Jacob Kvistgaard

Løbsberetning indledningsløb Aalborg 2. april 2017 – Jacob Kvistgaard

 

Egentlig var det slet ikke meningen, at vi skulle køre cykelløb i denne weekend. Vi havde aftalt at Jacob og jeg skulle cykle op til nogle cykelvenner i Silkeborg.

Men familien vi skulle besøge foreslog, at vi i stedet tog til Aalborg og kørte indledningsløb, og så tog til Silkeborg bagefter.

Eftersom Jacob skulle starte kl. 9.04, og vi havde små 2 timers kørsel, kunne jeg godt regne ud, at vi skulle op omkring kl. 5.00 for at nå det, så jeg var egentlig lidt tilbageholdende. Vi skulle nok få rigeligt med dage hvor vi skulle tidligt op i løbet af sæsonen, mente jeg.

Men da vi spurgte Jacob, hvad han helst ville, var der ingen tvivl. Vi skulle bare til Aalborg!

Så vi pakkede bilen, og hele familien kørte til Aalborg. Begge drenge (og vist også moderen) fik en lille lur på vej derop, og så var vi alle klar.

Et indledningsløb er et løb der køres ugen før licens-løbene starter. Her er der ikke målfoto, chip-system osv. Der er ikke så mange der deltager, og derfor slår man flere felter sammen.

Jacob skulle starte kl. 9.04, og jeg selv først kl. 10.20, så jeg kunne nå at se ham komme i mål før jeg selv skulle ud og varme op.

Vi havde endda tid til først at køre den 7 km lange rute igennem. Først i bil og herefter på cykel. Der var en led bakke halvvejs på ruten. Bakken kom i rigtig mange step, og var fra bund og helt til toppen over 1 km. Den var stejlest i bunden.

U11 skulle køre sammen med U11P og U13P. Men de var kun 3 U11 drenge og 1 U11 pige, så det var et meget lille felt der skulle afsted på 2 omgange.

 

Inden de blev sendt afsted spurgte speakeren børnene om hvad de havde fået at spise til morgenmad. De 3 øvrige havde alle fået havregryn, men Jacob sagde stolt ”Jeg har fået en chokoladebolle”. Det blev der grint noget af, og der var flere der var spændt på at se hvad den rigtige morgenmad så ville være. Men det måtte benene jo vise.

Jacob havde snakket meget om, hvordan hans taktik skulle være, og hvor mange gange han ville rykke i træk, og hvordan han ville køre på bakken.

Men det vidste sig slet ikke at være nødvendigt, for efter få hundrede meter efter start, synes Jacob at de andre kørte så langsomt at han valgte bare at give gas, og de andre var ikke i nærheden af at kunne følge med ham.

 

 

Så det blev til 14 km solotur, som han kørt på ca. 27 minutter svarende til ca. 31 km/t i gennemsnit. Nr. 2 og 3 kom ind ca. 9 minutter efter Jacob, så der var ikke den store tvivl om dagens resultat, og beviset på at hvis man ville køre stærkt, ja, så var det med at få en chokoladebolle indenbords til morgenmad.

Jacob var glad bagefter. Han mente også at det var en af de bedste præmier han nogensinde havde vundet. Nemlig et stort påskeæg J.

 

 

I Give Cykelklub er det god kutyme for de unge ryttere selv at skrive løbsberetninger. Her kommer Jacobs beretning fra løbet:

 

Cykelløb i Ålborg.
Jeg er nervøs fordi at det er sæsonstart
Men vi har kørt ruten i bil og på cykel.

Vi er klar til at køre cykelløb
nu er det i gang.
vi kører 100m og jeg er væk.
en km fra mål overhalet jeg en fra U13
Jeg var 9 minutter foran nummer 2 og 3.
min pokal var noget slik.
det var sjovt.

hilsen Jacob

 

 

I næste uge starter sæsonen for alvor med licensløb i Rødekro. Pt. er der tilmeldt 5 ryttere i U11, og Jacob kan nok ikke undgå favoritværdigheden, selv der denne gang kommer et par 2. års drenge. Et er sikkert. Han glæder sig helt vildt til at komme ud og køre licensløb igen.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply