Løbsrapport Holstebro Tours 2025 – Robert Kvistgaard
Efter at have kørt 3 løb i foråret med overraskende stor succes resultatmæssigt, var jeg klar til at køre Holstebro Tours. Et helt nyt etapeløb på 4 dage, med linjeløb, kriterium, linjeløb og TT.
Jeg havde ikke fået trænet så meget henover sommeren, bl.a. pga. sygdom. Men jeg havde fået nogle gode intervaller og de sidste 2 uger havde jeg også fået en del timer på, bl.a. en uge i Frankrig med 22 timer.
Smerterne i lænden, som hæmmede mig rigtig meget i løbene, havde jeg fået lidt bedre styr på, men kun fordi jeg valgte ikke at køre min træning og mine intervaller i ”race-position”, men som en gammel motionist (som jo også er det jeg er) med strakte arme og mindst mulig belastning af hoften/lænden.
Jeg har fået lavet en del mere udstrækning end normalt, men stadig slet ikke nok til at blive flexibel nok i min krop til at sidde rigtigt på min nye Simplon cykel.
Jeg havde faktisk ikke regnet med, at det ville være lænden der ville være det største problem. Jeg havde forventet at nakken ville være et større problem. Jeg har også haft problemer med nakken, men ikke nær så slemt som med lænden.
Herudover har jeg også et par andre problemer, som jeg havde frygtet ville gøre det svært at træne nok til at køre licens igen. F.eks. mine vedvarende knæproblemer. Disse har jeg dog ikke døjet så meget med som frygtet.
Det jeg troede ville være det største problem, og som jeg stadig synes ar det problem, som er sværest at gøre noget ved, er at jeg har nogle fedtknuder/cyster i skridtet, som hæver op og bliver meget ømme, når jeg i perioder træner meget. Jeg har fået det scannet og har fået at vide, at det er kronisk. Jeg havde håbet på, at jeg kunne få dem fjernet, men risikoen for at det bare bliver værre er for stor, så jeg må leve med dem.
Jeg har prøvet en masse forskellige bib-shorts, sadler og salver mm., og det er også blevet lidt bedre, men jeg har mange perioder hvor det gør ondt ved hver eneste pedaltråd, men det lever jeg med.
Så altså en masse undskyldninger – helt som det skal være for en cykelrytter.
Men efter at jeg kunne gennemføre en del timer på cyklen i Frankrig uden at smerterne i lænden blev alt for voldsomme, så besluttede jeg mig at køre det nye 4 dages etapeløb Holstebro Tours. Det består af et linjeløb, et kriterium, et linjeløb og så en kort 12 km TT.
Jeg har ingen ambitioner om et samlet resultat, da jeg slet ikke kan køre TT. Med den nye cykel, og et par bøjler, som jeg vist nok fik med, da jeg købte cyklen, bør jeg dog kunne køre hurtigere end på den gamle Cervelo, men lænden vil helt sikkert ikke gøre det særlig sjovt.
Faktisk vil jeg helst ikke have nogle points overhovedet – medmindre det skulle blive til en sejr. For point på bare en af etaperne vil gøre at jeg rykker op i Master B. Og da jeg pt føler, at jeg er blandt de absolut svageste ryttere fysisk i Master C, og er tæt på at blive sat eller bliver sat ved hvert eneste løb i år, selvom jeg ikke tager nogle føringer og bare sidder på hjul, så er jeg sikker på, at jeg ikke skal køre Master B i år.
Så i de løb jeg kommer til at køre i år, bliver det all-in på en sejr, eller i hvert fald et podie, og så må jeg få trænet lidt mere henover vinteren, så jeg forhåbentlig bliver stærk nok til at køre Master B til næste år.
Formen er slet ikke til det. Udover smerterne i lænden som hæmmer mig, vejer jeg også mere end jeg nogensinde har gjort før til licensløb (78 kg). Min FTP (290-295w) er også lav, men er så småt ved at være oppe omkring det jeg plejer at ligge på, men min 1 min (550-560w) er 5-10% mindre, end det jeg helst skal være på, og det hjælper bestemt ikke på bakkerne.
