Efter Jacobs styrt i Ry, har han haft en lidt svær periode på cyklen. Ikke at han har mistet lysten til at cykle. Han ville selv ud at køre lidt, lige da han kom hjem fra Ry. Så med et par forslåede fortænder, en kæmpe opsvulmet læbe og masser af hudafskrabninger, satte han sig op på vintercyklen, straks da han steg ud af bilen herhjemme, og kørte et par km. Han skulle bare lige sikre sig at han ikke var blevet bange for at køre på cykel. Og det var han ikke.
Men han var helt sikkert påvirket, og selvom han ikke vidste tegn på dette til træning, så var det tydeligt, at han var meget nervøs til de næste løb som han skulle køre.
Siden sidst har Jacob også skiftet klub fra Give CK til Herning CK. Årsagen er, at Jacob manglede nogle træningskammerater på hans egen alder som også kørte licens, og som var lige så tosset med cykling som ham selv. Så efter et par uger med prøvetræning var Jacob klar til at skifte. Han kendte på forhånd de fleste andre U13 ryttere i Herning, så han er allerede faldet godt til i klubben.
Randers:
I Randers var der kun tilmeldt 13 ryttere, hvilket var rigtig godt, så Jacob ikke skulle starte ud med at køre i et stort felt efter hans styrt. Der var således points til 5, men med 5 stærke ryttere, som plejede at slå Jacob, var målet først og fremmest at gennemføre og gøre det så godt som muligt.
De skulle køre 3 omgange a 9 km, og allerede på første omgang, bliver Jacob sat. Han giver den gas op ad en lille stigning, for at se om der er nogle der ryger af. Det er der ikke rigtigt, og straks herefter bliver der angrebet af nogle af de store ryttere. Jacob forsøger at køre med, men kan ikke lukke hullet til de 5 stærke drenge der langsomt kører væk.
Jacob sidder herefter sammen med Nicolai fra Århus. Han kan nu pludselig høre noget fra hans forhjul. Pist, pist, pist siger det. Han tror at han er punkteret. Han spørger Nicolai om han kan se om han er punkteret, men det kan ikke.
Da de kommer til mål efter 1. runde stopper Jacob og siger at han er punkteret. Janni kan dog ikke se noget, andet end at forbremsen går lidt på, og at det helt sikkert er det, som Jacob har hørt.
Jacob er lidt træt af det hele, og udgår af løbet.
Djurs:
Dagen efter er Jacob klar til at køre i Djurs. Cyklen er blevet tjekket ekstra igennem, og Jacob er klar til at revanchere sig fra dagen før.
De er 15 drenge tilmeldt, og igen er der points til 5. Det er stort set de samme drenge som dagen før, så målet er bestemt ikke points, men bare at gennemføre og få en god oplevelse inden Tour de Himmelfart, hvor han kommer til at køre i et kæmpe felt.
De skal køre 2 omgange a 14,1 km, og Jacob er meget nervøs.
Der sker ikke så meget i starten, men ind mod mål på første omgang bliver der rykket, og der er igen 5 drenge der kommer væk. Herefter kommer Jacobs holdkammerat Carl Emil ca. 15 sek. Efter de forreste. Jacob er ca. 5 sek. Efter Carl Emil, og kort efter Jacob kommer yderligere 4 ryttere.
De 5 første ryttere forsvinder væk forude, og de 6 forfølgere bliver samlet. Jacob snakker lidt med Carl Emil. De aftaler, at Jacob skal køre væk på en lille bakke, og så vil Carl Emil køre op til ham på den efterfølgende nedkørsel. Jacob sætter fart på op ad bakken, og han slår hurtigt et hul. Og helt som aftalt kører Emil væk på nedkørslen og kommer op til Jacob. Bagved sidder de 2 og 2 og jagter.
Ind mod mål rykker Carl Emil fra Jacob. Jacob holder den kørende og holder sin 7. plads.
Efter løbet er Jacob i godt humør. Det var ret vigtigt for ham at gennemføre løbet i dag. Han har været meget nervøs til løbene efter hans styrt, men mente at han var klar til at køre Tour de Himmelfart i ugen efter.
