21 mdr’s pause
Da jeg stoppede med at køre licens efter min ”hjerneblødning i finalen i Tønder 2023, havde jeg en ide om, at jeg ville holde min. 2 års pause. Det blev dog ikke helt til 2 år, men kun 1 år og 9 mdr.
Planen var at få mere tid til familien, hjælpe Jacob’s junior team (Team Aalborg Talent Sparekassen Danmark), og komme ud og se nogle flere af Christian’s floorball kampe. Herudover ville det blive en befrielse, ikke at tænke så meget over hvad jeg spiste, og så skulle der mere alkohol på bordet!
Det med at ikke at tænke så meget over maden, kunne hurtigt ses på vægten. Da vi i sommeren 2024 kom hjem fra ferie, stod vægten på 87 kg. Altså 11 kg mere end 9 mdr. tidligere.
Jeg havde også været på Jelling Festival, for at se, om det stadig var rigtigt, at jeg ikke brød mig om mange mennesker og larm. På trods af at der som planlagt kom mere alkohol på bordet, så var konklusionen den samme. Jeg er stadig IKKE til mange mennesker, larm og dårlig musik.
Jeg har aldrig vejet så meget før, og samme dag, som vi kom hjem fra ferien, besluttede jeg, at nu skulle vægten til at gå den anden vej, så jeg kunne blive klar til at køre licensløb igen i 2026, hvor jeg gerne ville give den en skalle og op og køre Master B. Samtidig fylder jeg i 2026 50 år, og ville også også gerne køre DM i H50 uden at falde helt igennem.
Jeg var ikke stoppet med at træne. Det blev stadig til ca. 5 timer om ugen. Men det var kun når jeg havde lyst, og det skulle det stadig være det næste stykke tid.
Men fra omkring november/december 2024 begyndte jeg stille og roligt at lægge på, så jeg kom op på 7-10 timer de fleste uger, og det kan også stille og roligt ses på min formkurve i TrainingPeaks:.
Planen var også, at jeg skulle have ny cykel. Jeg kørte stadig rundt på en gammel Cervelo S5 fra 2018 med fælgbremse og 44 cm styr. Her tænkte jeg også der var plads til forbedring, så i efteråret 2025 skulle jeg have ny cykel. Men når først man begynder at tænke på ny cykel, så kan man jo ikke lade være med at kigge lidt. Jeg kigger altid brugte cykler på buycycle.de, hvor der er et kæmpe udvalg.
Jeg læste lidt aerotest og blev nysgerrig på et cykelmærke jeg aldrig have hørt om: Simplon. De havde en aero racer der hed Pride 2, som havde smadret alle de andre aero-cykler i en test fra 2021. De hævdede at cyklen stadig var den hurtigste på markedet, så den kiggede jeg lidt på. Desværre var der ikke lige den helt rigtige til salg, men efter et par uger, så var den der: Med et 40 cm styr, SRAM Force Etap og fine Bontrager hjul. Fra 2023 og næsten som ny til et godt stykke under halv pris af en ny.
Den blev jeg nødt til at købe, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.
Den er lidt tungere, men til gengæld er den lynhurtig, når først farten rammer 45+ km/t, og det er jo det man har brug for i danske cykelløb. Her betyder vægten ikke så meget.
Med at smallere styr og et lidt større drop kom jeg også til at sidde noget mere aero på cyklen end tidligere på min Cervelo.
Herefter skulle der bare arbejdes med vægten, som stadig var på 80-81 kg. Målet var at den skulle ned på 74 kg til sæsonstart i 2026.
Og så skulle jeg til at træne ordentligt. Der skulle køres intervaller, og ikke mindst intervaller med rimelig friske ben, så jeg kunne få skubbet min grænser. Så mindre fælles tonser-træning i klubben, og flere specifikke intervaller og zone2 ture. Til vinter skal der også køres færre Zwiftløb og flere intervaller og Zone2 ture.
De sidste par mdr. er formen også blevet bedre og vægten er gået yderligere ned, så jeg nu har en FTP på ca. 290w og vejer 78 kg (3,72 w/kg). Min 1 min er stadig et ømt punkt, men den er dog kommet op på 562 w (test 18/5).