1. etape
Vi er kun 11 mand til start. Dvs. at der er points til top-4. Vi skal køre 4 x 19,3 km, og der er en enkelt meget lang bakke. Ca. 2 km med blot ca. 2% i snit, så det er måske lidt overdrevet at kalde det en bakke. Jeg foretrækker i hvert fald denne fremfor en 300 m bakke på 10%, og jeg tænker at jeg bør kunne med op over. Op mod mål stiger det en del de sidste 300m. Ikke lige en afslutning for mig.
Der er absolut ingen vind – hvilket der helle ikke er de øvrige dage.
Der er bakkespurt på 2. og 4. omgang.
Vi starter stille ud på 1. omgang, og jeg kommer fint op over bakken. Der er ingen rigtige ryk. Ja faktisk er der ikke et eneste ryk, hvor der bliver angrebet bagfra med svung på. I stedet bliver der altid ”angrebet” fra front, og tit bliver der holdt højt tempo, uden at jeg rigtig forstår hvorfor den samme rytter holder højt tempo så længe, da det er ret nemt at sidde på hjul.
Efter 1. omg. har jeg NP på blot 215w og ingen smerter i lænden. Så en dejlig nem start. På 2. omgang er der som nævnt bakkespurt, og jeg frygter det lidt, og den bliver også strukket godt ud op mod toppen. Jeg er faldet tilbage og sidder i 8. position, da der mangler ca. 500 m, og jeg er ved at havde det hårdt. Benene virker meget tunge. Pludselig kan rytteren for mig ikke holde hjul. Skal jeg prøve selv at lukke? Jeg har ikke meget mere at køre med. Jeg tøver, og bliver siddende på hjul. Den flader lidt ud, inden den stiger igen de sidste 200 m. Jeg håber at han selv kan lukke. Men han går bare mere i stå og så kommer der en rytter bagfra og går forbi. Jeg går med og vi smider hurtigt den tredje rytter. Vi skiftedes til at tage et par føringer og får langsomt lukket.
Jeg kan godt mærke, at der ikke er meget at køre med i dag. Jeg kan slet ikke få pulsen op. Jeg havde også meget tunge ben, da jeg kørte raceprep dagen før, og jeg tror desværre ikke at jeg har fået restitueret nok efter de mange timer i Frankrig. Men det er der ikke noget at gøre ved nu.
Der kommer endnu en rytter op bagfra, så vi nu er 9 mand.
Efter lidt tid kommer Dame A feltet op bagfra og vi tager den helt med ro mens de overhaler os, og så kommer der endnu en rytter op og vi er 10.
Der sker ikke rigtigt det store. Der bliver kørt stærkt mange gange, men det er som sagt bare en mand der kører fra front med hele feltet på hjul. Nogle enkelte gange opstår der nogle små huller, men det bliver alt sammen lukket igen.
Min lænd begynder langsomt at brokke sig, og gør mere og mere ondt. Så jeg tænker bare overlevelse. Jeg frygter bakkespurten på 4. omgang, men den bliver ikke kørt så hårdt. Det er kun henover toppen at der bliver givet gas, og jeg kommer fint med. Herfra er jeg ikke nervøs for at blive sat. Bakken bliver heller ikke et problem på 5. omgang, hvor vi nok kører langsomt op af alle gangene.
Så nu begynder jeg at tænke på finalen. Jeg har virkelig tunge ben og meget ondt i lænden, så jeg har ikke de store forhåbninger.
Der er et sving med 1000 m til mål, og så er der en lille nedkørsel før bakken op mod mål.
Jeg overvejer om jeg skal forsøge at rykke lige inden svinget. Jeg har tidligere på omgangene kørt først ind i svinget for at teste hvor hurtigt jeg kan køre, og her fik jeg et lille forspring, selvom jeg ikke kørte specielt stærkt.
