Vi starter med en undskyldning
Så er det blevet tid til min første løbsberetning. Jeg vil som det første undskylde for min manglende hukommelse. Hvis du har læst Jeppe Tolbøll’s løbsberetninger, så har du sikkert, ligesom jeg, beundret hans evne til at beskrive helt præcis hvilke ryttere fra hvilke klubber han har siddet med osv. Denne evne har jeg ikke. Jeg kan pt. kun genkende nogle få klubtrøjer når jeg sidder på cyklen. Når jeg skriver at efter XX km skete det og det, så skal det nok lige tages med et gran salt, da min hukommelse heller ikke er så god dagen efter, når jeg sidder foran computerskærmen. Men jeg skal gøre mit bedste for at lave beskrivelserne så tætte på sandheden som muligt J.
Forventninger
Selvom jeg var lidt træt af at vi skulle op kl. 5.00 for at nå til cykelløb i Aalborg, så havde jeg gået og glædet mig rigtig meget i ugen op til løbet. Jeg var meget spændt på hvor jeg stod formmæssigt efter næsten 3 års skadeshelvede. Jeg synes at jeg havde fået trænet godt henover vinteren. Ikke helt så mange timer, og ikke helt så hårdt, som hvis jeg ikke havde min skade at tage hensyn til. Men de sidste par måneder kunne jeg se at formen var stigende, og jeg havde haft et par gode træningspas i ugen op til løbet, hvor jeg havde følt at benene var gode. Min TSB var på -5,4, så jeg var ikke helt restitueret til løbet, men det var jo også kun et indledningsløb.
Jeg fik set Jacob vinde i U11 (se tidligere indlæg her på bloggen), og jeg fik varmet godt op.
Jeg skulle køre 6 omgang af 7 km. I alt 42 km med 344 højdemeter. Til gengæld var der kun en svag vind.
Der var en god bakke ude midt på ruten, og et par steder hvor der var 2-3 skarpe sving lige efter hinanden.
Vi var 15 D-ryttere til start. Jeg vidste godt, at det ville blive et hårdt løb, når vi ikke var flere. Havde der været 50 ryttere som til et normalt licensløb, ville man bedre kunne sidde og gemme sig i feltet og blive suget med.
Med så få ryttere ville det blive angreb på angreb og små grupper, og en masse huller der skulle lukkes. Det var i hvert fald min forventning. Jeg frygtede bakken meget. Jeg var bange for at ryge af som første mand på 1. runde, men håbede på at jeg kunne komme nogenlunde med over, og hver omgang hvor jeg ikke var sat ville være en lille sejr.
Starten går
Starten gik, og jeg lagde mig ind ca. midt i det lille felt. Vi startede med en nedkørsel. Herefter et højresving, og så gik det i gang. Der blev angrebet i højre og venstre. Og der blev lukket huller. Benene var OK.
Så drejede vi til højre, ind på bakken. Der blev straks givet gas, så fladede den lidt ud, og tempoet gik ned. Så steg %’erne igen og der blev kørt stærkt igen. Jeg sad nede midt i, og forsøgte at spare mig selv uden at risikere at blive sat.
Det lykkedes fint. Det var hårdt, men ikke værre end at jeg godt kunne køre op af bakken i det tempo 5 gange mere.
Ind mod mål blev der angrebet igen og igen. Men gang på gang blev der lukket.
Jeg kiggede på min wattmåler. IF=1,10 og NP på over 300 watt. Jeg havde alligevel brugt flere kræfter end jeg havde troet.
Ind på bakken for 2. gang blev der igen givet gas. Denne gang mere end på 1. omgang, og jeg måtte virkelig grave dybt for at kunne komme med henover. Heldigvis viste det sig, at jeg ikke var den eneste der havde det hårdt, og en efter en faldt folk fra.
Jeg kom med over som sidste mand. Vi var nu kun 9 mand tilbage, resten var sat, og var et godt stykke bagude.
Yes!, tænkte jeg. Jeg var ikke svageste mand.
Men jeg kunne godt mærke at jeg nok var svageste mand i denne 9-mandsgruppe.
På de næste omgange fortsatte angrebene, og på et tidspunkt kommer to mand væk. De ligger længe 20-30 sek. forude. Jeg opfordrer til at vi skal prøve at arbejde sammen, men der opstår ikke enighed, og der var vist også en holdkammerat eller to i vores gruppe der fik spoleret samarbejdet.