Planen var egentlig, at jeg skulle op på mindst 4 w/kg før jeg skulle køre løb i år, og 1 min skulle helst op i nærheden af 600 w.
Men med køb af den nye cykel kunne jeg måske klare mig med mindre i Master C, så jeg begyndte at lege med tanken om at køre et enkelt løb her i foråret for at se hvor niveauet var henne i et Master C felt.
Jeg valgte at starte blødt ud, med at køre det sidste Pinseløb i Randers. Her var de fleste forhåbentlig lidt trætte efter løb de 2 foregående dage, og så lå den hårde bakke kort efter en nedkørsel og nogle tekniske sving, så jeg havde en chance for at komme godt ind på den.
Jeg var ikke i tvivl om at bakkerne ville blive mit største og forhåbentlig eneste problem.
Randers
Vi er 34 mand til start, der er således points til top-11, men det tænker jeg ikke så meget på. Målet er at sidde med feltet så længe som muligt. Vi skal køre 6 omgange af 12 km.
Det blæser en del og der er flere steder med sidevind, og så er der heldigvis modvind op af bakken, der ligger 2 km før mål.
Vi starter ud i medvind, og jeg får en fin start. Vi kører stærkt, men ikke noget der presser mig så meget. Jeg skal lige i gang igen, og få indstillet hovedet til at få mig kørt lidt frem før der kommer et par sving og en nedkørsel. Jeg kommer fint ind på rutens første bakke, og føler at tempoet ikke er højere, end at det kan jeg godt klare 6 gange. Der er egentlig sidevind, men der er træer på højre side, så det er først henover toppen, at der kommer sidevind. Heldigvis er Master C ryttere generelt ikke gode til at køre sidevind, så for det meste kan man få læ i sidevinden.
Min plan var at køre mig helt frem på nedkørslen, så jeg kunne komme først ind på det tekniske stykke og bakken lige efter.
Jeg kommer dog kun frem i 4. position, og holder bare min position til vi når frem til bakken. Dr bliver kørt roligt i starten, og jeg tænker at det går strygende, men så bliver der angrebet, og der er 5 mand der kører væk. Og ind mod mål kører yderligere 6 mand væk. Jeg får lukket op til de 6 sammen med en mere. Feltet er dog lige efter, og vi bliver lukket ned, men de 5 mand er kørt. Lidt efter falder der dog en fra i front, så de kun er 4 mand.
Der er flere udbrudsforsøg, og på 2. omgang er der en lille gruppe på 3-4 mand, som er ved at køre væk. Men de bliver hentet. Generelt bliver der kørt stærkere på 2. omgang. Jeg lider lidt på bakken, men har stadig et lille overskud, og hver gang jeg kommer over bakken, er fokus blot på, at nu skal jeg også med over næste gang.
Jeg følger ikke så meget med i fronten af cykelløbet. Jeg koncentrer mig mest om bare at holde hjul, og så køre mig frem på nedkørslen og det tekniske stykke, samtidig med at jeg fokuserer på at få hovedet ned og sidde så aero som muligt.
På de omgange jeg kommer først ind på nedkørslen, kan jeg få et godt forspring og så slappe af og lade feltet hente mig, når vi starter på bakken.
Men det går fint og efter 4. omgang begynder jeg at tro på, at jeg kan komme med feltet hjem, og jeg begynder at tænke på hvordan jeg skal køre spurten. Der er et højresving 150 m før mål, så det er fuld spurt fra toppen af en lille bakke ca. 250 m. før svinget.
På et tidspunkt kører endnu en rytter væk. Jeg tror det er på 3. eller 4. omgang. Ham ser vi heller ikke igen. Så nu er det 6. pladsen vi kører efter.
Vi er nu kun ca. 15 mand tilbage i feltet, så der er trods alt faldet nogle stykker fra.
Men så pludselig begynder jeg at få ondt i lænden. Det har jeg ikke døjet med i over 20 år, så det overrasker mig meget. Efterfølgende bliver jeg dog klar over, at det den nye position på cyklen, og så lang tid i aero position, der giver smerterne.
