Jacob Kvistgaard – de første år på cyklen

 

 

Jacob Kvistgaard – Cykelrytter!

Hej igen. Som lovet skal det nu handle lidt om Jacob.

Jacob er født i 2007 og begyndte for alvor at cykle i 2013, da han fik en blå Kukoa aluminiumscykel med 20” hjul.

 

 

Dvs. at han begyndte at tage med på nogle små cykelture sammen med hans mor eller (hovedsageligt) hans far. En af favorit turene var til Farre og hjem igen på 12 km. Her var nemlig cykelsti hele vejen. Den tur har vi kørt rigtig mange gange.

Han kørte også sit første motionscykelløb i 2013. Det var Tour de Vestfyn, hvor han sammen med sin far skulle køre 10 km. Det var ikke en udpræget succes, da han havde lidt svært ved det, når han blev overhalet, så vi måtte lige stoppe på ruten og have en snak om, at man kunne altså ikke altid kunne være den hurtigste, som han var vant til på træningsturene med farmand. Samtidig en lille påmindelse til mig, om at jeg nok ikke skulle lade ham vinde hver gang, vi kørte om kap.

Men vi fik gang i cyklen igen, men så indtraf den næste katastrofe. Vi kørte forkert! Jeg er mildest talt elendig som vejviser, og min stedsans er ikke eksisterende, og det resulterede altså i, at vi kørte forkert. På det tidspunkt var vi ellers lige ved at få kørt os frem i feltet igen.

Efter et par km hvor vi lå helt alene og km-tælleren viste 10 km, indså jeg, at vi hellere måtte vende om, og  finde tilbage til ruten igen. Jacob blev ikke ked af det, men i stedet blev vi hurtig enige om, at vi da bare var meget sejere end alle de andre, når vi kørte så langt. Vi endte med at køre 15 km, men det var heller ingen sag, for Jacob havde allerede prøvet at køre 26 km på en dag.

Da det blev vinter fik vi ombygget en hometrainer lidt, så den kunne passe til hans cykel, så han kunne træne lidt indendørs.

 

 

Det var dog først i april 2014 at han for alvor begyndte at cykle regelmæssigt igen.

Der var et medaljeløb i Give Cykelklub, som han var med til, selvom han egentlig var 2 år for ung til at deltage. Et medaljeløb er et ”prøve-cykelløb” for klasserne u11, u13, u15 og u17, der typisk bliver kørt på en kort afspærret rundstrækning, og hvor de unge ryttere får en guld-, sølv- eller bronzemedalje, typisk ud fra hvor hurtigt de kører.

Jacob var en ud af to som ikke kørte på racercykel, og han var mindst 2 år yngre end alle de andre, så vi regnede egentlig slet ikke med, at han kunne følge med. Men der var faktisk et par stykker han kunne ligge og kæmpe med, og det endte med at han kørte fra et par stykker. Det synes han var rigtig sjovt at prøve, og han var så glad for hans medalje, at han sov med den om natten.

 

 

Efter løbet spurgte træneren for ungdomsrytterne, om Jacob ikke havde lyst til at prøve at køre med i klubben. Det var på dispensation, da han ikke var gammel nok, og det var selvfølgelig under forudsætning af, at han altid havde en voksen med.

Det ville Jacob gerne, og så startede han i Give Cykelklub. Her kørte han sammen med ”mini-holdet” som var for børn på 9-14 år (og så Jacob på 7 år). Den første gang skulle lige overstås, og vi skulle lige have endnu en snak om, at man ikke altid kunne køre fra de andre, selvom man troede at man kunne. Men allerede 2. gang gik det rigtig godt.

Der var træning en gang om ugen, hvor der blev kørt rundt omkring i byen på de veje der var mindst trafikerede. De andre ryttere var rigtig gode til at vente på ham og snakke med ham, og han synes at det var rigtig sjovt. Holdet er sponsoreret af Give Elementer.

 

 

Vi kiggede efter en racercykel til ham, men det var ikke nemt at finde en der var lille nok. Jeg fik købt en lille TREK 1.2 på dba.dk, men jeg havde ikke lige fået fat i, at det var med 26” hjul og ikke 24” hjul, der er de mindste man kunne få.

Men han fik cyklen, og den var ALT FOR STOR til ham. Han kunne lige akkurat nå pedalerne, når han sad på hometraineren, men det gik slet ikke på landevejen. Det var helt umuligt!