Men ca. 500 m før svinget er der en anden der kommer mig i forkøbet og angriber og jeg bliver fanget lidt længere bagved.
Han kommer ikke væk, og ind mod mål går den i stå. Hvis jeg skal have en chance skal spurten startes på nedkørslen, så jeg kan komme ind på bakken med svung på.
Jeg kører mig frem i venstre side, og lader som om jeg vil angribe, i håb om at de andre starter spurten tidligt, og jeg måske kan komme med i 2. position. Men selvom farten øgedes lidt, så bliver spurten ikke startet, og jeg kommer bare til at ligge ude i vinden i forreste række, mens jeg venter på at der er nogen der starter spurten. Her ved jeg at det allerede er forbi.
Så bliver ser rykket og jeg kommer med som nr. 4-5. Men på de sidste 100 m kan jeg ikke holde hjul, og jeg bliver overhalet flere gange. Jeg bliver nr. 8. Der er et hul efter nr. 5, og nr. 6-9 taber 4 sek., mens nr. 10 taber 11 sek.
Straks efter jeg er kommet i mål, har jeg et lille job med at køre teambilen for Jacobs U19 team, og de 3 timer i den bil (+2 timer i bil frem og tilbage) gør ikke noget godt for min lænd, og jeg overvejer kraftigt, om denne etape bliver min eneste.
2. etape
Efter en masse god udstrækning om aftenen, føler jeg mig rimelig klar til at køre kriterium i dag. Vi skal køre 8 omgange a 8,4 km, og i dag har vi samkørsel med H60/70, som kun er 8 ryttere. Der er en Master C rytter, der ikke stiller til start, så vi er 18 til start i alt.
Igen er der en mild bakke. Den starter efter 500 m og er 1,3 km lang med ca. 2,5% i snit. Der er en smule teknisk med 2-3 km til mål, og opløbet er helt fladt. Sidste sving er ca. 1,5 km før mål
Igen er der bakkespurt på 2. og 4. omgang.
Der sker lidt mere i dag. Men stadig ikke voldsomt meget. På et tidspunkt er der en enkelt MC rytter, der får et hul, og han forsvinder langsomt væk. Men farten holdes stadig rimelig højt for det meste, så han får ikke lov til at køre alt for langt væk. H60’erne kører jo også deres cykelløb, så der er lidt flere ryk så farten går næsten aldrig helt ned.
Mine egne ben føles lidt bedre i dag, og foreløbig ingen smerter i lænden.
Jeg kender ikke ruten, så jeg skal lige se den an, for at se hvor jeg evt. kan sætte et angreb ind. Er de 4-5 sving der er 2-3 km før mål skarpe nok til at jeg kan vinde lidt tid der, eller skal jeg først angribe med 1000-1500 m til mål?
For der skal angribes i dag, hvis jeg er med frontgruppen til sidst. Men ind til da skal jeg bare spare på kræfterne.
Bakken er rimelig nem, og jeg kommer fint med op af den de første par gange, også selvom der er bakkespurt.
Vi får hentet rytteren i front og for det meste er det meget som på 1. etape med angreb fra front der aldrig bliver til noget. Der er selvfølgelig lidt mere taktik, når vi er to felter med hver vores dagsorden, så det er vigtigt at holde øje med hvilken farve ryknummer det er der rykker.
Midt på 3. omgang er der et 90 graders sving, hvor jeg sidder i 2. position. Ham foran mig er god til at køre sving, og efter svinget får vi et lille hul. Jeg kommer op og tager en føring. Hele feltet er spredt godt ud. Der kommer 3 ryttere op til os, og vi har et lille hul. Jeg prøver at få gang i rulleskift, men det skal fungere lige med det samme for at virke – men der går for lang tid, og vi bliver hentet igen.