Så blev der i stedet angrebet i højre og venstre.
På et tidspunkt overhaler vi det kombinerede C- og U17 felt der var startet 2 min før os. Endnu et tegn på at vi kørte pænt stærkt.
På 3. og 4. opkørsel af bakken kom jeg OK med op. Der var en der punkterede og så var vi pludselig kun 8. Farten var ikke helt så høj som på 2. omgang. Men de utallige ryk var så småt ved at tære på mine kræfter. Jeg kiggede igen på wattmåleren. NP=299. Min formodede FTP var 279 watt, så det var noget mere end jeg havde troet jeg kunne træde. Jeg har fået at vide at man kan træde ca. 10% flere watt udenfor (pga. at man kan bruge hele kroppen, og pga. den naturlige nedkøling), men stadigvæk synes jeg at tallet var højt, men jeg kørte ind på bakken for 5. gang med et håb om at kunne komme med over endnu en gang.
Sat på bakken
Den gik dog ikke. Vi var to mand der blev sat. Den anden ventede lidt på mig, for at vi kunne være to og samarbejde. Jeg tog ikke så lange føringer, men hjalp til så godt jeg kunne. Vi lå længe ca. 20 sek. efter 6-mandsgruppen foran, der heller ikke var langt fra duoen i front.
Da vi kørte ud på 6. omgang var jeg begyndt at indse at det ville blive svært at hente dem foran, men de kunne sagtens gå i stå og de kunne også blive splittet op på bakken, så det var med at køre max hele vejen.
Men så bliver vi overhalet af C-/U17-feltet der pludselig havde valgt at køre cykelløb. Det var et stort felt på små 30 ryttere. Vi satte os på hjul, med intensionen om at blive her. Feltet gik helt i stå, og så blev der rykket og rykket, så jeg fik lige brugt de sidste kræfter inden bakken. Her måtte jeg la hele det store felt samt min D-ven glide væk, mens jeg kæmpede det bedste jeg havde lært.
Da det fladede ud fik jeg gang i benene igen og følte på et tidspunkt at jeg hentede ind på rytterne foran mig. Men kun for en stund. Jeg kiggede mig bagud. Der kom et par ryttere. Kunne det være D-ryttere? Jeg måtte hellere køre godt til ind mod mål så de ikke kunne hente mig. Der var heldigvis en god margin (og det viste sig også at være ryttere fra det andet felt), så jeg kørte i mål på en 8. plads ud af de 15 startende. Lige i midten J.
Her er den officielle resultatliste med hele 2 ryttere der bliver nr. 11 og i tilfældig rækkefølge – sakset fra Aalborg Cykel Ring’s hjemmeside.
Resultatet var jeg meget tilfreds med. Der var et step op til de stærkeste, men ikke et kæmpe step. Da jeg fik kigget på tallene bagefter var jeg også godt tilfreds. 40,7 km på 1,07,30 time og med 36,1 km/t i snit. Med den måde løbet blev kørt på var det helt OK. IF=1,04 og 287 watt i NP beviser også, at man kan køre lidt hurtigere udenfor end på hometraineren.
Her ses min watt-kurve. Der er rigtig mange toppe på :-).
Forventninger til næste weekend
På næste søndag kommer årets første licensløb. Det er i Rødekro, og det er vist noget med en djævelsk bakke ved navn ”Hundeklem”. Mine forventninger er at der sikkert kører en større gruppe, da jeg har en fornemmelse af at der er en del stærke D-ryttere som lige er et niveau over os andre. Herefter vil der så sikkert komme et større felt, hvor jeg håber at kunne sidde med. Det er klart, at jeg skal være opmærksom på bakken og positionere mig godt, hver gang vi rammer den. Kommer der meget vind bliver det en helt anden sag, så er det bare med at sidde så langt fremme de steder hvor der er sidevind.
Sidste jeg tjekkede var der ca. 40 ryttere tilmeldt. Men da tilmeldingsfristen ikke er overskredet endnu skal vi nok blive 50+. Mit mål er at komme med feltet hjem, eller i hvert fald ende i top-30. Points har jeg ingen ambitioner om. Måske er der lidt kræfter til slut, der kan bruges til at hjælpe en holdkammerat frem i spurten. Under alle omstændigheder glæder jeg mig som en lille dreng til at køre et rigtig licensløb igen.
No Comments