På næstsidste omgang begynder jeg at få det hårdt, og jeg må virkelig grave dybt for at komme med over bakken, men det lykkedes, og nu skal jeg bare klare en gang mere, så er det en kæmpe succes.
Men på den første bakke begynder smerterne i lænden virkelig at tage til, og jeg føler at jeg pludselig syrer meget hurtigere til. Samtidig kan jeg mærke antydningen til krampe i mit højre baglår.
Jeg kommer med op og får også kørt mig godt frem til nedkørslen, så jeg igen kan få et lille forspring, for det får jeg brug for.
Der går heller ikke længe, end jeg falder tilbage, og midtvejs oppe er jeg allerede bagerst og sidder og kæmper med det. Det gør meget ondt i lænden, og pludselig kan jeg mærke krampen komme snigende. Først i højre baglår, og jeg begynder at træde lidt mere med venstre, men så kommer det også i venstre baglår, og ca. 100 m. fra toppen må jeg smide mig af cyklen med krampe i begge lår. Jeg kan næsten ikke komme af cyklen, og jeg er nødt til at kaste cyklen ned, så den lander på ”den forkerte side”. Jeg selv falder om og forsøger panisk at strække baglårene ud. Der går langt tid, før jeg kommer på benene, og forsøger at komme på cyklen, men da jeg kommer op på cyklen, falder kæden af, og jeg må af igen, og så får jeg krampe igen. Efter lidt tid kommer jeg på cyklen igen, men kan næsten ikke træde rundt. Det lykkedes dog at få lidt farten i cyklen, men jeg kan ikke køre mere end 150-200w uden at få krampe, så jeg lister mig i mål 3½ min efter feltet på en 21. plads.
Indtil jeg fik ondt i lænden gik løbet egentlig fint, og jeg følte mig OK kørende, men på sidste omgang var der pludselig ikke mere at skyde med. Jeg havde 245w i NP, da jeg fik krampe efter ca. 2 timer, og det er heller ikke mere, end burde jeg fint kunne klare uden at være fuldstændig smadret.
Så alt i alt en OK fornemmelse. Nu skal jeg så bare have styr på de lænde-smerter før næste løb.
Det næste løb var så allerede dagen efter, hvor jeg havde valgt at køre Bent Pedersen Cup. Her havde jeg stadig lidt problemer med lænden, men det blev bedre til Uldum Kriterium, som jeg valgte at køre om torsdagen. Jeg havde så også meldt mig til både i Kolding og i Silkeborg den nsæet weekend. Måske lidt dumt at køre 5 løb på 7 dage. Men de 2 motionsløb var kun på godt 1 time, så jeg tænkte at det gik. Målet med licensløbene var heller ikke at få gode placeringer, men bare at mærke niveauet, og måske få lidt ekstra motivation til at få trænet mere.
Kolding
Vi er 25 mand til start i Kolding (points til top-9), og vi skal køre 4 omgange a 18,5 km. Ruten er lidt længere i år, så i stedet for 5 omgange, skal vi kun køre 4. Bestemt en fordel for mig, da jeg så kun skal med over bakken der ligger 2 km før mål 4 gange. Vi har desuden samkørsel med H60 og H70.
Jeg er ikke i tvivl om at løbet bliver meget lig det i Randers. Ruten er stort set magen til. En lang bakke i starten der ikke er så hård. Så noget sidevind og så bakken 2 km før mål, hvor der skal kæmpes hver eneste gang.
Jeg har fået lavet noget udstrækning af min lænd de sidste dage, men jeg har stadig en fornemmelse af, at den godt kan komme til at irritere mig igen i dag.
Fra start af kan jeg mærke at benene er tunge, MEGET TUNGE! Jeg skulle nok have sprunget over Uldum Kriterium for 2 dage siden. Øv, men jeg må køre med det jeg har, og så se hvordan det går. Men jeg er allerede nervøs for bakken, og vi har kun kørt et par km.
Jeg har det sådan, at så længe jeg skal køre til og med Zone5, så virker benene nogenlunde OK, men når jeg skal op over 350w, så syrer jeg bare til lynhurtigt, og det er hårdt at følge med i rykkene.