Herefter sker der ikke det store, og jeg venter bare på finalen. Jeg begynder at få lidt ondt i lænden de sidste 2 omgange. Jeg prøver at rejse mig op og strække mig bagover og det hjælper en smule.
Jeg har besluttet mig at køre med 3 km til mål, hvor der er 2 sving lige efter hinanden. Ikke skarpe sving, men nok til at de fleste stopper med at træde, hvilket man dog sagtens kan.
Jeg sidder nede midt i feltet helt ude til venstre, så jeg ikke bliver lukket, og kort før første sving angriber jeg. Jeg får hurtigt et lille hul, som jeg øger rundt i svingene.
Så er det bare ned med hovedet og så træde. Jeg kigger ned på wattmåleren et par gange og forsøger at holde ca. 350w, men det bliver sværere og sværere. Herefter kører jeg bare på fornemmelsen.
Jeg kigger tilbage. Jeg har nok 100 m forspring, men bagude bliver der rykket. Lidt efter kigger jeg tilbage igen. Stadig ca. 100 m, men nu er den gået i stå. Det giver moral.
Der er et par sving mere, og så er jeg ude på opløbet. Jeg kigger tilbage. Jeg har måske 150 m, men nu kører de igen i feltet.
Der kommer en lille mikro bakke. Bare 15-20 sek. tager det at komme over den. Jeg øger farten frem mod den og trykker godt til. Men der er ikke så meget at køre med. Jeg er inde på de sidste 1000 m, og kan fornemme, at de langsomt kommer tættere på.
Jeg kører bare med alt hvad jeg har. Med 500 m til mål kigger jeg igen bagud. Der er bred front, men det er vist bare positionskamp. De er tæt på nu. Max 50 m. Der er ikke meget mere at køre med, og jeg ved at det nok er slut. Jeg fortsætter indtil jeg kan høre dem komme og trækker så helt ind i højre side og med ca. 250 m til mål kører de forbi mig. Jeg prøver ikke en gang at komme med på hjul, men ruller bare i mål som nr. 10 og taber 8 sek.
Jeg er egentlig godt tilfreds. Benene var bedre og jeg var ikke så langt fra at snyde dem alle sammen.
3. etape
I dag skal vi køre 5 omgange a 18,1 km, og igen med samkørsel med H60/70.
Jeg frygter distancen lidt, da min smerter plejer at blive værre og værre, jo længere jeg kører.
I dag er der 2 små bakker. En efter 4-5 km og en efter ca. 14 km, hvor der er bakkespurt på 2. og 4. omgang. Der er ingen af dem, der er særlig hårde. Den første er lidt kortere og stejlere end den sidste.
Jeg er meget tilfreds med, at vi starter ”EKSTREMT LANGSOMT ud de første 10 km. Der bliver rullet og vi ligger bare og kører Zone1/2 uden at pulsen kommer det mindste op. Jeg kan sidde oprejst uden at belaste min lænd særlig meget. Det gør mig slet ingenting!
Pludselig angriber en H60 rytter, og endnu en kører med. Lidt efter kommer resten af H60 rytterne, og så er de alle kørt væk. Vi Master C ryttere ruller stadig stille videre, og de kommer hurtigt langt væk. Fint tænker jeg. Så er der færre til at holde farten høj, når jeg forhåbentlig angriber ind mod mål på samme måde som i går. Det er i hvert fald planen, hvis ellers der er noget at skyde med.
Men af en eller anden årsag er der nogen der synes at vi skal hente H60 feltet igen, og der bliver bare holdt tempo, uden nogen egentlig grund, og så smelter vi sammen igen.
Lidt senere sker det samme igen. H60’eren rykker skiftevis og de kommer alle sammen væk igen og får et godt hul, hvorefter der er nogen der holder højt tempo i vores felt og vi indhenter dem igen. Fint tænker jeg. Jo flere dumme kræfter de andre kan bruge, jo bedre for mig.
