Efter at have fået en 6. plads og de første points i U13 i Horsens, var motivationen stor, og Jacob havde virkelig fået mod på at køre løb i U13.
Odder
I Odder skulle alle ungdomsrytterne kører samme rute som de voksne. Dvs. en rute på 23 km med en lang og rimelig hård bakke efter 3 km. Desværre for Jacob havde de ændret på ruten i forhold til tidligere, så løbet ikke afsluttes med en stigning.
Men Jacob var alligevel fortrøstningsfuld, og var klar til at give den gas på den hårde stigning efter 3 km, så han kunne komme af med nogle af hans lidt tungere konkurrenter.
De var 28 ryttere til start og der var således points til top-10.
Starten går og Jacob prøver at holde sin plads i forreste del af feltet. Men pludselig er der en dreng, som skubber ham ud i grøften, så han er lige ved at styrte. Der går lidt tid før han kommer op på vejen igen, og der er allerede langt op til feltet. Jacob giver dog ikke op, og giver den fuld gas. Ind på den ca. 1 km lange stigning begynder han så småt at få kontakt med de bagerste ryttere. Han overhaler dem en efter en, men oppe foran er der 12 mand der er kørt væk. Jacob giver alt hvad han har, men kan lige akkurat ikke hente dem. Han er meget tæt på, da han rammer toppen, men så eksploderer han.
Han venter på 2 andre ryttere, som han kører sammen med. Frontgruppen forsvinder hurtigt væk, og de 3 ryttere fortsætter sammen hele vejen til mål, hvor Jacob bliver sidst i spurten og dermed nr. 15 i løbet, godt 3 min efter 12-mandsgruppen i front der holdt sammen helt til mål.
Efter løbet var Jacob grædefærdig, og kunne ikke forstå at han med vilje blev skubbet ud i grøften. Vi havde jo ikke set hvad der var sket, og tænkte egentlig bare at det nok bare var Jacob der var blevet lidt bange for at køre tæt, for U13 ryttere kører jo ikke hinanden af vejen med vilje – eller gør de?
Esbjerg
Svaret fik vi ugen efter til løbet i Esbjerg. Jeg var selv syg, så Janni var alene med Jacob. Her var de 23 ryttere til start (op points til top-8), og de skulle køre 2 omgange a 11 km. Jacobs ven og holdkammerat Thor stillede op til sit kun 2. licensløb, hvilket Jacob synes var helt vildt fedt. Thor er et år ældre end Jacob, og altså 1. års U13, så Jacob håber at de kan komme til at køre en masse løb sammen i U13 til næste sæson.
Ruten i Esbjerg er pandekageflad, så Jacob havde ikke de store forventninger til et resultat, men han ville bruge løbet til at øve sig i at sidde fremme, og så komme med feltet hjem. Kunne han undgå at komme sidst ind i det sidste højresving 200 meter før mål ville det også være en kæmpe sejr, da han stort set altid trækker sig i positionskampene.
Det gik fint, og Jacob havde ingen problemer med at sidde med feltet, der hurtigt blev reduceret til 13 mand. Jacob sidder for det meste nede bagi, men med 1 km til mål, gør han det, vi har snakket om. Han kører fuld gas, og overhaler hele feltet. Han vil IKKE sidst ind i det sidste sving. Men at en lille U11 dreng skal ligge forrest med kun 1 km til mål i et U13 felt, det var åbenbart ikke alle som synes var sjovt. For igen er der en dreng der kører op på siden af ham, og skubber til ham. Jacob bliver bange og ked af det, og før han får set sig om er hele feltet kørt forbi ham, så han kommer sidst ind i det sidste sving, og slutter på en 12. plads i løbet.
Igen har vi ikke set hvad der er sket, men kan bare se en fuldstændig ulykkelig dreng, der siger at han er blevet skubbet igen. Vi tænker stadig at det måske er Jacob der overreagerer lidt, og måske bare har den følelse, når der køres tæt i et stort felt.
