som 3. sidste mand på ”snoren”. Jeg kan mærke at det bliver mere og mere svært at holde hjul. Lige så stille laver jeg hul foran mig. Først 25 cm, så 50 cm. Pludselig er der en meter, og så kommer de to ryttere bag mig forbi. Jeg kæmper alt hvad jeg kan. Der er kun 200 meter hen hvor vejen drejer og det bliver mere modvind. Men der er ikke flere kræfter tilbage, og jeg må slippe.
Jeg kigger mig tilbage. Der er ingen ryttere at se.
Der er ca. 40 ryttere foran mig, og mit løb er forbi. Det var ikke lige hvad jeg håbede på. Jeg beslutter mig for at gennemføre løbet. Inde ved mål kommer der en gruppe med U17 ryttere forbi mig. Jeg prøver at sidde på hjul, men det er umuligt.
Jeg kører videre alene. Min koncentration er helt væk. Pludselig kommer jeg i tvivl om jeg skal dreje til højre. Jeg synes ikke der er pile, så jeg kører videre. Jeg kigger bagud, og ser en rytter dreje til højre. Nå, så vender jeg om og drejer efter ham. Da jeg har kørt et stykke ser jeg bagud, og til min overraskelse ser jeg at der kører en førerbil og et felt ligeud hvor jeg fik drejet. Nå, skidt med det. Så tager jeg denne genvej. Efter at jeg 3-4 km fremme er kommet ind på ruten igen, ser jeg at D-førerbilen kommer bag mig. Det er første gruppe hvor Heino sidder sammen med 11 andre.
Jeg tager den helt med ro og lader også 2. og 3. gruppe køre forbi mig, inden jeg stopper 100 meter før mål og undlader at køre over målstregen.
Efterfølgende kan jeg se at jeg de første 33 minutter af løbet havde en NP på 287 watt, og de 50 minutter fra starten af 3. runde til jeg faldt af, lå jeg på en NP på 288 watt. Dvs. at jeg trådte de watt, jeg kunne forvente med friske ben, men det blev alt for dyrt at sidde for langt tilbage i feltet.
Nu skal der trænes igennem de næste 3 uger, så formen kan få et lille nyk opad, så jeg forhåbentligt snart kan komme til at sidde med i den del af feltet, hvor det lugter lidt af points.
Jeg kører løb på søndag ved Djurs, men det bliver ikke med helt så friske ben som i dag. Til gengæld tyder det umiddelbart på at det bliver et noget mindre felt. Så må vi se om det er en fordel eller en ulempe.
No Comments