Så måtte vi jo på jagt igen, og jeg fandt en 24” HOY cykel i England, der var specielt designet til små børn. Med ekstra lille styr og ekstra lille pedalarm, passede cyklen faktisk nogenlunde til ham. Sadlen skulle stadig helt ned, og han var noget nervøs, første gang han skulle køre på den. Men rimelig hurtigt fik han styr på den.

 

Her ses de to cykler:

 

 

Han kørte endnu et medaljeløb i Vejle, hvor han kørte 8,8 km med 22,3 km/t i gennemsnit. Det var første gang at han ”brød” 20 km/t grænsen til et løb.

Jeg var begyndt at skrive op hvor mange km han kørte, og han havde selv et mål om, at han ville køre 1000 km i 2014.

Det lykkedes fint, og da året var gået havde han kørt 1128 km.

 

Der blev igen trænet på hometraineren henover vinteren. Nu lidt mere jævnligt (for det meste 2 gange i ugen).

 

I 2015 startede han på HOY cyklen, men ret hurtigt voksede han sig stor nok til at kunne køre på TREK cyklen. Den var der noget mere fart i, og han begyndte at klare sig bedre og bedre i de medaljeløb han deltog i. Han var stadigvæk altid den yngste deltager, men han kørte op med flere børn der var meget ældre end ham.

Til medaljeløb i Holstebro kørte han 4,8 km med en gennemsnitshastighed på 26,5 km/t. Han vandt sin klasse, og fik en guldmedalje. Hold op hvor var han stolt.

Til klubmesterskabet, der bliver kørt som en 17,4 km lang enkeltstart forbedrede han sig med over 11 min i forhold til året før (fra 19,7 km/t til 25,0 km/t), så der skete virkelig noget.

Det blev til 2036 km i 2015, altså næsten dobbelt så mange som året før.

 

Vinteren bød igen på hometrainer et par gange i ugen, men allerede i februar 2016 var vejret så godt at de fleste ture blev taget på landevejen.

Vi var noget i tvivl om Jacob, der nu var gammel nok til det, skulle begynde at køre licensløb i u11 klassen. Han ville være 1. års og de fleste i u11 var altid 2. års og altså et år ældre end Jacob. Vi kunne på resultatlisterne se, at de for det meste kørte omkring 30 km/t i gennemsnit. Der var tit 10-15 ryttere med til løbene, og de fleste kom i mål samtidig. Dvs. at de kørte i et decideret felt.

Jacob havde ikke den store erfaring med at køre i et felt, og da han samtidig har det handicap, at han ikke har noget samsyn (evnen til at se tredimensionelt) og har briller med styrke +10, så har han altid været meget forsigtig med at køre tæt på andre, og når han skulle dreje, satte han altid farten meget langt ned.

Derfor troede vi egentlig bare, at han skulle fortsætte med at køre medaljeløb, og bare prøve et par licensløb, for at se hvordan det ville gå.

Men han skulle i hvert fald ikke gå ned på udstyr (det skal man jo aldrig!), så vi fandt en Pronghorn carbon cykel til ham. Cyklen var en rigtig voksen cykel. Dvs. med 28” hjul, der er standard størrelsen. Stellet var dog så lille, at han, efter vi fik skiftet styret og frempinden til mindste model, hurtigt fandt sig tilrette på cyklen. Jeg havde desuden nogle gamle højprofil carbon hjul, som han kunne overtage, og så var han pludselig rigtig godt kørende.

Efter han havde fået den nye cykel, blev han endnu mere motiveret, og han ville gerne starte med at køre årets første licensløb.

Det var i Middelfart. Det regnede voldsomt og der blæste en meget hård vind på 10-12 m/s. De var 10 ryttere til start. Normalt køres der både løb i Jylland og på Sjælland hver uge, men da der ikke var løb på Sjælland i denne uge, var der også nogle københavnere med, og de kørte altså stærkt, de københavnere.

Der var point til de 4 første, og de 3 københavnere tog sig af de 3 første pladser. Men herefter lå Jacob faktisk længe på 5. pladsen. Til slut blev han dog oversprintet af en rytter bagfra, men fik en flot 6. plads, og faldt på ingen måde igennem.