Men et stykke tid efter løbet er slut kommer der så en dreng hen til Jacob, og siger ”når man lige er rykket op fra U11, så skal man ikke ligge oppe foran, for så kommer man af vejen!”
Så nu var der jo ingen tvivl. Jacob var virkelig blevet skubbet af vejen i 2 løb i træk. Begge gange resulterende i en ulykkelig dreng, der bare er blevet endnu mere bange for at køre i et større felt. Heldigvis lader det kun til at være en enkelt dreng, der har skubbet, for jeg håber virkelig ikke at drengene allerede i U13 lærer at skubbe hinanden af vejen. Men det er klart at nogle af dem, hører om at der bliver skubbet i junior- og A-feltet, og så skal de jo også prøve det – og hvem er en bedre prøveklud end feltets mindste rytter.
Bov
Lysten til at køre cykelløb var nu ikke helt så stor, og da Jacob ikke var så vild med brosten, valgte han at stå over i Tønder, og så slutte sæsonen af med løbet i Bov.
Her var ruten også flad, men lidt længere end i Esbjerg. 4 x 8 km skulle de køre. Måske en lille fordel for Jacob med et lidt længere løb. Udholdenheden fejler i hvert fald ikke noget hos Jacob.
Til gengæld var der hele 52 ryttere til start, da der ikke er løb på Sjælland, og det er en tilbagevendende tradition at alle rytterne mødes i årets sidste 2 løb i Tønder og Bov.
Jacob skulle prøve at holde sig fremme fra start, da der sandsynligvis ville blive skilt mange ryttere af fra start. Det er dog begrænset hvor mange ryttere der er blevet skilt fra efter første omgang, og det er stort set et samlet felt på 2 runde. Men hov, Jacob er der ikke. Det var mærkeligt. Min første tanke er, at han nok er blevet skubbet af vejen igen.
Der går lang tid. Over et minut. Så kommer Jacob mutters alene, og med tårer i øjnene. ”Jeg er punkteret, far” råber han og kører over til mig. Jeg tjekker hans hjul. Der er masser af luft. Jeg sender ham afsted igen. Jacob var bagerst af alle. Det virkede mærkeligt, men måske var han blevet bange for at sidde i det store felt.
Efter 2. omgang spejder vi længe efter Jacob. Feltet er stadig kæmpestort, og de få ryttere der er sat kommer dryssende ind. Der går nok 4 min før jeg kan skimte Jacob i det fjerne. Han er nu blevet indhentet og overhalet af U11 rytterne.
Han kommer igen over til mig, og vi bliver enige om at det er OK at stoppe.
Ikke lige den perfekte afslutning, på en ellers noget nær perfekt sæson, men heldigvis gik der ikke mere end 5-10 minutter, så var Jacob glad igen og klar til at hygge med alle cykelvennerne, som der heldigvis bare bliver flere og flere af.
Samtidig fik Jacob lige hilst på Julius i hans VM trøje, som Jacob var meget misundelig på.
Senere på dagen begyndte Jacob at hoste kraftigt og dagen efter havde han feber og var syg i det meste af den næste uge, så det var ikke cyklen der var flad. Det var Jacob.
Så sluttede licens sæsonen altså, men sæsonen er ikke 100% slut for Jacob. I sidste weekend var der hele 2 cykelløb på programmet. Først Gran Fondo Munkebjerg, hvor Jacob sammen med sin far skulle ud og tage kampen op med motionisterne på 40 km ruten, og søndag var det tid til et af højdepunkterne. Udskilningsløbet på Kiddesvej, arrangeret af Give Cykelklub. Sidste år nåede Jacob op 10 gange, og det tal skulle gerne forbedres.
Herefter står den på BGI Bike-Camp i uge 42, hvilket Jacob også glæder sig rigtig meget til.
No Comments