På 2. omgang er der 2 mand der får et lille hul, og for første gang er det en smule farligt. Jeg rykker og prøver at bridge op til dem. Jeg kommer næsten op til dem, da jeg får selskab af endnu en rytter. Hullet til feltet er meget lille, men hvis vi er hurtige til at arbejde sammen har vi måske en chance. Vi kommer op og er nu 4 mand. Men igen er folk for langsomme til at arbejde sammen, og vi bliver hentet igen.
Igen bliver det lidt af samme skuffe. En masse tons og ”angreb” fra front. Jeg koncentrerer mig bare om at spare på kræfterne og komme så nemt som muligt med henover bakkerne. Jeg er aldrig i problemer, og mine smerter i lænden begynder først at komme ude på de sidste 2 omgange. Jeg kører lidt med nogle gange, hvor jeg sidder langt fremme i sving, og hvor der opstår lidt huller, men jeg går aldrig rigtig dybt.
Først på den første bakke på 5. omgang sker der endelig noget. 4 mand kører væk fra front. 3 Master C og en H60.
De får hurtigt 5-10 sek., men så sker der noget mærkeligt. Det ser i hvert fald meget underligt ud derfra hvor jeg sidder.
Vi jagter og kører stærkt, men ikke rigtig stærkt. Foran sidder de 4 ryttere ikke en og en og kører rundt, men mere sådan side ved side og de kigger bagud og ser slet ikke ud til at træde særlig hårdt. Der går da heller ikke mere end et min. Så har vi hentet dem. Det lignede at de næsten med vilje lod sig hente. Meget underligt. Men måske der var noget jeg misforstod.
Ind mod mål bliver der enighed om at lade H60 køre i forvejen, så hvert felt kan køre deres egen finale. Herefter ruller vi bare et par km helt stille og roligt, til de er 30-40 sek. foran. Så begynder farten langsomt at gå op.
Igen i dag er der lidt teknisk efter bakken med 4 km til mål, og jeg overvejer at prøve at komme væk her, men i dag er benene bare noget tungere, og jeg beslutter at vente til 1000-1500 m før mål.
Dog er der en anden der kører væk med 3 km til mål, og så tager jeg en hurtig beslutning og kører op til ham. Der kommer et par stykker mere op, men hullet er lille, og vi bliver hurtigt lukket ned.
Så sidder jeg lige og samler kræfter, og med 800 m til mål kører jeg væk. Der bliver dog hurtigt kørt efter mig, og jeg får aldrig mere end et par sek. forspring, og med ca. 400 m til mål, bliver jeg hentet, og ruller til mål. Jeg bliver nr. 9, da der er en anden rytter der er blevet sat til sidst og kun lige kommer op på hjul af mig. Jeg taber 21 sek. men det er jeg ligeglad med.
Jeg har allerede besluttet, at jeg ikke vil køre TT’en dagen efter.
De næste løb
Jeg regner med at køre 5-7 licensløb mere i løbet af de næste par mdr. Første løb bliver nok 24. aug. i Djurs. Jeg kører kun de løb, hvor Jacob og jeg ikke skal køre samtidig, så jeg stadig kan hjælpe teamet med langning mm.
Jeg har en plan om at bruge 30 min hver morgen på core/udstrækning, så jeg forhåbentlig kan komme mine smerter til livs. Det vil helt sikkert også betyde at jeg vil få mere overskud til slut i løbene, så drømmen om en sejr måske kan realiseres.
Og så har jeg for længe siden fået meldt mig til Mols Everest d. 30/31 aug. Et 24 timers løb, hvor det gælder om at køre så mange højdemeter som muligt. Måske ikke lige det smarteste ud fra min nuværende situation, men jeg regner med at tage det roligt og er mest med for at se Jacob køre. Han har store ambitioner – det har jeg ikke.
Der skal også trænes lidt mere, så formen kan blive OK til de sidste løb, og så jeg måske kan få revanche fra mit frygtelige fuck-up i Tønder.
No Comments