Normalt er der kun pokaler til de ryttere der får points, men til dette løb var der nogle ekstra pokaler, så Jacob fik sin første pokal. Dvs. en rigtig pokal var det ikke. Det var derimod en brosten. Inspireret af cykelløbet Paris-Robaix. Jacob var vildt stolt og meget glad for sin brosten.

 

 

Det stod hurtigt klart, at Jacob ville køre flere licensløb.

De næste par løb gik også fint. Jacob var fint med fremme, men blev altid overspurtet hvis han kom hjem i en gruppe, så det blev derfor ikke til points.

Men allerede i hans 4. løb kom der points på kontoen. Det var i Nyborg, hvor der var 7 ryttere til start, hvoraf de 2 var københavnere. Der var points til de første 3 ryttere. Københavnerne kører bare stærkere, og de trykkede den også af fra start. Men der var en lille fis, som de bare ikke kunne køre fra – og det var Jacob! Han sad i deres baghjul hele vejen, og de tre kørte næsten 4 min fra de næste. På en bakke kort før mål prøvede Jacob at rykke fra dem, og fik også et lille hul, men de kørte ham ind igen, og ind mod mål blev Jacob igen oversprintet.

Men det var han ligeglad med, for han fik en tredjeplads, kom op på podiet, og vigtigst af alt. Han fik 5 points til ranglisten.

 

 

Herefter skulle Jacob køre etapeløbet Tour de Himmelfart, der er et af Europas største etapeløb for ungdomsryttere. Det foregår i Odder, så det var ikke så langt for os. Løbet består af 5 etaper på 3 dage.

I u11 klassen var der både en nordmand, en svensker og en hollænder, hvilket Jacob synes var ret sejt. Der var 19 drenge og 4 piger med. Jacob var ret stabil i sine placeringer. Han sluttede som nr. 8-12 på de fleste etaper. Han fik kørt sin første enkeltstart, hvor det blev til en 12. plads.

På 4. etape skete der så noget. Efter første omgang (af 3) var der 3 ryttere langt foran feltet. Det var denne gang ikke 3 af de 4 suveræne københavnere der var med i løbet. Det var 2 københavnere – og Jacob!

Det endte med en 4. plads, da han faldt fra til sidst og blev overhalet. Vi fandt senere ud af der havde været et styrt, som Jacob netop havde undgået, og som et par af de stærke ryttere var blevet ramt af. Men det var stadig et flot resultat, og før sidste etape var Jacob på en 10. plads.

På sidste etape – løbets kongeetape – blev vi mindet om, hvor vigtigt det er at have udstyret i orden.

Vi var lidt pressede før start, da Jacob skulle tisse kort før starten. Vi kom derfor sent frem, og Jacob havde problemer med at få klikket i sine klikpedaler. Men jeg fik hjulpet ham og afsted gik det.

Der var rigtig mange bakker på ruten. Lige noget for Jacob, som var blandt de mindste ryttere. Jacob var også rigtig godt kørende og lå længe oppe omkring top 5, men så begyndte hans fod at ryge ud af pedalen – igen og igen. Klampen var simpelthen knækket næsten helt af, så han måtte hele tiden klikke i hvorefter det holdt i en kort periode før pedalen faldt ud igen. Det mistede han selvfølgelig en masse tid på, og da han kom i mål på en 10. plads var han meget skuffet. Han troede også, at han mistede sin samlede 10. plads, da ham hollænderen, der lå nr. 11, kørte fra ham til sidst – mens Jacob kæmpede med pedalen.

Men heldigvis var forspringet stort nok til at han holdte hollænderen bag sig, Samtidig overhalede han faktisk en i den samlede stilling, så det sluttede med en samlet 9. plads. De 4 første var Københavnere. Så kom der en Nordmand, og herefter blev Jacob den 4. bedste fra Jylland.

 

Herefter kørte Jacob 2 løb hvor det ikke blev til points.

Så var det blevet tid til Jysk/fynsk mesterskab der blev afholdt i Vejen. Der var 8 ryttere tilmeldt og points (og pokaler og medaljer) til top 3. I Jylland/Fyn distriktet var der to drenge fra Herning som stort set altid sluttede før de andre, så vi vidste godt at, det ville blive rigtig svært, da der også var et par andre drenge som næsten altid sluttede foran Jacob.