Efter den første lange bakke kører vi ud i noget medvind, og her kører min holdkammerat Elo væk, sammen med en anden rytter. Elo er meget stærk, specielt på bakkerne, og jeg er ikke i tvivl om, at der er en meget god chance for at vi ikke ser ham igen. Endnu en rytter, Henrik Nielsen, Esbjerg kører efter, og han får næsten lukket. Jeg tror at han får lukket, for ret hurtigt forsvinder de alle 3 væk. Jeg finder senere ud af, at Henrik aldrig får lukket. Alligevel ser vi aldrig de 3 ryttere igen.
Mit løb minder meget om i Randers. Jeg følger fint med i side- og medvinden. Koncentrerer mig om at holde hjul og så køre mig frem på nedkørslen inden bakken, så jeg kan fire lidt på bakken. Det lykkedes også fint på 1. omgang. Jeg kommer med over som sidste mand på bakken, men kan godt mærke, at det bliver svært med 3 gange mere.
Jeg begynder også at få mere og mere ondt i lænden, og i stedet for hele tiden at prøve at sidde aero, rette jeg mig nu mere ud, når det er at farten er lav, f.eks. i modvinden. Det kan måske aflaste lænden lidt.
Jeg kan ikke huske hvad der specifikt sker på de næste omgange, andet end at jeg har meget ondt, og at jeg kæmper med alt hvad jeg har for ikke at blive sat på bakken. Specielt på 3. omgang sidder jeg og kæmper med hele kroppen, og må også luge lukke et hul på et par meter på det falske flade, efter toppen af bakken.
Men jeg kommer med op over, men det med en følelse af, at jeg bliver sat på sidste omgang – akkurat som i Randers. Mine watt tal er meget lave. Min NP er under 230 w, og alligevel føler jeg, at jeg er helt smadret, og at jeg syrer lynhurtigt til, når der bliver kørt stærkt.
Jeg er ved at blive sat på den første bakke, og kommer igen lidt på bagkant i side/medvinden, men kommer op igen.
Der er kørt endnu en rytter væk uden at jeg har opdaget det, så nu er det 5. pladsen vi kæmper om, og feltet er fuldtalligt på nær en enkelt mand tror jeg. Ikke noget godt tegn, så meget som jeg kæmper med det.
Pludselig kan vi se damerytterne foran os inkl. Kortege. Der er kun et par km til bakken starter. Jeg håber, at vi kan tage det roligt, så vi ikke kommer i karambolage med dem i opløbet. Men i stedet går farten bare op, og kort før nedkørslen overhaler vi dem.
Jeg får igen kørt mig frem. Jeg sidder i 2. position, da vi rammer bakken. Så bliver der angrebet bagfra. Jeg holder bare hjul på rytteren foran mig, men ret hurtigt er det meste af feltet forbi. Og pludselig kommer der også nogle dameryttere spurtende i venstre side. Der bliver råbt en del, men jeg koncentrerer mig bare om at side på hjul. Men nu kan jeg godt mærke, at jeg er nødt til at gå forbi, hvis jeg ikke skal blive sat, så jeg går langsomt forbi og prøver at koble mig på de sidste ryttere i feltet.
Langsomt kommer jeg længere frem i feltet, der består af både dame og Master C ryttere. Ja faktisk også af H60 ryttere, som vi har samkørsel med. Ind mod mål kører jeg bare alt hvad jeg kan. Jeg sidder et godt stykke nede bagerst i vores felt. Der er nogle dameryttere, som vi skal overhale igen, og der bliver råbt og skreget. Jeg er heldig, at jeg undgår at bremse ned, men jeg tror at der er en del, der bliver bremset bag mig og til venstre for mig.
Langsomt kommer jeg længere og længere frem. Med 250 m til mål, er der kun 2-3 Master C ryttere for an mig samt 2-3 H60 ryttere. Jeg tænker, at de nok snart kommer bagfra, samtidig med at jeg kører alt hvad jeg kan. Der er ikke meget tilbage i benene, men åbenbart nok til at holde dem bagved væk, for målstregen kommer tættere og tættere på, og da jeg kører over den, er der kun 2 Master C ryttere foran mig. Jeg bliver altså nummer 7!