Tour de Himmelfart
Løbet er Nordeuropas største etapeløb for ungdomsryttere, og der kommer masser af rytter fra Holland, Tyskland, Norge, Sverige og Italien m.fl.
Løbet består af 5 etaper på 3 dage. Linjeløb, Gadeløb, Enkeltstart, Kriterium og Kongeetape. Det ville helt sikkert være enkeltstarten og kongeetapen, at Jacob ville have de bedste chancer. Enkeltstarten fordi han netop kører alene, og koneetapen fordi det var den sidste og suverænt længste etape, hvor træthed kunne spille ind, så det ikke kun handlede om positionskamp.
De var ikke mindre end 65 til start i U13, og Jacob havde aldrig prøvet at køre i så stort et felt. Vi vidste godt at det ville blive svært for ham, specielt efter hans styrt. Vi brugte meget tid på at snakke om, at der ikke var nogle forventninger til ham, og at han bare skulle ud og lære at køre i et stort felt.
1.etape – Linjeløb
Løbet var 16,3 km (1 omgang), og var rimelig kuperet.
Der bliver trukket lod til startplacering, og Jacob ender ca. midt i feltet, da de kører afsted med masterbilen. Han er mega nervøs, og Janni var nok lige så nervøs.
”Heldigvis” sad jeg igen hjemme og fulgte med på live-opdateringerne, så jeg var ikke helt så nervøs som de to andre.
Det bliver en massespurt med 38 ryttere, og Jacob er ikke iblandt dem. Efter ca. 1 min kommer der yderligere 5 ryttere, 1 og 1, hvoraf Jacob er den sidste, og således får en 43. plads.
Han stopper, og er helt ude af den. Han er ked af det og græder rigtig meget. Han får fortalt, at der er flere af de hollandske ryttere, der har givet albuer og taget fat i hans saddel og trukket ham bagud, for at komme forbi ham. Samtidig har de råbt og skreget af ham. Og da en af hans holdkammerater styrtede foran ham, blev han rigtig bange, og lod sig falde bagud. I det øjeblik skulle han aldrig mere køre cykelløb!
Efter lidt krisehjælp hos Janni, og en snak med en kammerat, der også var påvirket af hollændernes opførsel, besluttede han dog, at han ville køre gadeløbet senere på dagen, og han fik hygget med kammeraterne i et par timer før Gadeløbet.
2.etape – gadeløb
De skulle køre 4 x 1,6 km på en 4-kantet rundstrækning med en god stigning på den ene langside op mod mål.
Igen skulle der trækkes lod, og Jacob endte allerbagerst i feltet. Han var meget nervøs, og blev mere og mere utryg ved situationen. Han begyndte at græde, og det var ikke nemt for Janni at se på.
Afsted kom de og Jacob startede allerbagerst da løbet blev givet frit. Han fik langsomt overhalet et par ryttere, omgang for omgang, og endte med at køre i mål på en 51. plads.
Han var igen grædefærdig. Der havde været et par styrt, som han var blevet bange for, og så havde han bare slet ingen power i benene som han senere fik forklaret. Det var klart eftersom hans hjerne havde været i alarm-beredskab hele tiden, og havde tabet ham for energi.
Om aftenen snakkede vi meget med Jacob om han havde lyst til at fortsætte. Det skiftede et par gange, men da han skulle til at lægge sig til at sove, var beskeden, at han helst ikke ville køre. På den ene side havde han lyst til at gå ud og bruge alle hans frustrationer til at give den gas på enkeltstarten, men samtidig vidste han også at han ville gå og have ondt i maven hele dagen, op til kriterium senere på dagen, hvor han igen ville skulle konfronteres med de hollændere, der åbenbart bliver opdraget lidt anderledes end de danske ryttere.
Jeg synes at det var super sejt af Jacob, at sige nej til cykelløb. Det er første gang det er sket, men det var helt sikkert den rigtige beslutning. De næste to dage blev brugt herhjemme med familiehygge og nogle ture på MTB. Jacob var igen glad og i super godt humør, og fik en god afslutning på ugen.
I sidste weekend stod den på pinseløn, og i denne weekend er der jysk-fynske mesterskaber i Snejbjerg og i Give, men mere om det senere – jeg tror, at Jacob selv vil skrive løbsrapport om de løb.
No Comments