Der var et par små bakker ind mod mål. Egentlige bakker var det ikke. Mere små ”buler på vejen”. Men det var nok til at Jacob kunne komme af med nogle af de drenge, der med garanti ville slå ham i spurten. Med 1,5 km til mål var hele feltet samlet. Men så satte Jacob sig frem og accelererede. Så faldt der et par stykker fra. Så accelererede han igen, og pludselig fik han hul sammen med en af Herning drengene. Den anden Herning dreng kom dog op til Jacob. Til sidst kunne Jacob ikke følge de to andre drenge, men han fik en sikker 3. plads 6 sek. foran nr. 4.

 

 

Et par uger senere var Jacob igen på skamlen med en 2. plads i Hedensted. De var to drenge der kom samlet hjem, og Jacob kørte en flot spurt, men måtte alligevel give fortabt.

 

Da Jacob var eneste u11 rytter fra Give Cykelklub, skulle han finde nogle andre at køre med, hvis han ville køre Hold DM – og det ville han gerne. Så han kom på hold med en fra Horsens, en fra Silkeborg og en fra Holstebro. De dannede det eneste jyske hold, der skulle tage kampen op med 3 sjællandske hold.

Der blev lavet en del træningssamlinger, hvor de 4 drenge lærte at køre som et hold. Jacob fik her nogle rigtig gode venner, som han efterfølgende har tilbragt en del tid sammen med. Både til løb og privat.

Drengene kørte super godt sammen. De skiftedes til at føre, og ventede på hinanden på bakkerne. Da de kom i mål, havde de overhalet et af de andre hold der var startet før dem, så de vidste, at de var sikre på mindst en bronzemedalje. Desværre manglede de lige 4 sek. for at få sølvmedaljen. Det kunne dog ikke hindre dem i at fejre præstationen som en sejr!

 

I løbet af sæsonen blev det mere og mere klart at Jacob var bjergrytter, og på de stejle stigninger var han blandt de absolut stærkeste u11’ere i hele Danmark.

Dette udnyttede han til løbet i Kolding, der var stærkt besat, men et par gode bakker betød, at han igen kom på podiet med en 3. plads.

 

Herefter stod den på etapeløb igen. Denne gang Randers Bike Week, der sjovt nok bliver afholdt i Randers. 4 etaper på 4 dage stod den på, med nogle ruter med masser af højdemeter på. Lige noget der passede Jacob.

Der var 4 af de stærkeste københavnere med, så det ville sandsynligvis blive en kamp om 5. pladsen for de resterende 9 ryttere. 1. etape var et gadeløb, som delvis foregik på brosten. Da løbet gik i gang, åbnede himlen sig, og jeg tror aldrig jeg har set så meget vand komme ned på så kort tid. Der var en nedkørsel efterfulgt af en stigning på brosten. Virkelig farligt med så meget vand. Men det gik nu fint uden uheld. Jacob kørte bedre end forventet. Han lå gennem hele løbet på 5. pladsen, kort efter nr. 4. Han var tæt på at hente ham undervejs, men det sluttede med en 5. plads, 10 sek. efter nr. 4.

Den næste etape var den mest kuperede med 3 meget stejle stigninger. Den sidste med top kun 1 km før mål. Skulle det lykkedes at få skovlen under de 4 stærke københavnere, var det nok her, det skulle ske.

Jacob fik en dårlig start, da han brugte lang tid på at klikke pedalen i, og førerbilen der normalt skal holde feltet tilbage til alle er med, kørte bare afsted med fuld fart fra start. Så Jacob måtte lukke hullet. Det lykkedes inden første stigning, hvor københavnerne gav den gas. Jacob var en af de få der kunne følge med. Efter 2. bakke var Jacob alene med de 4 københavnere. Jacob sad på hjul og sparede sig. Han vidste godt, at han skulle væk på den sidste stigning, hvis ikke han skulle have endnu en 5. plads.

Så på sidste stigning rykkede han – og han kom væk! På toppen havde han et lille forspring til nr. 2 og de andre hang lidt længere bagude.

Desværre rettede vejen sig ud, og de 4 københavnere kunne nu lukrere på, at de var noget større og kunne køre hurtigere på flad vej, så ind mod mål blev Jacob overhalet. En efter en kørte de forbi ham, så det endte med en 5. plads.

De sidste 2 etaper endte igen med 5. pladser, og samlet blev det også til en 5. plads. Men Jacob blev ikke længere bare kørt agterud af de stærkeste, og samlet over hele løbet var han under 3 min fra vinderen.