Ikke lige det jeg havde regnet med. Men cyklen er hurtig i en spurt, og så var jeg heldig, at jeg slap rimelig nemt igennem al tumulten med damefeltet.
Men føj, det gjorde ondt i lænden, og jeg overvejede kraftigt, om ikke det var bedst at springe løbet over dagen efter.
Silkeborg
Men da jeg får set, at vi kun skal køre 5 omgange af 13,1 km og da lænden fik det meget bedre om aftenen, beslutter jeg mig for at køre igen i Silkeborg.
Vi er kun 15 mand tilmeldt (points til top-5), og faktisk står der kun 11 mand klar på startstregen, sammen med nogle få H60 og H70’ere, som vi havde samkørsel med.
Planen er copy/paste fra de sidste to løb. Der er 3 små bakker på ruten, men det er kun den sidste der er slem, og den kommer igen efter en nedkørsel med et par sving. Så igen handler det om at komme godt ind på nedkørslen så jeg kan få røven med op over.
Fra start kan jeg mærke, at der er lidt mere hul igennem i dag, jeg kan ikke mærke lænden og selvom benene er tunge, er det slet ikke den samme følelse som i Kolding.
Der sker ikke så meget på 1. omgang. Faktisk tror jeg slet ikke at der er angreb. Det er i hvert fald ikke mange. Der bliver bare kørt et godt jævnt tempo. Hver gang jeg kører løb i Master C, så undrer jeg mig over hvem der gider sidde og føre forrest i feltet, når der ikke er nogen ude foran, men sådan er det bare. Den går stort set aldrig i stå før den absolutte finale.
Men i dag, er det fint for mig, for det er kun i rykkene, og på bakkerne at jeg kan komme i problemer. I starten af 2. omgang kører der 3 master C ryttere og 2 H60 ryttere på 1. lille bakke.
De får et fint lille forspring på 15-20 sek. Og jeg tænker egentlig at de godt kunne køre væk, men så bliver der kørt rigtig stærkt i feltet, og de bliver hentet senere på omgangen.
Jeg kommer nogenlunde med henover bakken, og begynder også at lægge mærke til opløbet, og hvordan jeg skal køre spurten, hvis jeg kommer med hjem. Det går en smule nedad, så det er perfekt for mig. Skulle jeg komme med hjem, tror jeg faktisk at jeg har en OK chance for at lave et resultat.
Men der er lang vej endnu.
På 3. omgang kommer jeg først frem til nedkørslen, og nu prøver jeg lige at give den lidt gas. Ikke meget, men jeg træder lige et par gange, og sørger for at træde hurtigt efter sidste sving, og vupti! Et hul på 5-10 sek., da jeg starter på bakken.
Jeg bliver stadig overhalet af hele feltet, men først på toppen, og så kan jeg komme forholdsvis nemt med over.
På 4. omgang sker der heller ikke det helt vilde. Der er en enkelt rytter der bliver sat, men ellers er det bare at følge med for mig. Min Garmin fortæller mig, at det er godt, at der er lidt mere at køre med i dag, for min NP er oppe omkring 260-265 w i dag – lidt mere end i går i Kolding. Det føltes hårdt, men det må det også godt med de watt.
Men nu kommer smerterne i lænden igen snigende, og pludselig er jeg i virkelige problemer på bakken. Jeg kommer fint ind på bakken, men ret hurtigt sidder jeg og bruger hele kroppen, for at forsøge at hægte mig på bagerst i gruppen. Jeg må virkelig grave dybt på det falske flade, men jeg kommer med op.
På sidste omgang har jeg det hårdt. Ikke helt så hårdt som i går, men det er hårdt. På bakken kommer jeg igen fint ind og jeg prøver at trykke lidt mere til fra start af, i håb om at der går lidt længere tid før jeg er bagerst. Men der bliver selvfølgelig kørt stærkere denne gang, og der bliver hurtigt rykket. Igen må jeg virkelig at grave dybt, og 50m før toppen tænker jeg at det er slut, da jeg er ved at miste kontakten, men fandeme nej! Jeg fortsætter og får akkurat lukket igen. Men jeg må sidde i 30 sek allerbagerst før jeg er sikker på at jeg ikke bliver sat. Jeg er helt syret til.