 

 

Næste løb var gadeløb i Esbjerg, hvor det blev til en flot 2. plads. Her lykkedes det at køre fra en af de to stærke Herning ryttere. Men sejren lod stadig vente på sig.

 

Så skulle der køres løb i Brædstrup. Her stillede de to Herning drenge ikke op, så måske var der en chance. Formen var i hvert fald rigtig god.

Der var 5 mand til start, og de skulle køre to omgange. Jeg havde kørt ruten igennem med Jacob som opvarmning, og desværre var der ikke rigtig nogle ordentlige bakker. Hvis han kom hjem sammen med en eller flere af de andre, så var han næsten sikker på at blive slået i en spurt, så han skulle prøve at stikke fra de andre. Når han så var blevet hentet, skulle han stikke igen og igen så længe han havde kræfterne til det.

Men ikke før 2. omgang, da der ellers ville være for langt at køre alene.

Det var et samlet felt der kom forbi efter 1. omgang. Men allerede få hundrede meter ude på 2. omgang rykkede Jacob. Han så sig tilbage, og kunne se at han havde fået et godt hul, så han fortsatte bare, og sørme om ikke han holdte hele vejen til mål. Faktisk havde han kørt mere end 2 min fra de andre, så det endte med at blive en sikker sejr.

 

 

Så var det blevet tid til DM. Der var enkeltstart om lørdagen og samlet start om søndagen.

Det var i Herning på en flad rute. Dog steg den 3-4% fra et sving 300 meter før mål og op mod målstregen. Det kunne måske blive Jacobs chance.

Jacob havde været syg kort forinden, men følte sig klar.

Der var 24 ryttere til start. Enkeltstarten gik ikke helt så godt, som vi håbede. Det blev til en 15. plads.

 

Dagen efter blev Jacob sendt afsted i det store felt. Efter den første af de to omgange var de stadigvæk 19 mand i feltet, og Jacob sad bagerst. Et par km før mål havde Jacob prøvet at komme væk, men uden held. I stedet kommer han ind som sidste mand i sidste sving. Her var det allerede for sent at gøre noget. Jacob kæmper det bedste, han har lært, men ender med at blive sidste mand i feltet på en 19. plads.

Han var rigtig skuffet, og der skulle lige gå lidt tid, før han var glad igen. Det var lidt svært for ham at forstå, at de pludselig alle sammen kørte fra ham igen.

Det var en kombination af, at have været syg kort forinden, samtidig med at det var et stort felt, på en rute der ikke passede ham, og hvor han ikke turde ”masse” sig frem ved sidste sving.

 

Næste løb i Vejle gik heller ikke så godt. Der var efterhånden ved at komme flere stærke ryttere, som Jacob ikke kunne køre fra, og tit kom han hjem i en lille gruppe, hvor han altid blev sidst i spurten.

Det blev dog til points og en tredjeplads i øsende regnvejr i Esbjerg, inden der igen skulle køres jysk/fynsk mesterskab. Denne gang enkeltstart i Århus.

Det var en flad rute, og forventningerne var egentlig ikke store, da flere af de store 2. års drenge plejede at kunne køre fra Jacob på flad vej.

Men Jacob overraskede positivt, og fik en flot 3. plads, og altså endnu en bronzemedalje med hjem til samlingen.

 

 

 

De sidste to løb var helt flade, og de gav ikke flere points.

 

Men alligevel blev det til 48 points, hvilket var nok til en 10. plads på u11 ranglisten for hele Danmark. Han blev næstbedste 1. års rytter og 4. bedste af alle fra Jylland/Fyn. Samtidig blev han den rytter i Give Cykelklub der samlede flest points. Ikke så dårligt i debut sæsonen.

 

 

4.231 km blev det til i 2016. Igen ca. dobbelt så mange km som året før!

 

 

 

Desuden blev det til sidst nødvendigt med hele to præmiehylder på værelset, for at der kunne være plads til alle pokalerne.

 

 

Siden sæsonens sidste løb, har Jacob holdt formen ved lige ved at køre spinning 1 gang om ugen, svømme 1 gang om ugen, og køre på hometrainer 2 gange om ugen. Han glæder sig vildt meget til 2017 sæsonen, hvor han som 2. års u11, for første gang ikke altid er en af de yngste.