Heldigvis går farten lidt ud af feltet, men så er der en der er kørt væk, og der bliver igen kørt stærkt. Jeg får langsomt forbindelse til mine ben igen, og får kørt mig frem. Jeg tager også et par korte føringer, for at se om jeg kan få feltet til at køre rundt. Men nej, så jeg sætter mig bare ned i sidste del af gruppen igen.
Han kører stærkt ham der er kørt væk, for selvom vi selv kører stærkt, og det er hårdt bare at sidde på hjul, så holder han et konstant forspring på 15-20 sek.
Ind på de sidste km opgiver gruppen mere eller mindre at hente ham.
Der er et højresving ca. 900 m før mål, hvorefter det går nedad med ca. 1% mod målstregen. Jeg sætter mig lidt tilbage. Min plan er at komme lidt bagfra med svung på, og så håbe at der bliver åbnet samtidig, så jeg kan fange et hjul.
Men i sidste sving er det ved at gå galt, da en H60’er foran mig tager svinget helt forkert, så jeg må bremse ned ud af svinget, og pludselig er de første 7-8 ryttere 20 m foran os. Jeg afventer at andre lukker. Heldigvis går de i stå oppe foran og jeg kører mig frem, men for ikke at bremse, bliver jeg nødt til at komme helt frem, og jeg kan ikke komme ind og få læ. Men farten er så lav, at det ikke gør så meget. Nu skal jeg bare være klar. Med ca. 300 m til mål kan jeg fornemme, at der bliver rykket bagfra og jeg åbner med det samme. 1. mand stryger forbi, men jeg kommer på hjul af den næste og ligger i 3. position. Jeg holder bare hjulet og sørger for at gøre mig så aero som muligt. Det er nu min Simplon kommer til sin ret.
Jeg sidder igen og forventer at folk kommer flyvende forbi på de sidste meter, men der sker intet. Jeg holder hjul og på de sidste 50 m prøver jeg at gå forbi. Jeg kommer lidt frem, men bliver slået med en halv cykellængde i kampen om den sidste podieplads.
En 4. plads var ikke lige det jeg havde regnet med, men jeg er stolt over måden jeg kørte på. Jeg tænker at jeg stort set kørte det perfekte løb (ligesom jeg også føler jeg gjorde de forrige 2 løb).
Jeg fik i hvert fald det bedste ud af mine kræfter. Efterfølgende har jeg været inde og kigge på watt tal fra 7 af de ryttere jeg kørte mod, og de har alle gns. Watt, der ligger 30-80 w højere end mig!
Jeg er ikke i tvivl om at jeg fysisk har været svageste mand, og at jeg har fået det absolut maksimale ud af mine kræfter.
15 points efter 3 løb, og så fik jeg et chok, da jeg efterfølgende kiggede på oprykningsreglerne. Er du 40-49 år, så skal du rykke op i Master B ved 20 points! Dvs. at havde jeg fået klemt min cykel frem til sidst, så havde jeg været rykket op i Master B efter i dag.
Som vel nok svageste mand i Master C, så havde det ikke været sjovt, så jeg er faktisk glad for at det ikke blev til et podie, for så ville det nok ikke være blevet til flere licens løb foreløbigt, for jeg er slet ikke i form til at køre Master B. Jeg er knap nok i form til at køre Master C.
Jeg vil gerne køre Master B, men nok først til næste år. Skulle jeg rykke op i år, så kører jeg nok et enkelt løb i Master B, for at se hvor stærkt de kører. Men det er min fornemmelse, at de kører noget stærkere og at rykkene er længere, og så er der flere, som kan finde ud af at køre cykelløb og ikke bare ødsler unødigt med kræfterne.
Men nu skal jeg først og fremmest se om jeg kan få styr på min lænd, og så tror jeg der er en god chance for at jeg kører Holstebro Tours til august.
No Comments